Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Remember me? Of course you don't ~ Razor EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Remember me? Of course you don't ~ Razor EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Remember me? Of course you don't ~ Razor EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Remember me? Of course you don't ~ Razor EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Remember me? Of course you don't ~ Razor EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Remember me? Of course you don't ~ Razor EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Remember me? Of course you don't ~ Razor EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Remember me? Of course you don't ~ Razor EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Remember me? Of course you don't ~ Razor EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 
Lori
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 
Lenore
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 
Genevira
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 
Celenia
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 
Renata
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 
Jake
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 
Sasha
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 
Abigail
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 
Elizabeth
Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba13Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba14Remember me? Of course you don't ~ Razor Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Remember me? Of course you don't ~ Razor

Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Gæst Lør 11 Feb 2017 - 13:31

Sted: En mindre gade ud fra gågaden i Terrorville District
Tid: Sen aften, solen er gået ned
Vejr: Køligt og en anelse blæsende
Omgivelser: Der er mange mennesker på gågaden på vej til at handle det sidste ind til aftensmaden.

Chester havde holdt sig lidt tilbage på det seneste. Det lignede ham ikke. Overhovedet ikke. Men en nærdødsoplevelse gjorde altså ting ved én, selv ved en morderisk vampyr. Han troede virkelig at han skulle dø, dengang en tidligere "ven" havde stukket en dolk i halsen på ham. Over et menneske. Han havde stadig ikke kommet sig over det. Fysisk jo, han healede hurtigt efter at have fået blod ind i sit system igen, men mentalt. Han følte sig stadig forrådt. Han kunne godt forstå at Razor ville myrde ham hvis han stod i vejen for noget vigtigt, han havde sikkert ville gøre det samme mod ham, men et menneske? Det var nok den mest vigtige skabning i Underworld. Fuldstændig uduelig. Chester var næsten overbevidst om, at de kun forblev her, så at mørkets væsner havde noget føde. Selvfølgelig prøvede Isabelle at få ham overbevidst om noget andet. Isabelle, den skytsengel, han ikke havde bedt om. Jo, hun reddede hans liv, og det var også fint, men så kunne hun godt have smuttet igen. Desværre var der en eller anden naturlov om, at hvis han døde, så døde hun også, så hun havde valgt at blive omkring. Han kunne ikke fordrage engle. Især ikke skytsengle. De spillede så hellige, som om de var bedre end alle andre. Det gjorde Chester godt nok også, men han var også bedre end andre, dog ikke på moralen. Det var heller ikke hvad han gik efter.
Han havde brugt det sidste stykke tid efter hans nær død på at holde sig lidt for sig selv. Holde sig på The Lazarus Estate, nogle få gange hive ofre derind og havde noget sjov med det. Han havde mistet gejsten for at gå ud og jage, hvorfor vidste han ikke. Nok fordi at han var blevet alt for vant til at blive angrebet af andre, når han gjorde det. Som om det var deres problem at han slog mennesker ihjel.

Men nu var han altså ude igen. Det var Valeria der havde fået ham ud. Hun var ved at blive så irriteret på ham, at hun kunne dræbe ham selv. Så nu skulle han ud og få dræbt nogen uskyldige mennesker. Eller formskiftere. Hvad han nu lige kunne finde. Han følte egentlig ikke for det. Måske var han ved at blive for gammel? Nah, han skulle nok bare i gang igen. Han skulle finde gnisten.
Han havde ikke tænkt sig at gå på en mord-togt gennem gågaderne. Nej, han ville starte ud med at finde en person eller to og prøve sig af med dem. Derfor spankulerede han gennem byen med hænderne i jakkelommerne og øjnene skiftende rundt på de forskellige personer der passerede hans vej. Ingen sagde ham noget. Nogle duftede bedre end andre, nogle virkede perfekte til at få frygten frem i deres øjne, men han følte bare ikke for det. Det skulle være den perfekte. Han skulle have lysten til at dræbe en.
Han stoppede. Noget havde ramt hans næsebor, en sød duft. Engleblod. Han havde ellers ikke set nogle engle på sin vej. Han stod stille, i vejen for forskellige personer, og lyttede ører. En svag hulken kunne høres fra en af de mindre gader, og hans nysgerrighed blev vækket. Endelig noget, der bare var en smule spændende.
Han skævede bag sig blot for at sikre sig at ingen holdt øje med ham eller havde tanker om at følge efter. Og så greb han fat i en vindueskarm og begyndte at klatre op. Han vidste ikke hvem, der havde forsaget den hulken, men han ville ikke træde direkte ind i personens syn uden at have undersøgt situationen først. Han kom op på taget. Det var ikke så højt oppe, huset havde ikke mere end en stueetage, så det var nemt for ham at se ned i den mindre gade, gyde, hvad man skulle kalde det. På den anden side, overfor et andet hus, var en engel presset op af væggen. Der var huller, der var øjnene burde være og blød løb ned af armene på ham. Vingerne var revet itu. Det var ham der hulkede.
"Please... Please let me go," var de ord, der forlod hans mund. Han var ikke specielt interessant. Drengen foran ham, der ikke havde planer om at give slip på englen, var interessant. Chester kendte ham med det samme. Selvom han stod med ryggen til kunne han lugte ham, høre hans stemme og mærke vreden boble op i ham. Razor. Den bastard, der var skyld i alt det her. Han torturerede englen yderligere men alt dette var Chester ligeglad med. Hans øjnene var fæstnet på ham uden at se, hvad han faktisk lavede. Dér var det. Den perfekte person til at dræbe. Blodlysten pumpede frem i Chester.
Da han tog sig sammen var englen allerede så godt som død. Han var nærmest revet lige så meget itu som sine vinger. Han formåede dog at ytre nogle ord.
"May the gods punish you for your sins," lød det fra hans hævede læber.
En latter skød op fra Chester, hvilket fik drengens opmærksomhed. Vampyren hoppede elegant ned fra taget og rystede svagt på hovedet.
"I don't think so, angel," sagde han, "But don't worry. I'll punish him for them."
Hans mørke øjne faldt på monsteret foran dem igen. Had skinnede fra dem og på hans læber voksede et svagt smil frem.
"Oh so it's okay to torture an angel?" Hans hoved faldt på skrå. "But killing a human is no-go?"
Han rystede på hovedet igen som om det ikke gav noget mening. Han løftede derefter hænderne i en forsvarende manér som han trådte tættere på.
"But don't worry, I'm not here to kill your prey." Han tyggede på sine ord, holdt en pause og færdiggjorde så sin sætning. "I'm here to kill you."  
Med det var Razor kylet ind i muren, hvor englen nu lå sammenkrøbet på jorden. Chester var hurtigt henne ved ham igen med et spark i armen og et slag i ansigtet før han hev ham op igen med en hånd for hans strube. Der var ikke noget sjov i hans blik. Det var ren vrede og han så på ham med sammenbidte tænder. Han var stærkere nu. Han havde ikke jaget længe så alt energi var gemt inde i ham. Samt der var ikke noget der gjord en stærkere end trangen til at slå en fjende ihjel.
"You thought you could just kill me?" Et slag i maven. "You thought wrong."
En dolk var fundet frem og med ét var et snit skåret hen over Razors torso. Chester kylede ham fra ham igen, overværede ham med en svag snerren.
"And that will be your one fatal mistake."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Razor Lør 11 Feb 2017 - 21:31

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Den bedste terapi mod forvirring var at gøre hvad man var bedst til. Gøre livet surt for en eller anden tilfældig på gaden. Race var lige ligegyldigt - det havde kun en betydning når offeret også skulle tælle som dagens måltid. Men det var ikke tilfældet denne aften. Nej han havde simpelt bare keder sig helt ufatteligt og det havde skubbet ham til selvforsynende underholdning. Denne engel havde været den første og den bedste  på hans tur gennem Terrorville. Okay måske ikke den første - men hvert fald den bedste. Desuden var der noget ved engle der bare lige var den ene tand sjovere at lege med dem. Måske var det alt det hellige pis de havde det med at fyre af. Som om der var hold i ordene. Razor var god til ord - ikke altid at han var nem at forstå, men han kendte til at bruge ord som undskyldninger for alt i verden.

" Oh but God also knows forgiveness. And I'm adorable, easy to forgi... " Lød det fra den lille halvdæmon, men han gik i stå i sin sætning da han opfangede bevægelse og kort efter stemmen fra en velkendt person der dukkede op. Det var længe siden han havde hørt den stemme. Længe siden han havde set det fjæs. Det glippede i hans hukommelse og billeder sprang frem for hans indre syn - nogle mere tydelige end andre. Sådan havde det været en del på det seneste. Han var begyndt at huske en masse han slet ikke forstod hvordan han havde glemt. Hans blik gled over vampyren som han sidst havde set mellem sine egne blodige hænder efter at have forsøgt at dræne det menneske Razor havde allermest kært for blod. Han kunne ikke med sig selv helt finde ud af om det var et godt gensyn eller ej - men hvad Chester udviste gjorde det klart at det fra vampyrens side ikke ligefrem var positivt.

" Oh, I didn't tell you? Then it must be none of your buisness. You simply just chose the wrong human. Tsk.. still mad about that.. " Sagde han så bare kort og hævede kort lidt et bryn, dog selvfølgelig med et smil om læberne. Det krævede ikke mange øjeblikke før den episode stod klart for ham. Men at Chester stadig var sur over det? - Well, Razor var vel også stadig lidt pist over at det var sket. At han skulle finde Chester med tænderne begravet i halsen på Reign. Det havde tvunget en vrede frem i Razor han ikke før havde følt og drevet ham ud til det yderste. Dette var måske øjeblikket han skulle fortryde at han ikke havde gjort det helt slut for vampyren den nat.
Selv hvis han havde gjort et forsøg, ville han nok ikke have været i stand til at springe ud af rækkevidde for Chesters bevægelser, så han måtte tage slaget der skød gennem hans krop da han ramte muren og faldt ned på jorden bag efter. Det var en af de værste ting ved vampyrer - de var forfærdelig hurtige. Hurtigere end Razor og han var ellers selv ret fiks på fødderne. Men lige nu var der ikke medvind for ham. Han kom med en knurren og bed tænderne sammen for slagene. Han skulle lige til at skubbe sig op på benene men Chester kom ham i forkøbet og pludselig havde han et stramt greb omkring sin hals.
" You're close to being even funnier when you're mad.. " Sagde han så bare lavt med et lille grin og holdt sit blik mod vampyrens ansigt. Selvom det var tydeligt at det ikke var for sjov for Chester, så havde Razor svært ved at tage det helt seriøst.

Slaget fik ham til at bide tænderne sammen. Lorte vampyr. På trods af morskaben gjorde det ondt, især da simple men hårde slag pludselig blev skiftet ud med bladet fra en kniv og trak hans vejrtrækning til en lidt mere anstrengt en af slagsen, som dog endte i et fnys - timet med det bump det gav da han ramte jorden. Det tog ham et øjeblik at summe sig over det, før et næsten lydløst grin røg over hans læber.
" Oh but Chester - we all know you can't kill me.. " Sagde han så bare og rystede kort lidt på hovedet før han rejste sig ved hjælp fra muren. Han lod kort sit blik ryge ned over sig for at placere en hånd mod et allerede meget blodigt område. " I mean.. would you... really do that? " Spurgte han så og lod hovedet glide på skrå. Hvad der helt præcis skulle stoppe Chester i det vidste Razor ikke. Det ville måske kræve et mirakel, eller ikke eksisterende kræfter i Razor der gjorde ham i stand til at slå en vampyr der var så hævngerrig som Chester virkede til at være.

Han holdt blikket mod Chester et øjeblik men sprang så bare frem og fangede dolken ud af hånden på ham. " Cut it out! If you haven't noticed, you're not dead! - Which means you've got no reason to kill me.. " Sagde han så bare og lod dolken vende sig i sin hånd. Han havde ingen taktik - og flængen gjorde at det at bevæge sig hurtigt og smidigt uden at gøre tingene værre var begrænset. Og han havde ærlig talt ikke lyst til at dø. Chester kunne uden tvivl rydde ham af vejen. Ikke fordi Razor ikke havde tænkt sig at kæmpe imod. Han havde trods alt et overlevelses instinkt som alle andre. Hvis ikke lige lidt ekstra. Dolken blev sendt gennem luften mod Chesters ben, om ikke andet kunne han da hvert fald gøre et forsøg på at bremse ham i hvad han så end havde planer om.

_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
Razor
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1455
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Gæst Ons 8 Mar 2017 - 21:30

Chester havde allerede besluttet sig for at drengen skulle dø. Det sekund han havde hørt hans flabede stemme vidste han inden i, at han blev nødt til det. Okay, måske blev han ikke nødt til det, men nøj hvor ville han nyde at gøre det. Chester var ikke en person, der normalt lod følelser påvirke ham. Men hævntørst var nu en fantastisk følelse - den gjorde én så produktiv, så ambitiøs, det var næsten umuligt ikke at følge den. Hævntørst lå lige op af had, og had var, efter Chesters mening, den stærkeste følelse, man kunne opleve. Had var der ikke helt endnu, men hævntørst var der helt sikkert. Det strømmede i gennem ham, fik hans hjerte til at banke igen. Som han havde Razor op af muren, skød en latter op fra ham, men der var ikke nogen glæde i det.
”Oh then I must be freaking hilarious,” sagde han men uden et smil på læberne, før han fortsatte med den straf som drengen fortjente.

Chester var først på vej hen til Razor med hans næver knyttet og den blodige dolk i den ene hånd, men så snart han begyndte at tale, stod han stille. Han burde nok ikke gøre det, men hvis der var noget der var Chesters svaghed så var det, at han nemt blev distraheret, især gennem samtale. Han ville høre, hvad Razor havde at sige. Ikke at han ville tage i mod en undskyldning, men det ændrede ikke på det faktum, at han elskede når folk var i det desperate stadie, hvor de ville gøre hvad som helst for at blive skånet. Han skånede dem aldrig.
Ikke at han kunne se at Razor var desperat lige nu. Men Chester have haft fordelen ved et overraskelsesangreb, og det vidste de begge to. Det at Razor prøvede at snakke ham fra det gjorde ham kun endnu rastløs til at gøre hele den her situation værre. Da han spurgte ham, om han virkelig kunne få på at dræbe ham, kunne Chester ikke lade være med at se forbavset på ham. Sikke et dumt spørgsmål.
”Uh.. Yeah? That’s actually what I intend to do.” Han fortsatte sin gang og nåede lige hen til ham før Razor var på den anden side, nu med dolken i hans hånd. Men Chester kunne ikke være mere ligeglad – lige nu var han hurtigere end hans modstander, så sandsynligheden for at han faktisk ville blive overrasket over et angreb var lille. I stedet gjorde han et irriteret kast med hovedet og udstødte et frustreret støn over Razors ord.
”You wanna hear my reason to kill you?” sagde han og så på Razor igen. Han fugtede kort sine læber før han svarede: ”I want to kill you.”
Det tredje forsøg på at springe på Razor gik ikke bedre. Denne her gang nåede vampyren knap nok at røre på sig før en dolk blev sendt hans vej. Han var dog hurtigere – både på grund af sin race og fordi han havde holdt øje med Razors hånd siden han fik fat i hans våben – og med et enkelt hop til siden fik hans undgået hans angreb. Hans ene hånd røg op i luften i hoppen og han drejede sin torso en anelse til siden. Den stilling stod han stadig i, som en forbavset og nok også en anelse provokeret smil kom frem på hans læber. Han så hen på drengen igen med hævede øjnebryn. Pegefingeren på den hævede hånd blev peget mod ham.
”Did you really just do that?” Latteren kom tilbage. ”You’re dead.”

Chester var vant til at kæmpe. Gennem hans opvækst havde han levet med at bekæmpe folk på gaderne og selv i hans vampyrår elskede han en god slåskamp. Ingen våben, bare næver og aggression. Og aggression var der masser af her.
I en hurtig og kraftfuld bevægelse svang han sit ben rundt i et cirkelspark, der ramte Razor med præcision. Et brag lød da drengen ramte muren, men Chester var langt fra færdig. Han vidste godt, hvor meget Razor kunne holde til, dette var ingenting for ham. Han sørgede for at være henne ved ham med det samme og greb fat i ham for endnu en gang at få ham op af muren. Han tøvede ikke, drengen var for hurtig til at han kunne det, men kastede i stedet sit hoved fremad og nikkede Razor en hård skalle. Det gjorde ikke ondt på vampyren selv – han havde mestret metoden i det allerede da han var 15.
”Now tell me,” sagde han ud af sammenbidte tænder. Han gik et skridt tilbage, kun for at placere et hårdt slag ved hans kæbe, ”Who was that human anyways?”
Et knæ blev placeret i drengens mave. Derefter endnu et slag til hovedet. Det var så tilfredsstillende, endelig at kunne komme ud med alle de frustrationer. Chester var næsten ligeglad med hvor godt Razor tog slagene. Blot det at han kunne få lov til at slå ham, bruge alle sine kræfter på ham, var nok til at få det hele til at pumpe af adrenalin igen, noget han havde savnet længe.
”Your blood bank? That doesn't seem like you. Commitment just the slightest bit- not your thing” Et lille smil kom frem på Chesters læber. Han stoppede med at slå på hans kammerat men kun for at gribe fat i hans kæber, så hans kinder blev presset sammen.
”Please explain to me,” sagde han mens han så ind i drengens lilla øjne, ”Who was enough for me to get killed?”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Razor Ons 8 Mar 2017 - 22:50

Han skjulte sin egentlig skuffelse over at vampyren formåede at snog sig udenom kniven han havde kastet. Irriterende. Nu lå hans nok eneste mulighed for overlevelse flere meter væk og inden han ville kunne nå derover havde Chester da helt sikkert fingrene i ham igen. Razor kunne dog alligevel ikke helt lade være med at smile. Så han ville gerne slå ham ihjel. Hm. Det gav mening - Razor havde trods alt nær slået Chester ihjel sidst, og hvis han ikke tog helt fejl - var vampyren lidt som han selv. I forvejen en person der kunne finde at slå ihjel af ren og skær lyst, så hvorfor skulle det være anderledes med en der ligefrem havde stukket en i ryggen.
" To be honest - I feel pretty alive.. " Sagde han så bare med et grin. Dog et grin der falmede en smule under smerten fra stiksåret. Dumt at grine med huller tæt på muskler der spændte når andre ting i kroppen blev aktiveret. Ugh. Endnu mere i live kunne han kun føle sig da et spark ramte ham og endnu engang sendte ham i muren. Han nåede knap nok at vende sig rundt før Chester var ankommet i selskabet igen og trak ham op mod muren. En bister knurren smøg sig ud over Razor læber. Han måtte dog tag sig til hovedet da det nærmest føltes som stød der slog gennem hans kranie da Chester nikkede ham en skalle.

" I'm gonna be brain death before I reach twenty five if people keep knocking my head to pieces.. " mumlede han så bare lidt før han rystede lidt på hovedet. Han kunne så ikke helt lade være med at grine igen. Han tog pænt imod det næste slag - kun for at forsøge at undvie hvad der kom efter, men knæet i hans mave blev også til Chesters fordel og slog et øjeblik luften ud af Razor som et par split sekunder måtte bruge muren som støtte for ikke at dumpe ned på jorden. Alting ville have været nemmere at klare hvis det ikke havde været for det sår som drev hans blod ud af hans krop. Han forsøgte da også et par gange at få et par slag ind - men ærlig talt, så var det ikke den nemmeste opgave. Chester var vampyr - Razor var i forvejen ikke lige med vampyrer - Sure, han havde vundet over dem før - men det krævede også meget mere end han havde nu. Selv det at grine gjorde ond, hvad fanden var meningen.

" Does it even matter? If you're going to kill me either way I'd prefer you not knowing who he is.." Sagde han så bare lidt og spyttede kort noget blod ud. Han skar kort en grimasse men rettede så blikket mod Chesters da han pludselig havde fat omkring hans kinder. Han bed kort tænderne sammen men rystede så bare sit hoved fri fra vampyrens greb.
" I can't tell you who.. or why.. Not even how. " knurrede han så bare lidt og blev faktisk helt vred ved tanken om hvad der var sket.
" Don't kill me - I've been making terrible decisions all day. I just.. I really think I should just be sent home. " Sagde han så bare - i en smule anstrengt stemme, hvor meget han så end forsøgte at bevare sin ellers halv provokerende tone. Det var svært - for han var sur, såret og egentlig en smule træt af det. Også alligevel kunne han ikke helt lade være med at føle sig underholdt. Det sitrede under huden på ham og hans blik blev et øjeblik slået væk fra Chester, før det i et kort sekunder vendte tilbage og han sprang på ham. Plantede sine tænder i fyrens skulder - velvidende om at der var en ud af en milliard chance for at den gift Razor havde i sig rent faktisk ville virke på en vampyr.

" Ugh! It's so haaard being nice to people. " Hvæste han og endte med at gribe fat om Chesters arm i et forsøg på at vride den modsat af hvad den burde. Men selv med den mændge kræfter hans krop tillod ham at bruge var det ikke sikkert det var nok.
" I never thought of you as the vengeful kinda guy.. What a disappointment.. Aaaand pretty pathetic - if you ask me. " Han slap Chester - kun for at skubbe sig på afstand så han kunne få fingrene i kniven der før var endt et helt forkert sted. Razor vidste godt han havde jogget i spinaten og havde brug for mere end held til at overleve. At tale sig ud af det ville sikkert kun udskyde hans død og lægge flere slag til. Han havde ikke tænkt sig at dø uden en kamp - og han kunne håbe den kamp alligevel endte med at Chester måske droppede hele sin efter Razors mening dumme idé. Hvad var hans motiv!? Razor forstod pludselig alle de dumme spørgsmål de ofre han selv tilfældigt udvalgte - hvorfor de stillede spørgsmålstegn ved hans valg. Simpel lyst var simpelt ikke svar nok. Han måtte satse på kniven.
" But no one never asked me about anything.. Except ofcourse why.. why.. and even more why.. " Han snuppede kniven og kom på benene i en alt for tung bevægelse. Hans krop ville slet ikke samarbejde nok til det her.

_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
Razor
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1455
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Gæst Lør 27 Maj 2017 - 23:44

Selv hvis Chester ikke fik dræbt Razor denne nat, så havde han opnået noget - han havde fået sin lyst til at dræbe tilbage. Men det betød ikke at han ville stoppe her, han havde glemt alt om hvad hans første ønske var. Nu ville han bare dræbe Razor. Eller bare og bare, det var jo egentlig ikke det at dræbe ham. Døden var jo ikke spændende i længden, så ville det hurtigt være overstået og Razor ville være væk og så var det hele slut for ham, så det ville ikke en gang betyde noget. Nej, smerte var bedre at påføre ham. Det havde det heldigvis også lykkedes Chester at sørge for.  
Han svarede ikke meget på hvad Razor egentlig sagde til ham, hvilket betød at han var fokuseret på den smerte som han påførte ham. Han sørgede bare for at flere slag kom ind.
Det eneste han rigtigt svarede var, gennem sammenbidte tænder: "It matters to me. I wanna know how a human can be more worthy than a vampire, no scratch that, than me!"
Efter det fik Razor lige et markeret slag ved kæben, en ud af de mange andre.
Han holdt først en pause med sin voldelige opførsel, da Razor sagde at han nok burde blive sendt hjem. Det var ikke fordi hans vrede var forsvundet, tværtimod. Han var yderst frustreret over at Razor ikke havde en større reaktion over at han var ved at blive tæsket ihjel.
"Sent home?" sagde han mens han så på ham med et blik der tydeligt sagde 'hvad er der galt med dig'. "I'm killing you here and that's the words that come out of your mouth? At least show some respect and beg for your life as a proper victim"

Han skulle lige til at slå ham igen, før drengen, hurtig nok efter at have distraheret ham, slog igen. Eller bed igen, var nok et bedre ord. For han sprang på ham, før Chester kunne nå at reagere, og bed ned i hans skulder. Det gjorde ikke meget ondt, men det forskrækkede Chester nok til at han slap Razor eller rettere sagt kylede ham væk fra sig. Men det var kun kort før han havde fået fat i vampyrens arm og fik det vridet rundt. Dog ikke speciel vellykket, for selvom Chester blev overrasket før, var han stadig stærkere og han fik hurtigt sin arm fri. Dog ikke hurtigt nok til at standse Razor fra at få fat i kniven hvilket betød at han endnu en gang havde en fordel.
"Oh, I can be vengeful. But I wouldn't call me pathetic. Especially if I would risk my life to save a pathetic humans life instead."
Som han sagde det, var det som om han blev mere og mere sløv. Adrenalinruset forsvandt og hans blik blev tåget. Han tog et skridt mod Razor og hele hans verden gyngede, så han endte med at måtte læne sig op af væggen. Han vidste med det sammen hvad der havde forsaget det.
"Having the ability to climb walls is cool," sagde han med en sløret stemme, "But poisoning people with your bite? That's epic. Epicly annoying."
Det føltes som om han var meget fuld og syg på samme tid. Det ville ikke have været så voldsomt, hvis ikke det var fordi en seriemorder, som han selv havde prøvet at slå ihjel, stod foran han med en kniv. Han tog en dyb indånding og prøvede at tage et skridt. Det var mere kontrolleret denne gang, ikke lige så skævt, men han kunne godt regne sig frem til at han ikke kunne vinde over Razor i en slåskamp nu.
"God dammit," mumlede han, "You couldn't just let me kill you. That would have been so more satisfying than this."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Razor Søn 28 Maj 2017 - 1:01

Det var helt klart adrenalinen der holdt Razor stående på sine fødder. Alt i hans krop rystede for at få lov til at give efter. Bare sidde ned et øjeblik. Ligge ned et øjeblik. Trække vejret et øjeblik. Men der var ingen nåde fra Razors side af. Han havde tvunget sin krop til lidt af hvert og dette skulle ikke få ham til at gøre anderledes. Det var derfor han på trods af en smerte fuld tur mod jorden igen måtte skubbe sig op at stå. Uden muren til at hjælpe sig - men han klarede det nu alligevel. Det giften faktisk så ud til at virke på Chester fik et lille grin frem fra Razor. Alligevel bed han kort tænderne lidt sammen og pressede hånden lidt mod stiksåret som kun lod til at levere mere blod til hans tøj.
" I'm not gonna tell you anything. I have my reasons - face reality Chester.. Maybe you're just not that important after all.. " knurrede han så bare lidt. Hvor meget han så end kunne tigge og be om at vide hvorfor. Så ville Razor ikke sige noget omkring Reign. Det var vel tydeligt nok - det der var sket indtil nu. At det menneske Chester havde valgt at angribe betød mere end hvilket som helst andet menneske. Mere end vampyren selv. Hvor svært det for et egoistisk sind så end kunne være at forstå. Han strammede grebet om kniven og forsøgte at rette sig lidt op. Det var nu han havde chancen for at gøre skade på vampyren foran ham. Han var svagelig - svækket af giften fra Razor. Hvilket han ikke kunne andet end at fryde sig over. Sådan et se folk kæmpe med kontrollen over sine muskler og deres sind. Hvordan alting stille og roligt ikke helt ville samarbejde. En fornøjelse. Noget han kunne kigge på alt for længe.

En knurrende lyd kom fra Razor. " He's not pathetic.. Whats pathetic is you caring so much about why. " Sagde han så bare sammen bidt og lod blikket hvile mod Chester. " Why do you care? Maybe you're just doubting your self worth too much. You can't blame that on me. " Han rystede kort lidt på hovedet før han så bare kort skævede lidt ned af sig selv. En ting var at Chester var svag på grund af gift, men Razor var efterhånden ikke meget værd selv. Tabet af blod han efterhånden var nået til slog hårdt på energien.
Han rystede kort på hovedet og tog sig sammen - trådte mod Chester med et stramt greb om kniven. Selv at gå falde under udmattelsen var ikke noget han ville presse sin egen stolthed med. Han havde kniven, en svag vampyr. " I'm pretty epic - annoying is just a devine bonus. The cherry on top.. " Sagde han så bare med et kort lille smil før han bed sig lidt i læben. Han stoppede op med blikket rettet mod Chester. " Why didn't you just kill me then? " Spurgte han så. Hvis det ville have været så meget bedre så kunne han jo bare have gjort det fra starten af. Han tørrede kort noget blev væk der var på vej ned mod hans øje fra en flænge ved hans øjenbryn.
" You're such a douche.. Seriously.. " mumlede han så bare lidt og havde svært ved at finde ud af hvad han plan var. Han kunne jo slå ham ihjel nu. Kunne han ikke? Var det ikke bare det han skulle gøre? Så var han da sikker på at Chester ikke var en trussel overfor Reign - og han var sikker på ikke at blive angrebet tilfældigt en eller anden anden dag. Det ville gøre tingene nemmere. Men var det virkelig hvad han ville? Det var jo heller ikke fordi han den dag ved Reign egentlig ville slå ham ihjel - også alligevel. Han havde mistet kontrollen i vrede og panik over hvad der var sket og det havde ledt ham til at gøre hvad han gjorde.
" Jeez! Please stop trying to walk - you look ridiculous.. " Mumlede han så bare lidt før han rystede på hovedet og trådte et par skridt tilbage. Svimmelheden overtog hans hoved en smule og han støttede kort sin hånd lidt mod muren. Stadig i et indre dilemma om hvorvidt han burde angribe Chester igen, bare for at være sikker. Man kunne vel aldrig være for sikker med en vampyr i sit selskab. En vred en af slagsen.

_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
Razor
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1455
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Gæst Ons 31 Maj 2017 - 0:09

Det hele snurrede for ham. Han kunne ikke rigtigt fokusere på noget som helst, fordi hans blik var slørret, så han ikke kunne se. Han blev stående på stedet, støttende op af væggen, for han kunne ikke finde sin balance. Var han ved at besvime? Det ville være godt pinligt hvis han gjorde. Han tog en dyb, tung indånding og heldigvis klarede det tågen en smule op men så kun en smule. Nok til at han kunne begynde at lytte til hvad Razor sagde til ham.
”Actually I’m not doubting my self worth at all. In fact I think I might be one of the most arrogant, smug people in Underworld and that’s saying a lot, I’m sure we’ve both met several.” Han måtte lige tage endnu en dyb indåning og så så på Razor med hævet øjenbryn, ”Doubting my self worth would kind of ruin that title. Being confident in my self worth is one of my key-personality traits.”
Nu begyndte det også at gøre ondt. Det var ikke så voldsomt, han havde prøvet værre. Det var nok fordi han var vampyr. Det var mest bare en ordentlig hovedpine, nok på grund af mangel af energi. Eller også var det bare Razors tilstedeværelse, det kunne man jo ikke vide.
En lav latter undslap Chester over nogle af Razors ord. Han kunne lige så godt lade være med at være vred nu hvor han ikke kunne komme ud med den. Og så igen; Han havde kommet ud med sin vrede og fundet sin lyst til at dræbe igen. Hans mål var nået. ”A big cherry on top,” mumlede han til Razors beskrivelse.
Da han så spurgte ham om hvorfor han ikke bare slå ham ihjel, så Chester direkte på ham m ed et ubeskriveligt ansigtsudtryk. Det var lidt som om han selv overvejede spørgsmålet. Sådan så han ud i kun nogle få sekunder, før han var tilbage til sit gamle jeg og rystede på hovedet med et smil
”We’ve killed several people together, you should know by now that I don’t go for the easy kill,” svarede han så og rynkede nærmest fornærmet på panden, da Razor så gik hen til at kalde ham en idiot.
”You’re the one who started it. How should I know I wasn’t supposed to kill that one human out of millions?” Han tog et skridt til men indså hurtigt, at det ikke ville nytte noget som helst – giften var stadig i gang med at sprede sig og selvom han nok ikke ville blive fuldt ud lammet, blev han mere og mere sløj for hvert sekund. Han valgte i stedet at sætte sig ned, for før eller senere ville han falde til jorden alligevel.

”You know,” startede han ud før han med et lavt støn fik sat sig op af væggen, det ene ben strakt ud og det andet bøjet så han kunne hvile sin arm på det, ”I’m a bit hurt.” Han sagde det som om det var en joke, det gjorde han for det meste, når han skulle tale om følelser. Om det var sandt eller ej ville han aldrig indrømme, ikke en gang for sig selv. I denne situation var han endda i tvivl.
”I thought we had a thing going on,” sagde han og lavede en sløset håndbevægelse, der virkede dovent i situationen. Det var mere fordi han ikke havde de fleste kræfter i den. Han samlede så meget på sin energi så muligt i håb om at han ville få energi nok til at i det mindste komme væk fra sin fjende med kniven. "A good thing actually. With the party, the killing, the sex. You truly did inspire my inner as well as outer serial killer. I've only had that with few people in my lifetime."
Han så på Razor med et blik der skulle vise, at det var en 'big deal'. Så lukkede han øjnene, satte sig til rette og hvilede hovedet mod muren bag ham. Det gjorde ham mindre svimmel.
"But then you betrayed me. I can't say that I wouldn't have done the same if you killed the persons, wait make that singular, I only have one person I care about. But still - I hoped we could have been on a least a couple more killing sprees."
Han sukkede, og trak let på den ene skulder, stadig med øjnene lukkede. Hænderne foldede han afslappet i sit skød. "It could have been fun."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Razor Ons 31 Maj 2017 - 8:35

Han strammede grebet om kniven før han kort bare rystede lidt på hovedet. Var de virkelig der hvor der blev diskuteret selvværd. De vidste i sidste ende begge at ingen af dem ligefrem manglende hverken selvværd eller selvtillid. Men hey - det var også lidt en hobby at prikke til folks selvværd - så hvorfor ikke gøre det med Chester? Om det virkede eller ej. Tydeligvis ikke. Han var jo ikke svag, kun svagelig i dette øjeblik. Ugh hvor han hadede vampyrer. Skulle der virkelig laves undtagelser ved det blodtørstige bæst? Var det ikke nok at menneske havde forvandlet sig til en undtagelse? Han trådte bare tættere på Chester og lod blikket hvile mod ham som han sad der op af muren. Razor elskede hvordan hans evne kunne få selv stærke væsner til at virke helt drænet for energi - og det var bare fra et simpelt bid. Han rynkede kort panden en smule men rystede så bare kort lidt på hovedet.
" But know you know - kill all the humans you want, but not.. That one. " Sagde han så bare kort før han stoppede op foran Chester. Han havde stadig kniven godt placeret i sin hånd - måske næsten et for stramt greb der bundede i hans tvivl om hvorvidt han skulle bruge den. Idioten havde lige forsøgt at slå ham ihjel!? - Hvorfor tøvede han. Han forstod det simpelthen ikke.

" Jeeeez Chester - shut up already.. " knurrede han så bare lidt. Hans indre debat blev ved med at blive slået ud af kurs ved vampyrens ord. Hvilket ikke helt var en del af hans overlevelses plan. Heldigvis virkede Chester ikke til egentlig at have energien til at kunne nedlægge Razor. Og dog - Razor var selv enormt svagelig på grund af den mængde blod han efterhånden havde mistet og den smerte der nu alligevel meldte sig fra stiksåret.
" You know - It takes a speciel kind of idiot to actually get dumber with time. I didn't expect you to be that kind of idiot. And I didn't betrey you - I was protecting my better half. " Sagde han så kort før han satte sig ned på hug. Ikke direkte foran ham men tæt på. " You should be thankfull that I haven't killed you yet. " - " I could - Easily.. " Han kneb kort øjnene sammen før han lod blikket flakke hen mod Chesters hals - der var hvor han sidste gang havde plantet en kniv dybt i ham. Dog faldt hans blik kort efter på hans ansigt.
" Unfortunately I can't do that. To be honest, I'm pleased - that you're not dead. What a shame it would be to get rid of one of the few people who's actually fun to be around. " Han lod kniven dreje lidt rundt mellem sine fingre før han så bare trak lidt på den ene skulder. Chester havde trods alt fat i noget. Det ville være sjovt at tage på flere morderiske eventyr. Han knurrede så bare kort over sig selv. Ugh - få det dog overstået, dræb vampyren og find noget andet at lave - hvor svært kunne det være?

" I'm not planning on getting all ooey gooey emotional right now - " Sagde han først lidt før han kort skævede lidt mod kniven i sin hånd. " Stabbing you would be a waste of time, you probably wouldn't feel it that much after all - and I'm not gonna kill you.. That leads us to your luck for the day. I'm just gonna go - and hopefully be in a good mood next time I see you. So that this 'I'm trying to kill you'-circle dosen't continue. " Sagde han så bare og rejste sig igen. Han skulle lige til at vende rundt og gå. Men alt den bevægelse havde tydeligt sat sit præg på hans skader og især skaden efter kniven. " Shit.. " mumlede han så bare lavt. Blodet var igen begyndt at forlade hans krop efter en kort pause hvor de kun var den våde fornemmelse af den blodige trøje mod sin hud. Men nu var det varmt og ikke helt under kontrol.
Han skævede kort lidt rundt før han så bare rystede lidt på hovedet. " This is stupid.." bed han så bare før han alligevel trådte et par skridt væk fra Chester. Han trak sin trøje af, kun for at rive den i stykker så den kunne bruges til at bindes omkring sig selv i et forsøg på at stoppe blodet. Han havde ikke tid til at forbløde lige nu og her. Det slog ham så pludselig - havde han ikke lige slået en engel ihjel før Chester kom og ødelagde det hele? Hans blik flakkede rundt på stedet - men det resulterede bare i en rynket pande. Den var væk? Hvem fanden havde stjålet hans bytte mens han så væk!? Ugh! Et bytte hvis blod han virkelig godt kunne have brugt nu. Eller forsvandt engle når de havde været døde længe nok? Hvad fanden var meningen.

_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
Razor
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1455
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Gæst Ons 31 Maj 2017 - 14:18

”What’s with all those insults? I haven’t insulted you, jeez.” Han rystede på hovedet. “All that anger. It really isn’t healthy.” Han smilede for sig selv fordi han kendte til ironien. Det var jo ham selv der lige havde ladet alt sin vrede gå udover Razor. Men i en situation hvor han ikke kunne slå på nogen, kunne han lige så godt være provokerende.
Han kunne ikke forholde sine øjne lukkede. Selvom det var mest behageligt, fordi han på den måde kunne koncentrere sig om sin vejrtrækning og mindre om den bølgede verden omkring ham, blev han nødt til at holde øje med Razor. Ikke at der var meget han kunne gøre, hvis drengen besluttede sig for at slå ham ihjel. Han var ved at samle energi, så han ville nok lige kunne klare at slå fra sig kort, men ikke nok. Razor var også skadet, ja, men det var nu ikke så svært at slå en ihjel, der ikke kunne kæmpe igen.
Chester sagde ikke noget, da Razor satte sig på hug foran ham og snakkede om at slå ham ihjel. Han nåede faktisk at tro, at han havde tænkt sig at gøre det. Han var ikke rigtigt sur på ham over det. Han havde jo lige i tankerne at gøre det samme. Det ville være dobbeltmoralsk af ham at blive sur over at blive slået ihjel på grund af et angreb, han selv havde startet.
Han var dog lettet over, at Razor ombestemte sig. Det var selvfølgelig ikke noget han vidste. I stedet lo han kort. ”I’m flattered. I would probably have killed me anyways. I'm glad that you won't though, it would suck to die this way.”
Siden han nu ikke skulle forvente at angreb fra Razor, lænede han igen hovedet mod muren og slappede af. Han tog en dyb indånding og lukkede øjnene igen. Hvor var det her irriterende. Ikke at kunne bevæge sig bare en smule uden at føle at han var ved at besvime. Det eneste han kunne gøre var at vente til at hans krop kæmpede sig i gennem det. Det kunne ikke tage så lang tid igen, men han var også en utålmodig person.
Han åbnede heller ikke øjnene, da hybriden foran ham besluttede sig for at gå. I stedet smilede han bare for sig selv og sagde ”Hm, bye-bye.” Der var ingen grund til at vinge ham til at blive. Han havde lige sagt at han ikke ville slå ham ihjel, Chester ville ikke ligefrem presse på. Desuden var det nok også nemmere at samle energi til sig hvis han ikke hele tiden skulle tale og når der var andre folk til stede kunne han jo ikke lade være.

Han indså at Razor ikke var gået alligevel og åbnede først det ene øje, så det andet. Han betragtede ham som han trak trøjen af i et forsøg på at stoppe blødningerne.
”Oh right, you’re bleeding out,” sagde han og lavede en klik-lyd med stemmen. ”I would’ve caught you an angel or something like that… But I can’t move. I could-”
Han nåede ikke at sige mere, før der kunne høres råb ekkoede gennem gaden. Råbene kom fra den anden side men man kunne se nogle mænd komme løbende i mod dem. Vagter.
”Oh shit.” Chester kunne ikke slappe af mere. Han vidste godt, hvem vagterne var efter. Ham. Under hans ikke nær så aktive jagt-periode var han dum nok at vise sit ansigt til et par ofre, der overlevede. De måtte have fortalt det videre til vagterne. Han havde godt nok lagt mærke til at nogle vagter havde set efter ham men han troede ikke at de var dumme nok til at forfølge ham, når de vidste hvad han var i stand til. Nå, han var i hvert fald ikke i stand til noget.
”Of all the days humans could have chosen to fight back, they choose the day, I can’t kill them,” brummede han for sig selv, mens han gjorde et forsøg på at få rejst sig op. Han kom op at stå men sorte pletter blokerede hans syn og han kunne knap nok stå på stedet. Han svajede fra side til side men det var lige meget. Når han ikke kunne kæmpe, måtte han komme væk. Han tog et skridt, kun for at være ved at vælte. Kun muren reddede ham. ”Fuck.”

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Razor Ons 31 Maj 2017 - 15:10

Han bed kort tænderne lidt sammen da han strammede trøjen til omkring sig. Razor var rimelig hårdfør - men han kunne mærke når der var noget helt galt - for så gjorde det ondt og det gjorde dette altså. Han skævede kort mod Chester da han talte men i stedet for en tak for tanken blev det bare til en kort knurrende lyd. " I'm fine.. " Sagde han så bare. Selv en blind man kunne se hvor stor en løgn det var. Men der var ikke tid til at gøre mere ved det. For et øjeblik senere dukkede et nyt problem op. Razor så først mod Chester, men rettede så blikket ned af gaden mod vagterne der kom løbende. Et øjeblik kunne han ikke helt lade være med at grine.
" Is that some of your friends? How wonderful.. " Sagde han så bare lidt før han rystede lidt på hovedet. Det var faktisk slet ikke særlig godt. Han kunne selvfølgelig hurtigt bare selv smutte. Men at lade vagterne tage sig af Chester som tydeligt slet ikke var i stand til at flygte fra dem - hvilken jo sådan set var Razors skyld. Han havde kun få sekunder til at tage en beslutning. Havde han ikke lige selv skånet Chesters liv? Jo det havde han vidst - hvilket betød at de da hvert fald heller ikke skulle have lov at lege med hvad Razor nok et øjeblik ville kalde sin blodsuger. Det var trods alt hans gift der fossede rundt i blodet på ham og det gjorde ham til dels Razors ejendom - hvor meget han så end var den eneste der ville mene det.

Han rettede sig kort lidt op og skævede kort mod Chester før han rettede opmærksomheden mod vagterne. " Embarrising huh? Being scared of humans.. " Sagde han så bare i en kort lidt halv hånende tone før et lille grin forlod ham i en rysten på hovedet. Lige meget hvor svimmel han så var så var det for sent at stikke halen mellem benene. Han havde kæmpet før med minimalt blod tilbage der holdt ham kørende. Så selvfølgelig kunne han gøre det igen. Han måtte bare.. Overleve. Han rystede kort endnu engang på hovedet men strammede så grebet om kniven før han vendte sig helt mod vagterne. Tænk at han skulle gå fra at have lysten til at slå ihjel til at rede røven på den person der ellers burde være død nu. Typisk.
Han satte af fra jorden og sprang direkte frem mod den ene af vagterne, men kun for at skifte retning og tage fat i den anden i stedet. Han blev tydeligt overrasket over det pludselige skift og nåede ikke at fange sin balance før han var blevet revet rundt og skubbet mod nærmeste mur. Razor mærkede tydeligt der at han slet ikke havde så meget energi tilbage i sin krop som han havde håbet. Det blev måske ikke let som en leg at få disse to ud af spillet.
" So this is how you play huh!? " Lød det fra den stadig stående vagt som havde kurs mod Chester. Hele hans fokus lå mod Chester. Hvilket var dumt. Lærte man ikke noget når man blev trænet til at være vagt. Tydeligvis ikke. Måske var det efterhånden så upraktiske job at de røg til de dummeste i rækken. Razor udnyttede vagtens manglende opmærksomhed til at plante kniven i hans skulder for at kunne trække sig op på ryggen af ham. Kun for at placere hænderne i en stilling så han kunne vride nakken rundt på manden. Sådan en tilfredsstillende lyd. Han sprang hurtigt væk da manden faldt sammen under ham. Dog nåede han ikke helt selv at fange sin balance med det samme så han trådte et par vaklende skridt tilbage og blinkede et par gange med øjnene. " Come on Razor.. " bed han lavt af sig selv før han rettede blikket i retning mod den anden vagt. Men han var selvfølgelig ikke længere ved muren. Razor opfangede ham lige præcis ikke i tide nok til at undgå det spark han sendte mod hans ryg, så han blev i stedet sendt i jorden.

" It's funny how you creatures always think you can win against us. " Lød det fra vagten. Dog afslørede hans stemme tydeligt at det bare var en facade. At døden hans partner lige havde dykket ned i havde påvirket ham.
" Jeez.. " Knurrede Razor bare lidt før han kort rystede lidt på hovedet. " You haven't even won yet.. " Sagde han så bare med et lille grin. Han spyttede kort noget blod ud på jorden før han fik sig skubbet op at stå igen. Han snuppede kniven fra den døde mand men rettede så opmærksomheden mod vagten igen.
" You do know it's the vampire we're after right? " Sagde vagten og hævede et bryn mens han trak sit sværd. Han skævede kort mod Chester, men rettede så blikket tilbage mod Razor.
" Mhmm.. Unfortunately for you that vampire happens to be a friend of mine - sooo I'm not gonna let that happen. " Sagde han så bare og måtte kort lige holde en pause halvvejs i sin sætning for at trække vejret.
" If that's the case - I'll just have to kill you both! " Lød det overlegent fra manden som meget hurtigt trådte mod Razor med sværdet i en svingende bevægelse. Razor nåede kun lige at træde væk fra første slag og dukke sig for andet. Han holdt sin ene hånd over stoffet omkring såret men bed så tænderne sammen. " You see that... Won't happen! " Sagde han så hurtigt og skulle til at springe frem. Men vagten var hurtigere end Razor på nuværende tidspunkt og trådte ud af Razors række vidde kun for at træde frem mod ham igen og sparker ham tilbage mod muren hvor han dumpede ned på jorden. Han prøvede at komme på benene men det sortnede et øjeblik nærmest helt for hans øjne og han kunne kun lige finde fokus til at sende kniven efter vagten som ellers var nået hen til Chester. Heldigvis havde han et godt måløje selv i døsig tilstand og kniven borede sig ind i nakken på manden som med et fik et helt andet udtryk i øjnene. Han gjorde et forsøg på at trække kniven ud men døde inden det kunne nåes og faldt sammen på jorden.

" Tsk.. " Lød det så bare kort fra Razor og han rystede kort lidt på hovedet. " Sooo annoying. " Bed han så bare lidt før han skævede lidt mod stoffet. Allerede søbet mere ind i blod end til at begynde med. Hvis det at rede Chester skulle være det sidste han gjorde. God dammit! Han havde fanme bare at sætte pris på det.

_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
Razor
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1455
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Gæst Ons 31 Maj 2017 - 20:06

Chester var måske en koldblodig selvfed morder, der aldrig ville indrømme en fejl, men det betød ikke, at han ikke vidste, hvornår det var bedst at flygte. Det her var et af de øjeblikke. Problemet var bare, at han ikke kunne bevæge sig. Eller jo, det kunne han, men ikke uden at det hele sortnede for ham. Razor holdt han ikke en gang øje med lige nu, han kunne sikkert godt bruge sin sidste energi på at løbe. I stedet tog han en dyb indånding og prøvede at løbe med vampyrstyrke. Det virkede ikke og kun en halv meter fremme blev han nødt til at standse, svingende og svajende og bøjet forover.
Han brummede frustreret over Razors kommentarer. "Oh shut it," sagde han og man kunne høre på ham at han faktisk var irriteret, ikke en følelse han ofte viste, "I don't fear humans, I fear death. Which I most definitely will be if I don't get away from here."
Han kunne dog godt se, at det ikke var muligt for ham at komme væk. For en gang skyld var mennesker hurtigere end ham. Sikke dårlig timing men det var vel bare hans held på det seneste. Men det der kom bag på ham var at Razor ikke flygtede. Han kunne sikkert godt men han gjorde det ikke. Nej, han var klar til at møde vagterne. Han valgte at forsvare Chester. Hvilket betød at hvis Chester blev ved med at prøve at flygte ville han rimelig meget være en større idiot end han allerede var. Han sukkede og ville sikkert ryste på hovedet hvis ikke det var fordi han var for svimmel.
"I guess we're doing this," mumlede han mens han fik rettet sig op igen.

Razor havde hurtigt sprunget på den ene vagt, med en virkelig god taktik, det måtte Chester lige huske at nævne, hvis de overlevede det her, og den anden vagt havde fuldt ud opmærksomheden mod vampyren. Han nærmede sig ham, hvilket fik Chester til at prøve at tage et intimiderende skridt fremaf. Det virkede ikke og han måtte i stedet støtte sig op af muren. Hvor var det pinligt.
"Trust me, I don't think this is even remotely funny," fik han lige sagt til vagten, før Razor havde stukket en kniv ned i hans skulder. Chester kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over lyden af nakken der knækkede. Selvom det var yderst irriterende at det var Razor der fik lov til at slå ihjel og at Chester ikke kunne kæmpe for sig selv, så kunne han heller ikke undgå at se ironien i det - at de gik fra at prøve at slå hinanden ihjel til at redde hinanden. Han måtte have skaffet noget engleblod til ham for at fuldende cirklen.
Blod... noget gik op for Chester. Med varmt menneskeblod inden i ham ville han heale hurtigere. Mon ikke det også gjaldt for gift, der gik i gennem ham?
Han blev dog hurtigt løsrevet fra sine tanker da den første vagt besluttede sig for at komme efter Razor igen. Hvor var det frustrerende bare at skulle stå at se på! Det var ikke kun fordi at Chester følte at han skyldte Razor i det mindste at forsvare ham når han blev sparket, men også fordi Chester virkelig havde lyst til at slå på nogen.
Han rullede med øjnene over vagtens flabede kommentar.
"He litterally just killed your friend. All you did was poking him with your foot. How can you call that winning?"
Heldigvis var Razor enig, hvor akavet ville det ikke være, hvis han ikke var det, og skulle til at kæmpe manden igen. Chester kunne ikke gøre andet end at se på og kommentere fra sidelinjen. Altså han elskede at kommentere men det var lidt sjovere at være med i kampen.
Da Razor kaldte ham sin ven, måtte han se forbavset på ham før han lo. Åh, ironien.
"Yeah, that's what friends are for. Killing the guards after me even though he probably would like to kill me too."
Ingen lyttede efter, de havde for travlt med at slås. Typisk.
Nu hvor det virkede til at Razor var en klar vinder, besluttede Chester sig for at fokusere på sig selv. Han tog en dyb indånding og tvang sig selv til at forlade muren og tage nogle skridt frem af. Hans ben kunne lige holde ham til at han faldt på knæ foran den første døde vagt. Han havde ikke mange kræfter nu, det havde krævet meget af ham, så han måtte bukke sig ned for at bide tænderne i nakken på ham. Blodet var stadig varmt, det smagte ikke for godt, men det var ligemeget. Han mærkede energien sprede i gennem sig og vidste med det samme, at det virkede. Han gad ikke en gang til at drikke op, han var jo egentlig ikke tørstig, men smed liget fra sig så snart han havde fået kræfterne igen. Det var så lige til at Razor ramte vagten med kniven lige før han nåede hen til Chester. Chester fulgte ham med øjnene som han faldt på jorden foran ham. Så rejste han sig selv op uden besvær og tørrede blodet væk fra sin mundvige.
"I really put much faith in you there. Three more seconds and I could have been dead," sagde han og slikkede sig også kort om munden for at få det sidste blot væk, "But then again my strenght is back so I would probably have knocked him out a lot faster than you did."

Han vurderede Razors situation og rynkede let panden før han rystede på hovedet.
"I guess it's my turn to play the hero now." Han lagde en hånd på Razors skulder, mere forsigtigt end hvad han normalt gjorde men drengen var jo døende. "Stay here. I'll get you an angel-treat."
Med de ord var han væk men ikke så langt væk igen. For han vidste godt, hvor man kunne finde en engel. Han havde set hende et par blokke ned på vejen herhen. Hun var ved at lukke en butik ned, en engelpige uskyldig, skrøbelig, et nemt offer. Og så var hun alene. Hun nåede ikke en gang at se sin død komme, før det var for sent. Det var lidt skuffende faktisk - Chester elskede at se alle de følelser i deres blik, når de indså at de skulle til at dø. Men han havde travlt og pigen var trods alt heller ikke til ham. Selvom hun duftede fantastisk.
Det var også nemt og hurtigt at komme tilbage igen nu hvor lammelsen ikke længere arbejde i gennem ham. Han var højst væk i fem minutter. Da han kom tilbage smed han englen hen til Razor. "Bottoms up! Or... corpse up. Dammit I could have thought harder about that on. Whatever, just drink."

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Razor Ons 31 Maj 2017 - 21:49

Razor havde slet ikke helt tænkt over hvad han egentlig havde fået sagt under den alt for udmattende kamp. Det burde ikke have været så hårdt men han var drænet. Både for energi og blod. - Men der var vel en grund til han havde gjort hvad han havde gjort. Chester var vel alligevel et eller andet for ham. Ellers havde han da for længst slået ham ihjel og smuttet - eller efterladt ham til vagterne at lege med. Han kunne være en koldblodig morder, men det skete da også at han havde gode øje blikke. Gode øjeblikke som ikke bundede i sin vane for at blive distraheret fra hvad han egentlig ville have haft gang. Nej - han havde måske faktisk evnen til at være venner med folk og ikke bare forsøge at skille dem af vejen. Chester ville på den anden side ikke være en dårlig gut at have på sin side. De havde det jo for fanden helt utrolig sjovt. Når ting som dette ikke skete - selvom.. På trods af nuværende tilstand, så havde det da været underholdende og der var ingen tvivl om at der kunne blive grint af det bag efter. I så fald man overlevede.
" Killing is what I do for a living - I love how reverse that sounds.. " mumlede han så bare lidt med et lille grin. Han holdt sine øjne lukket et øjeblik og følte sig næsten skæv af manglen på blod. Han klikkede kort med tungen. " Like I would let them kill you - stealing my prey.. Nope, not on my watch.. " mumlede han så bare lidt før han forsøgte at sætte sig lidt op, men endte i stedet bare med at skære en lidt irriteret grimasse og placere sin hånd over det blodige stof. Han hadede at have det sådan her - helt ubrugelig og hjælpeløs. Slet ikke i stand til at forsvare sig selv. Alle de ekstra depoter af energi han normalt trak i - var spildt som det blod på hans tøj. Typisk.

" The hero huh.." Han skævede lidt op mod Chester før han så bare kort rystede lidt på hovedet. Chester forsvandt, hvilket - okay et eller andet sted håbede han faktisk at han kom tilbage igen med en engel. Det ville være helt i top. På den anden side var han også i tvivl. Det var Chester - han kunne lige vel finde på at smutte. Kunne han ikke? Det kom vel an på hvilket humør den forbandede vampyr var i dette sekund. Razors blik faldt på de døde vagter. Så kunne han sidde tilbage og undre sig over hvordan Chester pludselig kunne bevæge sig igen - hvor lang tid var der gået? Sikkert længe nok - fyren var jo vampyr. Ikke ligefrem de bedste at forgifte ligesom med dæmoner - det kunne tage tid før det virkede eller også så virkede det bare i en utrolig begrænset tidsperiode. Han skævede kort lidt mod sine fødder og mærkede hvordan panikken steg i hans krop da han et øjeblik blik i tvivl om han overhovedet kunne bevæge den. Men så vippede tæerne alligevel lidt og der kunne komme ro på igen. Han havde alligevel ikke kræfter til at panikke.
" I might die.. How sad.. " Mumlede han så bare lidt og skævede ned af sig selv. Dog kom der bare et lille grin kort efter. Det var så dumt det hele. Han lænede hovedet tilbage mod muren og lukkede øjnene lidt. Det var som om de skiftes til at være det ynkelige væsen op af muren. Ynkeligt.

" Huh? " Lød det fra ham og han åbnede øjnene igen og rettede blikket lidt mod Chester da han kom tilbage. " Aaw! " Han lod hovedet glide på skrå.. " You came back.. " Sagde han så bare med et lille grin før han skævede mod englen. " And you brought a dead bird.. Thats so.. So.. Disgusstingly beautiful.. " mumlede han så bare lidt før han skubbede sig frem fra muren og greb fat i englen for at trække den tættere på. Der gik ikke mere end et øjeblik før han havde plantet tænderne i halsen på hende - kun fordi der var en dejlig stor blodåre at stjæle blod fra der. En ting var at det var super forfriskende med det søde stads - men at mærke hvordan det nærmest øjeblikkeligt virkede på det skader han nu havde fået. Velvidende om at det ikke kunne hele alting fuldstændig - så kunne det forhåbentlig stoppe den blødning han havde efter kniven.

Han skubbede englen lidt væk igen da han for nu lige følte at det var rigeligt. " Yuuuuum.. " Sagde han så bare lidt med smil om læberne. Han slikkede sig kort lidt om munden før han så rettede blikket lidt mod Chester igen.
" Sooooo.. Thank you for being weaker than me - it kinda saved my life. " Sagde han så bare med et kort træk på den ene skulder. Måske en smule flabet, drillende og så alligevel faktisk lidt ærligt. Han skævede kort lidt ned af gaden før han så så mod Chester igen. " So what now? Obviously we're waaay tooo - what's the word?.. " Han holdt en pause før han så bare trak lidt på den ene skulder igen. " Way too brilliant to kill each other which means we should probably just - not.. " Han rynkede kort panden lidt og skubbede sig langsomt op at stå med hjælp fra muren bag sig.
" I have this theori - that.. The guards in this city, aren't really guards. They're stupid humans who takes the jobs that no one else wants.. " Sagde han så lidt og rodede sig kort i håret. Kun for at opdage at selv hans hår var blodigt og klamt. Men på den anden side - det var der vel ikke noget at sige til. Chester var måske sluppet bare en smule billigere på den front. Men hey! Det var ham der startede - han fik et godt slag ind efter det andet. Razor havde været heldig at giften havde virket. " Anyway! I have to ask - how did you survive? That night? I know you are a vampire and almost impossible to kill buuuut.. It was close wasen't it? " Spurgte han så bare og det typiske nysgerrige og kække udtryk havde efterhånden stille fundet sin plads tilbage over Razors ansigt.

_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
Razor
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1455
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Gæst Fre 2 Jun 2017 - 11:21

Han lagde hovedet let på skrå og så ned på Razor med et forvirret blik, som om han ikke havde en god grund til at tro, at Chester ikke ville komme tilbage.
"Of course I came back. I'm playing the hero, the hero always comes back. Besides I'm not that big of an idiot. You saved my life, I'll save yours. Unless I don't like you. But I do- actually."
Han rynkede panden og vendte øjnene væk fra Razor som om han lige skulle tænke over de ord han havde sagt, men rystede så på hovedet over sig selv.
Han stod lettere rastløs og så på, mens Razor drak af den døde engel og skiftede sin vægt fra den ene fod til den anden og så tilbage igen. Det var ikke fordi han var tørstig. Han var faktisk rimelig 'mæt'. Men man kunne aldrig sige nej til engleblod og denne engel duftede utrolig godt. Hvor var han uheldig at han fandt en så velduftende engel og så var det ikke en gang til ham. Men han var nu sød nok til ikke at rive englen ud af hænderne på Razor - han havde mere brug for blodet end vampyren havde, sjovt nok.

Det var først, da han skubbede englen fra sig at Chester også satte sig ned i skrædderstilling. Han havde ikke en væg at læne sig op af, da han satte sig over Razor men nu var han jo heller ikke så svag længere så han kunne sagtens holde sig selv over.
Han pegede kort på engel og så på Razor med let hævede øjenbryn.
"Do you mind if I...?" spurgte han men ventede ikke på svar, før han selv greb fat i englen og bed fat i hende. Det var ikke så voldsomt som han plejede for det var ikke ligefrem fordi han hungrede. Han drak mest bare for at smage og nøj, hvor smagte det pragtfuldt. Det var lige nok til at få hans humør i top igen.
Han stoppede dog hurtigt med at drikke igen så snart Razor talte til ham. Han smed englen fra sig og tørrede sig om munden med håndryggen.
"Hey, you used dirty tricks," sagde han, men det var med en glad tone, så om han var seriøs kunne man ikke høre, "I didn't bite you and I'm even a vampire."
Han fulgte Razor med øjnene som han rejste sig op, men valgte selv at blive siddende for nu. Han havde jo lige sat sig. Han foldede sin hænder i sit skød og trak med et ryk på skuldrene.
"I don't know, I don't mind hunting you down," sagde han og så op på Razor med et lidt for uskyldigt smil før han fortsatte, "I'm just tired of you winning all the time. I'm a horrible loser.
Han strakte sine ben ud og lænede sig tilbage så han havde sine arme bag sig til at støtte sig op af. Han vippede lidt med fødderne.
"Maybe we should just stick to - instead of trying to kill each other - kill others. We're a lot better at that and it's... a lot more fun."

Nu tog han sig sammen til at rejse sig op, mens blikket faldt hen på de døde vagter. Han nikkede let til det Razor sagde.
"I get them. Most guards are killed by... well, us. I wouldn't sign up for job knowing it would get me killed." Han børstede snavs af sine bukser men opgav hurtigt. De var godt snavset til. Men i det mindste var han ikke dækket i blod. "I mean, I did street-fight most of my human life. But with my skills I wasn't in any real danger"
Han var lige ved at beslutte sig for at det nok var bedst at de skiltes ad nu - mest fordi han aldrig vidste hvor længe deres nye alliance ville holde - da Razor kom med et spørgsmål. Chester kunne ikke lade være med at le over Razors iver over at vide om han var tæt på at slå ham ihjel. Selvom det ikke ligefrem var et godt minde. Chester var rent faktisk bange for at han skulle dø den gang og det havde i en lang periode kastet ham lidt ud af kurs. Men ingen grund til at se tilbage på fortiden med dårlige tanker.
"It was close. Very close. If it wasn't for some stuck-up guardian angel I never knew I had I probably would have died. And now I'm stuck with her and believe me, it's not as fun as you'd expect. And I got you to thank for that."
Han gav Razor et klap på skuldrene, lidt ligeglad med om det ville gøre ondt. Drengen havde lige drukket engleblod, nu kunne Chester heller ikke give ham alt hensyn og omsorg, så meget havde han ikke i sig.
"It was good seeing you again. Or it really wasn't but at least none of us died." Han trådte et par skridt væk fra Razor, stadig halvt vendt mod ham for at vise at han var på vej til at gå. "But you know me, can't stay at one place for too long. I've got other people to try and kill, now that I've got the fire back. But hey, we should definitely meet up some other time. Have some fun."
Et kæmpe smil kom frem på Chester læber, hvilket viste hans skarpe hjørnetænder frem. Så med en kort latter, blinkede han til Razor og med det var han videre.

//Out <3 <3 <3

Gæst
Gæst


Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Razor Man 5 Jun 2017 - 9:47

Det var ikke fordi Razor var god til at udvise den taknemmelighed han et eller andet sted jo faktisk havde gemt et eller andet sted inden i sig. Om han ville dø hvis Chester ikke var kommet tilbage med englen? Måske - det kunne også være han ville have kunne kæmpe sig afsted efter noget selv. Men chancerne for det var minimale. Der var alligevel grænser for hvad man kunne når ens krop var på renden til et massivt blod tab. Bare det at have øjnene åbne var en ting der virkede anstrengende. Heldigvis var det ikke nødvendigt længere. Hans krop var i healings process - og han kunne allerede mærke en bedre. Ikke dermed sagt at alt var godt. Han havde stadig ikke lige kræfter til at rejse sig og rende væk. At sidde her lidt før han skulle videre måtte vel også være i orden. Han holdt blikket mod Chester som han lappede blod fra englen. Engleblod var noget man mere eller mindre altid kunne finde plads til - lige meget om man så allerede havde spist eller ej. Det var lækkert - nærmest en delikatesse - også selvom folk som Razor havde tendens til at misbruge bruget af det. Ikke kun for healing men også for smag.

" I'm not even sure my blood is that tasty - I wouldn't know.. Not that I have had any complains but.. " Han trak kort lidt på den ene skulder før han overvejede det lidt. Han havde da givet en del blod - ufrivilligt til vampyrer. Det virkede ikke til at de var yderligere utilfredse med blodet. Det måtte være shapeshifter smagen der var dominerende på det punkt.
" Sounds good to me. I mean - it is fun to make a little show out of it. " Sagde han så og skævede mod den døde engel. At slå ihjel kunne gøres på mange måder. Men Chester delte Razors passion for at gøre lidt ekstra ud af det, så hvorfor ikke samarbejde omkring sådan noget i stedet for at slå hinanden ihjel? Det var måske et lidt bedre valg. Desuden kom de jo tydeligvis ikke særlig langt med deres forsøg på at slå hinanden ihjel.
Han skævede så mod vagterne. Chester havde nok ret - men Razor havde ikke samme holdning. Han havde intet imod hvis han skulle tage et job der i sidste ende kunne føre til døden. Det gjorde det jo kun hvis man ikke var god til sit job. Det krævede en del at være vagt ja - men man kunne vel i det mindste prøve at gøre et bare nogenlunde job og ikke lade sig dø så let som ingenting. Han rettede sig kort lidt op. " Your human life.. You gotta tell me about that some time.. " mumlede han så bare lidt og rynkede kort panden lidt i det han satte sig på en lidt anden måde. Stadig ikke yderligere smertefrit. Irriterende.

Han måtte igen skære en grimasse da et grin forlod ham. " Good - I'm glad you're suffering.. You might not have died - but at least it was worth something.. " Sagde han så bare drillende. Han kunne lige forestille sig hvordan det måtte være at have en engel på slæb. Okay måske ikke, fordi han ville nok selv elske det og det øjeblik han ikke elskede det mere ville han drikke dens blod. Efter ca.. fem minutter. Måtte man overhovedet det? Ens skytsengel - hvad ville der ske hvis man slog den ihjel selv? Han rynkede kort panden lidt men rystede så bare lidt på hovedet. Det var også lige gyldigt. Han fulgte Chester lidt med blikket da han rejste sig igen.
" Don't let your fire burn out to soon.. " Sagde han så bare med et lille smil og lod blikket falde efter Chester som han løb afsted. Der gik ikke mange øjeblikke før Razor selv forsøgte at komme på benene. Han kunne ikke sidde her for evigt. Det ville være ret risikabelt hvis der kom nogle forbi og han var ikke helt i et stadie hvor han følte for at nedlægge flere vagter. Så han bevægede sig væk - langsomt, men væk kom han da. Så kunne man sige at den dag havde fået mere action end han egentlig havde regnet med. Om ikke andet fik han da lov at få engle blod - selvom det så ikke endte med at være hans offer.


//Out <3 (Yes I was bored) xD

_________________
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
I mean, she was beheaded... That has to be stressful.
Razor
Razor
Evolved
Evolved

Antal indlæg : 1455
Reputation : 15
Bosted : He lives with his master Sean McGivens in a big house in Terrorville.
Evner/magibøger : Imagine a spider in human shape.

Tilbage til toppen Go down

Remember me? Of course you don't ~ Razor Empty Sv: Remember me? Of course you don't ~ Razor

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum