Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Forår
Måned | Marts
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Alysia
Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner
Game on bitches - Delilah
Side 1 af 1
Game on bitches - Delilah
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Hvad fanden havde hun gang i? Var hun gået fra forstanden? Okay dumt spørgsmål, for det vidste hun udmærket hun var. Sagen var den. Hun var nysgerrig, og et eller andet var helt galt. En ting var at være tilbage i mellem de forskellige byer. En anden ting var ikke at møde den irriterende dæmon til Delilah. Delilah plagede altid at være der når Caroline mindst ønskede hende der, og nu var hun bare væk? Caroline nægtede at tro dæmonen var død, det var Delilah alt for stædig til. Men hvorfor kunne Caroline ikke bare holde næsen for sig selv og tænke: Endelig slap jeg for hende! Sandheden var vel, at hun ikke kunne undvære den tøs til at holde balancen. Så derfor gik hun takket være Delilahs minder hen imod det sted, som hun havde været et par gange før. Godt nok kun to gange, men det var stadigvæk rigeligt. Først havde de været ved at gifte hende væk, heldigvis - var de sluppet ud af den situation. Nu var Sean en del af familien, deres nye hund. Og selvom Caroline godt kunne lide Sean, så kunne hun ikke lide den måde han blev hjernevasket på. Der var hemmeligheder inde i denne ligge landsby, og Caroline var ude på at finde ud af, hvad fanden der skete.
Caroline var i ført et par sorte jeans og en rød tank top. Selvfølgelig lidt hæl på skoene, for ikke at glemme lidt smykker. Caroline bar ikke længere forlovelsesringen fra Nicolas - de var trods alt ikke sammen mere og havde ikke været det i et år nu. Men hun var kommet videre. Caroline var endelig trængt ind i landsbyen, og selvfølgelig var hun ankommet en aften. Ikke fordi at hun ikke kunne gå i sollyset, for det kunne hun jo trods alt modsat andre vampyrer. Det vidste de fleste vel nu, men det var egentlig også ligemeget hvem der vidste det og hvem der ikke gjorde. Caroline gik stille i skyggerne, og prøvede mest af alt bare at holde sig udenfor opmærksomheden blandt dæmonerne. Det var bedst hvis hun ikke skabte opmærksomhed lige nu.
Det var et stort sted, og hvis det ikke havde været for de minder der bankede i hendes hoved - så vidste hun nok ikke de direkte veje. Det tog hende ikke megen tid før hun fandt frem til muren til Chase familiens pælæ. Hun gik lidt langs muren, for at finde den mest praktiske vej ind. Selvfølgelig hoveddøren, men noget sagde hende, at hvis Delilah kunne gå ud af hoveddøren havde hun gjort det. Caroline passerede det vindue hende og Delilah havde sprunget ud af dengang de løb for deres frihed. Så slog det hende fangekælderen måske. Caroline gik lidt og tænkte over, hvordan fanden hun skulle komme derned, da hun hørte en lyd fra en person der lød en smule udmattet. Hun lod sig glide ind mod muren og forholdte sig rolig. Dog tænkte hun, at nedlægge en person måske ikke gjorde det helt store. Så hun listede sig tættere på personen, men stoppede dog op da hun så ansigtet. "Så du kunne snige dig ud selv, du må næsten vide jeg var her." Caroline lo let af sig selv og betragtede Delilah. "Du har haft dine kønnere dage søde." Tilføjede hun med et skævt smil.
//Håber det fint, og hvis det ikke passer ind med hvordan hun støder ind i Del.. så sletter jeg det bare xD
Gæst- Gæst
Sv: Game on bitches - Delilah
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Hun bandede indvendigt. Hun svovlede og spyttede af foragt som en havnearbejder med tre tons alkohol indenbords. Hendes fingre gled blødt imod den nærmest barkede mur, som hun lod sig opsluges af mørket og blive suget ind i skyggernes evige drømmefanger.
Hun havde spottet Caroline fra vinduet. Den idiot havde vadet direkte herinde - og det var et mirakel at hun ikke var blevet spottet og halshugget endnu. Dæmonen var faktisk ikke helt sikker på, hvorfor hun straks havde givet vagten en albue i hovedet, og var kravlet igennem madlemmen til hun var udenfor. Synet af iglen havde ført armen helt af sig selv.
Måske var det fordi hun inderst inde, faktisk ikke hadede Caroline helt så meget som hun bildte sig selv ind. De havde været igennem meget - Hell, ingen kendte Delilah lige så godt som Caroline gjorde. Måske gjorde hun ikke engang selv. Og ingen kendte Caroline lige så godt som Delilah gjorde - De havde oplevet hinandens minder.
De kendte hinanden ud og ind.
Måske var det derfor hun kom ilende for at redde idioten der var trådt ind i løven, bjørnen og dragens hule. For fanden, hun kunne lige så godt have prikket til en sovende drage. Hvad var det hun ikke fattede af de minder hun havde set?
Selvfølgelig havde der været småproblemer med at komme derud - minus de besvimede vagter. Kjolen de havde stuvet hende ned i, snørrede godt nok hendes talje så langt ind at hun lignede et timeglas, og skubbede hendes bryster så højt op af de nærmest kvalte hende - Men hold kæft den var upraktisk!
Den vejede ikke mere end hendes elskede læderjakke med indbygget ringbrynje - Men den var alligevel tung. Og kæmpe stor. Hun måtte trække hele lortet op i armene og holde de latterligt lange armer oppe for at kunne manøvre sig rundt uden af blive fanget i mudderet.
Hun havde allerede glemt alt om den tynde hovedbeklædning der glitrede i kontrast til det mørke hår, der bølgede ned af hendes ryg og omkransede den blødt farvede hud. Tilgengæld lyste de rødlige øjne som flammer i nattens ulmende mørke.
Hun kastede knapt nok et blik på Caroline - og ignorerede komplet hendes flabede ord. Istedet sprang hun frem imod hende.
Medmindre Caroline kunne vige hurtigt, ville hun gribe hårdt fat om vampyrens hals, og hårdt - men lydløst - banke hende op mod væggen. Hendes fingre ville stramme en smule imod luftrøret, men ikke nok til at vampyren ikke ville kunne få luft - hvilket i sig selv også ville være lidt ligegyldigt.
Hun løftede overlæben blidt, og hvad der mindede om en rottweilers dæmpede, arrige hvæs blev spyttet ud i Carolines ansigt.
"Hvad fanden tror du lige, du laver her, igle? Skrid! Du ender med at få dig selv slået ihjel, forhelvede!"
Ordene var godt nok afdæmpede, men alligevel var det som om de tordnede, med vreden der hamrede igennem hver eneste stavelse.
Hvis hun havde fået fat i Carolines hals, ville hun nu læne sig yderligere ind imod hende, så deres læber var centimeter fra hinanden. Hendes blik ville være faldet dybt, dybt ind i Carolines, og den brændende ild ville dæmpes en smule, og i stedet blive ulmende og mørkere.
En efter en ville fingrene slappe af, før de ville løsne sig, og hun ville læne sig en smule tilbage. Frustreret over alt - sit liv, Sean, børnene der var blevet frataget hende, at Caroline var her - hamrede hun en hånd ind imod væggen, miliemeter fra Carolines hovedbund. Det larmede overraskende lidt, men det var tydeligt at der var begyndt at være få der bemærkede dem.
For lignede det dér ikke prinsessen? Og lugtede den anden ikke mistænkeligt meget som en vampyr? Delilahs blik gled over dem. Der ville ikke gå længe, før vagterne ville opdage dem, og så ville det gå fandens galt. Et suk blev pustet over hendes læber. Hun måtte få vampyren ud.
Uden et ord greb hun ud efter Carolines hånd.
Hvis hun fik fat, ville hun klemme hårdt til, og begynde at trække hende igennem skjulte stier, indtil de nåede skovkanten.
Hun bandede indvendigt. Hun svovlede og spyttede af foragt som en havnearbejder med tre tons alkohol indenbords. Hendes fingre gled blødt imod den nærmest barkede mur, som hun lod sig opsluges af mørket og blive suget ind i skyggernes evige drømmefanger.
Hun havde spottet Caroline fra vinduet. Den idiot havde vadet direkte herinde - og det var et mirakel at hun ikke var blevet spottet og halshugget endnu. Dæmonen var faktisk ikke helt sikker på, hvorfor hun straks havde givet vagten en albue i hovedet, og var kravlet igennem madlemmen til hun var udenfor. Synet af iglen havde ført armen helt af sig selv.
Måske var det fordi hun inderst inde, faktisk ikke hadede Caroline helt så meget som hun bildte sig selv ind. De havde været igennem meget - Hell, ingen kendte Delilah lige så godt som Caroline gjorde. Måske gjorde hun ikke engang selv. Og ingen kendte Caroline lige så godt som Delilah gjorde - De havde oplevet hinandens minder.
De kendte hinanden ud og ind.
Måske var det derfor hun kom ilende for at redde idioten der var trådt ind i løven, bjørnen og dragens hule. For fanden, hun kunne lige så godt have prikket til en sovende drage. Hvad var det hun ikke fattede af de minder hun havde set?
Selvfølgelig havde der været småproblemer med at komme derud - minus de besvimede vagter. Kjolen de havde stuvet hende ned i, snørrede godt nok hendes talje så langt ind at hun lignede et timeglas, og skubbede hendes bryster så højt op af de nærmest kvalte hende - Men hold kæft den var upraktisk!
Den vejede ikke mere end hendes elskede læderjakke med indbygget ringbrynje - Men den var alligevel tung. Og kæmpe stor. Hun måtte trække hele lortet op i armene og holde de latterligt lange armer oppe for at kunne manøvre sig rundt uden af blive fanget i mudderet.
Hun havde allerede glemt alt om den tynde hovedbeklædning der glitrede i kontrast til det mørke hår, der bølgede ned af hendes ryg og omkransede den blødt farvede hud. Tilgengæld lyste de rødlige øjne som flammer i nattens ulmende mørke.
Hun kastede knapt nok et blik på Caroline - og ignorerede komplet hendes flabede ord. Istedet sprang hun frem imod hende.
Medmindre Caroline kunne vige hurtigt, ville hun gribe hårdt fat om vampyrens hals, og hårdt - men lydløst - banke hende op mod væggen. Hendes fingre ville stramme en smule imod luftrøret, men ikke nok til at vampyren ikke ville kunne få luft - hvilket i sig selv også ville være lidt ligegyldigt.
Hun løftede overlæben blidt, og hvad der mindede om en rottweilers dæmpede, arrige hvæs blev spyttet ud i Carolines ansigt.
"Hvad fanden tror du lige, du laver her, igle? Skrid! Du ender med at få dig selv slået ihjel, forhelvede!"
Ordene var godt nok afdæmpede, men alligevel var det som om de tordnede, med vreden der hamrede igennem hver eneste stavelse.
Hvis hun havde fået fat i Carolines hals, ville hun nu læne sig yderligere ind imod hende, så deres læber var centimeter fra hinanden. Hendes blik ville være faldet dybt, dybt ind i Carolines, og den brændende ild ville dæmpes en smule, og i stedet blive ulmende og mørkere.
En efter en ville fingrene slappe af, før de ville løsne sig, og hun ville læne sig en smule tilbage. Frustreret over alt - sit liv, Sean, børnene der var blevet frataget hende, at Caroline var her - hamrede hun en hånd ind imod væggen, miliemeter fra Carolines hovedbund. Det larmede overraskende lidt, men det var tydeligt at der var begyndt at være få der bemærkede dem.
For lignede det dér ikke prinsessen? Og lugtede den anden ikke mistænkeligt meget som en vampyr? Delilahs blik gled over dem. Der ville ikke gå længe, før vagterne ville opdage dem, og så ville det gå fandens galt. Et suk blev pustet over hendes læber. Hun måtte få vampyren ud.
Uden et ord greb hun ud efter Carolines hånd.
Hvis hun fik fat, ville hun klemme hårdt til, og begynde at trække hende igennem skjulte stier, indtil de nåede skovkanten.
Delilah- Evolved
- Antal indlæg : 3644
Reputation : 27
Bosted : Unkown. On the road.
Evner/magibøger : I'm connected to the spiritual world, both physically and mentally. Improved body-skills and senses.
Sv: Game on bitches - Delilah
Det var ikke ligefrem fordi,at hun havde forventet kys og kram af Delilah. En hånd om hendes hals. Efter alle de forsøg og chancer Delilah havde haft for at dræbe Caroline - hvis hun ønskede hende død havde hun gjort det for længest. Caroline mærkede hvordan væggen pludselig ramte hendes ryg. Grebet blev strammere omkring hendes hals, ikke at det gjorde hende så meget igen. Hun behøvede ikke at trække vejret trods alt. Hun holdt øjenkontakten med Delilah. Let slap dæmonen grebet om hendes hals, blot for at hamre sin hånd ind i muren.
"Jeg hørt Sean var blevet din families skødehund, og jeg har undret mig over, hvor den sarkastiske dæmontøs var henne. Jeg havde ikke hørt til dig siden jeg kom tilbage. Og jeg ville ikke lade dig være her. Så jo jeg kender dette sted, og derfor kom jeg herhen." Vrissede Caroline lavt. Da Delilah kiggede ud, gjorde Caroline stille det samme. Hun sank lydløst en klump og begyndte nu at tænke på - om dette havde været en god ide. Den var ikke ligefrem gennemtænkt, men ligemeget hvad - ville hun kunne slippe væk. Trods alt kunne hun jo flyve, hvis det skulle blive nødvendigt. Kort følte hun de var med i en eller anden forbudt kærligheds historie, ret komisk faktisk. Caroline flyttede opmærksomheden imod Delilah da hun sukkede. Delilah kendte stedet meget bedre end Caroline nogensinde ville, nok havde Caroline Delilahs minder. Men det var stadigvæk Delilahs, det var kun nogle gange, at de brød igennem og styrerede Carolines tanke gang.
Da Delilah greb fast i hendes hånd - ret hårdt, lod Caroline hende. Så gik det på flugt. Igennem en masse stier. Det gik så hurtigt, men hun havde savnet at være på flugt fra folk med Delilah. Måske var det dumt, at hun var søgt her ud. Hun fattede det, men hvis Caroline satte sig noget for så gennemførte hun det - det burde Delilah kende Caroline nok til. Endelig nåede de til skovkanten, men Caroline gav blot Delilahs hånd et klem.
"Du ved godt, at jeg ikke lader dig gå tilbage dertil ikke?" Spurgte hun uden det egentlig var meningen Delilah skulle svare på det. Caroline ville ikke lade dem behandle Delilah som noget hun ikke fortjente. "Du fortjener bedre end at være indespærret... yeah I know.. jeg er blevet en smule blødsøden. Men det betyder ikke, at det jeg siger er falsk. Hvorfor ville jeg ellers være her nu?" Spurgte hun med et hævet bryn, og slap endelig Delilahs hånd.
"Jeg hørt Sean var blevet din families skødehund, og jeg har undret mig over, hvor den sarkastiske dæmontøs var henne. Jeg havde ikke hørt til dig siden jeg kom tilbage. Og jeg ville ikke lade dig være her. Så jo jeg kender dette sted, og derfor kom jeg herhen." Vrissede Caroline lavt. Da Delilah kiggede ud, gjorde Caroline stille det samme. Hun sank lydløst en klump og begyndte nu at tænke på - om dette havde været en god ide. Den var ikke ligefrem gennemtænkt, men ligemeget hvad - ville hun kunne slippe væk. Trods alt kunne hun jo flyve, hvis det skulle blive nødvendigt. Kort følte hun de var med i en eller anden forbudt kærligheds historie, ret komisk faktisk. Caroline flyttede opmærksomheden imod Delilah da hun sukkede. Delilah kendte stedet meget bedre end Caroline nogensinde ville, nok havde Caroline Delilahs minder. Men det var stadigvæk Delilahs, det var kun nogle gange, at de brød igennem og styrerede Carolines tanke gang.
Da Delilah greb fast i hendes hånd - ret hårdt, lod Caroline hende. Så gik det på flugt. Igennem en masse stier. Det gik så hurtigt, men hun havde savnet at være på flugt fra folk med Delilah. Måske var det dumt, at hun var søgt her ud. Hun fattede det, men hvis Caroline satte sig noget for så gennemførte hun det - det burde Delilah kende Caroline nok til. Endelig nåede de til skovkanten, men Caroline gav blot Delilahs hånd et klem.
"Du ved godt, at jeg ikke lader dig gå tilbage dertil ikke?" Spurgte hun uden det egentlig var meningen Delilah skulle svare på det. Caroline ville ikke lade dem behandle Delilah som noget hun ikke fortjente. "Du fortjener bedre end at være indespærret... yeah I know.. jeg er blevet en smule blødsøden. Men det betyder ikke, at det jeg siger er falsk. Hvorfor ville jeg ellers være her nu?" Spurgte hun med et hævet bryn, og slap endelig Delilahs hånd.
Gæst- Gæst
Lignende emner
» . Life is a game, and its time you say game over - Andrea & Nicolas
» I have a job for you. //Delilah//
» Delilah..? Wh... What are you doing here? //Delilah//
» Serious!? ~Delilah~
» Dig mod mig //Delilah//
» I have a job for you. //Delilah//
» Delilah..? Wh... What are you doing here? //Delilah//
» Serious!? ~Delilah~
» Dig mod mig //Delilah//
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Lør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata
» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Ons 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean
» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Man 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore
» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Man 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina
» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Tors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira
» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Tors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira
» Lena beware of the city - (Sean)
Ons 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray
» Nothing is what it was... ~ Renata
Tirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata
» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Man 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha