I could lend a hand?

Tid: 19,04
Sted: Firewood kro: Det brændende træ
Omgivelser: Et hjørne i kroen med en øl foran sig. Folk fester da høsten endelig er i hus.
Vejr: Mørkt og koldt
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Kroen var tætpakket denne onsdagsaften. Endelig havde det fået høsten i hus. Korn, fleste frugter, grøntsager og bær. Der var musik og høj latter. Man kunne kun blive i godt humør når man så,så mange glade folk. Tjenestepigerne gik rundt mellem bordene, serverede mad og drikke til de sultne folk. Luften var lummer og man kun lufte røg, mad og øl. I et hjørne af kroen sad en mand for sig selv. Dækket af skyggerne og næsten ubevægelig lagde ingen rigtig mærke til ham. Det var for det meste også det han ønskede.

Dusk stirrede ned i øllet. Han var lige kommet til byen og taget rollen som smed. Han havde brugten dagen i smedjen og arbejdet hårdt. Slebet, repareret og lavet nye. Under bordet lå hans to ulve. Ved hans side stod hans sværd og gevær. Gik sjældent steder uden dem, men han vidste at han ikke kunne bruge dem herinde og det havde han respekt for. Han ønskede ikke problemer. Hans tanker vandrede tilbage til hans tid med Liam, Kaon og Sasha. Hver fredag ville de tage hen på den nærmeste kro og have det hyggeligt. Et lille smil bredte sig over hans mund. Han kastede et blik på forsamlingen. Mændene var ved at blive højlydte og enten var det godt eller skidt. Morrigan, hans hunulv knurrede. Morrigans mage, Northfang, krøb ud fra bordet og rejste halvt. Dusk klikkede med tungen og Northfang frøs. Døren gik op og ind kom et par muskuløse mænd. De havde ar i ansigtet og havde køller og knive i hænderne. "Vi må bede jer om at gemme jeres våben væk." sagde en af tjenestepigerne. De fnøs og satte sig ved et bord. "Kom med en øl, kvinde!" råbte en af dem.

Det brød manden sig ikke om. Han kom hurtigt på benene og stod rank. "Nogen kvinder kender åbenbart ikke deres plads!" Blev der knurret. Stilheden var overdøvende. Mandens venner var også kommet på benene. "Kom nu gutter. Der folk der fester. Vi har høsten i hus og nu får vi et tiltrængt krus øl." sagde en af landmændene. "Hvor er tømrene og skovhuggerne når man skal bruge?" mumlede en af de yngre mænd. En af de ældre fik øje på Dusk der var begyndt at vise interesse for samtalen. "Idet mindste er smeden her da."

Dusk havde sammenknebet øjne og nedstirrede mændene med de mørke øjne. Han kunne ikke lide disse mænd. Ingen respekt for andre folk. "Og I kender hellere ikke jeres. Her i byen har man respekt for hinanden, hvis man altså har fortjent den." Svaret var roligt, men ekstrem koldt og bidende. Mændene så nu på manden der havde siddet i stilhed. "Og hvem er du?" Manden med køllen kom helt hen til Dusk. "Dusk Shay Jaeger. Smed i Firewood. Dejligt at møde dig." Dusk skiftede taktik og prøvede med diplomatisk fremgang.

Hvis noget Dusk havde lært af Liam, var det at man ikke altid kunne bekæmpe ild med ild og næve mod næve. Manden var bred, om livet og skuldrene. Dusk tog en tår af sin øl. "Og du ved hvordan man skal behandle kvinder?" "Ja. Med respekt. Vi er alle ligestillet. De gør så meget for os og os så lidt for dem." Dusk så på sine ulve der nu sad foran bordet. Som en mur mellem Dusk og manden. Morrigan havde hovedet tippet til den ene side. Northfang sad med blottet tænder. Manden så på Dusk og så på sine venner. "Vi gør som det passer os. Og der er intet du kan gøre." "Faktisk kan jeg godt lide dette sted. Hvis I ville ødelægge det er jeg bange for, at jeg nok ville gøre noget." Dusk så på tjenestepigen der havde hældt øl udover manden.