Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Law of averages - Caya EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Law of averages - Caya EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Law of averages - Caya EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Law of averages - Caya EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Law of averages - Caya EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Law of averages - Caya EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Law of averages - Caya EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Law of averages - Caya EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Law of averages - Caya EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 
Lori
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 
Lenore
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 
Celenia
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 
Genevira
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 
Renata
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 
Jake
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 
Elizabeth
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 
Madelena Gray
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 
Katrina
Law of averages - Caya Voteba13Law of averages - Caya Voteba14Law of averages - Caya Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Law of averages - Caya

Go down

Law of averages - Caya Empty Law of averages - Caya

Indlæg af Gæst Ons 13 Maj 2015 - 21:08

Den afslappet, og fredsommelige Firewood landsby, lå så harmonisk og idyllisk på toppen af den grønne bakke, som stod majestætisk over det naturlige landskab.
Men selvom at børnene leget i gaderne, og bedstemødre syet små lilla sokker, var der et sted, hvor balance og glæde sjældent fandt sin vej til.

Et sted som stank af dværge mjød, og kropsved.
Et sted hvor vold var et acceptabelt kommunikations redskab.
Et sted hvor triste skæbner bliver skabt, og hvor lykkelige historier går hen for at dø.
Et sted hvor sorger, og depression bliv forsøgt drukket væk.
Et sted hvor racisme, sexsisme, og homofobi, ikke bare var kontroversielle begreb, men derimod nærmest var fysisk manifesteret.

Stedet var landsbyens lokale kro.
Nogen store, og grumme fiskere sad i det højre hjørne af kroen. De sad og spillet poker med deres måneds løn. Det var svært at afgøre om den dominerende duft på dem, var fiskeaffald, eller lugten af alkohol. De kvalmende nuancer havde formet sig til en helhed af grimme dufte.

Over ved baren sad en ældre herre i en rød trøje. Han havde et gråt overskæg, og nogen små briller. Han kigget stift ud i luften, og han åndede sjældent.
Han havde lige begravet sin trofaste schæferhund. Hunden var bogstavligtalt det eneste som han havde fra sit gamle liv, inden en brand fra et år siden, tog livet af hans kone. Nu levet han på gaden, med intet andet end sin hund som selskab... eller.. det havde han ihvertfald.

På en anden bar stol, to stole til højre for den ældre herre, sad en ung pige.
Hun var knapt nået op på de femogtyve år, og havde langt sort hår, som endte halvejs nede af hendes ryg.
Men selvom hendes ansigt var symmetrisk. Hendes hofter fine, og hendes krop køn og elegant, sad hun og bundet det ene whisky glas efter det andet.
Hun havde snart drukket nok til at drukne en blåhval. Og hun havde et meget intenst ansigtudtryk. Hun virkede på kanten af vanvid, og de færreste ville stå ved siden af hende, fordi hun virkede til at være tre sekunder fra at slå nogen i fjæset med en flaske, af ren og skær irritation på verden.

I den helt anden ende af kroen, sad en lille dreng. Han sad roligt og afblanceret, mens han bid i en lakrids stang. Han sagde ikke meget, men han kigget på alt og alle.
Man kunne fornemme en livsglæde, og barndommelig energi fra ham.
En skam at han ville tæsket om et par timer, og få alle sine tænder slået ud af sit kranium.
Han ville ende med at sidde resten af sit liv spastisk lammet, og savle ned af sig selv.

Men indtil videre, kunne han bare sidde og nyde sin eksistens, helt udvidende om at en af fiskerne, der spillet poker, ville give ham nogen skæbne ændrende bank, om en halv times tid.

Men hele kro dynamikken bliv afbrudt, da døren til kroen bliv sparket op.
Vægten som bagved de solide støvler, fik ikke bare døren af sine hængsler, men også hængslerne af dørrammen. Og dørrammen af muren. og de fleste mursten til at bræste af det enorme tryk, som bliv lagt på dem.

Da støvet fra knuste mursten, som havde samlet sig til en uigennemtrængelig sky af grå røg, begyndte at ligge sig, kunne man se en skikkelse af en mand komme til syne.

Hvis man i tredje klasse havde prøvet at tegne Hulk på steroider, så havde man cirka tegnet en mand, der var en femtedel så intimiderende, og maskulin, som den skikkelse, som nu kom til syne, bagved den grå røgsky.

Med overarme på størrelse af halve træstammer, og med hænder store nok til at ligge arm med Thor.
Med ben der kunne skabe et jordskælv ved bare at lave finmoterik med sin lilletå.
Med skuldre som var brede nok til at dække for lidt sollys, og med et bryst så hårdt som en klippevæg.

Manden trådte et skridt ind i kroen, og selv hvis man prøvede at snakke, ville lyden blive udkonkurreret af lyden fra de mægtige militær støvler, som manden brugte til at gå med.
Manden havde en standhaftiglæderjakke på, og en fin sort silkeskjorte indenunder, og med et stort kors hængende udover skjorten.
Og nogen militær bukser på, som havde farverne grå, sort, og hvid, fremfor de normale militær farver, brun, grøn, og sort.

Manden lavet ingen memik. Han havde ingen plads i sit sind til at gide lave hverken smil, eller sure miner.
Han skildte sine læber, og lod ord flyde ud af hans mundvig.
Stemmen var autoritær, og dominerende. Tonefaldet gav ingen tvivl om, at det han sagde var hverken anmodninger, eller forespørgsler, men derimod kolde kommandoer.

Hans ansigt skreg af målrettethed, og han havde som attitude, at selv hvis guds pik kom dinglende ned fra himlen, skulle man stadig fokuserer hans ord, og intet andet.

"Dæmoner. Kom med mig"

Han råbte ikke. Han behøvede ikke at hæve stemmen.

Fordi han forventede nemlig at alle tog imod hans befalinger, og der var ikke plads til ulydighed eller spørgsmål. Man gjorde som han sagde, og det gjorde man bare.

Han vendte sig om, og begyndte at forlade ud af kroen, og ud mod sollyset, og landsbyen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Law of averages - Caya Empty Sv: Law of averages - Caya

Indlæg af Gæst Ons 13 Maj 2015 - 23:25

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var en idylisk dag i Firewood Village, eller næsten idylisk da. Så længe man blev ude på gaden og ikke gik ind på den lokale kro i byen. Der var dog utrolig mange på den kro alligevel, folk som var mere eller mindre ligeglad med deres liv og hvad de gjorde med det, men der var også enkelte som bare var taget her ind og sad glade og drak noget eller noget andet. Man vil i hverfald kunne føle en let depri stemning her inde blandet med en lidt mere voldelig stemning eller noget.

Caya var på vej gennem Firewood Village med kurs mod kroen, uden dog helt at vide hvad hun vil lave der. Hun åbnede døren ind til kroen og trådte ind. Stanken af mjød og kropsved ramte hende med det samme, og hun rynkede på næsen, men fortsatte alligevel ind i kroen. Hun havde lyst til at drikke, men var ikke klar over grunden til dette. Hun gik med faste skridt op til baren, og tog sig langt fra af de mænd som stirrede begærligt på hende. Hun var ved at være så vant til de blikke, at hun slet ikke lagde mærke til dem eller de mænd eller fyre som stirrede på hende. Det var langt fra hver dag en kvinde som hende kom sådan et sted, og det var derfor mændene bl.a. stirrede på hende, men nok også grundet hendes udseende.
Caya satte sig til rette på en af barstolene og hvilede armene på det noget klistrede bar bord.  Hun så på ham bag baren med et roligt blik. Viste ikke nogle tegn for følelser. Hun bestilte en flaske wiskey, og begyndte at drikke det. Hun lignede dog lang fra typen som vil drikke, men kunne hun skam sagtens uden problemer.

Hun havde ikke nået at drikke ret meget af det før nogle tydelig kom ind, eller ikke ind men åbnede døren. Caya så over mod døren som var blevet åbnet så kraftigt at mange mursten bristede, så der nu var en hel støvsky at grå støv ved døren. Det var umuligt at se hvem der havde åbnet døren da støvet dækkede for personen bag, men lige så stille kom en meget stor og maskulin mand. Der var ingen tvivl om, at denne mand her var en dæmon, for andre racer vil slet ikke passe til ham, og han var heller ikke en man lige umiddelbart vil ha som fjende nok. Han virkede til at kunne være yderst ond mod alle, og ikke en man lige skulle fucke med hvis man havde sit liv kært. Så var spørgsmålet bare, hvad laver sådan en dæmon her? Han virkede nemlig ikke til at være kommet for at drikke sig fuld eller noget andet i den retning.

Alles blikke hvilede på denne abnorme mand da han trådte et skridt ind i kroen. Det var tydeligt at han kom fra militæret af. Det kunne man bl.a. se på hans attitude og holdning, og derud over hans tøj. Det var dog ikke lige de helt rigtige farver, men det var vel i bund og grund lige meget med farverne på nær hvis det var yderst tydeligt at få øje på, for så kunne han ikke gemme sig.

Da han talte så hun forvirret ud en kort stund. Hvorfor skulle dæmonerne følge med ham? Hun turde bare ikke lige at gå imod det, og derfor rejste hun sig op som de andre dæmoner også gjorde. Hun tog en sidste tår af sin wiskey inden hun stillede den fra sig, og fulgte stille med de andre dæmoner som der havde været tilstede her på kroen.

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Law of averages - Caya Empty Sv: Law of averages - Caya

Indlæg af Gæst Man 18 Maj 2015 - 1:40

Manden hed Rafael.
Han tog lange skridt. Han havde altid gjort det. Men i dag var skridtene lidt længere.
Han havde sine skuldre peget fremad i en truende adfærd. Det havde han altid gjort. Men idag var musklerne lidt mere spændt.
Han havde et målrettet blik, som en løve der stiret på sit bytte. Han havde altid et målrettet blik. Men idag var det mere intenst.

Til sidst havde han ført en god størrelse folkemængde af dæmoner, ud i midten af en stor åben plads, som var i centrum af landsbyen.
Han vendte sig mod folkemængden.
Til at starte med sagde han intet. Han lod blikket hvile mod de afventende dæmoner. Han brugte stilheden til at indikere hans dominans, og hans kontrol, i den forstand at han kunne få folkemængden til at stå i stilhed.

Efter nogen ti sekunder, kunne man høre en stemme blandt folkemængden.
En ung dæmon. Han havde nogen gyldne øjne, der næsten skinnet som guld, og en nuance af orange.
Den spøjse øjefarve var ikke bare det hvide rundt om pupillen, men hele øjet.
Den unge dæmon havde langt sort hår. Det var pænt, og nyvasket.
Han duftet af roser, og han havde pæne hvide tænder, som var hverken bøjet, eller kroget.
Tøjet som den unge dæmon bar, var nydeligt og ekstravagant. Man kunne næsten fristes til at tro, at den elegante herre var aristokrat.

"J-"

Mere nået ikke at forlade de fyldige læber, som var ejet af den unge dæmon, før at hans talestrøm bliv afbrudt af nogen tygge og maskuline fingre, som bliv lagt omkring hans hals, og løftet ham en meter op i luften, i et kvælende, og solidt greb.

Fingrene var ejet af Rafael.
Rafael havde kommet hen til den unge dæmon, med sådan en dødelig og uovermenneskelig hastighed, end selv de ældste og frygtindgydende vampyrer, ville kunne være i stand til.
Og mange i folkemængden havde ikke engang set Rafael bevæge sig, før at han pludselig stod overfor den unge herre.
Og hvis man blinket, ville man nemt kunne have overset hele handlingen, grunden den absurde hastighed, som det hele forgik ved.

Hånden lå omkring halsen på den unge dæmon, og løftet ham over jorden, så hans fødder ikke kunne andet end at dingle.

Ingen i folkemængden sagde noget som helst. Nogen sagde intet grundet respekt, andre af frygt, og andre af spænding, og andre af chok.
Men en ting var sikker; ikke en eneste lyd kunne høres fra folkemængden. - De kunne ligeså godt være statuer.

Man kunne se Rafaels læderjakke, som begyndte at bevæge sig underligt, næsten som om noget var indenunder den. Noget levende.
Men man skulle ikke vente længe på svaret.
Efter korte sekunder, kunne man se nogen store sorte vinger, som rev den stakkels læderjakken til stof stykker.
Da vingerne begyndte at komme ud af hans ryg, og tog for meget plads, til at jakken kunne holde til det.

Vingerne foldt sig ud i deres skræmmende og enorme størrelse. Vingerne var lavet af kønne sorte fjer. Smuk på en uhyggelig måde.

hans skjorte var selvfølgelig også knust, og han stod nu i bar overkrog. Fordi skjorten ville jo også blive ødelagt når vingerne vokset til fuld størrelse.

Men vinger var ikke det eneste som forandret sig ved hans krop.
Ud af hans pande, kom der nogen store og spidse horn.
Hornene var ikke smukke som vingerne. De havde en grov overflade, og var bare ubehagelige at se på.
Selv en tegnefilms tyr, ville syntes at hornenes størrelse var lidt i overkanten.

Men horn, og vinger var ikke det eneste. Hans fysiske krop, bliv højere.
Selvom han naturligt var en høj mand, kunne man nu se den imponerende mand stige til næsten titan ligende størrelse.
Dog ikke alt for overrealistisk høj. Men to hoveder højere end sin normale højde.

Rafaels øjne bliv sorte. Ikke bare sort som en natte himlen, eller som en spand sort maling, men mørk og uigennemtrængelig sort som en afgrund uden bund.

Hans fingre bliv lavet om til slemme og skarpe klør.
Fingrene bliv længere, og bliv knivskarpe.

Da Rafaels transformation var klargjort.
Dræbte han den unge dæmon. Men ikke så simpelt som at presse hans øjeæbler ind, eller skære halsen over på ham, eller slå hoved mod en mur, til der ikke var andet end kirsebær grød tilbage.

Nej, Rafael dræbte dæmonen ved at skille sine læber, og kysse ham.
Det lyder måske kærligt. Og nogen i folkemængden skulle næsten til at grine
Men da den unge dæmons krop bliv tør, og bliv tynder og tynder, til han ikke engang kunne måles med en menneskestørrelse indtørret pomfrit, som havde ligget under en sofa i seks år.
Der stoppet folkemængden i at finde det underholdende, eller nuttet.

Rafael havde suget sjælen ud af kroppen på dæmonen. Og gjort ham til middagsmad.
Rafael lod den afdøde krop falde til jorden.
Kroppen ramte muldjorden med et hæftigt´bump´

Rafael vendte sig mod resten af folkemængden, og foldet sine vinger endnu mere ud, mens han kigget ned på de mindre dæmoner.

"Jeg er Rafael. Leder af - Alle - dæmoner."

Han satte sin ene klog ind i kraniet på den afdøde dæmon, og løftet ham op i den ene klog fingre, og lod hans lig blive set af hele forsamlingen

"Jeg har været fraværende i lang tid; Men nu er jeg tilbage"

Han kigget kort udover folkemængden, og forsatte så

"I er nogen usle, og svage skabninger. I er ikke værdige til at have æren af at være dæmoner."

han holdt en kort pause i sin tale. Men ingen sagde noget. fordi så ville han slå dem ihjel.
På stedet.
brutalt.
konsekvent.
og uden undtagelse

"Jeg er den enevældige raceleder over dæmonerne; Og i vil nu sværge troskab mod mig"

"Der er ingen mellemgrund. I er med mig. Eller vil blive hængt som raceforrædrer"

"Mit herredømme vil være baseret på brutalitet, og svagere væsners underkastelse; Men jeg kan love jer. Under mig vil dæmon racen blomstre igen. - Den vil blive mægtig og indflydelsesrig igen. - Den vil blive suveræn; Som den burde"

Rafael var raceleder. det havde han hele tiden været. men han havde været væk i lang tid, så han følte grund til at påminde folk om hans eksistens, og hans plads.
Der var sikkert nogen som havde enten glemt ham, eller der var kommet nye dæmoner, som ikke kendte ham. Ligegyldigt hvad. Han ville gøre det klart, hvem der bestemmer.

Det her var ikke demokrati.
Det var et Rafakrati

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Law of averages - Caya Empty Sv: Law of averages - Caya

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum