Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Forår
Måned | Marts
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Alysia
Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner
Ai hod yu in - Noa
Side 1 af 1
Ai hod yu in - Noa
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Endelig fri. Det havde hun været i et par uger nu - men vejen ind til byen havde ændret sig. Der havde været jordskælv - hvilket også var grunden til hendes befrielse. Aeron sank en klump da hun stoppede op. Træerne var væltede, hun turde næsten ikke at tænke på, hvordan byen så ud nu. Hun løb afsted igennem mørket i en hvid underkjole, en anelse beskidt og ikke hel længere. Hun skulle finde ly inden solen ville stå op. Heldigt for hende var det vinter - dagene var kortere og nætterne længere. Perfekt tidspunkt at slippe fri på. Men hun ville lyve hvis hun ikke var tørstig for det var hun, og det første menneske der kom løbende sprang hun på og sugede livet ud af ham på kort tid. Menneskets ven kom løbende ligeefter, og de relaterede i, at Aeron snuppede lidt dessert. Hun satte ligende op af en træstamme og løftede hovedet da lyden af en gren der knækkede fangede hendes opmærksomhed.
"Du skulle vide bedre end at snige dig ind på mig kære... jeg ved det længe siden, men det kan umuligt være så længe siden?" Sagde hun en anelse drillende, hvorpå hun tørrede blodet af med sin håndryg.
Aeron vendte blikket imod færten og hvor lyden kom fra.
"Come on Noa.. sig ikke du ikke kan genkende mig længere?" Hun lagde hovedet let på skrå, imens hun ventede på han ville træde frem. "Jeg gætter på de prøvede at stikke af fra dig? Beklager du var nød til at msite dem til en som var en anelse hurtigere og sikkert langt tørstigere." Tilføjede hun drillende og lod armene glide ned langs hendes side.
Gæst- Gæst
Sv: Ai hod yu in - Noa
Sulten, sulten, sulten.
Tumlende trillede han rundt i gaderne. Eller, han havde det som om, at han trillede rundt som en anden idiot, der ikke kunne holde sig oprejst på fødderne. Tingene så anderledes ud, men var stadig så forbaskede ens. Familien han havde fået eksisterede skam stadig, hvor de var, var skam en anden sag. Eller, han vidste godt hvor hans dronning storesøster var henne, men hun havde travlt og det var sjælendt, at han kunne besøge hende.
Men lige nu, handlede det ikke om dem, det handlede om at han var sulten, en sult han ikke kunne forklare. For ikke mere end et kvarter siden, havde han snubbet hver og en dråbe blod fra en varulv og stadig gik han her og hungrede efter at få maven fyldt.
Han knurrede af sig selv og tumlede videre, lige indtil han duftede den søde duft af vampyr og satte jagt instinktet i gang igen. Fra hans underlige tumlen, til nu hurtigt at være på fødderne og springe hen imod den herlige duft, der fik hans mave til at rumle. Parat til at angribe blodsugeren, blev han forhindret af et velkendt ansigt, der brat fik ham til, at stoppe op. Hans brune øjne var gyldne, munden var fyldt med ikke kun to, men flere skarpe tænder og under øjnene var der et spind af tydelige blodåre. Selv da hun snakkede til ham, fjernede han ej sine tænder og sulten glimt på hende.
Aeron. Foran ham stod ingen andre end Aeron, smuk og kæk som altid. Langsomt forsvandt både tænder og de gyldne øjne og inden længe var han til at genkende igen. En smule forvirret gned han sine tindinger. "Jo, jeg kan godt genkende dig," Lykkedes det ham at få ud og så ned på de døde mennesker. Flygtede fra ham? Måske, han mindes dog ikke, at have jagtet dem, da det trods alt ikke var det blod han hungrede efter. "Hæ, kan du ikke huske mig, jeg drikker ikke menneskeblod, så det kan umuligt være mig de er flygtet fra kære Aeron," Han så hen på hende og smilede drillende. Roligt gik han tættere på hende. "Har du tænkt dig at komme med en forklaring om hvor du har været?"
Tumlende trillede han rundt i gaderne. Eller, han havde det som om, at han trillede rundt som en anden idiot, der ikke kunne holde sig oprejst på fødderne. Tingene så anderledes ud, men var stadig så forbaskede ens. Familien han havde fået eksisterede skam stadig, hvor de var, var skam en anden sag. Eller, han vidste godt hvor hans dronning storesøster var henne, men hun havde travlt og det var sjælendt, at han kunne besøge hende.
Men lige nu, handlede det ikke om dem, det handlede om at han var sulten, en sult han ikke kunne forklare. For ikke mere end et kvarter siden, havde han snubbet hver og en dråbe blod fra en varulv og stadig gik han her og hungrede efter at få maven fyldt.
Han knurrede af sig selv og tumlede videre, lige indtil han duftede den søde duft af vampyr og satte jagt instinktet i gang igen. Fra hans underlige tumlen, til nu hurtigt at være på fødderne og springe hen imod den herlige duft, der fik hans mave til at rumle. Parat til at angribe blodsugeren, blev han forhindret af et velkendt ansigt, der brat fik ham til, at stoppe op. Hans brune øjne var gyldne, munden var fyldt med ikke kun to, men flere skarpe tænder og under øjnene var der et spind af tydelige blodåre. Selv da hun snakkede til ham, fjernede han ej sine tænder og sulten glimt på hende.
Aeron. Foran ham stod ingen andre end Aeron, smuk og kæk som altid. Langsomt forsvandt både tænder og de gyldne øjne og inden længe var han til at genkende igen. En smule forvirret gned han sine tindinger. "Jo, jeg kan godt genkende dig," Lykkedes det ham at få ud og så ned på de døde mennesker. Flygtede fra ham? Måske, han mindes dog ikke, at have jagtet dem, da det trods alt ikke var det blod han hungrede efter. "Hæ, kan du ikke huske mig, jeg drikker ikke menneskeblod, så det kan umuligt være mig de er flygtet fra kære Aeron," Han så hen på hende og smilede drillende. Roligt gik han tættere på hende. "Har du tænkt dig at komme med en forklaring om hvor du har været?"
Gæst- Gæst
Sv: Ai hod yu in - Noa
Hun var så overvælet af at se ham igen, at hun ikke vidste hvordan hun skulle reagere. Faktisk havde hun regnet med hun skulle lede hele byen igennem til hun fandt ham, og her var han. Som den første hun havde set igennem to vintre, tæt på den tredje. Hun rystede drillende på hovedet af ham, og lagde den ene arm om bagved sin ryg. Der var et voldsomt brandmærke der ikke kunne heales. Avalon var der ikke længere, hvilket forklarede mærket. I det mindste havde hun ikke mistet en arm i deres forsøg på at fjerne Avalon. Let imens han gik tættere på hende, tog hun ikke øjnene fra ham. Hvor havde hun været , det var simpelt. Men ikke noget hun rigtig satte pris på.
"Lad os sige min familie savnede mig så meget, at de ville have mig tilbage. Takke været jordskælvet, så blev mit tornværelse lagt i ruiner. Og jeg slap væk, så jeg har kedet mig så vanvittig meget de sidste par år." Sagde hun med et lettere skævt smil, men smilet var kun for at se ham igen. Hun trådte tættere på ham og smed armene om ham for at klemme ham tæt ind til sig i et kram. Hun havde savnet dette. At være så tæt på Noa, hendes familie viste aldrig hende kærlighed - havde aldrig gjort det.
Hun holdt det i lidt tid, om han ville fri eller ej. Til sidst slap hun og smilede svagt til ham.
"Så hvad har du haft gang i det sidste års tid?" Spurgte hun nysgerrigt. Aeron kendte ikke til hvad jordskælvet havde gjort ved byerne. Hvilke væsner der susede rundt omkring. Men det kom hun snart til, da et af de sorte læderagtige væsner fløj igennem luften og lige imod dem. Det var kun takket være gode sanser, at hun fik skubbet hende og Noa ned til jorden. Væsnet snittede dem lige med sine skarpe klør. Aeron sprang op på benene igen, og kørte en hånd igennem det sorte hår.
"Hvad fanden var det?!" UDbrød hun med øjnene spærret op imod væsnet.
"Lad os sige min familie savnede mig så meget, at de ville have mig tilbage. Takke været jordskælvet, så blev mit tornværelse lagt i ruiner. Og jeg slap væk, så jeg har kedet mig så vanvittig meget de sidste par år." Sagde hun med et lettere skævt smil, men smilet var kun for at se ham igen. Hun trådte tættere på ham og smed armene om ham for at klemme ham tæt ind til sig i et kram. Hun havde savnet dette. At være så tæt på Noa, hendes familie viste aldrig hende kærlighed - havde aldrig gjort det.
Hun holdt det i lidt tid, om han ville fri eller ej. Til sidst slap hun og smilede svagt til ham.
"Så hvad har du haft gang i det sidste års tid?" Spurgte hun nysgerrigt. Aeron kendte ikke til hvad jordskælvet havde gjort ved byerne. Hvilke væsner der susede rundt omkring. Men det kom hun snart til, da et af de sorte læderagtige væsner fløj igennem luften og lige imod dem. Det var kun takket være gode sanser, at hun fik skubbet hende og Noa ned til jorden. Væsnet snittede dem lige med sine skarpe klør. Aeron sprang op på benene igen, og kørte en hånd igennem det sorte hår.
"Hvad fanden var det?!" UDbrød hun med øjnene spærret op imod væsnet.
Gæst- Gæst
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Lør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata
» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Ons 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean
» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Man 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore
» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Man 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina
» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Tors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira
» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Tors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira
» Lena beware of the city - (Sean)
Ons 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray
» Nothing is what it was... ~ Renata
Tirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata
» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Man 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha