The Lost One and the Future Heir - Rafaela

Hun lyttede stille til det han sagde. Hun vidste ikke helt om det var godt eller skidt, at hun var i den kult for necromancere kunne vel også være fredelige ikke? Hun mente ihvertfald alle havde noget godt i sig undtagen hendes egen familie fordi de havde været sådan imod hende. Hun troede ikke på længere, at de ville hende noget godt måtte hun indrømme. Hun kiggede stille op på sin fætter "Jeg vil gerne hjælpe dig, hvis det er, at du har behov for min hjælp, men ved ikke selv hvor meget hjælp jeg egentlig er til" sagde hun lidt usikkert. Hun ville gerne hjælpe sin fætter og det kunne man også tydeligt se på hende, at hun ville. Hun vidste dog ikke helt, hvordan hun ville kunne hjælpe ham, hvis det var, at han ønskede hendes hjælp, men det måtte hun tage til den tid.

Vincent smilte et lille smil og nikkede.
"jeg vil meget gerne have du kommer med. så kan vi også træne lidt med våben kamp hvis du vil selvfølgelig." sagde han med et venligt smil.
det hjalp lidt på hans humør at han ikke var alene om at tage denne store opgave. det var i hvert fald en stor opgave for ham. da det var en af hans venner.

Hun smilede stille til ham "Det vil jeg gerne, men det med, at træne i kamp med våben ved jeg ikke rigtigt er jo ikke helt van til sådan noget" sagde hun lidt usikkert, men hun ville gerne bevise overfor sig selv og andre, at hun ikke bare gav sådan op og hun var mere værd end det hun var blevet behandlet som derhjemme. Hun krammede stille til sin fætter "Skal vi gå ind og hygge os med...onkel og faster igen?" man kunne tydeligt høre på hende, at det var noget helt nyt for hende, at kalde nogen for faster og onkel. De ord lå overhoved ikke naturligt i hendes mund. Det var som om ordene var helt fremmede og ikke hørte til der.

han nikkede.
"medmindre du har andre planer for hvad vi kunne så synes jeg det lyder som en god ide." sagde han med et glad smil. hans humør var i hvert fald forbedret. han virkede ikke lige så trist og bedrøvet.

Hun kiggede op på ham og trak let på skuldrene. Hun havde ikke andre planer. Et drilsk smil bredte sig på hendes læber "Vi kan vel altid løbe nøgne rundt i byen" der var en skjult latter i hendes stemme. Hun mente det overhoved ikke seriøst. Hun var glad for, at hans humør var blevet lidt bedre end før. Hun aede ham stille på kinden og begyndte og gå ind til sin faster og onkel