Don't Look Now - Richard

Caroline besøgte stranden ganske sjældent. En ting var hun ikke brød sig helt så meget om vandet. Nu havde hun også nærmest blevet druknet et par gange før. Wave var død, så måske var det for at mindes ham, selvom det var mange år siden. Så kom man vel stadigvæk tilbage, tab kom aldrig let på hende. Hun satte sig på en sten og kiggede ud på det store hav. Solen var ved at stå op. En normal vampyr ville flygte for solens stråler, men Caroline lukkede blot sine øjne i, imens hun nød solens varme stråler strække sig indover land og ramme hendes ansigt i blide strøg. Let åndede hun ud. Bare et par dage for sig selv. Væk fra sine søstre. Naturligvis søgte hun til Rowan der. Men han skulle alligevel på arbejde tideligt, og at gå for meget op af hinanden havde de vel heller ikke altid lige godt af. Så en tur på stranden og se solopgangen, det var ikke helt dårligt.

Hun havde sat sine blonde lokker op i en høj hestehale. Hun var i ført et par sorte jeans og en hvid blondetop. Kulde og varme forskellene påvirkede hende ikke, og det kunne så diskuteres hvor vidt det var godt eller skidt. Hun var i byen for at få sin kære søster Josette fri fra et fængsel, men naturligvis var hun selv sluppet ud. Ikke noget Caroline ikke havde regnet med. Så hun havde forsat ned på stranden. Nille var tilbage, og Caroline ønskede at tro, at det ville være til det bedre, og det var det nok også. Caroline lukkede øjnene i og tog en dyb indånding. Dog ramte duften af varulv hendes skarpe sanser. Hendes varulve side reagerede på det, fordi den virkede familier.

//@Richard

Dagen før
Lyden af skrigene på skibet var ikke til og tag fejl af, det var ikke kun slaverne som, var kommet fri som døde man kunne høre. Der var døde blandt deres vagter da de, kunne se de ikke kunne holde dem i skak skød de to skibe den ned mod Davy jones kiste. Men Richard, nået ikke og få fat i flere så da han blev kastet af, blev han omslugte af mørket og vandet. Han fik dog kæmpede sig op, hvor han kæmpede for at komme ind på land. Richard kæmpede sig ind mod land, med håbet at en bestemt kvinde var der.
Synet da han endelig, kom ind på land, var mere end han kunne bære. Richard fandt kniven frem, som han, havde hugget, hvor han så fik hevet sig selv op på landet og ind. Selv om hans krop skreg af smerte, nægtet han og gi op. Richard måtte finde hans bror hans, kvinde var død og flere slaver, havde døde fordi han fik dem til og samle sig disse lig var på hans, hoved efter hvad Richard mente og troede.

Han bevægede sig dog, videre over stranden selv om den kæmpe smerte, var der. Richard ville finde en hest og sætte afsted mod Row, hvis han var heldig kunne han fange andre folk, hvordan hans bror Rowan ville være var dog en helt anden side. Folk troede jo han var død, derfor havde de ikke kunne finde ham de, troede alle sammen han var død, hvilket han os kunne ha været men det var han ikke, hvordan hans bror ville reagere på det anede han ikke.  Han så dog en kvinde ikke så langt fra ham, som bevægede sig tætte på med blondt hår.
//sorry det lidt kedelig svar.// :9

Caroline drejede hovedet til siden ved lyden af skridt. Hun fik øje på en varulv, på lang afstand kunne det ligne Rowan. Derfor var hendes første instinkt at løbe derhen så hurtigt hun kunne. Dog var hun hurtigt overbevist om der var en forbindelse mellem Rowan og denne varulv. Hun tog fat i varulven og lod den støtte sig til hende. Varulve og vampyrer var fjender, ja det vidste hun godt. Men nu havde hun aldrig valgt selv at være vampyr og hun var en af de eneste som havde overlevet en forvandling fra varulv til vampyr. Selvom hun ville ønske hun kunne springe tilbage, så kunne hun ikke. Hun fik ham hen til stenen, så han kunne side ned.
"Hej... du skal nok klare den. Hvem er du?" Spurgte hun stille og prøvede at finde ud af, om hvor hans skader var. Han så udmattet ud. Caroline sank en klump og kiggede ud imod havet, hvorefter hendes blik vendte tilbage til varulven.

//Kort svar, men ja :3

Richards øjne sortnet kort for ham, idet samme han kom hen til den blonde, kvinde som havde været lige foran ham. Han mærket hendes kolde hænder rører ham og lugten af, død. Hans næse, havde aldrig taget fejl før, hvilket den heller ikke havde nu. Men han kunne ikke kæmpe mod, hvilket der kun var fordi hans krop var så træt. Richard lod hende sætte ham ned, hvorefter han prøvede og få ro på sig selv igen og undgå at vise sig selv svag. ”Richard, mit navn er Richard.” Da han havde fået det sagt, kastet han op lige ved siden af sig, dog undgik han og gøre hende noget. ”Så, hvem er dum og, hvorfor hjælp du mig.” lød det svagt fra Richard af, hvorefter hans øjne så på hende han kunne lugte Rowan på hende, havde han været sammen med en vampyr, hvad fanden var denne her verden blevet til, havde han kun været væk i to år. ”Jeg.., må til Domsville med det samme.” Lød det fra Richard der rejste sig op, hvor han så kæmpet sig frem af. Han ville ikke blive her, aldrig nogensinde han, måtte finde ud af, om andre fra skibet, havde overlevet. Men han, havde os behov for at komme afsted han måtte se hans bror som det første.
Richard så op på hende, hvor han så kæmpede sig videre, ”jeg kan ikke blive her jeg må afsted.” Kom det fra Richard af. Han ville ikke stoppe i nu, hvis han ikke kunne komme videre med hans liv, han måtte finde ud af om nogen stadig var i live, om Dune var i live, ellers måtte han finde ud af, hvad han skulle gøre af sit helt ødelagte liv. Han, havde kun hans bror tilbage den eneste han kunne stole på. Richard så hen på hende, igen mens han støtte sig op af et træ.
//meh its fine :9//

//out emnet for jeg vil godt ha styre på mine emner og jaa er gået lidt død i det ved ikke med dig men jeg er. //

//Out, lyder som en god ide xD //