Told ya. I'm not a cityperson - Razor

Han sad et øjeblik med blikket rettet mod sine hænder. Tatias ord var en smule forvirrende for ham, men han forsøgte at forstå. Han rynkede så kort panden en smule før han rettede blikket lidt tilbage mod Tatia, et stykke tid gik der, hvor han ikke rigtig havde så meget at sige. Han kunne ikke forestille sig at ville dø - selvom han gerne ville opleve døden, men når det endelig kom til stykke - synes han at tanken om ikke at kunne komme tilbage til livet hvis man lod døden tage en, den var en smule træls. Hvis man nu kunne pendle mellem liv og død. Men hvis hvad Tatia sagde var sandt, så var Razor godt på vej til at være en skal - helt død indeni. Eller også gik han den modsatte retning - for han havde aldrig følt så meget som han havde gjort de sidste par uger - det gjorde nærmest ondt at tænke på. " I think stuck - between lost and found.. " sagde han så lidt. Det var frustrerende at tænke over, at så simpel en ting som ens egen eksistens, ville ende med at blive ens død og man kunne tage det hele på forskud ved at miste sig selv på vejen. Razor var dog slet ikke længere klar over hvem han egentlig var eller hvad han skulle gøre. Det var som om at det var det friheden gjorde ved en - åbnede en dør til en verden fyldt med det ukendte.
" Can you teach me? how to be strong? Like you?" spurgte han så lidt og bed sig kort lidt i læben. Tatia var i Razors øjne stærkere end nogen anden. Måske ikke fysisk - man hvad hun var i stand til når hun mixede sin fysiske styrke med den psykiske - det var utroligt. Noget man ikke kunne andet end at beundre.

" Yea.. I think.. " mumlede han kort lidt før han kort rynkede næsen en smule. Han pillede lidt ved sine fingre mens han lyttede til Tatias ord, engang imellem skævede han lidt mod hendes ansigt. Det hele gav mening, men samtidig gav det slet ingen mening. " So.. No, I don't believe that. That dosen't make any sense, why would you care about someone you hate? or hate someone you care about?.. Thats stupid. " sagde han så lidt og rynkede panden en smule. Det gav da slet ingen mening. Had var en underlig ting - det eneste Razor lige på sekundet ville kunne sammenkoble med had, var det sted de var flygtet fra.
" I scared him.. I guess - he's just this.. fragile tiny human with this.. " han lavede kort lidt nogle bevægelser med hænderne. " I don't know, weird idea that.. he can live without the sight of other creatures. I don't get it, sometimes you have to face the truth - humans are not the only living creature. It's just foolish to think that way. Its so annoying! I really want him to see me as.. I don't know - a person, not a demon or.. hybrid or, whatever I am. " han lænede sig så bare tilbage og vippede kort lidt med sin ene fod. " It dosen't matter anyway - he dosen't want to see me anymore. Ever.. I just accept that, but its hard - and it hurts. The more I try to stop thinking about. The more I think about it, about him.. " mumlede han så lidt og rykkede kort lidt på sig. Træls emne, kun fordi det gjorde ondt at tænke på - billeder af Reign i hans hoved, det gjorde ikke humøret den mindste smule bedre. - Men alligevel var der noget i ham der fandt det rart at sige det højt. Hvor dumt det så end lød - så var det rart. Det stak mindre indeni - men fik stadig en klump frem i hans hals.

" You hunt like wolves or? only animals? " spurgte han så lidt. Han kunne lide idéen om en flok ulve der rendte afsted på jagt - men han kunne nu også godt forestille sig Tatia nedlægge sit bytte i menneskeform - og som sædvanligt udføre værd en bevægelse i en elegance der var en fryd for øjet. Tatia var bare i det hele taget en fryd for øjet og næsen og alting. Han var glad for hun var hans søster. Han kunne ikke have ønsket sig nogen anden. Razor havde ingen problemer med jagt, i sidste ende var den form for jagt som Tatia og resten af hende pack lavede - den var en del mere i orden end Razor hobby - han gjorde det kun for sjov og i de fleste tilfælde blev de døde kroppe ikke brugt til noget som helst. Men han kunne sådan set ikke være mere lige glad - folk måtte bare være stærkere eller snedigere hvis de havde tænkt sig at overleve. Ellers var det bare ærgerligt. Dog huskede han også hvad Tatia havde fortalt om deres træning hvor de jagtede en fange som skulle nå hen til et eller andet vandløb - men det var jo ikke nok til at fodre på en hel flok ulve.

Razor forsøgte at spore sig ind på et hus der ikke var nogen hjemme i, da de altså nåede et kvarter med huse som ikke gjorde andet end at kaste om sig med klasse. De var høje og velholdt. Man skulle være ret dum hvis man ikke kunne se at her boede de velhavende folk. Det var hvert fald tydeligt hvis man sammenlignede med så mange andre boliger der var rundt omkring i Doomsville.
Han lænede sig bare ind mod Tatia og hans arm smuttede omkring livet på hende, sådan bag om ryggen da hun smækkede armen om hans skuldre. " I'll show you a reeeeeal fancy house, and we'll eat reeeeal fancy food! " sagde han så bare med et lille grin. Der gik ikke mange sekunder før han lod blikket glide rundt. Og endnu et øjeblik efter fik han øje på et perfekt hus længere nede af gaden. Der var ingenting at høre derinde fra som gav tegn til at der var nogen hjemme - desuden var det utrolig flot og måske endda et af de bedst sete boliger. Selvom Razor vidste at de fleste af sådanne boliger havde hushjælp - så var der altid en chance for at de også var ude, hvilket han kunne fornemme var tilfældet ved dette. Det var selvfølgelig begrænset hvor længe sådanne folk valgte at være væk. Men nu var det altså det hus han havde udset sig at de skulle udforske.

Razor kunne ikke helt lade være med at grine af det Tatia sagde, mens de trådte mod huset. " Yes! Do that - spare his life though and... Just.. remember to enjoy the hillarious faces he makes when he gets scared.. " sagde han så med et smil om læben, og lod et øjeblik blikket hvile mod Tatia - men smuttede så hen til huset - selvfølgelig mens han lyttede til hvad hun sagde. " Wait.. hold on a second! I can do that? " spurgte han så lidt, overrasket og rynkede kort panden lidt. Det vidste han ikke han var i stand til - sikkert fordi han aldrig var specielt opmærksom på andet end den underholdning han var omringet af.

Han skævede kort ind af et vindue, før han så bare fik det op, selvfølgelig med hjælp fra sin kniv. Det gik aldrig hvis han ikke havde sin kniv med sig. " Ladies fiiirst. " sagde han så med et lille smil og trådte et skridt tilbage efter at have skubbet vinduet op. Man kunne ligeså godt lade være med at prøve hoveddøren ved sådanne huse - de var altid låst. Altid. Okay han havde måske oplevet en enkelt gang at der ikke havde været låst, men altså. Hellere bare lade være at spilde tiden på det.
Han smuttede hurtigt ind efter Tatia, det var hvert fald dumt at flagre udenfor huset alt for længe - folk ville hurtigt fatte mistanke hvis de fik øje på dem. Huset var stort, de var kommet ind i noget lignende en stue - alting var rent og flot og pænt. Overvældende flot faktisk. Det kunne ligvel have været et museum. Ikke at det var noget Razor gik på - men alt stod så perfekt, nærmest som en udstilling. " I guess.. this is, a bit better than our little sleepover place " sagde han så lidt og rodede sig kort lidt i håret - dog med et lille grin. Nu var det vel bare tid til at udforske og lave gourmet mad ud af hvad huset bød sig med i køkkenet. Det kunne umuligt være dårligt.

"You are not stuck Razor. Trying to create who you are can feel like it. But you are just growing. It's a part of life. Feeling stuck." Svarede hun med et skævt smil. Hun snakkede lige nu, virkelig meget endda. Kunne ikke engang selv finde helt rundt i hendes mange sætninger og kloge ord. Hun var træt.
"You are already strong Razor." Sagde hun og gav hans knæ et lille klem før hun slap. "But I can help you think more like a warrior, if you want?" Spurgte hun tilføjende. Tatia var trænet som en kriger og til at være kriger. Hendes tanke gang var derved rettet derimod. Wade var naturligvis bedre til at lære fra sig end hun var, fordi han havde denne dejlige evne hun var misundelig over. Det var vel også derfor, at han vidste, hvordan han skulle håndtere hende. Igennem flere år havde han vel lært alle hendes ansigts udtryk, vidste, hvordan han skulle håndtere hende i hver situation. Eller var det bare noget hun troede. Tatia slog tanken ud af hovedet. Tatias mentale styrke var nok hendes største styrke. Det var hun klar over. Hun kunne presse sig selv til enden og endda længere end det.

"Some people.. believes they hate you so much that they believe it in the end, but in the end they love you. And then there is the kind of people who just hate. Two kinds of people when it comes too hate." Svarede hun ham og sank en klump. "Do you like him... like you know.. like I love Wade.. or is it something else?" Spurgte hun så direkte. Hun havde før fortalt, hvordan det føltes for hende når hun var omkring Wade.
"I can be angry at him sometimes.. it is not perfect all the time.. like If he believes what he needs to do is the best thing for us and I don't agree. We can fight a lot those moments. He loves me more then his own life.. and I get angry when he thinks that he can save me by killing himself." Svarede hun og bed sig let i læben. "Love and hate.. such a fine line." Tilføjede hun og kløede sig let i nakken.
"You know.. they tried to make me hate him. They tried to make me kill Wade.." Hun samlede læberne kort sammen og hendes øjne blev blanke. "I could have killed him. But sometimes love is stronger then any hate."  Let trak hun på skulderen.
"People are scared sometimes.. and that is okay. We are not all the same. Not all of us knows the world like you and I. Some people never seen evil. They fear the unknown. They fear what happened to us, will happen too them." Tatia så lidt ned i gulvet inden hun lagde en hånd på Razors skulder. "Sometimes I miss the days my innocent wasn't a mask." Tilføjede hun lidt tøvende og sank en klump.

Tatia var ikke ligefrem den bedste til at se ting fra andres synsvinkel, men det virkede til, at Razor måske havde brug for at se livet fra et andet perspektiv end hvad han var van til. Alt den vold, blod og ødelæggelse han var van til af natur. Det var ikke alle som var van til det.
"Well you are half demon and half shapeshifter. You are an amazing hybrid. You are Razor, and that is who you are. Never forget who you are. The rest of the world will not forget it." Sagde hun så. "Yes, that is my point. He is from another version of this world. He is innocent to this. To the killings. The fights. I don't know this guy, but I know that I you are stuck in a world and someone comes in and tries to change it all... it can take some time for them to understand. Maybe all he need is time. And If not, im gonna say hello to him." Svarede hun så til sidst med et skævt smil.
"If he likes you, he will change his mind. You have to let him go.. if he comes back, he is yours forever.. if not.. he was never yours to keep."

---

"Most of the times we hunt like wolves, but sometimes we hunt in our humanshapes. Sometimes we eat humans, hunters but most animals. It just taste better.." Svarede hun ærligt. Det var mest hyggeligt at tage afsted som flokken. Hun havde nedlagt jægere i menneske og ulveform. Hun var i kontrol og i et med sin ulv. Derfor var det så let for hende. Ulven havde fået det bedre og kommet sig over stressen fra de to kidnapninger hun havde været udsat for. Det var en skam at hun var gået glip af en månedlige jagt, men på den anden side, så havde hun haft sine egne jagter. Om Wade havde stoppet hende eller ej, havde hun trods alt nået at nedlægge de to som havde forvoldt mest skade på hende. Så for hende var det jo en form af sejr, ikke sandt? Tatia holdt sig til den tanke.

De gik alligevel i nået tid. De så faktisk ret kære ud som de kom gående.
"Great." Sagde hun med et stort smil til at han ville finde et rigtig pænt hus med en masse god mad. Det var lige, hvad hun trængte til. Så kom de til et hus. Hun lod blikket glide henover det. Det var fantastisk smukt!
Det omkring Regin gjorde hende hun når hun mødte ham. Eller hun ville se ham an først. Hvis han virkede som en god fyr.. ville hun måske skåne ham bare lidt.
"I shall remember to look. Maybe he looks more hallarious then Jepser when I kicked his ass the first time." Hun trak en grimasse. Hvis der fandtes noget i hele den store verden der dog kunne slå det. Hun vippede hovedet forvirret på skrå.
"It takes control, but yeah." Svarede hun med et skvæt smil. Han var overrasket. Tatia kunne tydeligt huske da hun stadigvæk lærte. Hun havde haft en masse smidt henover sit hoved i en ung alder, hvilket også gjorde hendes kendskab til så mange ting var ret gode. Hendes forældre havde set hende som et kompetent barn.

Hun kunne ikke undgå at ryste kærlig på hovedet da han åbnede vinduet med sin kniv, præcis som deres første møde- dengang de brød ind i mandens hytte. Den klamme mand. Mindre detalje. Hun kravlede derpå ind af vinduet da han gav hende hendes stikord. Tatia kiggede rundt. Der var stort og flot.
Det var større end noget hun nogensinde havde set. Begejstringen var stor i hendes blågrønne øjne. Der var smukt.
"Yes. Everything here is so beautiful!" Udbrød hun og begyndte at gå rundt. Det var ikke fordi, at hun aldrig havde begået sig i et normalt hus før. Så hun skulle bare lige ind i rollen. Tatia bevægede sig rundt og kom hen til et soveværelse. Her fandt hun et badeværelse som hun hurtig benyttede sig af for at få blodresterne ud af sit hår. Hun åbnede derefter skabene og kiggede på de fine kjoler. Hun havde altid godt kunne tænke sig at prøve en af dem. Nok var hun ikke en af de mest pigede piger da hun var barn, men alle piger havde da lidt den drøm ikke? Tatia tog en sort gulvlang kjole ned og besluttede sig for at prøve den. Hun trak i den. Heldigvis var den lige hendes størrelse. Den sad tæt ind på hendes hud, og modsat det tøj hun normalt gik med. Så kunne man faktisk bedre se hendes figur. Hun kunne knap nok genkende sig selv i spejlet, men nød nu synet. Tatia tog en halskæde på og nogle andre små smykker. Bare for at føle sig fin. Så gik hun ud til Razor.
"How do I look?" Spurgte hun og poserede en anelse dramatisk og lo let bagefter. Ja hun følte sig da en anelse kønnere end normalt. Razor havde nu set hende totalt gennem banket, normal og totalt fin på den. Faktisk var han den eneste som havde set hende i kjole i mange år.
"I know. It is not very Tatia-ish. I will do see if there is anything else. Then I will help you with the food." Svarede hun med et skævt smil og gik ind på værelset igen.

Her fandt hun bagerst i skabet noget mere normalt [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og klædte sig i det. Hun tog sit sværd og fik det svunget om på ryggen. Det var heller ikke ligefrem tøj som ved flokken, men hun var ved byen nu og ikke tale om, at hun ville lade sit sværd blive her eller nogen andre steder. Dog beholdt hun den fine halskæde på og et pænt armbånd. Så gik hun ellers tilbage til Razor. Let kørte hun en hånd igennem sit mørke hår. Tatia kunne mærke hendes mave stadigvæk rumlede. Hun var nået så sulten. Hendes blågrønne øjne bevægede sig flakkende rundt i alle kroge og kanter af huset. Stadigvæk så forfærdelig flot.
"So did you find any fancy food?" Spurgte hun kækt og kiggede sig omkring. De dyriske sanser slog ind og hun kunne allerede dufte noget kød. "What kind of meat is this.. it.. smells so good!" Udbrød hun glad. Så kiggede hun lidt rundt og fandt en flaske champagne. Hun havde set sine forældre drikke det da hun var yngre, men aldrig været stor nok til at smage alkohol. Og selv i sine ældre dage havde hun aldrig fundet det nødvendigt. Hun fandt en flaske og åbnede den. Hun kunne huske hendes far havde vist hende det. Et lille bang lød da proppen røg af og hun fik selv et mindre chok, dog døde hunaf grin bagefter. Tatia skænkede op i to glas og rakte det ene til Razor.
"Too us. For being such amazing people." Sagde hun med et stort smil på læben. Hun skålede med ham for at tage en tår af de søde væske. Det var nyt. Let rynkede hun på næsen.
"Disgusting.." hun tog endnu en tår og derved tømte hun glasset. "I love it!" Så kiggede fyldte hun glassene op igen.
"So lets eat like kings today!"

" I.. I really wish I could believe that.." sagde han så lidt og lod sit blik hvile mod Tatia et par sekunder. Hun fik det til at lyde som en så simpelt ting. Men var der noget Razor havde fundet ud af, var det at livet langt fra var simpelt. Det havde det været før han han mødt Tatia - før verden pludselig blev vendt op og ned og alting pludselig havde en effekt. En effekt han aldrig havde troet ting kunne have. Det var frustrerende - ligeså meget som han elskede hvad det havde bragt med sig, så hadede han det også. I sidste ende var det eneste gode ved alt det her - hans forhold til Tatia. Men det var så også stærkt nok til at han ikke for noget ville bytte tilbage. Hvor svært det så end var at finde ud af - så nægtede han at lade det gå ud over hvad disse to væsner havde.
" I would like that. " sagde han så med et smil. Han følte sig for tiden ikke så stærkt som han gerne ville, men hvis Tatia kunne hjælpe ham med et lave om på det.. En kriger lige frem, det var ikke noget Razor følte sig som. Han havde altid bare gjort det ud af lyst eller ordre - for det meste lyst, hans lyst til at følge ordre. Det kunne være det var på tide at den del af ham også fik et twist af virkelighed.

Had, det var en ting han ikke kunne sætte sig ind i - lige meget hvor mange måder Tatia forsøgte at forklare det på, så var det som om at han koplede fuldstændig fra i sit hoved. Han kunne ikke forstå det. Han forsøgte at forestille sig hvordan det var, hvis nogle for eksempel gjorde Tatia noget - det ville gøre ham vred og lysten til at gøre det samme mod dem ville boble frem i ham - men om det var had? det måtte være had, på en eller anden facon. Hadede han Reign? - nej. Det gjorde han ikke. Langt fra.
" I don't think so, I don't know exactly how that would feel like. You describe it as this wonderful feeling, but its not. It hurts, everytime I see his face its like someone is scratching my chest from the inside, like deep claws ripping through the flesh. " sagde han så lidt og hans hånd fandt sin vej op til sit bryst. " But then he smiles and the feeling connects with anther feeling, its varm, and nice.. almost like a tingeling feeling. Makes your face all warm and your heart beats faster. And then it stops, mostly because because I say something stupid or he gives me look that tell me how wrong my hole excistense is. And I go right back to the first painful feeling. " sagde han kort og rynkede næsen en smule.
" If thats what you call love, I don't want it. " tilføjede han så lidt.
" Even know when you talk about it, its clear that you love ham. Even when its sad things you're talking about. Even when its anger towards him. Even when he hurts you by risking his own life for the sake of your, you still love him. He's willing to risk his life for you - and you get angry when he does. I got angry at you when you did earlier.. " sagde han så lidt og lod blikket hvile et øjeblik mod Tatia. Han havde brug for at kunne vende tingene i sit hoved for at forstå dem til det fulde - det gik ikke så godt, men i det mindste prøvede han. Han vidste at.. det måtte være det. Kærlighed måtte være det han følte til Tatia, ikke i en forelsket måde, men - sådan kærlighed, det føltes godt, han følte en trang til at passe på hende - og være der for hende, lige meget hvad. Han ønskede ikke der skete hende noget.
" I think innocent is overrated - I must admit, the look you have when you're determent to do something, even if it envolves killing someone - its amazing. You're amazing. " sagde han så.

" Maybe you're right... but how can it take? I mean.. I don't know. I'm very impatient. I'm trying really hard to just. Not to be me, so that I won't scare him away, but.. that dosen't seem right either. Obviously I have alot of flaws, in the eyes of a human at least - but should it matter? I mean, if he liked me - why should I be someone I'm not? for the sake of that to happen? Then, its not really me he likes - just the idea of me? " Razor rynkede panden en smule. Han havde forsøgt at holde sig selv på et minimum i selskab med Reign, det var svært - men han havde gjort det. Han ønskede jo ikke at fyren smuttede nu hvor.. han havde chancen for selskabet - det havde dog alligevel ikke givet pote. Det endte alligevel altid i kaos. Om han så var sig selv eller en anden.
Tatias ord satte sig fast. Han måtte ikke glemme dem. Det var vigtigt. Hun vidste hvad hun talte om, det var han sikker på. Han nikkede kort lidt og sendte hende et lille smil. Det var vigtigt at huske det.

Det var de forskellige - måske var de begge enorme fans af kød, men Razor ville til hver en tid foretrække kød fra et andet menneske, eller menneskelignende frem for fra et dyr. Sådan havde det altid været - der var et eller andet ekstra over kød fra forskellige væsner. Favoritten var engel, mennesker var slet heller ikke dårligt - og hvor meget han så end ikke ville indrømme det i selskab med Tatia, så var shapeshifter altså også en af de øverste på listen.
" The Pack life sounds to me like an awesome way to life. " sagde han så med et smil om læben.

Han kunne ikke helt lade være med at grine lidt. " Sometimes you wonder how faces like that is even possible - I mean.. does the face really consist of that many muscles to make you look that funny. Its hillarious! " sagde han så lidt. Men det var på den anden side også en af de ting der drev Razor til at gøre mange af de ting han gjorde - alle de udtryk folk kunne med. Det var sikkert meget forkert i de flestes verden at han kunne være så egoistisk at ville slå folk ihjel, bare for at se deres ængstelige blikke eller høre deres smertefulde skrig. Men det var fordi han aldrig før nu selv havde været i stand til at føle noget af det. Han havde de seneste uger fået følelser ind på livet, han vidste stadig ikke hvad halvdelen af det betød - og måtte nok indrømme at det meste af det havde han allerede skubbet væk igen - simpelthen fordi det intet gavnede ham at være så forvirret.
Tanken om ligefrem at kunne høre på folks puls om de løj, det gjorde Razor nysgerrig. Noget han helt sikkert ville afprøve og undersøge mere. I det hele taget havde han fået en lyst på at lære mere om sig selv om sine racer. Det var jo trods alt en del af ham.


Huset var smukt - og det synes Tatia også. Hvilket i sig selv var en succes. Det var jo det der var meningen med deres besøg i sådan et hus. Tatia skulle se hvor smukke husene i byen kunne være og dette var et pragt eksempel på et virkelig flot et. Man kunne så også tænke sig til at det nok ikke var mange der boede sådan her. Razor bevægede sig rundt i huset for at undersøge alting. Han bevægede sig først rundt i den stue de var kommet ind i, så trådte han ind i en anden lidt mindre stue, men en hyggelig stue - med en sofa gruppe foran et stort ildsted. Der var ikke det huset ikke manglede. Kunst på alle væggene, møbler der måtte have kostet en formue - mange af dem kun til pynt. Små pynte ting der stod på næsten alle overflader - gav boligen personlighed - man skulle ikke tro at et hjem kunne fortælle meget om dem der boede der, ud fra hvilke ting det indeholdt. Men det var præcis hvad dette hus gjorde.

Han fandt vejen til køkkenet og gik med det samme i krig med at udforske hvad der var af ting de kunne spise. Han blev dog stoppet i sin søgen da Tatia trådte frem. Han måtte samle sin kæbe op fra gulvet efter at have stirret på Tatia - et øjeblik længere end han egentlig først havde forudset. " You look amazing.. " fik han så alligevel skubbet ud over sine læber og hans smil voksede. Nej, det var overhovedet ikke specielt Tatia agtigt - men det var smukt, hun var smuk. Hun var altid smuk, men - utroligt hvad tøj pludselig kunne gøre, det var som om at fremhævede alle de ting ved hende som man måske ikke lige bemærkede når hun rendte rundt i noget mere kampvenligt tøj. Eller når hun for den sags skyld var smurt ind i blod. Nej det var så - yndefuldt.
Hun var smuk.
Hans blik fjernede sig først fra hende da hun forlod rummet igen. Og han fik rystet sig til noget fokus og ledte videre i køkkenet efter den mad de om et øjeblik skulle mæske sig i. Deres maver skreg trods alt stadig efter - et eller andet.
Han fandt da også en masse, dette hus havde det hele - kød, brød - grønsager som Razor pænt havde ladt ligge. Forskellige snacks. Det var utroligt. Synet af det gjorde ham kun endnu mere sulten.

Han skævede mod Tatia da hun kom tilbage. " I sure did.. look at all this! " sagde han så med et lille grin og slog den ene arm ud mod bordet i midten af rummet som han havde fyldt med hvad han nu lige havde fundet frem. Der var en masse - forhåbentlig ville de ikke blive afbrudt i deres måltid. " There is.. sooome pork, venison aaand chicken - and fisk.. I don't know what this is.." sagde han så lidt og prikkede til noget som godt kunne ligne en type kød - men han var slet ikke sikker på det lugtede mærkeligt.
Han smilede så bare skævt før han kort bed sig lidt i læben og begyndte at pakke de forskellige ting ud så de kunne spise - de behøvede vel ikke ligefrem dække et stort bord med det hele lignet op på. Det var de vel i princippet en smule for dyriske til begge to - medmindre det pludselig blev fint selskab så kunne de godt holde sig til den lidt mere primitive form for spisning.

Razor havde nær fået et hjertestop ved lyden af champange flasken der poppede og han fik store øjne i det han sprang op på bordet. Meget opmærksom omkring hvad det var der var sket. " - what the.." mumlede han så bare lidt før han rettede blikket mod Tatia og den flaske hun stod med - proppen observerede han ud af øjenkrogen da den dingelede omkring på gulvet. Han kneb kort øjnene lidt sammen - men slap så selv et lille grin. " You almost killed me! " sagde han så bare før han rettede blikket mod den flydende væske de boblede ud i glassende foran dem. " wauw.. look at that! " sagde han så og hoppede hurtigt ned fra bordet for at komme hen og tage imod det ene glas. Han betragtede et øjeblik indholdet, men rettede så blikket mod Tatia i stedet. " To us! because yea - we are freaking amazing " sagde han med et smil, men tog så bare selv en lille tår. Det var ikke fantastisk - det havde et lille strejf af den smag han havde smagt i noget vin - men ikke meget, der var noget andet over det også - boblerne - det føltes sjovt på tungen og gjorde at han med det samme drak mere af glasset. " This is great.." sagde han så med et lille grin.
" Food is served! " sagde han lidt og foldede elegant sin arm ud mod maden - før han så bare tog sig den frihed at gå ombord i det. Det tog ikke mange mundfulde af mad før han kunne mærke at hans mave satte pris på det. Han havde måske været mere sulten end han først havde regnet med. Det var godt, god mad i godt selskab, i flotte omgivelser - med boblende drikkelse. Det kunne vidst ikke blive bedre.

"One day you will believe it." Sagde hun bestemt og mente det. Det var hun helt sikker på. Han sagde også, at han ville kunne lide tanken om hende træne ham. Træne sin lillebror. Det kunne være hyggeligt.
"Well I will do that then." Sagde hun med et stort smil.
Den mentale styrke krævede træning og viljestyrke. Men Tatia mente nu, at Razor allerede bar den, blot på en anden måde end hende.

Kærlighed var meget forskelligt. Smerten ved at elske nogen var ofte forfærdelig. Men også helt igennem vidunderligt.
"Love is the most wonderful feeling, but it is also the thing that hurts you the most." Pointerede hun. Let bed hun sig i læben. Det lød kompliceret. Den måde han havde det på kunne hun ikke relatere præcis til. Men på samme tid kunne hun.
"Well it is love." Svarede hun og sank let en klump. De ord han brugte til at fortælle hende om hende og Wade. Det var rigtig.
"That is true, we get most angry at the people we love the most. We are afraid to lose them.." Sagde hun og sank en klump.
"But the first time I saw him. I was so angry at him. I called him an idiot. I was trying to learn how to fight with my sword. He pissed me off like really. If he didn't was a part of the pack I might have killed him or something.. or maybe not. He has always been stronger then me." Hun trak let på skulderen. "You can go from hate to love. You just need time to open or he needs time to open. Great things might come." Tatia sendte ham et smil. "The kiss is how you know you truely love the person... The feeling when he touches your skin.. the hug. If you feel safe.." Hun var tydeligvis i et flashback eller blot forstillede sig det. Hvilket blot fik hende til at savne ham endnu mere.
"Love is alot of things.. You can love someone like I love Wade... you can love someone like I love you.. Like I love the pack.. There is many kinds of love in this world." Hun trak lidt på skulderen til det næste han sagde.
"Maybe none of us is innocent..." Hviskede hun lidt. Hun trak lidt på smilebåndet. "Well.. thank you.. You are pretty amazing too." Tilføjede hun med hovedet på skrå.

"You need to be yourself. If he doesn't like you as the way you are.. then he don't deserve you. We all have flaws, even humans. We are not perfect." Sagde hun og så alvorligt på ham. Dog stadigvæk med en blødhed. "Be yourself. People will tell you who should be your hole life. You just need to say; No this is who I am. And I chose my own fate." Tilføjede hun og vippede hovedet lidt på skrå. Hvis Wade havde prøvet at ændre på hende for at hun skulle leve op til et perfekt billed i hans hoved, så var hun ikke sammen med ham lige nu. Tatia havde været heldig med kærligheden.

Hun kunne godt lide følelsen af anerkendelse. At hun faktisk kunne se smuk ud ligemeget hvordan hun var klædt. Måske skulle hun tage Wade med ind til byen en dag og vise ham en kjole.. hvad ville han mon sige til den lettere anderledes påklædning? Hendes smil kunne ikke købes for penge af Razors reaktion og ord.

Tatia så på kødet imens han fortalte, hvad det var. Let slikkede hun sig om læberne. Sulten ramte hende hårdt igen. Hun prikkede let på det kød de ikke vidste hvad var.
"Deer. I can smell it. It is my favorite meat." Sagde hun og klappede en smule dramatisk i hænderne.
Tatia kiggede henover bordet. Det var pænt dækket. Mere civiliseret end livet i skoven helt sikkert.
"SORRY!" Udbrød hun med et grin til at han næsten havde fået et hjerte stop. Det var jo ikke hendes meningen at dræbe ham inden maden eller efter selvfølgelig. Hun tog glassene hen på bordet og flasken også. Maden var serveret og hun tog lidt af vært op på sin tallerken. Hun var meget sulten. Ulven var enormt sulten.

Hun spiste løs. Det smagte fantastisk. Latter forlod hendes læber af at spise morgenmad sammen med Razor. Det var noget af det mest fantastiske kød hun nogensinde havde fået. Specielt hjorten. Det var fantastisk for hendes smagsløg.
"This is amazing.. gosh.." Udbrød hun og skyllede maden ned med champagnen. Det var luksus. Det liv hendes far havde snakket om kun var for de rige og de godt stillede. Hun følte sig også ret godt stillet som de bare sad her og spiste.
"I could eat like this everyday.. it is amazing." Et stort smil var på hendes læber og gik direkte i hendes øjne. By livet var måske lidt hendes stil.. men hun fortrak stadigvæk det i skoven..

Razor glædede sig faktisk til at træne med Tatia - han huskede den træning de havde overværet tilbage i hendes lejr. Det ville være hyggeligt at træne, uden at det faktisk galt liv og død. Desuden var det sådanne ting Razor elskede at gøre - og at gøre hvad man elskede sammen med en person man virkelig holdt af - det kunne vel umuligt være en kedelig ting at tage sig selv. Nej tværtimod. Det ville være perfekt!

" I wanna watch you and Wade.. I mean not in a creepy stalker kind of way.. or anything like that, just.. you know.. Umhg.. watch. " Han rynkede kort næsen en smule men så så lidt mod Tatia og skar en grimasse. " You know what I mean right? - I bet everyone around you can sense the love you feel for each other. " sagde han så lidt med et lille smil om læberne. Det kunne sikkert meget hurtigt lyde som en creepy ting, men Razor håbede at Tatia forstod nogenlunde hvad han mente.
Kærlighed og had - det var to vidt forskellige ting, men alligevel gik de hånd i hånd. Ikke at det gav mening, men pludselig kunne han godt se at nogle ting måske gav mening, hvorfor folk tit og ofte blev helt forgabt i kærlighed - og hvorfor de kunne finde på at slå ihjel når den kærlighed blev til had - hvorfor det gjorde så ondt at blive svigtet. Man forventede for meget og skuffelsen kom hurtigere end man kunne nå at blinke.
" Kiss huh?.. " mumlede han så lidt og rynkede kort næsen, men bed sig så kort i læben. Han overvejede det et øjeblik men rystede så bare lidt på hovedet. Det var ikke lige på det punkt at han havde nogen viden. Dog kom der alligevel et lille smil frem på hans læber. Reign havde holdt om ham den nat på kroen - det havde føltes rart og trygt. Bremset hans frygt i hans søvn.
" How do you know the difference? " spurgte han så lidt. Hvis der fandtes så mange forskellige former for kærlighed? Tanken om det var en omvæltning for Razor, men at skulle tage stilling til mange forskellige slags lige pludselig - det virkede næsten uoverskueligt. Men så igen, han kunne jo godt mærke at sådan som han havde det med Tatia, var anderledes end hvordan han havde det med Reign.
" We're not - but thats a good thing - at least people we are.. They always underestimate us - its annoying yes, but as long as we both know that they are the ones who are wrong - I think we're good.. " sagde han så lidt med et lille grin før han kort nikkede en smule. " Thank you." tilføjede han så lige hurtigt med et lille smil.
Han blev så stille i et øjeblik - tog Tatias ord ind. Han bed sig kort i læben men rettede så blikket mod hende. " Thank you.. " sagde han så lidt og nikkede kort et par gange. Tatias ord betød meget og han tog dem til sig - tæt til sig. Han stolede på hvad hun sagde og ville gøre hvad han kunne for at leve op til hendes ord. Razor havde svært ved ikke at være sig selv - han huskede godt da han skulle forsøge at spille menneske bare et par timer. Det havde været ved at gå galt alt for ofte. Problemet ved det var vel egentlig, at lige for tiden var Razor så forvirret at han ikke helt kunne finde ud af hvem han egentlig var. Det dukkede op af og til hvor han virkelig følte sig sikker, men lige så hurtigt kunne han ryge tilbage og være helt fortabt igen.

Maden var fantastisk - den smagte fantastisk. Razor var vandt til fancy mad - men det her var top klasse og der var ikke noget at sætte en finger på. Selv brødet var perfekt bagt og.. wauw. Han spiste, med en fantastisk appetit - han havde normalt en ubeskrivelig appetit men på nuværende tidspunkt vard er ingen grænser. Han kastede et stykke brød hen på Tatia med et lille smil, før han så bare kravlede op på bordet - og stod der et øjeblik med bliket rettet ned mod Tatia. " You know what... This! is the life of kiiiings! " sagde han med et grin og løftede sit fine champange glas i luften. For så selvfølgelig at drikke det ud!

Spisningen var fantastisk - men mætte blev de altså også på et tidspunkt. Det var et mirakel hvor længe de havde formået at være i selskab med hinanden uden at komme i problemer. Det var rart til en forandring. Men de skulle videre - det guddommelige hus ville sikkert snart få sine ejere hjem, og de skulle jo udforske Firewood Village inden Tatia skulle videre hjem. Hvor meget Razor så ellers ønskede at hun kunne blive længere. Han forstod at hun havde sin pack som også havde brug for hende. Han måtte ikke gøre sig afhængig af folk, ikke så meget at han ikke kunne give slip når de skulle videre. Han ville jo se hende igen.
" When was the last time you visited Firewood? " spurgte han så og rettede blikket mod Tatia, mens de bevægede sig afsted ned af gaden. De havde forladt huset i ro og mag - måske ikke efterladt køkkenet helt som de burde - men hey! hvad var det sjove i at rydde op efter sig selv. Dem der boede der skulle da kunne se at de havde haft besøg - som havde nydt sit ophold.

Gaden var fyldt med folk, alle mulige forskellige væsner - men fredelige væsner - sådan var det vel typisk i dagtimerne - det var meget mere roligt på gaderne. Det var rart. De kunne i ro og mag tage en tur til Firewood uden at blive slagtet undervejs - ikke at han havde tænkt sig at blive slagtet på noget tidspunkt, heller ikke selvom nogen forsøgte på det, nej. De skulle nyde roen og ingen skulle ødelægge den lige foreløbig.
" I'm going to Dragons Peak, but.. can I visit you afterwards? when I come back? " spurgte han så lidt med hovedet tiltet på skrå og blikket rettet mod Tatia. " Maybe we could do some hardcore training. " tilføjede han så med et begejstret udtryk mens han fægtede lidt med armene. Selvfølgelig ville der gå noget tid, turen til og fra Dragons Peak var lang så det tog tid, men det kunne være han ville skynde sig en smule mere hvis han nu vidste at tilbage turen førte til Tatia og hendes selskab.

Hun nåede lige at lave et lille kneb med øjnene til at han ville se hende og Wade. Dog fald det hurtigt i sig selv og hun fik et skævt smil på læben.
"You two should meet one day. You should meet my big brother Blake.. he is also very nice. Not family by blood but he took care of me when I was alone.. before I found this pack." Svarede hun med et smil på læben.
"Yeah.. everyone can sense it I guess.. we always make sure that no one tries to steal one of us.. even tho no one can tear us apart." Hun trak let på skulderen. Hun kunne cirka regne ud, hvad han mente. Regnede hun da med. Det kaldtes spejling, at se, hvordan andre agerede og bruge det på sig selv.

Tatia anede faktisk ikke, hvordan man skulle forklare et kys. Det ville blot lyde klamt, hun trak derved blot på skulderen af det.
"Or hug.. when someone put their arms around you, and all the bad things just leave.. you feel amazing.. That is what I like the most.. that is how I knew.. I knew he has the one after he hugged me the first time. The kiss just confirmed it. I always feel safe in his arms." Forklarede hun. Det hele lå ikke bare i det helt intime. Selv den mindste kontakt med huden kunne stadigvæk bringe gnister frem i hende. Det var vel sådan, at hun vidste at det var den rigtige.

Hvordan kendte hun forskellen på de forskellige former for kærlighed... den var lidt svær faktisk. For hvordan gjorde man det? Let tænkte hun hurtigt over det.
"The love like with me and Wade.. is like two souls who has been searching for each other. When we found each other we found a home. With Blake and you.. it was like I found someone I wanted to share my life with forever. I feel like I can tell you everything, but there is not any romance or like a feeling of a need to be near you all the time.. with you I can meet you and It feels like no time has passed." hun kløede sig let i nakken. Det var faktisk svære at forklare end så meget andet.
"I can't really tell it.. It needs to be felt on your own skin." Måtte hun dog indrømme alligevel i sidste ende.

Selvfølgelig var maden i flokken også god. Det var den måde hun fortrak at spise på, selvom hun nu ikke kunne andet end at indrømme dette var fantastisk. I hvert fald til en afveksling.
"The life of kings." Sagde hun og løftede sit glas op præcis som Razor og tog en kæmpe slurk. De var ikke ligefrem de mest fornemme folk, men det var sjovt at spille lidt fornem engang imellem.
Hun spiste og spiste til hun ikke kunne længere - og endda derefter klemte hun endnu et stykke rådyrkød ned. Hun overvejede om hun skulle finde en taske og hugge resterne med hjem, men droppede det i sidste ende. Det ville ikke være specielt lækkert, desuden regnede hun med at fange noget mad på vejen når hun kom hjem. Hun kunne spise ude og så ville hun have en dags rejse tilbage.. det ville nok passe med aftensmaden derhjemme. Håbede hun. Dog var hun sikker på, at Wade eller Niylah sikkert ville finde hende noget mad - ellers kunne hun da selv.

De måtte forlade dette guddommelige sted dog.
"Five.. years ago I think.. maybe even longer.. I ran like hell when my father died when I was nine.. I meet a man who took me in like his own daughter.. we was in the city a few times over some years.. mostly him.. I always liked the forest more. Uh.. but after Wade and I escaped.. we was so lucky to be close by my old house.. till we recovered.. but that is firewood village too.. but yeah.." Sagde hun med et skævt smil. De bevægede sig igennem gaderne. Når man var i godt selskab virkede turen ikke så lang igen. At rejse alene havde været godt for hende, for så havde hun fokuseret på sine følelser og mærket sig selv. Men nu kunne hun også mærke, at hun havde været alene for længe - så var det godt at løbe ind i Razor jo.

Det var dejligt med noget fred. Ingen sværd der blev svunget for at dræbe. Ingen blod for en stund. Bare fred og ro. Lige hvad de havde brug for faktisk. Tatia kunne ikke undgå at smile. Dog forsvandt det en smule da hun hørte Dragons Peak. Hun havde hørt noget om den by, dog ikke noget godt. Lunas flok var vidst flyttet fra urskoven i frygt for at der skulle ske flokken noget nu når de nye herskere var der. Selvfølgelig havde Razor et liv hun ikke helt kendte til men stadigvæk faktisk kendte til. Dog vidste hun ikke, hvad han fortog sig når de ikke sås.
"Like I told you before.. you can always visit me." Svarede hun og lod det med Dragons Peak ligge.
"And we will do some hardcore training! Yes we will!" Sagde hun begejstret. Tatia elskede at lære fra sig når hun kunne komme til det. Det skulle nok blive godt, og hun ville glæde sig til at det skulle ske. Det kunne kun blive fantastisk.

Byen var som hun huskede den. Fantastisk stille og rolig. De nåede ind til parken. Et sted hun kendte ret så godt, for hun havde løbet rundt her som barn meget.
"Me and my best friend Jamie used to run to this park.. and find adventures.. Even tho he was so scared all the time.. like really scared." Et grin brød frem på hendes læber. "I wonder what happened to him. I guess he found a boyfriend and moved away.. That is what I hope.. that he has a good lift." Let trak hun på skulderen. Så lyste hun op lidt efter.
"Wanna see another fancy house.. It has been a secret for so long.. but in a house not far from here.. there is a basement with gold, and silver... everything the heart could desire.. and Jamie and I.. it was our secret.. but I will share it with you.. if you want to see it?" Spurgte hun begejstret. Dragons Peak lå alligevel og irriterede hendes hoved - det var jo ret langt væk... Længere væk end den normale afstand imellem dem.. ville det betyde at han måske fik for meget smag for livet der og glemte hende? Kunne han glemme hende? Tanken prøvede hun at smide ud af sit hoved men det virkede en smule umuligt.
"Come on I will show you If you want to.. I can also you my old house.."

" I guess non-blood related family tend to hold on to you quite well. " sagde han så lidt med et smil før han kort bed sig i læben. " But I would love to meet.. everyone! I mean.. whom who wouldn't mind. " tilføjede han så hurtigt. Han havde helt og aldeles ikke noget i mod at møde alle dem som var en del af Tatias liv, hun virkede til at være glad for dem - og de beskyttede hende når Razor ikke var der. Ikke fordi han selv var den fødte bodyguard, men han ville gøre sit yderste for at der ikke skete hende noget. At hun havde en hel pack som våvede over hende - det var en betryggende tanke.
Der var noget smukt over det. Om det lå til shapeshiftere eller om det var specielt fordi de alle havde et specielt bånd. At det ikke kun var fordi man var i familie og på den måde havde et bånd der nærmest var ubrydeligt. En ting var at to personer kunne være en, bundet sammen i et usynligt reb. En anden var at have en hel flok der følte og tænke som en. Ikke nødvendigvis at det var sådan hele tiden. Men det virkede til at være lidt sådan det fungerede.

Han bed sig kort lidt i læben før han så nikkede lidt. " A hug, the Tatia ritual - I don't think that could ever feel bad.. " sagde han så lidt med en rysten på hovedet og et lille smil om læberne. Uden helt at forstå, forstod han godt hvorfor folk kunne være draget af den følelse man gav hinanden med al den kærlighed nogle folk badede sig i. Men det var også kun øjeblikke hvor han virkelig fokuserede på de små ting han havde mærket - ellers var det hele stadig meget pløret og forvirrende i hans sind. Men det gav mening, man ville nok først rigtig kunne mærke hvad der føltes rigtigt hvis man var i det - og ikke bare forventningen og forestillingen af det.
Kærlighed - som han kunne høre var det et vidt begreb - det kunne indeholde så meget - men i sidste ende kom det ned til at man elskede hinanden. Om man så var familie, venner eller partner. Føle det selv - det var nok rigtigt. Han forstod ikke følelser så det at føle dem var nok den eneste vej frem til at forstå dem bare en smule. Og selv der var det vel ikke sikkert man forstod den, det gjorde han hvert fald ikke selv endnu. Det var forvirrende og frustrerende. Han lod blikket hvile lidt mod Tatia et øjeblik før han kort bed sig lidt i læben. " So... what does romance mean? " spurgte han så lidt og lod sit hoved glide på skrå.


Han lyttede til hvad Tatia fortalte - det var nu det gik op for ham. At han faktisk ikke vidste specielt meget om hende - hvert fald ikke når det kom til hendes fortid, han vidste hun var sammen med Wade, og levede i skoven sammen med sin pack. At hun var beta i flokken og havde trænet siden hun var helt lille. Men alt det derimellem var ikke noget han vidste noget om. Hvilket pludselig fik nysgerrigheden omkring det til at vokse i ham. " When did you join the pack? Is the man who took you in, is he still alive? " spurgte han hende så lidt. En masse spørgsmål lå på hans tunge og han måtte holde sig tilbage for at det ikke bare strømmede ud og blev en for stor mundfuld at skulle svare på. Men som sædvanligt var han ret dårlig til det. " Can I see your old house? or is it far? Where did you live before? " han bed sig kort i læben og fik stoppet sig selv.

" Great! " sagde han så, med et lille nik og et smil om læben. Så havde han helt sikkert tænkt sig at tage hurtigt tilbage - hvor hurtigt han så end formåede at kunne gøre det. Der var grænser, det var meget forskelligt hvor længe hans rejse tog når han rejste frem og tilbage. En enkelt gang havde han gået hele vejen og det havde taget for evigt. Andre gange havde han smuglet sig selv med i en hestevogn - uden egentlig at kende deres destination. - Men han havde efterhånden fundet ansigter på et par personer han vidste rejste frem og tilbage - så deres vogn var at foretrække.
Han kunne ikke andet end at se frem til træning sammen med Tatia.

" Scared? why? of what? " spurgte han så lidt med et lille grin og lod blikket glide rundt. Det at være bange var altid noget Razor undrede sig over - selvfølgelig havde han selv oplevet det lidt på det seneste, men ikke i så slem en grad at han var sikker på hvad det helt præcis gik ud på. Og der var mange ting han aldrig kunne forestille sig man kunne være bange for - han havde engang set en mand der gik i panik fordi der var en frø. Det gav ingen mening i Razors hoved.
" Jamie... Sounds like it's a long time since you last saw him? " sagde han så lidt og rettede blikket mod Tatia. Det var ikke et navn der ringende nogle klokker i Razors hoved.
Da Tatia nærmest lyste helt op, kunne han ikke helt lade være med at grine. Men lyttede så hvad hun havde at sige - og det fik ham til også at lyse lidt op, en nysgerrighed bredte sig i ham og han nikkede hurtigt nogle gange. Det lød spændende, ikke noget man bare sådan lige ville afvise at få lov at være en del af. " Wauw.. Jeez, yea! Ofcourse! sounds awesome! and awesome is good! " sagde han så med et smil.
" I wanna see everything! hear everything! " sagde han med et smil. " you'll have to tell storie while showing me though! or else I'll just talk your ears of with all my... stupid questions. " tilføjede han lidt med et lille grin og puffede kort til hende. Han ville meget gerne se alt muligt Tatia kunne vise ham - selvom han havde været her før, havde han aldrig rigtigt 'set' stedet. Razor var ikke typen der sådan filosoferede så meget over omgivelserne medmindre han havde en specifik grund til at skulle finde det interessant eller blev gjort opmærksom på det af andre.

Et smil strakte sig op på hendes læber.
"Yeah.. DNA isn't always enough for making a family.. trust and love does that." Svarede hun med et skævt smil. Hun vil gerne have han skulle møde alle. Wade vidste, at Razor var skyld i, at hun faktisk var i live lige nu - så han vil nok ikke være hård ved ham så snart han fik af vide det var Razor. Blake ville nok heller ikke have noget imod ham. Tatia kunne ikke finde en person som ville have noget imod ham. Måske Raksha.. fordi de to var totalt modsat af, når de talte. Razors vrøvleri ville hun sikkert ikke kunne forstå. "I think everyone wants to meet you." Pointerede hun.

Det slog Tatia at hun havde kaldt et kram et af hendes ritualer. Det var det jo også, men hun havde kort glemt det. Tatia kunne dog intet andet end at smile over det.
"Romance.. I think we shall take that talk someother day.. But one thing I can say is.. you know it when you feel it."



Fortiden bankede på. Hun havde faktisk ikke regnet med at skulle fortælle den. Eller jo, men hun havde ikke haft tankerne omkring sin fortid fremme siden for 4 år siden. Den havde været lykkelig lagt på hylden, og nu tog hun bogen ned. Razors spørgsmål ville hun altid besvare. Han skulle have lov til at vide mere om den person han gik og kaldte sin søster.
"Four years ago. I had just left Blakes pack, and I found Niylahs. She took me in. Even tho I didn't really fit in. Jasper and Peter kicked my ass every day.. the other looked at me like I was a ghost.. till the day I meet Wade.. he changed my life." Så var det første spørgsmål besvaret, nu til det næste. "Obi-Wan.. I don't know If he is alive.. Last time I saw him was when I was 12.. Hunters came after us.. He told me to run. And I did.. I ran.. when I came back he was gone.. I don't know if he is alive or dead. Blake found me short after and took me in." Hun havde været en del steder hele sit liv, det måtte næsten overraske nogen at hun havde været ved Niylah i fire hele år nu.
"If there is something you want to know, just ask." Pointerede hun. Faktisk kunne hun godt lide at fortælle Razor om sin fortid. På trods af hendes fortid ikke ligefrem var en dans på roser, så var det rart at fortælle nogen hele historien.
"It was near the forest.. I will show you.. it is on the way so." Sagde hun med et skævt smil på læben.


"I don't know. He was a weird kid.. He was scared of death. He always thought we would die, but yeah.. i don't know." Hun trak let på skulderen. Hun sank let en klump. "Last time I saw him was when I was 8 years old... or maybe 9 years old.. 10 years ago.. But yeah I don't miss him. After all that had happened in my life.. he is just a piece of who I once were." Ganske kort bed hun sig læben. Det var sandt, hun havde ikke skænket Jamie en eneste tanke før i dag. Han var ikke en del af hendes liv længere, og han ville heller ikke passe ind.
Dog fik hendes ide hende på mere positive tanker. Og hun begyndte at gå derhen imod. Hun nikkede til Razor.. hun skulle fortælle en historie.. Hmm..

Det første hun kom i tanke om var en historiefra hendes fortid, men en historie hun aldrig havde fortalt andre end den enkle person som faktisk havde set det.
"There is these two kids. Two girls. You could say they where Ying and Yang - the light and the darkness. The Light wanted to show her friend a secret place. So the darkness followed her friend. They came to this rock with the most beautiful butterflies. The Light looked to happy and the Darkness was only happy when the light was." Fortalte Tatia imens de gik igennem parken. På trods af det var mange år siden, så kunne hun huske vejen udenad. Nogle ting havde haft så stor indflydelse på hende, at hun kunne huske det stadigvæk. "But then they heard a scream from a woman. They saw a man with the woman, a man that wanted to hurt the woman. The Light was scared, and the darkness told the light to not be afraid.The man walked over to them and asked the Darkness if she wanted to try hurting the woman.. the Darkness walked with the man. The light followed the darkness." Fortalte hun og sank en klump. De var der snart. Let puste hun ud inden hun forsatte sin fortælling.
"The Darkness took the knife and killed the man.. because he made the Light feel scared. The Darkness told the light it should be their little secret. So the Light didn't say anything about it. And that was the last time she saw the Darkness... and one day she realized.. the reazing she didn't saw the Darkness.. was becauce it was what she became.. Even tho she told herself, she would never do what the Darkness did.. she would never kill.. she killed. She killed in anger. She killed out of control. The light was gone till she did find something.." Let rømmede Tatia sig da de stod foran det engang forladte hus. Der var ingen hjemme. Hun vendte sig imod Razor. "She did find the light, so she became half light.. half darkness."

Hun pegede imod huset.
"It is this house. even tho last time I was here.. no one lived here.. but who cares.. we need to get in. Maybe no one is home." Let lukkede hun øjnene og lyttede. Hørelsen fra en flagermus kunne være fantastisk, og ganske rigtigt. Ingen hjemme. Tatia gik frem imod døren og prøvede at tage i håndtaget. Firewood Village ingen frygtede rigtig indbrud her, en skam - men heldigt for dem. Hun gik ind og vinkede Razor indenfor. Det var anderledes end før. For flere år siden havde det set så uhyggeligt ud og slidt ud. Nu lignede det et halvt rigmandshus. Dog lagde tæppet i stuen som det gjorde før med det samme bord over. Ingen havde været smarte nok til at ændre på det.
"Help me move the tabel." Sagde hun så og gik derover imod. Da de fik flyttet bordet satte hun sig på hug og løftede tæppet væk fra gulvet - og en låge kom til syne. Hun løftede blikket op på Razor. "Ready?" Spurgte hun med et skævt smil og åbnede lågen som førte ned til mørket. Det så lidt uhyggeligt ud, hvis man var bange for mørket.
"Follow me." Sagde hun og kravlede ned af den lille stige som var der. Hun skiftede den gode hørelse ud sine røde øjne for at kunne se i mørket. Så forsatte hun frem imod døren.. så snart hun åbnede den kunne lystet næste blænde en. Guldet.. sølv.. ædelsten. Alt var her endnu. Hun lod den røde farve sive ind og drejede blikket tilbage imod Razor.

" You're my family.. " Sagde han kort med et lille smil. Den familie han kendte til som han havde gennem 'DNA' - var ikke nogen som han endnu følte var hans rigtige familie. Tatia gav ham en følelse af tryghed og kærlighed. Et særligt bånd som ikke kunne brydes. - Og i sidste ende var det vel det der skulle til før at man var familie. Det var noget han aldrig havde følt før. Den familie han var vokset op i var ikke hans familie. Det var hans herre og hans familie - intet andet.

" Thats great! I'm looking forward to that! Yes." Sagde han med et smil om læben. At møde Tatia pack? det var bestemt ikke noget han sådan lige havde noget imod. Tværtimod, det var spændende. Især hvis de ikke havde noget imod at møde Razor. " Don't worry, I won't eat anyone! - Even though... Nah, nevermind.." Tilføjede han så lige kort, før han rystede på hovedet. Nej, der var vidst ikke behov for at sige mere. Der var hvert fald ikke andet at sige som ikke ville gøre det hele en smule mærkeligt - at Razor elskede duften af shapeshifter, smagen - ikke en information man skulle dele med en. Ikke at det havde holdt ham tilbage før - han nød at se folks udtryk når han beskrev den smag de havde. Men det passede ikke ind. Hvor svært det så end kunne tro at han havde overvejet situationen.

Romantik, det kunne sagtens vente til en anden god gang. Medmindre selvfølgelig han ville nå at opleve hvad det var inden den gode gang ville melde sig. Han tvivlede dog lidt på det. Der var ikke udsyn til meget romantik i hans liv og han var ikke ligefrem en person der hungrede efter det. Ville han da hvert fald ikke selv mene.


Han lyttede til hvad Tatia fortalte, oprigtig interesseret i hendes fortid. Det var spændende at finde ud af mere, hvem og hvor hun kom fra, hvad hun havde oplevet. Også selvom det ikke var stille og fredeligt - hvilket Razor sikkert i sidste ende havde fundet kedeligt - så det gjorde bare det hele lidt bedre at det ikke var sukkersødt og fantastisk det hele.
" Have you tried looking for that Obi-Wan guy? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå. Razor havde lidt svært ved at forestille sig hvordan Tatias liv havde været. Især fordi det var så anderledes fra hans ejet. Også alligevel ikke, han havde selv hjem et par gange. Men det var aldrig noget han havde tænkt videre over, hans sind havde måske bare altid været en smule for ude af boksen til faktisk at tage tingene ind i øjeblikket de skete. Han havde også svært ved at huske hvad der egentlig var foregået i hans liv inden han kom til sin første herre. Selv hvis han virkelig forsøgte at huske, så var det som et sort hul. Kun ting han havde fået fortalt var noget han huske - og det kunne man jo i princippet ikke garantere var sandt.
" I'm glad the hunters came, because - if they didn't I would probably never have met you. Then you wouldn't have met Blake or Niylah - and.. yeah.. you know, you would never have ended up in the Ashen Wood. I would probably be dead, because - I wouldn't have had you as my team mate. So I guess... even though - its kinda sad, then its also, kinda good. Wade wouldn't maybe never have been a part of your life. " Sagde han så, før han kort rynkede panden en smule. " Did that... make any sense, at all? " spurgte han så kort efter, da han egentlig blev en smule i tvivl om hvordan det var kommer ud, eller om det havde lydt bedre inde i hans hoved.
Spørgsmål skulle hun nok få masser af, nu skulle han så bare lige lade hende svare på hvad der var blevet spurgt om og sagt først. Ellers ville det ende i forvirring. Hvert fald ville Razor nok ende med at forvirre sig selv en del - og det var sådan set ret dumt.
" Awesome! " sagde han så lige kort. Og kunne nu også glæde sig til at se Tatias gamle hjem.

Et malplaceret grin kom fra Razor ved Tatias ord. Sådan uden videre at skubbe folk på afstand på den måde var noget Razor var god til - sikkert fordi han aldrig rigtig havde haft venskaber eller forhold til folk der betød noget - ikke før nu. Men det var alligevel lidt sjovt at Tatia havde den holdning om sin gamle ven - hun var i alle andre tilfælde så god og talte kun godt om dem hun havde i sit liv, selvom dem som havde været nogle idioter til at begynde med. Så det var underligt at der intet andet var i det med hendes ven. " Well.. maybe thats a good thing - the life you have now, dosen't quite suit someone who's afraid of death. Right? I mean - you're living on the edge. One step in the wrong direction - boom! You don't need people who close their for the darkness.. " sagde han så lidt med et trak på den ene skulder. Razor kunne vel sagtens udtale sig sådan om det når han selv ikke frygtede døden. Den kom til alle før eller siden. Det var spændende hvornår den kom og tog en.

Razor fulgte med Tatia mens de gik afsted. Han lod blikket glide rundt på omgivelserne mens han lyttede til hendes historie - ikke fordi han ikke var opmærksom - men han lyttede bedre ved at kigge på alting. Det gjorde at hans fokus på en eller anden måde nemmere kunne ramme hvad der skulle rammes. Sikkert fordi sådanne ting hurtigt ville kunne gøre ham rastløs også mistede han koncentrationen, men hvis han så bare lod sine øjne få en anden oplevelse imens - så var det nemmere. Dog rettede han blikket mod hende engang imellem, selvfølgelig med et smil om læben. Også selvom det sådan set ikke var den mest glade historie man kunne komme i nærheden af.
Men det var en smuk historie og den fangede Razor, han så det nærmest for sig mens de gik. Faktisk var han så optaget af det et øjeblik at han slet ikke opdagede at Tatia var stoppet op. Han trådte hurtigt de skridt tilbage han var gået længere end hende og lod blikket hvile lidt mod huset foran dem. Før det så smuttede tilbage på Tatia ved hendes sidste ord af historien. " Is that.. something that happened to you? Are you.. now both Yin and Yang? Light and Darkness - becauce - that makes you a very brave person. " sagde han så lidt med et lille smil om læberne. Mange ting kunne man fortælle Razor og mange ting ville slet ikke falde i hans interesse - men Tatia havde fortalt en historie - som kunne virke som om det var noget hun selv havde inde på livet, hvilket kun gjorde det endnu mere spændende. Og smukt. Den måde hun havde fortalt det på.

Han var stille et øjeblik da Tatia lignede en der koncentrerede sig om at lytte. Han selv kunne godt have sporet sig ind på at det var tomt, men ærligt - så krævede det en del mere koncentration end han havde til noget som helst lige nu. Hele denne tur var hyggelig og spændende og gjorde ham begejstret for sit selskab! Det var ikke noget han gjorde ofte - sådan spadserede en tur rundt i området bare for at - kigge. " Empty houses are boring anyway! nothing to look at and noooo food to eat. " Sagde han så med et lille grin før han kort rystede lidt på hovedet.

Razor fulgte hurtigt med ind i huset og lod blikket glide undersøgende rundt. " Its.. pretty.. " mumlede han kort lidt med et lille smil der vimsede omkring i hans ene mundvig. Han vidste ikke hvad han havde forestillet sig de ville se da de kom ind - men forestillingerne var efterhånden også noget der var blevet lagt på hylden, især når det kom til at udforske huse - det var aldrig som man forventede.
Hans blik smuttede efter Tatia og han trissede kort efter hen og hjalp hende med at skubbe bordet til side. " This is great! " sagde han så med et smil da han fik øje på lågen i gulvet da Tatia havde rullet tæppet væk. " Do.. do you think they know it there? " spurgte han så lidt med et lille grin efter kort at have nikket. Han var klar - han var mere end klar til at finde ud af hvad der gemte sig dernede og om der stadig var noget der lignede hvad Tatia snakkede om tidligere.
Mørket skræmte ham ikke, og han tvivlede på at Tatia var den mindste smule påvirket af det. De var trods alt to ret seje væsner - lidt mørke kunne da ikke slå dem ud. Han skævede rundt og det tog lige et par øjeblikke før hans øjne havde vænnet sig til mørket efter at have været kommet ned af stien. Han så godt i mørke, men det var sikkert også noget der lå gemt i hans fra hans edderkoppe side.
" Holy... what in.. " mumlede han og bed sig kort i læben ved synet der gemte sig bag den dør Tatia åbnede. " How can people not notice!? " sagde han så hurtigt og kunne ikke helt lade være med at grine. " You know - you could buy the whole city? you could.. This is crazy. " sagde han så bare og rystede lidt på hovedet. Penge og værdigenstande i denne kategori - betød ikke meget for Razor, men det gjorde ikke synet mindre fantastisk - smukt og helt igennem utroligt. Tanken om at der var sådan en skat gemt i et hus og ingen andre end Tatia sidste vidste noget om det? Det var da i sig selv en historie alle ville tro var det pure opspind.
" Its.. so pretty.. No - beautiful! " fik han så lige hurtigt tilføjede og rodede sig kort lidt i håret. Det var faktisk et smukt syn, skinnende og utroligt. Hans blik gled hen på Tatia før han nikkede en smule.

//Håber det er okay jeg outer det, da vi jo har vores nye emne <3