Past memories [Dedikeret Theo]

Sted: Kroens mørkeste hjørne.
Klokkeslæt: 22:44
Vejr: Måneskin. Støvregn.
Påklædning [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Dedikeret: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Skygger. Det var et skyggefuldt sted. Og støvet. Støvet lå i tykke bunker på bordene, i hjørnerne, og de grå bunker blev kun pustet op til støvskyer hver gang endnu en beskidt mand trådte ind af døren. Eve havde for længst fortrudt at hun var kommet herind. Men med Garett på hospitalet og Shawn der ikke var kommet tilbage fra sidste mission, så havde hun haft brug for at komme væk. Ud. Glemme tingene.

Så nu sad hun i en snavset, snusket og halvulækker kro med brændevin hun ikke brød sig om foran sig, og betragtede med gule rovdyrøjne de mennesker der vandrede forbi. De så hende ikke. Hun var indhyllet i skyggerne i det mørke hjørne. Men så alligevel. Der var en indre, lysende, brændende glød der virkede til at pumpe igennem hendes årer, så det var som om hun lyste indefra og ud. Så selvom hun var helt indhyllet i mørke, så var det stadig som om hun selv var et lille bål, der lyste hjørnet op.

Hun bankede et par gange på glasset, imens hun lyttede til et par mænd der skændtes i båsen ved siden af hende. Hun var træt af vreden, hun var træt af verden og hun var træt af hele tiden at skulle være omringet af så mange følelser. Hvorfor kunne folk ikke bare .. slappe af, lægge dem på hylden og komme videre i sit liv? Der var ingen grund til at være så sensitive.

Hun sukkede svagt, rejste sig og lukkede bomuldsfrakken om sig. Læderhandskerne skinnede i lyset, og det samme gjorde lædernederdelen der prydede hende. Mændene der havde skændtes - som nu åbenbart var blevet venner igen - piftede og råbte af hende da hun vendte sig for at gå. Hun var træt af dem, mest af alt.

Opslugt i tankerne gik hun, og ænsede derfor ikke manden hun valgte at gå direkte ind i, før hun overhovedet nåede døren. Hun ænsede ham ikke før hendes ansigt var begravet i hans krop, og et stød af overraskelse fór igennem hende. Chokeret væltede hun bagover, for at fjerne sig fra hans krop. Hendes blik gled op og lagde sig på manden, som hun greb fat i barens kant for at holde balancen, med tætsiddende læderhandsker.

//OOC: Du behøver ikke være manden hun går ind i. Helt op til dig