The Lost One and the Future Heir - Rafaela

Hun lyttede stille til det han sagde. Hun var træt af, at han ikke kunne tyde nogle af tingene for hende. Hun vidste godt, at hun havde en stor rolle i det for det havde skyggen nemlig sagt til hende. Hun sukkede opgivende og kiggede ned i jorden. Hun måtte tage det som tiden kom fandt hun ud af for hun vidste ikke hvad tingene betød. Hvorfor kunne skyggen ikke bare sige tingene ligeud for hun ville ikke kunne stoppe det ligemeget hvad. Hun lyttede stille til det hendes onkel sagde. Hun kiggede rundt i templet. Hun var blevet lidt roligere af, at have fortalt sin onkel det som havde gået hende på. Hun håbede blot, at hun snart ville få styr på det og får svar på de spørgsmål hun havde. Hun lukkede sine øjne og trak vejret dybt nogle gange. Hun blev mere og mere rolig i kroppen. Hun åbnede sine øjne efter lidt tid og gik tæt på sin onkel. Hun puttede sig roligt ind til ham og slappede af.

han lagde blidt sine hænder rundt om hende.
og efter lidt tid så løftede han hende op så hun sad på hans ene arm.
han bar hende hen imod templets bord.
"hvad med at vi får lidt af drikke før vi går tilbage og så sidder vi her og slapper af og snakker sammen" sagde han og spurgte imens han langsomt satte hende ned på stenbordet hvor der stod et bære med vin og nogle glas. det var sikkert noget der var fast på templet.

Hun kiggede roligt på ham. Hun grinede kort da han løftede hende op. Hun lagde sine arme rundt om hans hals. Hun begyndte kort og tænke på Melvin der tit bar hende på den måde og var så sød ved hende. Hun begyndte, at savne ham, men han havde været med til, at ødelægge hendes liv! Hun puttede sig ind til sin onkel imens han bar hende hen til stenbordet.
Da han satte hende på stenbordet slap hun hans hals og kiggede roligt på ham. Der var langt ned til gulvet fra der, hvor hun sad.

det var et slags stenalter som de nu begge sad ved.
han tog bæret med vin og hældte op til dem begge og rakte hende det ene krus.
"til at glemme de dårlige ting i fremtiden for at vi kan få en god nutid." sagde han med et smil og holdte sit krus hen imod hende så de kunne skåle.

Hun tog stille imod glasset som han rakte imod hende og kiggede på vinen. Hun drak aldrig. Ikke en gang vin, men hun ville heller ikke skuffe sin onkel ved, at sige nej til det. Hun skålede med ham og tog en tår af vinen. Den smagte ok, hvis man spurgte hende, men det var ikke noget hun ville drikke uden videre. Så ville hun hellere have et stort glas vand. Hun stillede glasset ved siden af sig og puttede sig ind til sin onkel.

Makkadin lagde blidt en arm rundt om hende og holdte hende ind til sig og kyssede hendes pande. han opførte sig virkelig som en faderrolle.
"man siger at vin er floden til at drukne sine problemer i. dog er det ikke alle problemer man kan drukne." sagde han og tog en tår af sin vin.

Hun smilede stille til ham og lukkede sine øjne da hun mærkede hans læber imod sin pande. Hun havde savnet den følelse af en der passede på hende som en rigtig far og ikke en der kun ville have sex ud af hende. Hun smilede stille til sin onkel "Jeg er nu ikke så meget for vinen" sagde hun. Hun ville ikke lade sin onkel tro, at hun kunne lide det når hun egentlig ikke brød sig om det.

han holdte hendes hoved ind til sig.
"der er ingen der kan lide vin til at starte med. det er noget man vender sig til" sagde han blidt, nærmest hviskende imod hendes pande imens han holdte hendes hoved tæt ind til sig.
han så hende ikke kun som sin niece men også som sin egen datter. for hun havde virkelig blevet noget for ham meget hurtigt. han har kunne se hvor meget hun har haft brug for en faderrolle.

Hun smilede stille til det han sagde. Hun puttede sig stille ind til ham. Sådanset vidste hun ikke, hvordan en far egentlig skulle være overfor sin datter og omvendt vidste hun ikke hvordan et rigtigt far og datter forhold skulle være. Hun kendte kun til det hendes far havde vist hende med tiden. Hun kravlede op på hans skød som hun tit havde gjort ved Sakref. Hun puttede sig stille ind til ham imens hun kyssede ham stille på halsen.

Makkadin ignorerede det lidt og istedet for holdte om hende og nussede blidt hendes hoved. han ville vise hende at han ikke blev påvirket af seksuelle lyster. det var noget han lidt havde låst væk for sig selv. derfor nussede han istedet hendes hoved og hår som han ville på sin datter som havde brug for tryghed og omsorg.

Hun var lidt overrasket over, at han ikke reagerede på det. Hun puttede sig ind til ham og lukkede sine øjne "Far ville altid have, at jeg rørte ved ham..." sagde hun pludselig. Hun vidste ikke helt hvorfor hun pludselig sagde det. Det var som om hendes hjerne ville have det ud af hende. Hun kiggede op på sin onkel. "Hvorfor er du så god ved mig? Så anderledes?" spurgte hun nysgerrigt. Han kendte hende dårligt nok og han gjorde så meget for hende.

han forsatte med at nusse hendes hoved.
"min bror har altid haft det fint med det seksuelle. han har altid ment at det var noget som ikke behøvede at være begrænset væk fra familien. men jeg synes ikke det er okay at gøre sådan noget ved sine børn. jeg gør bare det som jeg synes en far skal gøre. mig og min bror har altid været det på jorden bliver kaldt yin og yang. to modsætninger som alligevel har lidt til fælles." sagde Makkadin og forsatte med at nusse hende blidt som en far.

Hun puttede sig ind til ham imens hun lyttede til det han fortalte. Var det så forkert det hun var blevet opdraget til fra starten af eller hvad var det? Hun kiggede nysgerrigt på ham "Er det så forkert det jeg har lært af ham?" spurgte hun nysgerrigt imens hun puttede sig ind til ham. Hun var helt rolig i kroppen og slappede af.

Makkadin rystede på hovedet.
"kun hvis du føler det er forkert. intet er forkert medmindre du selv synes det er. hvis du mener det så ja så er det forkert men hvis du ikke synes det er forkert så er det ikke forkert. jeg synes det er forkert og min bror synes det ikke er forkert. men jeg dømmer ham ikke og han dømmer ikke mig." sagde han med et smil.

Hun lyttede stille til det han sagde, Hun vidste ikke selv om det var rigtigt eller forkert "Men jeg ved ikke om det er rigtigt eller forkert onkel. Jeg har bare gjort hvad jeg fik besked på og alligevel har det været svært for mig, at finde rundt i det" indrømmede hun. Hun lagde sit hoved imod hans skuldre og lukkede sine øjne.

han smilte til hende.
"så er det på tide at du må tage en beslutning. om du synes det er fint og at du kan lide det eller ej. for mig vil det aldrig ændre på hvordan jeg ser dig." sagde han med et smil.
han blev ved med at nusse hende men istedet for kiggede hende i øjne imens han nussede hendes kind.

Hun lyttede stille til det han sagde. Hun kiggede ham i øjnene og sukkede "Jeg ved det ikke..." sagde hun stille. Hun skulle vel ikke tage den beslutning lige med det samme skulle hun?
Hun smilede stille til sin onkel og slappede af. Hun havde på en måde lyst til ham, men hun vidste, at han ikke var ligesom resten af familien. Hun trak vejret dybt nogle gange og prøvede, at få styr på sig selv.

han lagde blidt sin ene hånd på hendes kind og nussede hendes kind med sin tommelfinger imens den anden lå blidt på hendes skulder.
"de valg du skal tage er ikke nogen du skal tage lige nu. du skal bare tænke over hvad du vil og hvad du ikke vil. hvad der er dig og hvad der ikke er dig. om det så betyder at hvad du er måske er forkert for nogen er måske rigtigt for andre og det vigtigste er at det er rigtigt for dig." sagde han med et smil og kyssede blidt hendes pande og krammede hende. hun sad stadig på hans skød og hun vil ikke kunne mærke om han havde stivert eller ej på grund af de metalplader der var på hans bukser. men han virkede upåvirket af hendes forsøg.

Hun lyttede stille til det han fortalte omkring hendes valg. Hun smilede stille og lagde sine arme omkring hans hals og smilede stille "Tusind tak for hjælpen onkel. Bare jeg kunne aft fået din hjælp meget før og havde kendt dig inden" sagde hun stille og puttede sig tættere ind til ham . Hun nød hans beroligende berøringer og kiggede op på ham.
Hun vidste ikke hvor længe de havde siddet oppe i templet, men hun var ligeglad da hun nød, at være sammen med sin onkel.

Makkadin drak det sidst af sit krus og stillede det.
"skal vi gå tilbage og fået lavet aftensmad?" spurgte imens han stadig holdte om hende. han nød at hjælpe hende og berolige hende. hun var nemlig en sød pige og det var så synd for hende at hun havde været igennem så meget.

Hun havde ikke rørt sin vin siden hun havde smagt på det så det stod stadig på alteren ved siden af dem hvor hun havde stilt det. Hun nikkede stille til det han sagde og hoppede derefter ned af hans skød. Hun var utroligt glad for sin onkel og sin fætter. Hun ønskede sådan, at hun kendte dem inden alt balladen var så hun kunne være kommet ud af problemerne lang tid før det begyndte og blive så slemt.

de fik gået tilbage til huset og Makkadin gik allerede igang med tingene. fik tilberedt maden. kogt risene, skåret fisken rigtig. fik marineret kyllingekødet og sat det på spyd og det hele og han viste det hele til Rafaela imens han lavede det og forklarede de forskellige skridt. på ingen tid var der så mad.

Hun fulgte roligt med ham ned til huset igen. Hun stod stille i køkkenet og fulgte alt det hendes onkel gjorde imens han tilberedte maden til dem. Det så meget spændende ud måtte hun indrømme, men hun var overhoved ikke van til, at skulle være med til, at lave maden overhoved så det var faktisk meget spændende. Hun kiggede på sin onkel "Hvad var det egentlig du og ham der lædersmeden snakkede om?" spurgte hun nysgerrigt da hun pludselig kom i tanke om, at de havde været der og hun ikke havde hørt efter hvad hverken ham eller lædersmeden havde snakket om.

Makkadin var godt igang med at skære rullerne ud i små stykker som de skulle være.
"vi snakkede om at han sagtens kunne anskaffe materialet til selve rustningen så den var stærk men smidig men der er et problem med det sidste, nemlig en krystal til den som skulle gøre det muligt for at rustningen kunne overleve din forvandling fra drage til menneske og omvendt. problemet er nemlig at krystallen er meget svær at få fat i og han kan ikke garantere hvornår han kan få den men hvis vi kunne hjælpe med at anskaffe den så ville det blive billigere for os og samtidig ville det ske hurtigere. men jeg sagde at vi ville tænke over det indtil han er færdig med at tegne nogle skitser til rustningen. det kommer nemlig til at være os to der skal gøre det." sagde Makkadin og puttede rullerne fint på et fad, og gik igang med at forme ris til små stykker hvor han puttede laks rå ovenpå.

Rafaela lyttede stille til det hendes onkel fortalte om det ham og lædersmeden havde snakket om. Det lød da som en svær opgave, at skulle finde det. Hun vidste nu ikke helt hvor svært det ville blive for dem, at finde tingende, men hendes onkel sagde det ville være svært, at skaffe. Hun trak let på skuldrene lænede sig op af bordet og kiggede på alt det hendes onkel var igang med, at lave. Hun begyndte og hjælpe ham efter et lille stykke tid, hvor hun blot havde kigget på. Hun vidste ikke om det hun gjorde var rigtigt, men det regnede hun da med, at hendes onkel ville fortælle hende, hvis det var, at hun gjorde det forkert. Hun kiggede på sin onkel og smilede stille til ham "Er det rigtigt det jeg gør?" spurgte hun nysgerrigt.
Man kunne tydeligt mærke på hende, at hun var blevet mere rolig efter, at have snakket ud med sin onkel om det hun oplevede i byen denne dag samt det, at han havde vist så meget omsorg for hende og passede så godt på hende som hun havde haft behov for. Hun var dog stadig lidt nervøs for det som ville foregå i fremtiden for som skyggen sagde ville hun have meget med det, at gøre. Hun kiggede på sin onkel "Hvor mange er vi egentlig til aftensmaden i aften onkel?" spurgte hun nysgerrigt.