The Lost One and the Future Heir - Rafaela

Makkadin nikkede.
"det er helt fint det du gør." sagde han med et smil.
da hun spurgte hvor mange de blev så kunne han ikke lade vær med at smile.
"vi bliver fire personer idag." sagde han med et smil imens han puttede de forskellige ting på fadet.

Hun smilede stolt da han sagde, at hun gjorde det godt. Hun elskede, at få ros over det hun lavede. Hun havde tit fået, at vide, at hun kun var til problemer og ikke duede til noget og kun kunne finde ud af, at lave ballade. Hun smilede venligt til ham og gjorde sig færdig. Hun vaskede sine hænder og kiggede overrasket på ham da han sagde, at de var fire til aftensmaden. Hvem var den fjerde? "Hvem er den fjerde person onkel?" spurgte hun nysgerrigt. Hun ville nemlig gå igang med, at dække bordet til dem, men hun var lige blevet nysgerrig for og finde ud af, hvem den fjerde person var.

han smilte.
"det er en du ikke har mødt før. det er nemlig din faster. Victoria Morladin. det er din fars storesøster." sagde han med et smil og færdiggjorde det sidste. så der var lige fra sushi med fisk, dybstegte rejer, krebs, kylling og masser af kyllingespyd i marinader og rejer der var dybstegt.

Hun blev overrasket over, at høre, at det var hendes faster hun skulle møde. Det var utroligt, hvor mange af hendes famile hun aldrig havde hørt om eller set før som hun pludselig kom til, at kende. Man kunne tydeligt se på hende, at hun var blevet ret overrasket over det hun havde hørt. "Hvordan er hun?" spurgte hun nysgerrigt imens hun fandt tallerkner, bestik og glas frem. "Spiser vi bare herude eller hvad onkel?" spurgte hun nysgerrigt. Hun var normalt ikke en der hjalp til i huset, men hun tog det som en udfordring, at lære det så hun prøvede virkelig, at gøre det så godt som hun nu kunne samtidig med, at hun lærte det som normalt kvinder i hendes alder allerede kunne for længst.

Makkadin smilte til hende som hun spurgte om ting.
"rolig min pige. træk vejret. hun er dæmon af race og mere præcis en succubus. du kender lidt til den race fra dine søstre af. men hun er ellers sød og er en rigtig kvinde nu ved den alder hun har. og vi spiser bare udenfor. det er en skøn nat og jeg har fået vincent til at tænde for faklerne udenfor." sagde han med et smil og fandt ting frem som soya sauce og ingefær og lignende.

Hun lyttede stille til det han sagde. Skulle hun pludselig til, at huske det? Hun mente ellers selv, at hun trak vejret ganske roligt, men det måtte hun vel haft misforstået på den ene eller anden måde. Hun nikkede forstående. Hun fik dog et lidt irriteret udtryk i ansigtet da han fortalte hende, at hendes faster var en succubus ligesom hendes søstre. Det ville kun komme med problemer udover det der ellers foregik omkring hende det var hun sikker på. Hun stillede tingene på en bakke og bar det ud på tearessen og dækkede bordet derude. Det var en frisk aften og det var ikke så koldt som hun havde troet til, at starte med.

Makkadin havde lagt mærke til Rafaelas reaktion så da han var færdig med maden så gik han hen til Rafaela og lagde sine hænder på hendes skuldre.
"bare rolig min pige. hun er ikke ligesom dine søstre. hun har været for nogle tusinder år siden men hun er længe vokset fra det." sagde han med et smil på læben. jo Victoria kunne være meget åben og imødekommende men hun var ikke bundet af sine behov som en succubus. hun havde det under kontrol.

Hun vidste godt, at hendes onkel havde opdaget hendes reaktion på, at hendes faster var en succubus, men det ændrede ikke hendes syn på dem. De var alle ens det var hun sikker på. Hun havde ikke mødt en succubus der ikke opførte sig som nogle store idioter der mente de ejede det hele og som konstant var styret af deres behov.
Hun vendte sig om imod sin onkel da hun mærkede hans hænder på hendes skuldre. Hun lyttede stille til det han sagde og sukkede stille. "Fint jeg giver hende en chance, men jeg får et flip hvis hun viser sig, at være ligesom alle de andre succubuser jeg har mødt i mine 203 år" sagde hun bestemt. Hun ville ikke have mere end højst nødvendigt, at tænke på og det som skyggen havde sagt til hende denne dag gjorde ikke ligefrem hendes hoved mere roligt. Nærmest tværtimod.

Makkadin smilte til hende.
"jeg tror ikke du skal være bekymret. hun er en meget fin dame nu som er meget skarp med både tungen og sit våben. har aldrig mødt en kvinde så stærk som hende. end ikke Valiona." sagde Makkadin.
det bankede pludselig på. Vincent var lige blevet færdig med at tænde de sidste fakler i haven som lyste haven rigtig godt op til en hyggelig stemning. han løb ind og åbnede døren op og man kunne allerede høre svagt en kvindelig stemme.
men hun så ikke ud til at komme med det samme.

Hun lyttede stille til det hendes onkel fortalte. Hun vidste sådanset ikke helt, hvad hun skulle synes om det han fortalte om hendes faster og mor. Hun vidste ikke en gang hvor stærk hendes mor var, men det var hun også ligeglad med da hun ikke kunne bruge det til noget Hun sukkede stille "Som sagt en chance opføre hun sig som bare en af dem fra slottet går jeg op på mit værelse" sagde hun advarende, men lavt så kun hendes onkel kunne høre hende i tilfælde af, at hendes faster eller fætter kom ud til dem. Hun havde virkelig ikke behov for, at have noget der minder hende om dem der hjemme på slottet. Hun puttede sig kort ind til sin onkel "Undskyld det jeg sagde onkel der er bare så meget som køre rundt i mit hoved til, at jeg kan håndtere noget som minder mig om dem der hjemme" sagde hun lavt.

Makkadin nikkede og nussede blidt hendes hoved.
"bare rolig du skal ikke tænke over dem derhjemme på slottet. de problemer er langt væk lige nu og nu har du chancen til at finde dig selv og blive stærkere så du kan takle de problemer derhjemme." sagde han med et smil.
kort tid efter kom en ung og smuk kvinde ud til dem med Vincent lige bag hende.
hun var høj og slank og med langt sort hår som havde et skær af rødt i sig.
hendes tøj var dog stramt kunne man se alligevel og hendes vest var nedringet så man kunne se hendes utrolige store bryster. men ellers var der intet med hendes tøj.
hun smilte et venligt smil imod Makkadin og Rafaela.
"hej min lillebror. hvordan har du haft det? artig som altid *griner* og du må være Rafaela. Sakrefs Datter. min uartige lillebror. hyggeligt at møde dig" sagde hun og grinte lidt af tanken om Makkadin og Sakref. de var yin og yang overfor hinanden og havde altid været det.
hun rakte en venlig hånd imod Rafaela for at hilse pænt på hende.

Hun smilede stille da hun hørte hendes onkels rolige stemme. Hun lagde sit hoved mod hans skulder og lukkede sine øjne roligt da han nussede hende i håret. Hun var så overrasket over, hvor rolig han kunne gøre hende. Hun rettede sig op efter lidt tid og åbnede sine øjne hun kiggede hen imod døren da hun hørte nogle skridt komme ud til dem. Hun kiggede undersøgende på hendes faster som kom ud til dem. Hun trak vejret dybt og prøvede, at holde sig rolig. Hun knyttede kort sine hænder da hun hørte sin fars navn og det, at blive mindet om, at hun var hans datter "Datter? Tja hvis det hedder det nu om dage" sagde hun skeptisk og tog imod Victorias hånd og gav den kort et klem, hvor hun dog hurtigt slap den igen og lændede sig op af sin onkel. Hun hadet og blive mindet om, hvem hendes far var eller bare i det hele taget tænke på den side af familien "Men jo jeg er Rafaela" sagde hun efter lidt tid. Hun holdt sig tæt op af sin onkel som et genert barn bare det, at Rafaela var ikke genert hun søgte sådanset hendes onkels rolige sind for, at få ro på sig selv igen.

Victoria smilte.
"pyt med det, om du er familie i blod eller ej er ikke vigtig. familie er ikke bundet i blod, men i sjæl. men jeg gætter på at min lillebror her har allerede fortalt dig lidt om mig, men jeg synes en ordenlig præsentation er på sin plads; mit navn er Victoria Morladin og jeg er din faster. jeg ser frem til at lære mere om dig." sagde hun med et venligt smil til Rafaela.
Victoria var meget ældre end Makkadin og Sakref. i hvert fald med nogle tusinder år. hun har altid været stærkere end både Makkadin og Sakref. faktisk har Sakref hadet hende for at han ikke var stærkere end hende.
"nå lad os sætte os til bords. maden står klar og den skulle nødig blive dårlig." sagde Makkadin med et smil og skubbede blidt Rafaela hen imod bordet som et tegn på at hun må godt sætte sig.
"ejjjj sushi. det har jeg ikke fået i flere 100 år. " sagde Victoria med et sulten smil. de satte sig ved bordet og fik hver en aflang tallerken, en lille skål med noget sort, vandede sovs, og nogle spisepinde.

Man kunne tydeligt se på Rafaela, at hun blev roligere af, at være tæt på sin onkel. Han havde en beroligende effekt på hende og hvis man kendte hendes fortid ville man hurtigt regne ud, at hun havde behov for den ro over sig. Der gik lidt tid før hun løsnede sig lidt fra sin onkel og ikke klistrede sig op af ham som hun havde gjort inden. Hun lyttede stille til det hendes faster fortalte "Hvad så, hvis man ikk har følt sig en del af nogen familie før nu?" spurgte hun stille. Hun hentydet nemlig til det, at hun var kommet hen til sin onkel som virkelig støttede hende, hvor hun kunne føle det tæt på sig. Hun kiggede lidt på sin onkel da han puffede til hende. Normalt havde hun sat sig ret hurtigt, men det gjorde hun ikke denne gang. Hun kunne ikke forklare hvorfor. Hun satte sig ved siden af sin onkel. Hun følte et behov for, at være tæt på ham for, at holde sig rolig som om hun var bange for, at komme for langt væk fra ham så hun ville få et flip som hun havde fået tit derhjemme på slottet. Hun kiggede lidt på maden. Hun havde aldrig smagt det før og heller aldrig spist med spisepinde så hun kiggede noget skeptisk på det. Maden så godt nok lækker ud, men hun vidste ikke helt hvordan man gjorde eller noget. Det var som om hele hendes hjerne havde visket tavlen ren så hun ikke vidste hvordan man spiste eller noget.

Victoria smilte til Rafaela over hendes kommentar. ikke fordi det var sjovt eller sødt men fordi hun vidste at Makkadin havde det lidt på samme måde. faktisk havde hele familien haft det på sådan en måde. en familie af sorte får i en verden af hvide.
"bare rolig Rafaela. bare fordi du måske ikke følte dig som familie med Sakref er ikke ens betydende med at du har det sådan med resten af familien. jeg tror at der er nok nogle her i familien du føler er din familie." sagde han med et smil.
da de sad ved bordet og begyndte så småt at tage til sig så kunne Victoria se at Rafaela ikke helt vidste hvordan man spiste maden.
"se her Rafaela og gør som mig. du starter med at dele spisepindene sammen og så holder du dem sådan i din ene hånd så du kan bevæge den ene spisepind men den anden er låst." sagde Victoria og fulgte selv stille de samme trin så Rafaela kunne se hvordan det skulle gøres.
"når du har den sådan så kan du så tage med dem de små ruller og lignende. ellers så gør det ikke noget at du tager med fingrene. man siger at der er ingen forkert måde at spise Sushi på. så længe det kommer ned i din mave og du nyder det imens så er der ingen forkert måde" sagde hun med et smil.

Hun lyttede stille til det Victoria sagde til hende. Hun sad lidt og tænkte over det. Havde hun ret i det hun sagde? Måske hun skulle give sin familie på slottet en ny chance? Nej det måtte vente til de viste, at de stollede på hende og viste, at hun kunne meget mere end hvad de havde troet. De skulle komme til hende før hun ville overveje det. Hun havde en ny familie eller de havde altid været hendes familie, men hun havde aldrig kendt dem "Det har du så ret i" sagde hun stille. Måske var hendes faster ikke så slem som hun havde gået og troet indtil nu.
Hun kiggede dog stadig på maden og havde ikke rørt den. Hun kiggede dog op på Victoria igen da hun endnu en gang snakkede til hende. Hun vidste godt at hun var lærenem, hvis hun fik det vist og det hele blev gjort i hendes tempo det havde hendes onkel hurtigt regnet ud bare da han skulle træne hende i morges. Hun fulgte roligt Victorias trin og prøvede sig frem. Men spisepindene faldt flere gange ud af hendes hånd eller lå helt forkert. Hun blev ved med, at prøve indtil hun kunne. Hun ville ikke give op som hun havde gjort før i tiden. Hun ville haft stppet for længst, hvis det havde været der hjemme for så ville hun blive hysterisk over det. Da hun havde fået styr på pindene i hånden og kunne bevæge dem rigtigt prøvede hun, at tage en af rullerne, men den faldt også flere gange ned på tallerkenen. Hun følte sig dum, men hun beroligede sig selv med, at de andre sikkert havde set lige så dumme ud eller værre end hende da de skulle lære og spise med pinde. Efter nogle flere forsøg lykkedes det, at holderulle med spisepindene og få rullen i munden. Hun smagte stille på det. Hun måtte indrømme, at det smagte lidt underligt, men man skulle vel bare vænne sig til smagen. Ligesom man skulle vænne sig til alle andre ting. Hun smilede lidt stolt over sig selv, at det lykkedes for hende i sidste ende.

Victoria smilte til hende.
"se det kræver bare lidt øvelse. vi allesammen har været der, det samme med at spise med kniv og gaffel. jeg kan stadig huske hvordan du havde problemer med at spise det første gang så du var nød til at spise det med fingrene" sagde Victoria og grinte lidt imens hun henvendte sig til Makkadin som blev lidt rød om ørerne.
"søs du lovede at du ikke ville sige det til nogen" sagde han som en rigtig lillebror ville. Victoria grinte som svar.

Rafaela smilede stille til det Victoria sagde beroligende til hende. Hun fniste dog lidt da hun begyndte og drille hendes onkel lidt med, at han spiste med fingrene første gang. Hun fik dog alligevel lidt ondt af ham da hun så hvor rød i hovedet han blev. Hun lagde sit hoved roligt imod hans skuldre "Til gengæld er du den bedste onkel man kunne ønske sig på første forsøg med en umulig unge som mig" sagde hun sødt og lod sit hoved hvile imod hans skulder et øjeblik før hun begyndte, at spise videre.

Makkadin smilte og nussede hendes hoved.
"du beærer mig Rafaela. men du glemmer at du ikke er så umulig som du stiller dig selv op til at være." sagde han med et smil og et glimt i øjet.
Vincent var stadig godt igang med at spise og var faktisk lidt fraværende fra samtalen generelt. mest fordi han havde mange tanker på hovedet. hvilket var tydeligt at se på ham.
Victoria var dog igang med at spise også noget selv for hun havde faktisk ikke spist hele turen derhen.

Hun lyttede stille til det han sagde og smilte "Det har du nok også ret i, men du er alligevel en rigtig god onkel på første forsøg" sagde hun drilsk og puffede blidt til ham. Hun kiggede flere gange hen på Vincent for han havde ikke sagt noget overhoved. Hun var blevet nysgerrig for, at finde ud af, hvad der kørte rundt i hovedet på den knægt.
Da de var færdige med, at spise og var begyndt, at tage af bordet tog hun fat i Vincents arm og trak ham lidt væk fra de andre så de ikke kunne høre hvad de snakkede om "Hvad er der galt Vincent?" spurgte hun nysgerrigt.

Vincent blev lidt overrasket over at hun tog fat i hans arm.
han sukkede kort og kiggede på hende.
"det er på grund af min næste jagt. det er en jeg kender som har været en god ven for mig. men jeg skal kun fange hende og smide hende i fængsel men det er stadigvæk ikke noget jeg er glad over for." sagde han og sukkede let. venner var ikke noget han havde mange af i forvejen så dette var ikke ligefrem det bedste for ham.

Hun kunne godt se på ham, at han ikke forventede, at hun ville trække ham til siden. Hun lyttede stille til det han sagde til hende. Hun kendte tydeligt til det han snakkede om. At fængsle en som stod en nær, men i hendes tilfælde havde det været tortur eller direkte en meget langsom og smertefuld død. Hun lagde stille sine arme omkring ham for, at give ham et kram. "Det er ikke en sjov opgave, at blive stillet og jeg kan godt forstå, at det går dig på, men hvis du har brug for, at snakke eller noget så kan du bare komme. Jeg vil altid gerne lytte og være der til støtte for dig, hvis du har behov for det" sagde hun stille til ham.

Vincent nikkede.
"jeg har faktisk mere behov for en at tage med mig hen og få fanget hende. mest for jeg ikke ender med at skifte mening og lade hende gå. en kriminalitet er en kriminalitet og skal straffes. men selv jeg vil komme til at få det svært ved dette for selv min loyalitet over for mine venner går op imod mit vrede imod kriminelle." sagde han og sukkede stille. det påvirkede ham virkelig det her.

Hun kiggede stille på ham. Hun kendte godt til hans dilemma da hun tit havde stået i sådan en situation, men sådanset var hun selv endt i den kriminelle del, men der var bare ingen beviser imod hende så hun slap heldigvis på det punkt. De få der kendte til hendes færden rundt omkring og det hun lavede ville hurtigt miste livet, hvis de sladrede om hende.
Hun kiggede spørgende på ham "Hvad har hun gjort?" spurgte hun nysgerrigt. Hun vidste ikke om hun skulle tage med ham eller ej.

Vincent ansigt blev nærmest mørk.
"hun har taget side med en kult af necromancerer der gemmer sig i Ashen Wood forest. min opgave er at fange hende og eliminere hvilke fjender der kan være imellem mig og hende." sagde Vincent og så ud til at have et problem med necromancerne.