Every blonde needs a brunette to keep her on track - Jazmin

Sted: Kroen det vilde svin.
Tid: Aften.
Omgivelser: Fulde folk.
Vejr: Stille og roligt.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Kroen var det samme. Fulde folk der drak, sang og dansede vildt omkring sig. Latteren virkede nærmest tryllebindende, men Alison lignede sten. Det sagde hende intet  - hverken alkoholden eller de glade væsner. Det var længe siden hun havde givet op på lykke. Hun havde ingen forventninger længere, ingen håb. Håb var sådan et beskidt ubetydeligt ord. Alison satte sig tilbage i et dybt suk, og mærkede sæddet imod hendes ryg. Pludselig fik hun øje på noget. Det brune hår. De elegante bevægelser. Selve hele figuren, som var der et malet mesterværk der gik igennem lokalet. Alisons krystalblå øjne flyttede sig efter dette syn, som var det noget man sjældent så - hvilket det også var. Så rejste hun sig op og gik op til hvor hun sad. Så lagde hun hovedet let på skrå, og fik et skævt smil smidt på læben.
"Må jeg holde dig med selskab?" Spurgte hun med sin melodiske stemme. Hun havde meget katteagtige bevægelser, meget forførende - nu var hun jo også succubus. Hvis hun ville kunne hun få alle i rummet til at lægge mærke til hende, men hun brugte ofte ikke de evner - da hun jo var smuk nok i sig selv.

//Beklager den korte start, det skal nok blive bedre

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Jazmin sad i hendes egne tanker, til at starte med. Det var ikke ret lang tid siden, hun havde født sin lille søn Joshua. Hun havde ladet ham være hjemme sammen med Noah. En person der betød alverdens for ham, trods hun egentlig burde hade ham for hans race. Han var en modsætning til hende. En engel.
Hun havde lige slået op med Rowan, som stadig var hendes livs kærlighed, og måske faderen til hendes barn? Hun anede stadig ikke om det var ham, eller Daron der var faderen, men hun håbede blidt på Rowan.


Jazmin kunne mærke blikket fra en anden kvinde, underligt nok undrede det hende ikke trods hun var en blod dæmon. En succubus eller, incubus blev ofte tiltrukket af andre dæmoner selv. Egentlig så hun frem til, hvordan deres møde ville gå.
Da den lange, men flotte krop spurgte om hun måtte være en del af Jazmin selskab, smilede hun blot i starten. Den sexede blide stemme, der kom ud fra hende, var kær. De minde langt fra om en frygtindgydende dæmon. De lød som en kanin.
Hun nikkede, men sagde ikke rigtigt noget.
‘’ Hvad kunne de, tænke sig at drikke? ‘’ Et kært smil dukkede op på Jazmins kind. Det var ret lang tid siden, hun havde smilet, siden hende og Rowan havde været over.
Jazmin studerede mest af alt, blot kvinden, for at finde ud af mere om hende. Hun lænede sig helt tilbage i stolen, for at kunne betage hver en bevægelse hun lavede.


(( JEg beklager hvis det er ret dårligt. ))

(Det ikke dårligt )

Alison nikkede taknemligt til kvindens accept på hendes nærhver. Det var ikke hver eneste dag man løb ind i sådan en skønhed. Så det var med at tage mulighederne imens det var der. Det var ikke sikkert, at de nogensinde bankede på igen jo. Hun satte sig ned overfor kvinden, og kiggede hende i øjnene. De blå øjne mødte de dybe mørke brune øjne - næsten som at kigge i flydende chokolade. Intet mindre end fantastisk.
"Et glas af husets vin, lyder som et fanstisk valg til sådan et nydeligt selskab." Smilede hun skævt, og satte sig til rette. Der var ingen usikkerhed at finde ved hende, for hun havde styr på sig selv. Det var en evne i hendes familie - selvom man var smadret indeni - så skulle man ligne en fin porcelændukke. Alison levede perfekt op til det krav, hun måtte gøre, hvad folk troede om hende - alle troede hun var perfekt - troede hendes familie var perfekt.
"Så, hvad må man kalde sådan en skønhed?" Spurgte hun en smule nysgerrigt, med et meget interesseret blik i øjnene.

Jazmin rettede blikket på hende, da hun svarede hende. Hun ville gerne have vin. Klassisk forsøg, på at virke ældre og mere rolig end man egentlig er. Jazmin havde selv brugt det forsøg, dengang hun ville lære Rowan at kende. Hun bestilte altid vin, for at virke fin, og forførende i det.. Men det var langt fra det hun var.
Jazmin rejste sig roligt op, for at kalde en tjener hen. Hun kendte mange folk, i de forskellige byer.. Folk kendte dog ikke hende.
'' Et glas vin af huset, og .. Hmm, lad det blive to. '' Et smil, der bestemt ikke var normalt at se hos Jazmin, dukkede op. Smilet var det smil, hun brugte når hun ville opnå noget, hun aldrig havde forsøgt på før. Hun trak på skuldrene og lænede sig tilbage.
'' Du kan kalde mig.. Hmm.. Jazz.. ''
Jazmin smilede for sig selv.
'' Hvad med dem, frue? eller, frøkken. '' Jazmin var fin og fornem i sproget. Det havde hun altid lært fra sin fader af, at hun skulle være.
Hendes fader havde bestemt også været grunden til, hun var den person, som hun var nu.
'' Hvad fortager de sig inde, på et sted som dette? '' Jazmin undrede sig faktisk en del over det. Normalt kom hun ikke her, men fordi hun havde en aftale, var hun kommet her..

Hun analyserede Jazmin, ikke fordi, at hun skulle bruge faktaen til noget. Men fordi det fandt hende i interesse. Når noget gjorde det, blev det behandlet som var det noget af det mest dyrebare. Det var heller ikke fordi, at Alison så specielt fattig ud. Hun havde guldsmykker på, et par armbånd og en smuk halskæde - samt et par fine øreringe. Hendes familie ossede af penge.
"Jazz... enkelt, jeg kan godt lide det." Smilede hun med hovedet let på skrå, imens hun bed sig ganske kort i underlæben.
"Mit navn er Alison Moore. De kan bare kalde mig Ali, hvis det falder i deres lyst." Svarede hun ligeså fin i sproget - det var sådan hendes onkel havde talt og lært hende op. Ikke at hun altid var ligeså god til at være fin på den, hvis hun skulle kunne hun uden problem.
"Ikke det helt store. Jeg havde brug for at komme lidt ud, og så satsede jeg lidt på, at der skulle ske noget interessant denne aften. Og jeg må sige, at selskabet er bedre end forventet." Alison lod en hånd køre hen over siden af de blonde krøller hun havde - lod elegant sine fingre lege lidt halv flirtende med dem.
"Hvad med dem?" Spurgte hun med hovedet lidt vippet på skrå. Hun var ganske facineret af denne skønhed.
Alison lænede sig lidt frem af, og støttede med sine albuer på bordets plade, imens hun brugte en hånd til at holde hendes hage - hun kiggede Jazmin i øjnene stadigvæk. Derpå lod hun sin anden hånd køre henover bordet, og lod hendes ene fingerspids glide henover hendes håndryg, imens hun så hende i øjnene.

Jazmin så blot på hende.
Jazz, var langt fra et enkelt navn. Det var langt fra et kedeligt navn. Det var et navn, med mange udfordringer bag det...
Jazmin sukkede en anelse.. Barn, var vel det hun var. Uviden omkring nutidens virkelighed.
Alison var ikke et navn der fangede hendes opmærksomhed. Hendes blik, tippede frem af.
'' Hvad med mig? Jamen, vil du have hele livs historien?
Jeg blev født, som et hadet barn. Min mor døde dengang jeg blev født. Min far er en incubus, med store behov. Jeg var hans behov maskine.
Jeg blev forelsket, jeg blev svigtet. Jeg fik et barn.
Jeg forsøger vel at få mit liv på skinner igen? De rigtige skinner igen. '' Jazmin sukkede en hel del, og lænede sig blot tilbage. Hun var kold.
Kold overfor alle. Selv Noah.
Jazmin så på hånden der nærmede hende. Uden rigtigt at gøre noget, rettede hun blikket tilbage på tjeneren, der kom med de to glas vin.
Jazmin snuppede hurtigt det ene, og drak det rimlig hurtigt.
'' Jeg vil gerne have et nyt. ''

Ikke ligefrem en livs historie hun havde spurgt efter, men kunne klare at hører en. Hvis det var hvad den nydelige unge dame ville ud med, så var Alison underligt nok typen som altid havde en skulder fri. Hun lagde hovedet let på skrå og observerede hende stille.
"Det ser ud til, at du har brug for at få tankerne fjernet lidt fra hverdagen?" Spurgte hun med et lettere smule forførrende smil. Det var ikke fordi at Alison gik hen og forlangte et livslangt forhold eller noget. Men en aften kunne nogle ting bare være godt at glemme. Og hun tilbød gerne sin hjælp.
"Hvad siger du til, at vi køber et par flasker og tager dem med ovenpå? Der mere stille." Spurgte hun og kiggede hende i øjnene. Alison var selv kold overfor de fleste, udover når hun var i dette humør. Det var underligt at hele Jazmins livhistorie ikke havde skræmt hende væk, normalt ville hun have tænkt at det virkelig ikke var det værd - men hun så noget unikt i den her tøs.

Jazmin lænede sig længere tilbage i stolen. Egentlig ville hun bare godt være alene, men den her tøs, Alison, virkede mere og mere interesserede hende end nogle havde virket lige for tiden.
Joshua, var et savn hun havde i hjertet. At lade han være sammen med Noah, var lidt noget hun var urolig for. Han havde trods alt mistet hans datter, til hans tidligere elsker Andrea. En pige, Jazmin bestemt ikke brød sig om.
Jazmin vendte blikket imod Alison, der hun tilbød de kunne skaffe nogle flasker og gå oven på.
Normalt ville hun takke ja, uden tøven.. Men noget fik hende på andre tanker.
Jazmin ville ikke længere være et sex objekt for andre mennesker, længere.. Hun havde været det for alt for meget..
'' Lad gå.. '' Hun kunne jo se om det endte ud i det, og hvis det gjorde kunne hun altid gå..
'' Vi vil gerne have et par flasker vin. De bedste i har.. '' Jazmin smilede blot til drengebarnet der løb ud efter de to flasker og straks kom tilbage..
'' Tak. ''

Det var ikke fordi, at Alison forventede noget af Jazmin. Hun var en kvinde af maner og var godt opdraget i en rig familie. At gå efter sex og alt muligt var imod hendes opdragelse indenfor opførsel. Hvis hun ville have mad, ville hun ikke gå efter dæmoner, varulve eller vampyrer. De havde ingen sjæle at tage af, så Jazmins selskab var helt for egen fornøjelse. Og ikke fordi hun så hende som en ting eller mad. Hun fulgte Jazmin med op til et værelse hun havde lejet. Hun kendte ejeren af kroen Katerina Rivers. Derfor havde hun det bedste værelse, og det kunne ses. Med det samme man kom ind af døren til værelset var der guld paneler. Lysetager, vaser. Alt var med gulv. Tydeligt at Alison også havde penge. Hun lukkede døren bagved sig. Der stod en stor dobbeltseng inde i soverummet, som var en smule afskildt fra stuen med noget der lignede lidt en lille port. Betrækket på både puderne i sofaen og på sengen var det pæneste og dyreste silke.
"Bare føl dig hjemme." Sagde hun og låste så døren. Der var intet værre end hvis man skulle få uønsket selskab. Specielt hvis nogle af gæsterne var fulde - hun orkede virkelig ikke vold i aften. Let trådte hun af sine stiletter og satte dem pænt til siden op af væggen - hvor de ikke ville være i vejen for nogle. Hun tænkte for nogle af sine sterinlys og rullede gardinerne for. Så drejede hun om på sine hæle og kiggede på Jazmin.
"Jeg henter nogle glas til vinen." Sagde hun kort og gik med yndefulde skridt hen til det mindre store køkken for at tage vinglasende ud. Alison tog dem med ind i det store fælles rum også kaldet stuen og satte det på det lille runde bord der var ved den topersoners sofa.
"Så udover du siger dit liv er et stort rod. Så prøver du at finde din vej tilbage, og gennemføre alt. Mine forældre døde da jeg var ganske ung, min søster forlod mine brødre og jeg. Min ældste bror bebrejder sig selv, mens min anden storebror prøver at være stærk for os alle sammen. De tror jeg ikke ved, hvor ondt det gør. Men jeg føler det præcis ligeså meget som de gør. Jeg er selv blevet svigtet af en jeg troede der elskede mig for længe siden... Nu stopper jeg med at ævle om mig selv, det er der ingen der gider at hører på alligevel." Stoppede hun sig selv og rystede lidt på hovedet af hun faktisk havde været ved at åbne sig selv. Det lignede hende ikke, så hun måtte hellere holde kæft nu.