where am i? - Salazar

S-Sunfury City-Shadowflame District-Gågaden
T-14.58
O-mørke for hende så hun kan ikke rigtig se noget
P- Hendes tøj dog mere beskidt i det
V-let sol men stadig køligt


Det var som dagene gik udenfor stedet hvor en kvinde sad for sig selv og gemte sig i mørket, efter som hun havde været på en måde bortført fra sit eget hjem af, og den som havde taget hende med sig og den slags ting der kalde hende konstant for en slave og den slags der, men den person havde hun ikke set i nogen dage nu, og hun anede ikke hvornår han ville være tilbage eller noget, men man kunne sige at hun var glad for at hun var alene og alt det.
Denne her kvinde som var blevet taget til dette her hus eller hvad det så end var hed Natasha Smith og hun var den som var uheldig med og være her lige nu, men hun var godt sulten og tørstig, da hun jo ikke havde fået noget mad eller drikke i nogen dage nu, og det var ikke særlig rart for hun var svag og var nem og overmande, hvis hun kom ud på gaden og gå og den slags, ville man nemt kunne se det på at for hun havde nogen få antydninger, som viste at hun ikke havde fået noget mad i stykke tid og alt det, men hun levede og det var jo det vigtigste, efter hendes mening.
Hun sad der i en form for tøj dog var det som en sæk man brugte til en form for mad, dog var den vist blevet gjort så ren den nu kunne før hun havde fået den på, men om det var rigtigt var hun ikke helt sikker på lige nu og her.
Hun sukkede for sig selv *hvorfor er jeg så uheldig lige nu hvis det stod til mig var jeg slet ikke her men hjemme ved mig selv*tænkte hun bare for sig selv og håbede mest på at hun snart fik en chance for at komme væk her fra og alt det, men det ville jo nok ikke ligefrem være en dag som i dag, hvor hun var lukket inde i et eller andet form af hus eller noget i den still, men hvor eller hvad by den var i havde hun ingen anelse om lige nu og her, men sådan var det jo bare at hendes held var løbet ud var jo bare surt for hende, og nu måtte hun jo se om hun kunne få den igen, på en eller anden måde, men om det ville være muligt var hun ikke så sikker på lige nu, for hun måtte godt nok sige at hun havde givet op på at få sit liv tilbage som det engang var.

P: se avatar

slave handel var ikke forbudt som sådan, men mange i de nederste dele af byen var langt fra glade for at det gik ud over dem. Salazar var ikke glad for slave handlere selv, men der var ikke noget han kunne gøre ved det som general for vagt korpset. Han havde dog fundet mange andre ting der var linket til store slavehandlere, grådighed avler idioti. Mange mænd kunne ikke lide kun at have slaver som deres indkomst, de begik sig i så mange andre gerninger der var ulovlige.
Salazar steg af sin hest ved sådan et sted i dag, en mand kaldet Charlie Fiddle havde blevet fundet skyldig for at have startet en tyve ring oven i sin slave handel, der var også snakke om mørke ritualer men dette var der ikke nok beviser for. Han gik roligt hen til en sergent der havde fået tippet om hvor hans skjule sted var "hvad kan du fortælle mig Conrad" hans stemme var rolig og dyb med en faderlig tone over for ham "sir, vi har fundet dette sted efter en kvinde fortalte os omkring deres operation her, hun havde været slave men slap væk. Der burde ikke være mange der inde" Salazar så på de 14 mænd der havde fulgt med ham her til "standard formation, to armbrøster på hver side af mig bag mit skjold, del jer ud i rummene ved siden af så vi får fin kæmmet rummene, kun korte våben så hold jer til knive og daggerter hvis i har dem, hvis ikke så slå dem i gulvet" han tog sit skjold og gjorde sig klar ved døren. Han stillede sig i bred stand som han hamrede foden fremad mod dørens lås og sparkede døren ind med fuld kraft og gemte sig bag sit skjold, der lød fem skud mod skjoldet hvor pilene brækkede mod metal overfladen.
Vagterne finkæmmede huset indtil der kun var et sted tilbage. Salazar sparkede døren ind kun for at se en enkelt slave sidde i hjørnet i mørke "er du uskadt, har du brækket noget?" han så mod hende og gik ind i rummet før han satte sit skjold fra sig og satte sig på et knæ "mig navn er Sir Salazar Regulus Mogwin den trejde, jeg er lederen af vagt korpset, du er i sikre hænder nu'" han gik hen og hjalp hende på benene før han løftede hende op i sine arme, han piftede efter en af sine vagter "tag mit skjold jeg skal ud her fra med hende her" han bar hende uden for og satte hende ned hvorefter han fandt hende nogle forsygninger og gav hende dem "hvor længe har de været her unge frøken" hans stemme var rolig og beroligende.

Som hun havde siddet der i et godt stykke tid nu, og hun havde vænnet sig til mørket og anede ikke hvorfor hun var her, hvorfor var det hende som det lige skulle gå udover, og nu sad hun jo her og gloede og med sine knæ oppe under sin hage, hun følte sig både beskidt og ulækker, som hun sad der i den der sæk som vist var fra en eller anden madvare, men hun var ligeglad bare hun havde noget på kroppen lige nu.
Men før hun viste af det lød der en masse larm udenfor den dør som hun var bag, og lige nu sad hun bare klamrede sig til sig selv og det hjørne som hun sad i og den slags der, og roligt kiggede hun bare på døren, for der var ikke ligefrem noget som kunne gøre det her værre end det endeligt var bare nu og her.
Før hun vidste af det var det den dør som hun sad bag der vist blev åbnet op, og før hun viste af det stod der en eller anden som stod foran hende og snakkede til hende, men hun hørte knap noget, eftersom hun havde fået sig et chok , så det eneste hun gjorde var og nikke til hvad der blev sagt til hende, for hun anede ikke hvad hun svarede på, dog de sidste hun hørte som der blev sagt fra denne her person om hvor længe hun havde været der, og roligt som hun nu åbenbart blev båret ud og alt det ”jeg har ingen anelse om hvor længe jeg var der tiden er jo ikke ligefrem til at se der kan ha været gået timer til dage”sagde hun roligt, og stod der nu efter som hun var ude knep hun med øjne og skulle jo vænne sig til det igen og være udenfor, og roligt stod hun og gned sig med en hånd i øjet og kiggede så på ham og anede ikke hvorfor det lige præcis havde fundet hende, det var da nok ikke lige hende de havde regnet med og finde, men dog var hun glad for at hun var kommet ud fra det hul af hvad hun ville kalde for et fangehul for kvinder.
Hun så lidt rundt ”hvad er jeres endeligt formål med at storme sådan et ellers tomt hus som dette her”spurgte hun roligt og var bare nysgerrig om det, for det var jo ikke for ingenting at de gjorde det, der måtte jo være noget større de var ude efter end bare og redde sådan en som hende.