I'LL KILL YOU! -Josh-

Hvordan skulle South beskrive følelsen af endelig at se Josh igen, hendes hjerte slog underligt. Hun følte sig glad og varm indeni, derimod... Forsvandt følelsen så snart Alex blev synlig for hende, til at starte med så hun Josh alene, foran en lille lejlighed, eller nok mere på en kro. Hvor hun havde fulgt efter ham som en anden lille stalker, men hvad kunne hun sige, han var stadigvæk hendes leder! Og hun agtede at finde ud af hvorfor han skred. Hvilket blev tydeligt, da den alt for letklædte Alex kom frem og greb fat om Joshs højre arm. Hendes smil var kønt, og havde en kær effekt. Hvilket selv South kunne se.
Hun bed sig i underlæben, hvor hun fulgte efter dem. Til de nåede en skov, hvad skulle de indeni en skov der var fyldt med zombier! Han måtte være binde gal. Samt det faktum af at han var sammen med Alex, en kvinde der havde dræbt flere børn, end hun havde hår på hovedet! Hun kunne godt nok ikke høre deres samtale, men da Alex kyssede Josh. Slog det dog klik for South! Hun sprang frem fra sit skjul, hvor hun tog et enkelt skridt frem. "HVAD ER MENINGEN!" Råbte hun mod Josh, med stikkende øjne der ramte Alex, hvor de blev mere bedrøvet da de ramte Josh. "Du smuttede fra palæet! har været væk i næsten et år nu! Også går du rundt sammen med... SAMMEN MED!!" Gah, hvad kunne hun kalde Alex, dette var trods alt hendes søster. Men vidste Josh overhovedet dette?!
"Sammen med en morder! Hvad skal det betyde! Efterlod du så mange folk, bare for at være sammen med en LETPÅKLÆDT! dulle!" Hendes ordvalg fik Alex til at kigge ned af sig selv, hvor hun hev op i sin trøje og rakte tunge af South. "Jeg har shorts på indenunder.. Bleeeeh!" Hun trak trøjen ned igen, hvor South så mod Alex, med et rasende blik. Tænk at Josh fandt sammen med en morder, og ikke mindst hendes søster! Hvad betød det? Alex var intet andet end koldblodig, en morder, en HEKS... Ja... Alex var klog, kunne forskellige besvævelses bøger udenad, det ville ikke overraske hende, hvis hun havde brugt dem på Josh nogle gange. Tanken fik det til at sige klik i hende. Hvad nu hvis hun havde brugt en på ham, og hun nu kontrollerede ham. Han ville ikke kunne sige hende imod, og ville sikkert forsvare Alex...
Hun bed sig i underlæben, og skulede mod Josh og derefter mod Alex, hvad burde hun gøre i denne situation? Hendes egen søster havde forbandet englenes tidligere leder, sikkert i håb om at styre englene. Men hvorfor så få ham til at forlade stedet? Nej! hun ville sikkert have skabt kaos blandt englene, ved at få Josh til at forsvinde! "Hvad har du gjort ved ham!" Råbte hun mod Alex, der så op mod Josh. "Eh?" Hun pegede på hans hals, med et kækt smil på sine læber. "Hvis du snakker om mærkerne, gav han mig lov." Selvfølgelig snakkede hun om sugemærker. Hvilket bare fik det til at sitre i South!

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han grinte hele tiden med hende, forklarede hende forskellige ting, som hun valgte at lave en smule sjov med på kærligt vis. Som altid når han var omkring Alex, var han lykkelig og følte hele tiden for at kramme hende og have hende i sine arme.
I dag havde han så besluttet sig for at følge hende hjem, give hende plads og lade hende tage hjem. Selv om han stadig ikke brød sig om, at hun boede sammen med Xander, tog han det hele med et smil og fulgte hende hjem. Engang skulle jo være den første og han skulle vel vide hvor hun boede, hvis han en dag skulle besøge hende og ikke omvendt. Da de kom til The Valley of the dead, måtte han kort stille spørgsmål til det hele, for hvorfor i alverden valgte hun at bo her? Dette sted var fyldt med zombier! Det kunne bringe hende og Carrie i fare. Selv om denne tanke strejfede ham, spurgte han blot på en blid måde om, hvorfor hun boede her og ikke mere sikkert sted, hvor de ikke skulle forvente zombier.
Da de kom længere ind i skoven, troede Josh, at alt var som det skulle være. Hun var snart hjemme og han skulle snart selv hjem igen. Dog, skulle et enkelt lille kys, trylle en af hans tidligere lærlinge frem og give ham et chok.
South.. Hvad lavede hun her? De ting hun sagde, fik ham til, at gå rolige skridt hen imod hende og nærmest tage hænderne frem, i håb om at berolige hende. Kommentarene om Alex, fik ham til, at løfte på et øjenbryn af South. Hvorfor blandede hun hende ind i dette på denne måde? Han så om på Alex igen, lige som hun pegede på hans hals og forklarede hvor de mærker kom frem. En svag rødmen kom frem på hans kinder. Rent faktisk havde han ikke givet hende lov til, at give ham disse sugemærker, hun havde blot udnyttet en situation hvor han havde haft... andre ting i hovedet. For at komme på andre tanker, rystede han på hovedet og så hen imod South igen. Han sendte hende et venligt smil og gik fortsat hen imod hende, imens han af en grund han ikke kunne forklarer, skyggede for Alex.
"South, jeg vil ikke stå her og bortforklarer alting og forsvare mig selv.. For, det har jeg ikke ret til," sagde han roligt og smilede igen til hende. Han så om på Alex. "Pigen du ser der, er min kæreste Alex og jeg.. ja, jeg har været sammen med hende i dette års løb," Han så om på South igen. "Jeg hører du er blevet leder! Du er virkelig nået langt."

Alex forklarede kort hvorfor hun valgte at bo ude i blandt de levende døde. Selvom det måske var en smule svært for hende at forklare. Der var jo mange grunde, 1. hun skjulte sig for lejemordere, samt andre folk der kunne ønske hende liv. Udover det, undgik man nemt vampyr og andre væsner, da de sjældent kunne finde mad herude. Så alt hun skulle frygte var zombier, intet andet.
Josh der kiggede tilbage på Alex, fik hende til at kigge væk. Som et tegn på af at hun godt vidste, at hun ikke havde fået lov til at lave sugemærkerne, hvilket gjorde at hun glædeligt undgik hans øjne.
South derimod, der stod og så på Josh, fik kun kolde øjne i det han begyndte at skygge for Alex. Hun lod ham dog snakke færdig, hans ord var værdiløse! Hun bed sig kort i underlæben, da ordet kæreste kom på banen. Kom Josh sammen med hendes morderiske, dæmon søster! Dæmonen forklædt som en falden engel Alex! Det skulle være løgn, det måtte være sort magi. Ingen havde hørt om Alexs evne, og Alle engle udover de unge, havde en evne. Så dette måtte være Alexs, hun kunne sikkert snore folks hjerner om sin finger, hvor hun kunne bruge dem som et skjold. Hvilket sikkert var grunden til at han stod of skyggede for hende!
"NONSENS!" Råbte hun, i det hun trak sit sværd "Skift ikke emne! Du forbandet, jeg vidste det... Det overrasker mig ikke..." Hun så kort ned mod jorden, inden hun rettet sværdet mod Joshs skulder. Da hun kun lige kunne se Alex over hans skulder. "Du lod hende komme tæt på, hvilket betyder at hun kontrollere dit sind!" Hun lagde begge hænder på sit sværd, i det hun tog et skridt tilbage. "Don't worry... I'll make you free." Hviskede hun, i det hun sprang mod Alex. Hun fik sine lyse vinger frem, hvilket blev brugt til at skubbe Josh væk. Hvor hun nu fløj mod Alex. Der i nød og næppe sprang til side og rullede rundt. Hvor hun kom op på fire igen, inden hun måtte springe væk, for at undgå Souths klinge. Bladende svang omkring dem. "Eeek!" Lød det kort fra Alex, i det hun måtte springe rundt og undvige klingen. South var uden tvivl hurtigt, var på samme hastighed som Alex, hvilket gjorde at klingen hele tiden var tæt ved hende. Et forkert skridt, og et fatalt sår ville ramme hendes hals.
Souths øjne var grusomme, mens hun sprang mod hende. Til Alex fik et kækt smil på sine læber, hun faldt på sine hænder, hvor hendes hæl fløj mod Souths kæbe, så hun røg op i en gren og derefter ned i jorden igen. Alex sprang hurtigt væk, hvor hun pludselig stod foran Josh. "Er du ok? Hun slog dig væk... du." Mere fik hun ikke sagt før South var på benene igen, mens hun bandede sig over slaget i kæben, blod gled ned af hendes mundvig, hvilket blev spyttet til side.

Hvad der med hende? Nok havde han aldrig rigtig haft chancen til, at snakke med South, men han vidste at dette umuligt kunne være den samme generte pige, der hele tiden gemte sig for ham.
Da hun råbte af ham, fik hun ham til at stå forvirret med åben mund, som havde han forsøgt, at svare hende. Rasende over noget han ikke havde forstået hvad var, trak hun sit sværd frem og rettede det imod ham, imens hun snakkede om, at Alex kontrollerede hans sind.
"Du misforstår!" forklarede han. Alex ville aldrig forhekse ham! Det var en stor misforståelse! han elskede rent faktisk denne faldne engel, det kunne sagtens lade sig gøre! "South, hør på mig.. Jeg er ikke.." han nåede ikke rigtig at sige mere, før et par ordentlige vinger, skubbede ham til siden og fik ham til at glide hen af jorden. Hurtigt var han dog på benene igen og brugte bagsiden af sit håndled, til at fjerne blod nær hans mundvige.
For at berolige Alex, sendte han hende et smil og nikkede, hvor han igen skubbede hende om bag sig. Nok var han blev skubbet væk, men han havde dog godt lagt mærke til hvordan South havde hoppet rundt efter Alex med sværdet.
"South! Stop det her! Nu!" vrissede han af hende. "Alex er ikke den du tror! Hun kunne aldrig finde på at gøre den slags, man skal ikke dømme en person for en fejl, det må du da følge mig i!" Han sørgede stadig for, at have Alex bag sig, imens han ivrigt forsøgte at snakke med South. Man skulle altid sikre sig om personen var til, at snakke med, før man sprang i flæsket på dem. Eller, i hvert fald ifølge ham. Igen gik han roligt hen imod hende og forsøgte nærmest at tage sværdet fra hende. "Stop det," Han prøvede igen at smile venligt til hende.

Hans pludselige vrissen af hendes navn, fik hende til at se vredt på ham. Han bad hende om at stoppe, sagde Alex ikke var den han troede hun var. Hun var næppe dum, det var sikkert Alex der kontrollerede ham! Så snart den engel var død, skulle forbandelsen blive hævet, samt det at ingen uskyldige mennesker ville dø igen. Hun tog en dyb indånding, lige til han sagde at Alex kun havde lavet en fejl?!
"Jeg tror det er dig der næppe følger med i dette! Kender du overhovedet Alex!" Hendes krop rystede en smule. Hvor hun svang sværdet bag sig, ved at snurre det rundt og stille sig klar til kamp. "Du snakker om en enkelt fejl, hvor mange folk skulle Alex dræbe, før det kun var en fejl? 100? 1000... Eller flere! Der er ikke tal på hvor mange hun har dræbt!" Hendes stemme var vred, i det han så begyndte at gå mod hende. trådte hun dog væk. Hun ønskede ikke at såre Josh, nok havde hun skubbet ham væk, men det var for ikke at angribe ham.
"Lad mig gætte... Du aner sikkert ikke engang hvad dæmonens navn er." Lød det koldt, en kold stemme der nærmest fik Alex til at stoppe op. Præcis samme måde hendes far kaldte hende en dæmon på, samt det at der kun var en enkelt person... eller... familie der kendte til hendes rigtige navn! Hvilket fik Alex til at ligge armene omkring Josh. Hvor hun skubbede ham væk, i det hun valgte at trække to af hans dolke frem. "Stay." Lød det dog fra hende, hvor hun sprang på South. Hvis hun lod South snakke, kunne problemer nemt skabe sig. Hun ville kunne fortælle om børnene, hvordan ville Josh ikke reagere hvis han vidste, at det var børn og ikke voksne hun havde dræbt!
South derimod var næppe tøvende, hun svang sværdet. Var hurtigt, men i forholden til en engel, der havde trænet i 1000 år mere end hende, måske mere. Fik dog sved til at løbe ned af panden på South. Selvom... Det var Alex der fik flest sår, og South kun fik et på kinden. Hvilket nok var på grund af hendes sværd, mens Alex skulle være tæt på, for at gøre en form for skade.

Han var helt sikker på, at South havde misforstået situationen, det måtte være en anden person hun snakkede om. Det kunne umuligt være hans Alex. Ja, han vidste at Alex før i tiden havde slået en person ihjel, men det var kun en og hvem ved om det overhovedet havde været med vilje. Lige nu kunne man godt se Josh som naiv, men han ville altid forsøge, at forsvare Alex, specielt når hun blev beskyldt for noget hun ikke havde gjort!
"Alex har ikke slået flere tusind ihjel!" Råbte han tilbage. Han ønskede ikke at slås med South eller skade hende! Hvorfor kunne hun ikke bare forstå, at dette ikke var Alex hun snakkede om, det måtte være en anden person!
Mere nåede han egentlig ikke rigtig at sige, før Alex skubbede ham til side og endda tog to af hans dolke. Og som den klassiske Alex, bad hun ham om, at blive og bare stå og se på, imens hun bekæmpede South. Han ønskede ikke at de skulle slås!
Hurtigt trak han sin sidste og tredje dolk op af dets hylstre. Han var nød til dette. Med alt styrke i kroppen, sprang han imellem de to piger og nåede lige, at undvige både dolkene og sværdet lykkedes det lige, at blokere med hans dolk. Dog snittet dets æg svagt siden af hans hånd.
"Stop!" Råbte han og skubbede sværdet væk. Han så fra Alex til South. "Det her er sindsygt!" Han så nu kun på South. "Det er en misforståelse! Du må forveksle Alex med en anden South, jeg kender hende!" Med sit stædige sind, blev han stående imellem de to stærke engle og sørgede for, at holde dem fra hinanden.

South bed sig opgivende i underlæben over hans ord, han vidste intet. Burde hun vise ham Alexs fortid, så han kunne se hvor mange folk tøsen havde dræbt. Men… så godt havde hun heller ikke styr på sin evne endnu, hun var først lige begyndt at bruge den. Samt det at hun selv blev fanget i mørket, når det var. Så hun ville ikke kunne dræbe Alex på samme tid, GAH! Der var så mange ting hun havde i hovedet lige nu. Alt i alt, troede Josh mere på en falden, end en engel. Sikkert på grund af Alexs besværgelse.
Da han pludeslig sprang ind mellem Alex og hende, trak hun hurtigt sit sværd til sig go trådte en smule væk. Igen! Hun ønskede ikke at såre Josh, det var sikkert Alex der håbede på at få South til at blive distraherede af at have såret ham, men det ville ikke ske. Hans ord endnu engang, var rettet imod hende. TSK! Selvfølgelig, han var jo under Alex lige nu, så hvorfor skulle hun få ham til at skælde hende ud. ”Jeg forveksler næppe den dæmon!” Lød det koldt fra hende, hvor hun løftede sit sværd endnu engang. ”Hvis du ikke tror på mig, må jeg jo vise dig det!” Lød det koldt fra hende, hvor hun slog sværdet ned i Jorden. Jorden forsvandt, samt Alex. Hvor en masse billeder kørte rundt om South og Josh, hvor flere forskellige stemmer, skrig og andre ting fløj omkring dem. Fylde det hele, til hun slap sit greb om sværdet, stoppede de alting.
Dog som hun havde forventet, var det gået en smule galt. Hun havde fået dem ind i Alexs sind, men havde derimod også fået sig selv så langt ind at hun ville se hendes far gøre de forfærdelige ting han gjorde ved Alex. Den lille pige der sad og tegnede på væggen med en sten, hvor hun skar billederne ind. Hun havde et lille smil på sine læber, hvor det blonde hår, langsomt var ved at blive sort af støv. Hun trådte tilbage, for at se på væggen. Hun havde tegnet et skib denne gang, det var enlig meget godt lavet, da hun jo kun var omkring 7 år ligenu. Da døren pludselig åbnede sig op, og Alex drejede hovedet mod døren. Hvor hendes mor stod ved døren, hun smilte stort, med de to manglende fortænder. Hvor hun gik mod hende, hun adskillede sine læber, hvor hun fik svunget sig en lussing mod sin kind. ”Ik rør mig.” Lød det fra moderen. ”Træd tilbage nu!” Lød det endnu engang, hvor Alex trådte to skridt tilbage, med sin hånd på sin kind. Hendes smil var væk, hvor hun rystede det af sig og sendte sin mor endnu et smil. ”Du huskede…” Mere fik hun ikke sagt, før moren smed en skål med grød på jorden og sparkede det mod hende, inden hun gik op. Faren der gik forbi hende, og så på maden. Alex trådte tilbage og forsøgte at holde smilet på sine læber. Faren havde en øl i hånden, som blev kastet efter hende og smadrede mod væggen. ”Tillykke med fødselsdagen… Din gave er selvmords ting… Hvis du er klog, bruger du min gave.” Lød det koldt fra ham, hvor han smækkede døren i igen.
Alex derimod, stod bare og stirrede på døren, Josh og South stod ved siden af døren, hvor South stod en smule forvirret og stirrede på hvad der var sket. Hun rystede på hovedet, hvor hun lagde hånden på sværdet igen. Dette var ikke hvad hun ønskede at vise ham, han skulle se hendes mord forsøg! Alting blev spolet frem, hvor alting gik hurtigt, men man kunne se hvad der skete. Hvordan Alex voksede op med slag, og til sidste til hun var ældre. Det tog tid, hvorfor havde Alex også lige levet i så langtid. South stoppede, da Alex stod med et menneske, der langsomt havde trukket Alex ind i hans arme. Hvor han løftede hendes hage op. Alexs øjne spærrede op, da han rykkede sig tættere på hendes læber, hvor øjnene langsomt lukkede i. Men læberne rørte aldrig hinanden, i stedet, fik hun en sprøjte i armen. Hvor hun faldt til jorden, hendes krop fungerede ikke, hun kunne knap nok bevæge sine fingre. Hvor manden rullede hende om på maven, brugte en bevævelse til at få hendes vinger frem, hvor han fik fremmanet en sav. Lyden af knasen, samt Alexs skrig, rungede stedet. Mens vingerne, samt knoglerne blev skåret over af saven. Blod sprøjtede rundt. South stod og stirrede på det med kolde øjne, dette var starten, starten på Alex der begyndte at dræbe folk.
Nu hvor hun tænkte over det, var dette så ikke lidt ligesom en date med Josh, sure de stod og så på hendes søster lide. Men de var alene, bare dem to, hvis hun kunne fremtrylle mad, så kunne de spise noget sammen og bare hygge. Måske?

South var helt fra den, hvad handlede alt dette om, hvorfor havde hun skabt sådan et had til Alex? Hvorfor kaldte hun hende en dæmon, ligesom Alexs forældre havde gjort? Alex var alt andet end en dæmon!
Som han skulle til, at forsvare Alex igen, slog South sværdet ned i jorden og tingene forsvandt, alting omkring blev til et skarpt lys. Han kiggede med det samme efter Alex, men fandt hende ikke, i stedet fandt han en yngre udgave af hende, på gulvet i en kælder, præcis som hun engang havde fortalt ham om. Før der rigtig var noget at ske noget, så han om på South. "Giv mig en forklaring.. nu South.."
Han blev afbrudt af scenen nede i kælderen, en forfærdelig scene der fik det til, at vende sig i ham og hans hjerte til at gå i stå. De var forfærdelige... de var virkelig forfærdelig. Han følte for, at gå hen og kramme Alex, tage hende i sine arme og sige, at det nok skulle gå. Desværre, nåede han aldrig at bevæge sig, før scenen skiftede og de nu så en ældre Alex, på vej til at kysse... Whut? Det måtte være ham mennesket hun havde fortalt om, men de havde da intet romantisk haft sammen, havde de?
Han skulle lige til, at sige noget, da fyren satte en sprøjte i hendes arm og gav et gisp fra Josh. Nej.. det kunne ikke.. ikke denne scene.. han ønskede ikke. Ganske rigtigt som frygtede, mennesket savede hendes vinger af og fik Josh til, at se væk og ryste igennem hele kroppen. Selvom han så væk, forsvandt lyden ikke, den skærende lyd af knogler der blev brudt og hendes skrig... Hendes skrig.. det var det værste. Han holdt sig for ørene, dog kunne han til sidst ikke klare det længere. Selvom han godt havde på fornemmelsen, at det ikke var muligt for ham, at blande sig. Løb han hen imod mennesket og forsøgte, at slå ham ned, med en hård og knyttet næve. Som han havde på fornemmelsen, skete der intet, hans næve fløj igennem ham.
Med en vred knurren, så han om på South og gik hen imod hende, helt tæt på, så hun rigtig kunne mærke den vrede aura. "Hvad er meningen med dette South?" Han så hende i øjnene. "Intet af dette viser at Alex er en dæmon, det viser blot hvad hun har været igennem og hvor forfærdelige mange væsner er!"

Hun var skam ikke heldig med det hun viste sig, men hun så straks meningen med dette, Alex måtte have fortalt ham om disse ting, hvilket måtte bevise at hun næppe fandt på disse ting, hun viste ham alt dette... Disse forfærdelige ting hendes søster havde været igennem, for at overbevise ham at tingene var ægte, at dette var rigtige ting hun havde været igennem.
Han ønskede måske svar, men dem kunne han få senere.
Hvis hun skulle være helt ærlig, forventede hun ikke ligefrem at Josh ville forsøge at slå ud efter manden. Han burde da vide at dette kun var visioner hun viste ham, intet andet. Hun rejste næppe i tiden, så intet kunne ændres. Dog det at han kom underligt tæt på, fik hendes herte til at slå, hun rødmede en smule på trods af at den vrede aura, kunne kvæle alle folk omkring dem.
Dog mens hans øjne var der, var manden væk og aeron fremme, mens Alex stirrede på himlen, hvor aeron kom med den altid dumme kommentar, om at hun vidst sejlede i sin egen sø.
South bed sig kort i læben, inden hun svarede på de vrede ord "Jeg viser dig at Alex er et monster! At hun er en dæmon og for at bevise at dette næppe er et magisk trick jeg laver, viser jeg dig noget som hun måtte have fortalt dig!" Det var lidt løgn, hun kunne ikke helt styre dette, og det var grunden til at hun havde vist ham det, men hvad han ikke vidste havde han ikke ondt af!
"Alex mistede sine vinger, blev ondere end før! Den vampyr hjalp hende næppe, de blev venner og se hvad der skete!"
Yup som hun sagde dette, rejste de kun to år frem, hvor Alex havde lavet en besvævelse der kunne genskabe hendes vinger, men det de så var noget andet, hun ledte efter manden, dræbte mænd, kvinder og børn, mens hun spurgte hvor han var. Hvor hun brændte huse ned, låste dem inde i kælderen og satte ild til huse, bare for skovs skyld. Hvor hun gik med et smil på læben.
Folk Der forsøgte at stoppe hende, blev kløvet over, hvor hun hælde deres blod ned i flasker, og kort slikkede på sine fingre, for derefter at spytte det ud igen "klamt, tænk du drikker det aeron" lød det fra Alex, hvor hun smed ligene væk og smed de blodige flasker ned i sin taske.
For at vise ham det mest forfærdelige hun havde gjort, var da hun fandt ud af at manden der havde taget hendes vinger var død, alt han havde var en datter og kone, hvor hun dræbte konen ved at stikke to knive i ryggen på hende og brænde hende med en pande over alt. Hvor hub sad og stirrede på personen skrige. "Dont worry hun... Det gjorde mere ondt på mig" Alex hentydede selvfølgelig til da hendes mand havde savet vingerne af hende.
Hvor hun tog pigen med ud til klipperne, snakkede til hende som var pigen en ven, der dog græd og rystede en del, pigen var omkring de 8 år. Hvor Alex pressede hånden ind i pigens mave, for at skubbe hende ud over kløften, mens hendes greb var om pigens indvolde, der dog knækkede og pigen splattede ud på jorden. "Dårlig jojo..." Lød det koldt fra Alex med et smil på de røde læber, inden hun smed indvoldene fra sig og Delilah kom ind i billedet.

(Yup, dette er det første Delilah ser Alex gøre xD med sine børn og barnepige bag sig))

For hvert et ord South sagde blev hans aura blot mørkere og mere truende. Han ønskede ikke, at høre på hvad hun havde at sige eller vise om Alex. Intet kunne få ham til, at ændre synet på Alex, intet. Han elsker hende! Han elsker hende!
I det som han skulle til, at svare på det hun havde sagt, sprang hun frem i tiden (Hvor meget vidste han ikke), og her så han noget han ikke havde troet at han skulle se. Noget han ikke ønskede at se, det skar ham i hjertet og gav ham svært ved, at trække vejret.
Hun... ilden. Nej.. Hun.
Han stod som fast frosset og så på det hele. Var... var dette Alex? Havde hun gjort alt dette, ville hun brænde huset på uskyldige ned, imens hun smilede? Han forsøgte at sige noget, ordene lød mere som en hæs kræsen, ligesom når de levende døde åbnede munden. Og som man troede det ikke kunne blive værre, slog hun en mor ihjel foran et barn, på samme alder med Carrie og datteren. Han gispede nærmest og hans hjerte... Han var sikker på, at man kunne høre hvordan det delte sig i to. Barnet.. tarmene.. Nej! Benene virkede ikke længere under ham, han faldt sammen på knæene og havde det ikke været fordi hans arme valgte at støtte ham, var han faldt med ansigtet pladask ned i jorden.
"Alex," hviskede han. Havde hun gjort dette... imod et barn.. Han kunne ikke få vejret. Han ville væk.. Han ville væk.. nu!
"Vis mig noget godt med Alex... Nu South!" Råbte han og så op på hende. "Det eller få mig væk herfra!" De brune øjne var lyst op i vrede.

Det virkede... DET VIRKEDE! Enden var bevævelsen ved at forsvinde, eller så kæmpede han imod den, uanset hvad virkede det. Den måde han faldt sammen på, hvorfor kunne hun ikke kontrollere sit hjerte. Han ville slippe fri, han ville blive et med englene igen, hun ville kunne fjerne hendes søster fra hans hjerte, hun ville endelig kunne... Mere nåede hun ikke at tænke, før Josh bad om noget godt, Hvad havde Alex lige gjort som var godt. Nej! Hun skulle ikke overveje dette!
Et kækt smil formede sig på hendes læber, hvor hun sprang frem i tiden igen, endnu engang, hvor hun stoppede, hvor han derimod kunne få lov til at se Alex have sex med Xander, høre hendes støn. Hun satte sig på hug foran ham. "Jeg viser dig noget godt, hvis du forlader hende. Kommer tilbage til palæet uden kamp og slår op med hende, på den måde kan vi bearbejde besvævelsen sammen. JEg skal nok være den der fjerner den... Og du vil aldrig se hendes dæmoniske udtryk igen." Hendes stemme var blid, hvilket gjorde den en smule skræmmende. Den måde hun snakkede om Alex på, den måde hendes ord virkede så normale i hendes mund.
Hun rejste sig op igen, og så den anden vej. Hans øjne der lyste af vrede, fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg. Hun havde aldrig set ham vred, aldrig. Alt den tid hun så ham, var han altid træt, eller smilende. Hun ønskede af en grund at se det smil, og føle hans læber mod hendes... HVILKET VAR EN ANDEN SAG! Hun rystede blidt på hovedet, inden hun kiggede tilbage på Josh. "Slå op med Alex, forlad hende når vi er tilbage til verden... Også kom tilbage til palæet... " Gentog hun endnu engang.

Hans hjerte kæmpede, skændtes og havde den mest voldsomme scene med hans fornuft lige nu. Han elskede Alex, han elskede hende så meget, intet skulle ændre det. Fortid var fortid, alle havde gjort noget de havde fortrudt og dette var garanteret en af dem, det var han sikker. Dette var ikke Alex, ikke længere, ikke længere! Men, hvad nu hvis hun snød ham, at den hun var overfor ham blot var en facade, også snart hun ikke var hos ham længere, så blev hun en hel anden? Tanken gav ham lyst til at kaste op. Nej, nej, det var Alex han snakkede om, hende han elskede, hende han ville gøre alt for!
South valgte sjovt nok at skifte scene, blot til noget, der gjorde Josh rasende. Dette skar ham i hjertet og gjorde ham vred... Hun stønnede... Hun nød det.. Det var Xander. Han holdt sig nu for ørene, dog hørte han alt hvad South sagde og den måde hendes stemme var så rolig på, fik det til at løbe ham koldt ned af ryggen.
Afpresning, hun valgte seriøst, at afpresse ham!? Af ren vrede, rejste han sig op og gik hen imod South. Alt i ham var nærmest slået i stykker, hvilket var det der gjorde, at han greb fat om halsen på hende, dog tog han ikke kvælertag på hende.
"Du afpresser mig ikke, det får du ikke lov til," vrissede han og gav slip på hende igen. "Jeg ønsker ikke at skade dig South,"
Så godt han kunne forsøgte, han at ignorere baggrundslydene, det var dog svært som i an helvede. "Palæet er fortid South, jeg kan ikke vende tilbage, vis mig så noget godt om hende.. nu!" Han vrissede og hver en muskel var spændt i hans krop.

Hans vrede var så tydelig, den måde han gik mod hende på, fik hendes hjerte til at slå. Oh, hvilken drøm det ville være, hvis han svang sine arme omkring hende, bragte hende varme i et kram, mens han ville knuge... Tankerne/Fantasien forsvandt, i det han greb fat om halsen på hende. Hun bed sig kort i underlæben, han turde ikke. Dette var Josh, ikke en anden barbar.
"Du giver mig intet valg! Du ønsker at være hos hende, på grund af besvævelsen! Hun bliver din død, tænk på hvad hun kan gøre ved dig! Hun..." Lyden af et klask fik hende til at stoppe, hvor blikket blev rettet mod Sengen. Alex havde slået Xander, hun havde slået ham noget så hårdt, hvor hun holde sin anden hånd over sin mund, mens de blodrøde tåre hun altid havde, kom frem i hendes øjne, de løb ned af hendes øjenkrog og forsvandt i hendes hår. Men dette ikke længere var Xander men Josh, et tegn på at Xander havde brugt sin evne, og Alex så Josh, ikke Xander. South klikkede med tungen. "Se! Hun hader dig, hun kan end ikke klare at se dit ansigt i sengen!" Hun greb fat i hendes sværd. "Hvis du ikke gør det, må jeg jo bare dræbe Alex... Så besvævelsen forsvinder!" Hendes øjne var vrede, de fløj som dolke mod Josh.

((Håber det ok jeg lavede scenen med Xander...))

(( Det er det ^^ ))

Han ønskede ikke at skade South, eller råbe, eller true hende, men han havde intet valg. Hun gjorde dette imod, fik ham til, at se disse ting og han ville bare gerne væk! Lige nu ville han slet ikke eksistere, han ville bare gerne væk! Han så ned i jorden, trak vejret i hårdere stød efter hinanden, stadig med billedet af Alex der legede yoyo med et barns tarme.
Han rystede på hovedet, holdt sig for ørene og forsøgte, at ignorere hvad South havde at sige til ham. "Få mig nu væk!" Lige efter de ord, hørtes et højt klask, højt nok til at bryde lydmuren nærmest. Han så op, hen på scenen i sengen og blev overrasket over hvad han så. Det var ikke længere Xander der lå der, det var ham.. Hun.. Hun så ham. I de år hvor de ikke havde set hinanden, havde hun stadig.. Han mærkede en grund sit hjerte give et hårdt slag. En incubus havde brugt sin evne imod hende og hun så ham... Men hvorfor.. slog hun ham og græd.. Han tog sig selv i, at smile svagt. Hun havde savnet ham, synet af ham gjorde hende ked af det, det afskyede hende ikke.
Det South sagde fik ham til, at se hen på hende og løbe hen til hende. Her lagde han hænderne på hendes skuldre og så hende i øjnene.
"Hør nu South, jeg er ikke forbandet, du misforstår, jeg har det fint," han snakkede nu roligt til hende, eller så roligt han kunne snakke. Deres øjne var forsat conected. "Er der ikke en anden måde vi kan slutte det her på?"

Alexs måde at holde sig for sin mund, samt den måde hendes øjne kæmpede for at holde sig åbne, virkede næsten uvirkeligt. Som var det taget ud af en trist novelle, hun så på Xander, som lignede Josh, mens hun uden tvivl ikke kunne holde sine tåre tilbage. En kvinde der kunne dræbe, tage slag blive skåret op, som nu sad og græd, bare over at hun næppe kunne være hos Josh, den rigtige. Lyden af Alexs stemme, der knækkede en smule. Mens tristheden lå over hvert et ord hun sagde til Xander. "Ik mere... Stop... please..." Den lave stemme gjorde det klart, selv for South, at Alex savnede ham der, men hendes hjerne forsøgte at fortælle hende, hvor meget hun tog fejl.
Da han løb mod hende, gjorde hun dog klar til at slås med sine næver. Dette skulle nok gå, hun ville ikke dræbe ham, men hvis hun måtte slå ham i gulvet, so be it. Hendes øjne spærrede op, da han greb fat i hendes skulder. og endnu engang bad om en anden måde, hun stirrede ind i de forbaskede brune øjne. "Din krop.." Mumlede hun lavt, hvor hun kiggede væk. Dog mumlede hun det så lavt, at det bare virkede som baby sprog. Hun skubbede ham væk, og hev sværdet op fra gulvet.
"Der er ingen anden udvej!" Stedet forsvandt, og endnu engang var de inden den virkelige verden, med Alex gemt væk bag Joshs ryg. South sprang mod dem igen, hvor hun slog Josh væk med den flade side af sit sværd, for at nå hentil Alex.
Alex var god til at holde stand, og ville sikkert ikke have fået et eneste sår, hvis det ikke havde været fordi dolkene var så små. Dog fik hun kastede dem, hun ville aldrig være så god som Josh, men et forsøg var et forsøg. Dolken ramte mod Souths lår, hvor hun bed sig i underlæben. "Grr... Hvordan er det... Du bange for... YEEELP!" Lød det fra hende, da Alex aldelses ikke ventede på at hendes fjender snakkede ud. Hun sprang på South, løftede dolken og skulle til at hamre den ned i hendes højre øje, mens hun holde knæende på Souths arme. For at holde hendes arme nede. "Grr." Lød det fra Alex. Burde hun stoppe, men hun ønskede at slå hende ihjel? Josh ville sikkert forstå det, det var i selvforsvar. Hvis englen ikke døde, ville hun jo bare komme efter hende, ikke sandt? Hun så kort ud af øjenkrogen for at se på Josh, var han overhovedet okaii?
South så halv skræmt op på dolken, der kun var få centimeter fra hendes øjenæble. Hvor øjnene bare var spærret op i ren og skræ rædsel for smerten, der ville komme om kun få sekunder.

At se Alex græde og bede Xander om at stoppe, fik en underlig følelse frem i Josh. Hun havde savnet ham.
Souths mumlen fik ham til at løfte på et øjenbryn. Hvad sagde hun? Han satte endda også hovedet på skrå og skulle lige til, at spørge hende, da hun samlede sværdet op og råbte, at der ingen udvej var. I så fald, var han nød til at slås med hende. Han ønskede ikke, at Alex skulle dø, men han ønskede selvfølgelig heller ikke at South skulle dø.
Før Josh kunne nå at blinke, kom det skarpe lys tilbage og kastede ham tilbage til den rigtige tid, hvor Alex stod og så forvirret på dem. Det vil sige, det gjorde hun lige indtil South angreb hende. Josh måtte handle hurtigt, hvis ikke han gjorde noget ville de ende med, at slå hinanden ihjel eller Alex ville nok slå South ihjel.
Knap nok havde han nået at tænke den tanke, før Alex ganske rigtigt skulle til, at stikke en af sine dolke igennem øjet på South. Hurtigt var han henne ved dem, oppe bag Alex og med hånden omkring dolkets skaft. Så godt han kunne, forsøgte han at trække den væk fra Souths øjenæble.
"Alex stop," hviskede han. "Du er ikke sådan, ikke længere," Han hentydede selvfølgelig til hvad hun havde gjort i fortiden.. Det var stadig svært at få ud af hovedet..
I denne situation var Josh nok goodie goodien, han ønskede ikke at South skulle dø, dog lykkedes det South, at dræbe eller skade Alex voldsomt, ville hun ikke få nogen nåde fra ham.

Josh stoppede Alexs dolk, det overraskede hende dog ikke rigtig. Hvem ville ikke stoppe en, i at dræbe en engel. Især nu når Josh, også havde været leder. Det ville ikke overraske hende, hvis de to rent faktisk kendte hinanden. Hun valgte dog at lade ham trække hendes hånd væk, hvorfor kæmpe imod Josh, han var jo ikke rigtig et problem.
Hans lave hvisken virkede altid underligt på hende, men i det hans næste par ord blev sagt. Så hun på ham, med et overraskede blik. En smule forvirret, sammen med frygt i hendes øjne, stirrede hun på ham. ”H-Hva mener du… med ikke længere?” Hvad vidste han, havde han vidst det hele. Af en grund lettede det en smule på hendes hjerte, på trods af hendes fortid, kunne han stadigvæk se hende i øjnene. Men… Han havde aldrig kommenterede på det før, hvilket gjorde det en hel del mere underligt for hende, hvor havde han også fået viden fra? Hvem havde fortalt ham, og hvorfor havde han søgt om hendes fortid.
Hun sænkede sine parade, hvilket gav South en åbning, hun svang den hårde hånd blod Alexs kæbe. Hvor hun faldt væk fra Josh, hun rullede kort rundt inden hun kom op på benene igen. Hun lagde sin venstre hånd på hendes kind, mens de brune øjne søgte mod South. Der i forvejen var kommet op at stå, hun lagde en hånd på sine ribben. Hendes anden hånd, fik placerede sig tæt på hendes læber, hvor hun efter få sekunder, placerede to fingre på hendes læber, for at pifte. Da Alex sprang mod hende, lød der kun en kort rumlen, inden en 3 meter høj edderkop stod foran Alex.
Alexs reaktion var priseless, den måde hun så op på den, pegede kort på den, inden hun valgte at le kort. Den korte krop faldt til jorden, som havde hendes knogler forvandlet sig om til smør. South greb fat om sværdet, hvor hun trådte mod Alex.

Dolken blev fjernet fra Souths øje, Alex fokuserede nu på ham og han kunne ånde en smule lettet ud, for nu galte det bare om, at stoppe South i at angribe hende. Frygten i Alexs øjne gav Josh uro i maven. Hvordan skulle han forklare sin kæreste, at han havde set hende slå et barn ihjel og legede yoyo med hendes tarme.
Kort så han ned i jorden, imens en akavet lyd der kunne lyde som: Jeg.. jeg, siv ud imellem hans læber. Han løftede hovedet igen og så hende i øjnene. "Det... jeg... Det må vi snakke om senere," Han så ned i jorden igen. Billederne af barnets tarme kørte nu rundt i hans tanker, blodet, skriget og smilet på Alexs læber. Lige som han skulle til, at sige noget nyt til hende, kom South ind i billedet og slog Alex ud af billedet. Overrasket så han hen på Alex, hvor han med sin hurtige bevægelser løb hen ved siden af hende og ville have lagt en arm om hende, hvis ikke det var for, at hun allerede var sprunget imod South som en hidsig ulv. Selv for en archangel, skete alle disse ting rimelig hurtigt og for at være ærlig, havde han ikke den fjerneste ide om hvordan han skulle stoppe dem.
Knap nok var han kommet op på benene, før jorden rystede under ham og han måtte falde ned på sit ene knæ igen. Overrasket kiggede han op og havde nær kastet sit hjerte op. Og i dette tilfælde, fodret det til den GIGANTISKE edderkop foran dem. Der gik ikke mere end to sekunder, før Alex faldt om foran den, skudt ned af sin største frygt. Han forstod hende godt! Selv om han ikke var bange for edderkopper fik den her ham til at ryste i bukserne!
Som den stædige engel South nu var, gik hun igen hen imod Alex, sværdet i hånden og klar til, at stikke hende ned. Og igen blev hun forhindret... Josh sprang foran hende, stolt og stædig som altid.
"Du får ikke lov South," sagde han bestemt og vendte derefter ryggen til hende, for at gå hen til Alex og samle hende op i sine arme. "Kampen slutter her," han vendte fronten imod hende, stadig i frygt og respekt overfor den store edderkop.

Hans reaktion på hendes spørgsmål gjorde det hele Krystal klart for hende, han vidste det. Men virkede anderledes, hvordan kunne han have ændret sig så pludseligt?! Han virkede nærmest nervøs omkring hende, og ikke den kære nervøsitet, som da de ikke kom sammen, men som havde hun dræbt en person foran hende. Han virkede også til at undgå hendes blik?!
South stoppede kort op, da Josh stillede sig ind foran hende og Alex. Som om kampen stoppede når dæmonen endnu levede! Hun bed sig kort i underlæben, hvor hun løftede sin hånd op. "Undskyld josh... Men det slutter ikke her..." Lød det halv koldt fra hende, inden hun gjorde tegn til edderkoppen, der med det samme angreb ham. Dog gik den mest af alt efter Alex der lå i hans arme. "Slip Alex og han lader dig værre!" For en gangs skyld sagde hun da Alexs navn

Selv den mest frygtløse mand ville have lyst til, at løbe skrigene bort ved synet af en gigantisk edderkop der kom løbende imod en, imens den uden tvivl forsøgte, at hugge dig ned. Eller endnu være, din kæreste ned. Som en anden kænguru, sprang Josh rundt og forsøgte ivrigt, at undgå den store edderkops angreb. Nok var den mest ude efter Alex, men det var stadig rettet imod ham og kunne stadig gå ud over ham, hvis ikke han gav slip på Alex. Med andre ord, det gik udover ham. Han gav ikke slip på hende. Stædigt blev han ved med, at hoppe rundt og rundt, undveg så godt han kunne, også selvom hans energi var ved at rende ud.
Uden så meget som at sige noget til South, løb han videre ind i skoven, selvfølgelig i håb om at få Alex i sikkerhed og edderkoppen ud af syne. Det måtte være muligt at slippe fra den.
Flere meter inde i skoven, lagde han Alex fra sig oppe i et træ og sprang derefter ned på jorden. stadig meget på vagt, så han flere gange op i træet, tjekkede til hende og først der råbte han på South.
"South! Jeg kræver en bedre forklaring end dette! Hvorfor er du lige nøjagtig ud efter Alex, der findes også andre væsner som har slået mange ihjel?" han så spørgende rundt. Den beskyttende del af ham, blev ved med at kigge op i træet, hvis edderkoppen nu skulle forsøge at angribe hende igen. Eller South for den sags skyld.

Alex vågnede ikke, men hun ende med at mumle. "Hjælp mig." Enkelte gange, et tegn på at hun selv når hun besvimede, ikke kunne få edderkoppen ud af hovedet. Man kunne sige hvad man ville, men det var i hvert fald en af de ting hun aldrig ville glemme. Edderkopper, frygten for dem og følelsen af deres bid, hendes krop rystede endda også en smule. Lige til han satte hende i træet, hvor hun rykkede en smule på sit hoved. Et tegn på at hun sikkert ville vågne op om lidt igen, dog vidste man ikke om, omlidt var om en time, eller to sekunder.
Lyden af Joshs stemme, der råbte på South, fik Edderkoppen til at stoppe. Den så op på træet, og derefter ned på Josh. Hvor South stillede sig ved dens side. "Tror du hun er speciel, det er hun næppe... Jeg går dog mere efter hende, fordi hun har forurenet dit sind... Hvis du lover at komme tilbage i palæet, og gør så jeg ophæver den forbandelse hun har lagt over dig... Så lader jeg hende leve, men du nægtede de!" Hun sprang op i luften, hvor hun fløj op i luften, med sværdet trukket. Hun svang det mod Alexs hoved, hvor Alex i nød og næppe faldt ned af grenen, hvor hun ellers faldt mod jorden. Hendes vinger blev trukket ud, blod dryppede fra de sorte vinger, der ellers lavede knasende lyde, hver eneste gang de bevægede sig, som brækkede det en knogle hver eneste gang. Hun fik rettet sig hurtigt op igen, hvor hun så op, hun fløj mod South. Hver eneste bevægelse var oppe på jorden, Alex kæmpede med en dolk som altid. Men inden hun nåede langt, følte hun noget klistret mod sin fod.
Intet andet end spindevæv, som edderkoppen havde skudt efter hende. Hvor det nu sad fast til hendes fod. Hun hang stille i luften, kunne ikke røre sig af skræk. Hvis hun så ned, og fik øje på den, vidste hun hvordan hun ville reagere, men hvis hun ikke gjorde noget, så ville hun intet kunne gøre. Hun klemte sine øjne sammen, da hun kunne føle hvordan hendes hjerte gav efter, og endnu engang besvimede hun, denne gang i luften. South rettede sværdet mod hende, og styrt dykkede, for at kunne stikke sværdet igennem Alex's hjerte, hvor Josh ikke ville kunne nå dem.

Hendes svar gjorde ham ikke klogere på noget som helst. Det forvirrede ham tvært imod bare endnu mere. Hvorfor troede hun i det hele taget, at han var fanget under en besværgelse? Kunne hun ikke nok forstå, at han elskede Alex af fri vilje. Der lå ikke mere i det, han elskede hende og det ville nok altid gøre.
En kamp strakte sig for øjnene af ham, før han overhovedet havde noget at blinke eller tænke for den sags skyld. Alex var kommet på vingerne igen, nok til at springe efter South og gå imod sin største frygt, der bogstaveligtalt var blevet fordoblet ti gange! Han ville løbe imod dem, stoppe det hele og få Alex væk derfra en gang for alle. Lige meget hvad, så skulle hun ikke miste livet. Desværre sprang han forsent til, Alex lå på jorden livløs og South var over hende, klar til at stikke sværdet igennem hjertet på hende og ham. Hans værste mareridt var ved at ske foran ham! Alex, han kunne ikke miste hende, det måtte ikke ske!
"SOUTH!" Råbte han så højt, at jorden nærmest rungede under dem. "Jeg tager imod tilbudet, lad hende leve, lad hende leve!" Han forsøgte ivrigt at nå over til Alex i tide, for at lægge sin krop over hende i et beskyttende skjold.

Blade fløj omkring Alex, i det hendes krop ramte jorden, de sorte vinger var spredt ud, mens hendes hoved lå til den venstre side. South derimod var over hende, klar til at spide det sorte hjerte, der lå gemt bag Alexs knogler. Hvad man ikke gjorde for at redde engles tidligere leder, han skulle ikke være en fange for ondskaben. Hvis han forblev under hendes forbandelse, ville alting ende med at blive som nu, hun ville forblive leder. Være i alles øjne, dæmoner gik stadigvæk efter hende!
Josh var så meget stærkere end hende, når det kom til stykket. Så at få ham tilbage, ville være for alles bedste, hun måtte ikke give efter. Selvom denne person under hendes sværd var ingen andre end hendes søster, dæmon barnet, der med det samme det kunne gå, blev fortrudt! Hun skulle forsvinde fra dette sted, hurtigt!
Lige inden hun jog sværdet ned i Alexs bryst, lød Souths navn, hvilket fik hende til at stoppe få centimeter fra Alexs hjerte. Hendes mund var halv åben, mens hun så mod ham. Af en grund havde hun ikke set det for sig, men alligevel, gav det god mening. Alex brugte ham stadigvæk, selvom hun var bevidstløs! Hun fik Josh til at kravle over sig, så han var et skjold for hende! Hvor typisk, for en dæmon, at bruge en person i håb om at den person som ønskede hende død, ville opgive. Hun hadede det! Hun knurrede kort, inden hun svang sværdet væk og lagde det i beholderen igen. "Så rejs dig, lad hende ligge og gå med hjem til palæet." Hun så koldt ned på dem, hvorfor skulle hun føle noget for denne hændelse, Josh var totalt over Alex, hvilket skabte en smule såret følelser i South. Dog gemte hun dem, bag en kold facade.
Alex trak vejret tungt, mens hendes hjerte galoperede afsted. blod skabte sig under hendes vinger, samt de blodige tåre der langsomt dannede sig i hendes lukkede øjne, hvor blodet langsomt kørte ned af tindingen.

Sværdet gik aldrig igennem hendes hjerte, det nåede ikke at snitte og det var den største lettelse i hans liv. Hun lod hende leve, rørte hende ikke nu hvor han lå over hende, beskyttede hende med alt hvad han havde og alt hvad han kunne. Det var ikke til at få South over på andre tanker, hun ønskede brændende at slå Alex ihjel og hvis han frivilligt gik med hende tilbage, var hun ikke længere på mordtokt.
Hendes kolde blik, samt ordre, fik ham bare til at se koldt op på hende, før han vendte hovedet ned imod Alex og blidt strøg hende ned af kinden. "Jeg kommer tilbage.." Blidt kyssede han hende på munden og uden South ville kunne bemærke det, var han i gang med at heale hende med den hånd der lå på hendes kind. "Hold ud lidt endnu.. jeg kommer tilbage.." Igen kyssede han hende, hvorpå han rejste sig op. Kort så han hen på South. Hurtigt så han dog ned på Alex igen. "Hold ud.. jeg beder dig.." Hviskede han til hende. Med stolt og rank ryg, gik han forbi South og væk fra hele scenen i håbet om at redde Alex for den sindsyge South. "Jeg håber du ved at du har sat dig i en hel forkert position South," Koldt så han om på hende. "Jeg sværger. rør Alex engang til også vil jeg ikke længere spare dit liv." Igen begyndte han at gå, uden så meget som, at lade hende kommentere først. Han var ikke klar til at tage tilbage til palæet eller efterlade Alex.. så flere gange så han over skulderen. Til hans lettelse, nåede han lige, at spotte Ghost gå hen til Alex, en beskyttelse.

I det sekund de kom tilbage, var rådgiveren henne ved South, tjekkede til hende om hun var okay og spurgte hende konstant om hvor hun havde været henne. Tingene faldt dog sammen i det sekund, hun så Josh. Hurtigere end et lyn, skubbede hun South om bag sig og sendte ham et par dræbende øjne.
"Hvad laver han her South.. Han kunne slå dig ihjel.. han forrådte os..!" vrissede hun og tog ikke øjnene fra Josh.
Josh vrissede og så skamfuldt ned i jorden.

South fjernede sig fra Alex, der lå bevidstløs på jorden Det brune hår der lå spredt ud på jorden, og blandede sig med de tørre blade. Hendes røde læber havde adskilt sig en smule, mens hovedet lå en smule til siden. Hun trak vejret roligt, hvor South så irriteret ned på Josh. "Hvorfor overhovedet gøre så meget for hende, hun er en falden, en falden... som næsten med sikkerhed har skadet dit indre, samt forsøgt at dræbe dig, jeg næsten sikker på det." Hendes stemme var hård, samt irriteret. Det at han kyssede Alex om og om igen, fik hendes blod til at koge. Gud hvor ønskede hun at uskadeliggøre denne person til Alex, personen var jo djævlen selv.
Hun kørte sin hånd gennem håret, hvor hun placeret sit sværd i hylsteret igen. Gid hun bare kunne uskadeliggøre dem begge eller noget. Josh virkede til at være inde i den dybe forbandelse, til at hun måske burde ændre en masse ting i hans hoved. Da han gik forbi hende, så hun vredt på ham. "Siger du nu." Lød det lavt fra hende, inden hun drejede om på hælen og gik efter ham.

Det at hun blev hevet bag rådgiveren, fik hende til at ligge en hånd på rådgiverens skulder. "Rolig, han skader ingen, og han har ikke forrådt os." Hun smilte kærligt til hende, inden hun trådte frem. "Josh er uskyldig, og har intet gjort.... Han slog en person, men jeg er sikker på at han har en god forklaring." Hun greb fat i Joshs hånd, inden hun trak ham med sig. "Jeg tror jeg har nogle midler over den form for hjerne vask Lucifer har smidt over dig." Lucifer, det Alexs forældre altid havde kaldt hende, navnet på djævlen/satan hed, før han blev en falden engel og til sidst selve døden.