No room for the poor (Lori)

Lori begav sig ud i gangen til Kace, og nikkede lidt over hans konstatering. Han hørte hvad Kace sagde angående noget salve til såret. Han nikkede, men inden han gik op, gik han over og skubbede en kommode hen foran døren. De tre idioter havde ødelagt låsen, så det måtte blive på den her måde.
Han fulgte med Kace op på værelset, han prøvede selv at tørre noget af blodet væk fra hans bryst. Han så lidt overrasket ud da Kace gav ham en ordre om at sætte sig, men gjorde dog som der blev sagt. Han satte sig i sengen, og lod Kace sætte sig foran sig.
Han kom med et lille gys da Kace begynde at smøre salven på der var lidt kølig mod hans ellers varme hud.

Han sad lidt og betragtede Kace. Der var meget ved den fyr der undrede ham. For det første… hvorfor sådan et indædt had mod dæmoner? Hvordan var han endt som nu? En ung fyr med bue og pil, uden tag over hoved eller nogle penge.. og måske det der generede ham allermest.. hvorfor havde han lukket Lori ud af cirklen?
Hans tanker blev dog afbrudt da Kace begynde at tale. Hans snak fik dog blot Lori til at trække et skævt smil.
”nu er det ikke alle der har en bue og pil ved hånden” konstaterede han blot med et drillende blik.
Han trak lidt på skulderen.
”jeg løb måske også lidt ugennemtænkt ind til det” sagde han så, og lod Kace fortsætte.
Han smilede dog var da Kace sagde han aldrig havde set en dæmon buge en stegepande sådan. Han lagde hovedet lidt på skrå, og med et overraskende roligt smil.
”jeg sagde jo jeg ikke er som andre dæmoner” konstaterede han blok. Dette var ikke noget han bare sagde! Det var sandheden. Han tænkte på en helt anden måde end de feste Dæmoner.

Lori sukkede afslappet ud, og prøvede bare at slappe af efter det der lige var sket. Det var faktisk rart at få smurt salven på, ud over det sveg lidt når Kace fik ramt såret for meget.
Dog… begynde det vidst at blive lidt for dejligt! Han havde en varm fornemmelse i kroppen, og has hud sitrede omkring såret hver gang Kace kørte sin finger over det.
Han åbnede øjnene der ellers havde været lukket i, for at slappe mere af. Hvad var det der skete? Det sitrede og prikkede i huden omkring hans bryst, og Kace finger der smurte salven ind, føltes kildende.

Han så lidt på Kace, inden han sukkede for sig selv. Hans hånd gled op, og lagde sig på Kaces, for forsigtigt at stoppe ham ”jeg tror det er godt nok nu” konstaterede han mens han langsomt fjernede Kace hånd, så hans finger ikke længere kunne ramme hans åbenbart utroligt følsomme hud.

"Obviously," grinte Kace lidt og greb lidt mere salve med sin pegefinger for at sørge for, laget blev tykt og solidt. Snart ville det størkne og danne et hårdt, beskyttende lag, der i ly af natten burde både desinficere såret og dulme smerten.
Han var næsten færdig, da Lori tog initiativet til at stoppe hans hånd, og selvom han blev overrasket, gjorde han, hvad der blev sagt og stoppede. "You got it," Kace tørrede det sidste af fingeren af i krukkens kant og vendte tilbage til sin taske for at lægge den tilbage på sin rette plads.

"Does stuff like this happens a lot? You know, burglers. Thiefs," spurgte han nysgerrigt henne fra sin plads, mens han lukkede tasken i med med knappen foran. Det var ikke ligefrem et dårligt område at bo i, og kvarteret lignede et, hvor der boede mange familier, forholdsvist velhavende mennesker, ældre mennesker. Slet ikke et slumkvarter, hvor man kunne forvente, sådan noget ville ske.

Kace rettede lidt på den lånte t-shirt og fandt vej hen til Loris skab, som han endnu engang ikke kunne afholde sig fra at rode rundt i. Han havde det med at være så fandens nysgerrig, og så gjorde det heller ikke noget, at tingene tilhørte en interessant person. En incubusdæmon der slet, slet ikke opførte sig som en. En dæmon der slog med stegepander i stedet for de bare næver. En dæmon der villigt hjalp et menneske til både et sted at sove samt mad og drikke. En underlig én.
"Where's your sexy clothes? I've never met an incubus demon who doesn't dress seductively," spurgte han og smed noget af tøjet ud på gulvet for at kunne kigge på det nedenunder i stedet. Han trak en ternet skjorte ud og holdte den placeret foran sig, "I mean, this is not exactly flirtatious." Så hen på Lori og hævede spørgende et øjenbryn.

Lori betragtede roligt Kace mens han tørrede det sidste salve af på krukken, og der underlige surrende fornemmelse i hans krop forsvandt samtidig med at kace rejste sig fra sengen. Han åndede lettet op, og sukkede lidt for sig selv.
Han vende atter blikket mod Kace efter spørgsmålet. Han rystede på hovedet.
”nej… ikke normalt… jeg har faktisk aldrig oplevet der før… det må have været nogle tosser fra Rotten Root, der har været desperate nok til at tage her til” forklarede han og så lidt ned mod såret der nu var smurt ind i salve. ”byen er normalt meget fredelig” konstaterede han.

Loris blik fulgte mennesket, og sukkede ligefrem da Kace atter begynde at rode i hans skab. Hvad var det overhoved den fyr ledte efter? Han sukkede lidt over spørgsmålet ”sexede tøj?” gentog han. Hvorfor skulle han have seexet tøj? Han rejste sig lidt sukkende da Kace atter begynde at smide om sig med Loris tøj.
”sig mig… syntes du det er sjovt at rode mit hjem til?” spurgte han, dog med et smil på læben, mens han forsøgte at samle noget af det tøj sammen Kace havde smidt med.
Han så op da der blev hentydet til hans skjorte. Han tog den ud af hænderne på Kace med et kort grin. ”den er meget behagelig at gå med okay” sagde han blot og hængte den over stolryggen.

Han så på ham ”hvad for dig til at tro jeg har noget.. SEXSET tøj?... jeg er bare en helt almindlig fyr” sagde han så, mens han prøvede at smule noget af tøjet fra gulvet ind i skabet igen. Dog så han pludselig ud til at komme i tanke om noget. ”faktisk… så har jeg noget jeg bruge som….. øh.. før hen” nåede han at rette sig selv. Han kunne jo ikke stå og sige *den gang som Lorikan* Når Kace ikke ville ane hvad det betød. Han gik over til en kommode, trak skuffen ud og noget tøj viste sig ferm. Han hev et par smalle sorte bukser frem i noget leder, der så ud til at ville side UTROLIG stramt på ham. Og en marine blå kjorte hvor knapperne først startede ca under brystet, og som også ville sidde ret tæt. Han så på det og væmmedes ligefrem. Hvordan havde han kunne gå med den slags? Han smed det over til Kace ”det der er nok der mest ”sexede” jeg har” konstaterede han og lukkede skuffen.

Han satte sig på sengen. ”jeg bryder ikke om at klæde mig ud!.. hvis nogle har lyst til at være sammen med mig, er det nok ikke på grund af tøjet alligevel” sagde han blot.

"Nah but your reactions are priceless," sagde Kace med et stort smil på læben. Selv havde han aldrig været det store ordensmenneske. Jovist, hans forældre havde da tvunget ham til at rydde op på sit værelse gang på gang, og han havde været en god dreng og gjort det. Men brød sig om det, det gjorde han ikke. Og siden de havde mistet livet, havde der ikke været nogen til at bede ham om at rydde op og dermed var det ikke blevet gjort. Desuden var der ikke meget at rydde op, når man ikke havde en hjem, og når man først havde vænnet sig til at kunne svine, var det svært at ændre, selv når man trådte ind i andres hjem og pludselig skulle opføre sig helt fint og dannet.

Kace fnøs ud, da Lori snuppede skjorten fra ham, "sexy can be comfy, too, you know? I mean, if that shirt were just a bit tighter," han nikkede mod skjorten, der så endnu mindre attraktiv ud, nu den hang krøllet henover stolen, og smilede skævt, "yummy."
Han var ikke helt sikker på, hvordan natten var endt i en modefremvisning, men nu var det sådan, og det gjorde egentlig ikke noget. De burde nok sove - Kace gjorde i hvert fald, det var ikke til at sige, hvornår han havde muligheden for at sove så rart og så længe igen - men indbrudstyvene havde gjort ham helt vågen nu. Det var faktisk noget rigtig skidt.

Kace hævede øjenbrynene af det tøj, dæmonen kort efter fandt frem, og nåede kun lige at gribe det. "Now that is more like it," sagde han imponeret og studerede tøjet med blikket. Med en tilfreds mine skævede han hen mod sin egen jakke, "and look, the pants matches my jacket. That kind of hot, actually," og smed for en gangs skyld ikke med tøjet. Dette var godt tøj og fortjente at blive lagt pænt ind i skabet til det andet - ikke gemt væk i en eller anden skuffe.

Efter at have lukket skabsdøren i, flyttede blikket sig hen på Lori, og Kace nikkede anerkendende af ham, "that's true. Unless they're fashion designers with a weird kind of clothing fetish." Han smilede lidt og bevægede sig hen for at tage en tår mere af den flaske vin, der tidligere var blevet åbnet. Det var ikke super smart at drikke, lige inden man skulle i seng, men det var så sjældent, Kace blev budt på vin, at han godt selv mente, han kunne tillade sig det.
Flasken blev atter stillet fra sig med et tilhørende tilfredst suk, inden mennesket satte mod sengen. Han havde egentlig bare tænkt sig at lægge sig, slappe af og forhåbentligt falde i søvn hurtigt men endte med at hive Lori på vej med sig ned mod madrassen. "You don't really have a choice this time. I saved your ass, you owe me," skyndte Kace sig at sige, inden dæmonen kunne nå at protestere og trak dynen op over dem, mens han med den anden hånd havde travlt med at kærtegne Loris ryg og stjæle hans varme.

Lori himlede lidt med øjnene dog med et smil da Kace nævnte at hans skjorte bare skulle være strammere. Det ville ikke blive aktuelt, han elskede den skjorte.
Dog så det ud til at Kace var langt mere begejstret for det alt for tætsiddende tøj der nu åbenbart skulle ligges ind i hans skab. Han gad ikke engang brokke sig. Han havde opgivet at brokke sig over Kace lige nu.
Da Kace valgte at gå hen for at drikke vin, fik Lori Hurtigt smidt tøjet ind i skabet igen, så måtte han ligge det sammen i morgen.
Han havde… desværre altid haft en meget stor ordenssans. Og noget kunne gøre ham helt irritabel hvis det rodet for meget.

Han gik hen til vinduet, måske i virkeligheden for at tjekke om de der 3 fjolser i virkelig var væk. Fra hans vindue kunne man nemlig se lige ned til gaden. Han skulle til at sige noget da han mærkede et ryk i sin arm, og før han vidste af det landede han i sengen, og det var kun på grund af at han nåede at sætte hænderne i madressen, at han ikke ramlede lige ned overen på Kace.
Han så overrasket på ham men hørte hans ord. Han bed sig lidt i læben ”uhm… ville det måske ikke være mere bekvemt for dig hvis jeg bare sov i stolen?” spurgte han lidt forsigtigt.

Han mærkede tydeligt at Kace var en del koldere, men bestemt også hånden der kærtegnede hans ryg. Men det var bestemt ikke ubehageligt.. tvært imod. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde ligget sådan her med nogle. Eller… jo det kunne han, men det havde han ikke lyst til at tænke på nu.
I stedet overgav han sig til det anmassende menneske, der, hvis han kunne havde suget alt varme ud af hans krop.
Han lod selv sin arm glide om Kace inden han slappede langt mere af og lagde sig ind til ham. Hvordan i alverden kunne det føles så trygt, varmt og behageligt at ligge i en seng sådan her med en fyr man slet ikke kender? Det var lige meget! Han havde ikke lyst til at tænke på det nu! Nu ville han bare have lov til at glide ind i søvnen på denne måde, mens han for en gang skyld ikke lå alene i en kold seng.

//sorry for længden

"What? No, stop being silly," svarede Kace bare i et gab og kunne tydeligt mærke, hvordan det påvirkede den krop, der ellers for kun minutter siden havde været helt vågen og frisk, at få lov til at ligge under en varm dyne med en lige så varm person i sine arme. Det ville ikke blive et problem at falde i søvn igen, kunne han mærke, og rigtignok tog det ikke længe for Kace at blive bragt ind i en behagelig drømmeverden, hvor skyerne var lavet og candyfloss, og der sprang enhjørninge rundt på de lysegrønne, trimmede enge, der ikke så ud til at have nogen ende. Mareridt var ikke uvant for Kace, han havde dem alt for ofte, og de handlede altid om det samme. Men denne nat var heldigvis anderledes, den var rar og fyldt med en ro, der ikke kunne findes i den virkelige verden.

Som sædvanlig havde det lykkedes ham at vende og dreje sig, mase og fylde, som var han kongen af sengen, i løbet af natten. Det var ironisk, at han kun gjorde dette, når han lå et rart sted og sov, mens han kunne sidde bomstille ti timer i træk siddende op af en mur i en gyde et sted. Måske var det kroppen, der forsøgte at sige, at han burde tage sig sammen og finde sig ordentlige steder at sove hver nat.
Kace sov længe, længe nok til at han burde føle sig frisk og udhvilet, men i stedet var han bare groggy og afslappet i en næsten ekstrem grad. Han åbnede øjnene, fik øje på Lori liggende foran sig. Der gik et par sekunder, før hans hjerne startede op og regnede ud, hvem det nu lige var, der lå og delte seng med ham, men da det lykkedes, følte han sig bare - hvis det var muligt - endnu mere afslappet. Han var ikke død. Dæmonen havde ikke rørt ham den nat og havde ellers en god mulighed for det. Ud fra det kunne det kun konkluderes, at Lori var okay, og at den tvivl, der stadig lå tilbage i Kace, godt kunne fjernes nu.

Kace kneb kort øjnene sammen for så at åbne dem igen og løfte sig lidt op ved hjælp af sin ene hånd. Det første, han fik øje på, var vinflasken, der stadig stod placeret på sengebordet, lige til at tage. Det var for fristende til at modstå, og Kace slikkede sig lidt om munden, inden han så forsigtigt som muligt lod sig glide hen over over Lori men armen udstrakt mod den mørke flaske, der kaldte intenst på at blive drukket.
Dog lykkedes det kun Kace at snitte den blanke overflade med sine fingre, før den røg ned på gulvet og gav et højlydt bump fra sig. Den lød ikke til at være smadret, så det var godt, og proppen var sat godt på, så der burde heller ikke være nogen problemer. Alligevel lød et lavt, "crap..." fra Kace, der havde glædet sig til den første morgentår.

// No worries, ahaha

Det var egentlig sært, for normalt ville han nok være vågnet hvis nogle rumsterede så meget rundt som Kace, og hans underbevidsthed var der dog også og han vågnede en enkelt gang eller 2 overfladisk for så bare at ligge sig til rette igen. Han sov faktisk utrolig godt den nat. Og ikke et eneste af hans ellers snart så mange madrigt dukkede op. Og det gjorde også at han rent faktisk var udhvilet. Han sov også betydeligt længere end han normalt gjorde. Gad vide om det var fordi at det var så behageligt?
Hans seng var jo altid dejlig, men var det fordi han lige nu lå så godt? Trods både hans arme og ben nærmest var fanget af mennesket der bogstavlig talt havde indfanget ham.
Dog blev den dejlige søvn afbrudt af en larm. Noget der lød som et eller andet der faldt på gulvet. Han brummede lidt og åbnede øjnene og ville rette sig op, men da han gjorde det, var det hans øjne så op i Kaces. Nu få cm fra Kace ansigt stirrede han meget overrasket på fyren der nærmest lå ind over ham ”uhm… hvad laver du?” spurgte han blot og så undrende på ham.

Hans blik studerede kort Kace, og Lori kunne hurtigt konstatere af uglet morgenhår bestemt var et Look der klædte Kace. Han smilede lidt halvskævt ”eller havde du tænkt dig at stikke af før jeg vågner?... eller ville du bare gerne tættere på mig end du i forvejen har været hele natten?” drillede han lidt med et skævt smil.
Om det var den dejlige søvn der havde gjort at han var levet lidt mere op, var ikke til at vide, en hvorfor skulle det kun være Kace der havde lov til at drille. Lori smilede lidt for sig selv, inden an gabte. Han tog fat om Kace og fik hevet ham ned og ligge i sengen igen. ”det er for tideligt at stå op” sagde han midt i et gab. Trods dette var langt over den tid han normalt stod op, så følte han virkelig ikke for det. Han skulle ikke arbejde i dag, så hvorfor stå op? Det han skulle bruge dagen på, var at læse og tja…. Rytte op efter Kace.

Han så lidt roligt på mennesket med et lidt drillende smil ”jeg troede forresten du sagde du var en god erstatning for en krammebamse… men jeg mindes aldrig at nogle af minde har sovet så pokkers uroligt” grinte han lidt.
Han så lidt på Kace med et skævt smil, ”det ender jo med at jeg må holde dig fast næste gang” sagde han og lagde armen om Kace med en betydelig kraft. Han maste ham ikke, men prøvede Kace at flytte den, ville han nemt kunne mærke dæmonens armkræfter

Det overraskede ikke Kace, at Lori vågnede. Ingen ville have kunnet sove fra den hule men stadig høje lyd, flasken formåede at lave. Et forsigtigt, "uhm..." forlod menneskets læber, mens han kraftigt overvejede, hvad han skulle sige. Lori så ham vist allerede som lidt af en hulemand, så at indrømme sin plan om morgendruk ville måske ikke være det smarteste valg.
"No, I was just..." fortsatte Kace endelig, trods han stadig ikke var sikker på, hvor han ville hen med det. Men det gjorde intet, for snart havde Lori fået tvunget ham ned at ligge i sengen igen. Han hævede overrasket øjenbrynene, "early? Boy, you're crazy." Havde ikke opfattet Lori som værende en natugle. Han virkede nærmere som typen, der gik i seng i god tid for at kunne stå tidligt op og lytte til fuglenes morgensang ude foran vinduet. Igen, slet ikke særlig dæmonagtigt, men Kace havde efterhånden indset, at Lori ikke var som de dæmoner, han før havde stiftet bekendtskab med.

Alligevel lod han sig blive liggende i sengen lidt endnu - ikke at han ville kunne komme op, hvis dæmonen ikke ønskede det. De var trods alt en del stærkere end mennesker.
Kace fortrak sit ansigt i en undskyldende grimasse og stønnede lidt ud, "I didn't kick you, did I? I have a weird habit of doing that." At sige, det var en vane, var måske en overdrivelse, men han havde virkelig sparket folk før. Mange gange. Så sent som for en lille uges tid siden, havde han sparket en stakkels pige, der ellers både havde betalt for kroværelse og øl, ud af sengen. Men han kunne ikke gøre for det - det skete ligesom bare.

"Hey, Lori, I don't wanna sound like a buzzkill but I kinda gotta get going," sagde Kace så og forsøgte at flytte den arm, der havde fundet plads om ham, "got stuff to do, places to be, people to meet. You know how it is, right?" Et spørgende smil fandt vej til hans læber, "besides, you got a whole day in front of you. Getting kicked by me is probably not the best way to spend it, hm?"

Lori klukkede bare lidt for sig selv da Kace spurgte om han var gal, siden han sagde det var tideligt. Okay det lignede heller ikke Lori! Slet ikke, han var normalt allerede oppe nu, sad og læste eller var i gang med at gøre rent, eller på vej til markedet for Fru. Claer, så han kunne nå at få de bedste og friskeste vare. Men i dag var anderledes! Han havde engeligt ikke lyst til at stå op!
Han grinte lidt da Kace spurgte om han havde sparket.
”måske lidt… men det var nu ikke så slemt.. du møvede mere bare rundt” sagde han roligt og så på Kace.
Det var nu meget rart at ligge sådan her. Det var ikke noget han gjorde særlig tit. Og måske var det også fordi han vidste at det kun var et spørgsmål om tid inden han var nød til at slippe mennesket og ligge der selv, så nød han bare øjeblikket endnu mere.

Og der gik da heller ikke mange minutter før hans anelser blev til virkelighed. Kace skulle videre. Han sukkede bare lidt tungt, og klart opgivende inden han fjernede armen fra Kace. Han satte sig selv op i sengen ”ja…. Du har nok ret” brummede han blot inden han selv steg ud af sengen, dog opdagede han vinflasken på vejen, og smilede bare skævt for sig selv. Han samlede den op, og kastede den over til Kace ”her!... du må hellere drikke ud” sagde han blot inden han gik over til sit klædeskab og ledte efter noget tøj.
”jeg skal til markedet… hvis du vil følges?” spurgte han blot med ryggen til og hovedet begravet i alt tøjet der lå hulter til bulter. Åh… hvor skulle han bare i gang med at rytte op efter Kace når han kom tilbage.
Han fandt et par bukser og fik hevet dem på, og derefter en langærmet lidt mere tætsiddende trøje. Han vende sig mod Kace. ”har du forrasten mad til tuen?” spurgte han roligt. Han ville hade sig selv hvis han sende Kace afsted uden mad.

Han fik et par sko på og fik lige fikset håret. På den måde han gik rundt, pludselig helt frisk og klar, kunne man hurtigt fornemme at han faktisk i virkeligheden var et morgenmenneske.

Et smil spillede drilsk henover Kaces læber, da Lori slap og kom op at stå fra sengen. Aftenen inden havde han været så meget imod at ligge og putte, og nu virkede han nærmest skuffet. Det var faktisk ret underholdende at se Lori forsøge at holde facaden oppe, især når han ikke var særlig talentfuld til det. Han indrømmede det ganske vist ikke verbalt, men dæmonens øjne viste tydeligt, at han ikke ville have noget imod at blive hængende lidt længere i sengen med mennesket.
"I'm always right," gav Kace selvsikkert igen og satte sig selv op med benene hængende udover sengekanten. Han skævede i et kort sekund ned på vinflasken, da den blev kastet over til ham, og så hen på Lori igen. Så holdte hemmeligheden vist heller ikke længere. Han snuppede vinen og tog den tår, han havde tørstet så længe efter.

"Hm? Yeah, sure. We can do that," sagde Kace efter at have tørret sig om munden og stillede vinflasken fra sig. Han fik selv skiftet til sit eget tøj. Overværede Lori ud af øjenkrogen imens, hvordan tøjet let og elegant bevægede sig over og dækkede den slanke krop. Faktisk var han en smule stolt af sig selv, ikke en eneste gang havde han overvejet at drage fordel af at dele seng med en yderst tiltrækkende dæmon. Ikke at han ville have gjort det i sidste ende - ikke med en incubusdæmon - men det var stadigvæk overraskende, at tanken ikke havde strejfet ham før nu.

"Why, are you going to buy me some?" spurgte Kace, idet han stak i sine læderstøvler, "I wouldn't hate it if you did." Han smilede skævt og gik over for at tage sin bue, kogger og rygsæk. Smuglede også vinflasken ned i - Lori ville nok ikke savne den alligevel, og han havde fået smag for den.
"What do you even do for a living? I mean, if you can afford feeding a guy like me you can't excactly be poor," spurgte Kace så nysgerrigt og bevægede sig ned af trappen, hvor han åbnede døren ud til det, der så ud til at blive en ganske solrig dag.

Lori smilede bare lidt da Kace spurgte om Lori havde tænkt sig at købe mad til ham. Han vende blikket mod ham ”jeg kan da ikke sende sig tomhændet væk” sagde han blot, inden han fik trukket en jakke på. ”vi kan gå ned og se hvad de har, og så kan du får fyldt rygsækken op” sagde han med et træk på skulderen, som om det var helt normalt at købe mad til en fremmed på den måde. Da de gik ned af trappen, smilede han bare lidt over spørgsmålet ”jeg arbejder i en boghandler… men det er ikke kun derfor jeg har penge” nævnte han inden han gik over og åbnede døren på klem ind til Fru. Claer der gik og prøvede på at rytte op.
”jeg tager på markedet… bare lad rodet være jeg skal nok hjælpe når jeg kommer tilbage” nævnte han med et smil, inden han fulgte med Kace ud.

Han så på Kace. ”jeg arvede en masse penge fra mine pleje forældre… og det er dem jeg stadig lever godt af, sammen med min løn” konstaterede han. Han havde han kurv over armen som han altid fyldte op med vare til Fru. Clear.
Han så på Kace. ”hvad med dig?... hvor længe har du rejst rundt sådan her?” spurgte han mens de gik mod markedet.

Da de kom ned på markedet, var der mange handlende, mange sælgere med deres boder. Og maget larm. Lori gik lidt rundt til de forskellige boder, han kende de fleste og man kunne tydeligt høre at han var vandt til at prutte med prisen.
Han så på Kace ”hvad kunne du tænke dig?” spurgte han efter han lige havde købt kød og grønsager til ham selv og fru. Clear.
Han så en bod med forskellige pølser og sådan, han så på Kace "hvad med det der? De kan holde sig et godt stykke tid i din taske” sagde han roligt med et træk på skulderen..
Okay - Lori ville lyve hvis han sagde at han ikke syntes det var ærgerligt at Kace allerede skulle afsted. Lige så irriteret som han havde været på mennesket i går, lige så meget ønskede han faktisk at lære ham at kende nu.
Så det var da klart ærgerligt at Kace allerede skulle smutte.

Et overrasket, "oh," forlod Kace, som han lod blikket følge Lori, der to et smut forbi Fru Clear, inden de begge smuttede udenfor. Det var stadig koldt, det var vist en umulighed at undgå så tidligt på foråret, men himlen var skyfri, og solen varmede alligevel en smule ned på alle de personer, der havde bevæget sig ud af deres hjem for at nyde det gode vejr. Slet ikke værst.
"That's actually pretty cool, sharing your inheritance like that. Not a lot of people would do that," tilføjede Kace med en oprigtig beundring i stemmen, mens han rettede på sin rygsæk, der lige var blevet dét tungere af vinflasken. Selv var han ikke blevet efterladt noget, hverken af sine forældre eller bedsteforældre. Ikke at de var fattige overhovedet, men han havde skyndt sig væk i sådan en fart, da de døde, at han stort set ikke havde nået at få noget med sig.

"It's been, um..." Kace kneb øjnene lidt sammen, koncentrerede sig, mens han forsøgte at huske tilbage. Svaret overraskede ham selv. Tiden var gået så hurtigt, "wauw, ten years. Guess it's my anniversary this year. Crazy." Måske ikke det mest ideelle at fejre, men noget skulle vel fejres, så hvorfor ikke dette? 10 år på gaden, 10 år som familieløs, 10 år som vampyrjæger. Lidt af en præstation, hvis han selv skulle sige det.

Kace fulgte i ro og mag Lori rundt. Sagde for en gangs skyld ikke meget, overværede ham bare. Lagde mærke til hvad der blev lagt i kurven. Og var måske en anelse jaloux på den fulde pung. Opmærksomheden fløj pludselig hen på Kace, der næsten havde glemt, de også skulle finde noget til ham.
"Right, uhh..." han førte et øjeblik blikket henover de forskellige stykker kød, der lå spredt ud i boden og hængt op på kroge. Noget andet fangede dog menneskets opmærksomhed. "Orrrrr," Kace snuppede Loris håndled og trak ham med sig hen til en anden bod. Cupcakes stod linet op i en lang række af krymmel - og farveeksplosioner, og det lignede næsten et lillebitte eventyrland, "I mean, I don't wanna bankrupt you but you'd be my hero if you bought me one of those," han lagde armen om dæmonens skulder, hang lidt op af ham og bevægede ansigtet irriterende tæt på, "please, pleeeeease."

Han kunne godt forstår hvis mange mente han var, storsindet eller sådan noget. Men det var han ikke, han var opdraget til at hjælpe dem han kunne, og selv efter sammensmeltingen, havde det hængt ved. Okay, måske var han lidt stolt af sig selv, der var ikke mange i disse tider der kunne prale af at hjælpe andre der havde mere brug for det! Alle var sig selv nærmest, og han kunne da også godt forstår at nogle havde brug for at tænkte sådan. Men ikke Lori.

Godt nok lød Kace næsten glad for resultatet, og hvor mange år han havde levet på denne måde. Men Lori fik lige frem ondt inden i af at høre det. Hvordan kunne han rende rundt og være så glad, når han i 10 år havde være hjemløs? Han betragtede Kace lidt. Kunne han mon lide at leve sådan? eller hvad? Det var ikke til at vide, og han ville ikke grave mere i det. Hvis det var noget Kace havde lyst til at fortælle mere om, gjorde han det nok af sig selv.

Markedet var stort, og der var en del mennesker. Lori kende gangen og rutinen her, og var snart ved at være meget vant til byen her. Da de stod der og kiggede på mad til Kace, blev han noget overrasket over at Kace greb fat i ham og hev ham med sig. Han var lige ved at snuble så meget trak Kace i ham. Da de kom til boden så han på de mange farvestrålende kager. Han så lidt undrende på Kace. Okay… den havde han ikke set komme. Han smilede bare lidt, og rystede opgivende på hovedet.
Han sikke lidt, og åbnede sin pung. Han hev nogle mønter frem, en hel del faktiks.
”okay… lad os lav en aftale.. hvis du kan få fyldt din taske med ORDENTLIG mad på under 10 minutter… så køber jeg dig TO kager!.. okay?” spurgte han og rakte Kace pengene.

Tænk at Kace havde så barnlig en side? De mindede mest om store bror og lille bror når Kace opførte sig sådan. Men det var nu faktisk meget sødt.. Så var fyren ikke ren arrogance som først antaget. Han var både en der kunne lide at putte, elskede bløde senge, havde smag for vin, og åbenbart også alt for søde kager!

Kace havde egentlig ikke regnet med, tiggeriet ville have virket. Lori virkede ikke som typen, der så på kager som værende "rigtig" mad. Det var de måske heller ikke, i hvert fald ikke for en som Kace, der rendte rundt hele tiden og skulle have noget ned i maven, der kunne give ham et ordentligt energiboost. Men søde sager var også en menneskeret, som han var blevet nægtet alt for længe. Bare en ting som chokolade - det var flere måneder siden, han sidst havde spist det. Det var ren pinsel jo.
Men dæmonen holdte en par skinnende mønter frem, som Kace, efter at have rettet sig lidt op, snuppede. "Make it five minutes, pretty boy," sagde han selvsikkert med et matchende smil og slap Loris skulder, inden han løb bagom ham og hen til den nærmeste madbod.

Men det var sværere end forventet. Kace plejede ikke at købe særlig meget mad, han skaffede det som regel selv direkte fra kilden - kød fra dyr, grøntsager fra skovbunden - og pludselig var der så meget at vælge imellem. Det lå foran ham og så så lækkert ud. Han ville have det hele og mere til, men samtidig skreg hans rationelle side ham ind i øret og holdte ham fra det. For maden skulle kunne holde forholdsvist længe, den måtte ikke være for tung, og den måtte heller ikke have en al for stærk lugt, som vampyrer ville kunne lugte flere meter væk - det ville være selvmord.

Kaces 'fem minutters'-løfte holdte derfor ikke, og det gjorde Loris ønske om ti minutter for den sags skyld heller ikke. Da mennesket endelig vendte tilbage havde han ganske vist fundet en del men ikke helt nok til at fylde rygsækken, og der var stadig penge tilbage i hans hånd. Han fortjente nok ikke noget kage alligevel.
"Grocery shopping is hard. Who would've known?" beklagede han sig med et forpustet suk og afleverede de resterende mønter tilbage, "but my bag is almost full and I think I made some pretty good choices. Oh, and I got you this," Kace rodede lidt ved rygsækken for at finde en bamse frem, der før havde hængt fast i en af stropperne. Den forestillede en mørkebrun bjørn med store, mørke øjne og et satinbånd bundet om halsen i en sløjfe. "Thought it looked a bit like me. Now you can cuddle with me even when I'm not there," han sendte Lori et drilsk smil og smed bamsen ned i kurven med madvarer. Ændrede hurtigt emne og skævede lidt rundt, "so, are you done?"

Det tog længere tid end de ellers havde aftalt, og ind i mellem blev Lori da også en smule i tvivl om Kace måske bare havde snuppet pengene og var smuttet, hvis ikke det var fordi han ind i mellem kunne se ham i mængden. Han stod blot og ventede ved boden med kager. Og der gik da også en rum tid inden han så Kace der var på vej tilbage. Han smilede bare roligt da Kace kom tilbage til ham.
Han grinte lidt over det han sagde med at det var godt.
"Tja det kan kræve lidt" grinte lidt.
Han nikkede lidt tilfreds da Kace valgte at sige at han havde du det nogle gode ting. Han så dog noget overrasket ud da Kace nævnte at han havde købt noget til Lori, han fulgte opmærksomt med da han var i gang med at trække noget frem.
Han så meget overrasket ud da Kace vangte at trække bamsen frem. Han så på den, og kunne ikke helt lade vær med at smile stort. Han grinte lidt over det Kace sagde "tak!.. jeg er vild med den" grinte han lidt.

Han rystede på hovedet da Kace ville give ham pengene der var ild overs. "Behold dem! Og så brug dem så du kan få et ordenligt sted at sove" sagde han med et mildt smil.
Han vende sig mod manden i boden, og smilede lidt "2 stk tak" sagde han så. Og fik to kager efter han havde betalt. Han rakte dem til Kace "her. Nyd dem" sagde han med et smil, og begynde så småt at gå. Han så lidt ned på bamsen, og fik faktisk lidt en nervøs følelse af at den måske kunne blive nippet på vejen. Så han tog den i stedet op, og gik med den i armen. Da de var kommet lidt væk fra alle menneskerne så han på Kace. "Nå.. jeg må hellere se at komme hjem og hjælpe fru. Clear" sagde han med et smil.

Han så roligt på Kace "du er altid velkommen hvis du får brug for det igen" sagde han med en smil.

Kace så på Lori, da han bad ham om at beholde resten af pengene, og kunne ikke lade være med at smile lidt over det. Der var den igen - gavmildheden. Den fyr fortjente en præmie af en art for at være den mindst dæmoniske dæmon, der nogensinde havde eksisteret. Hvem var han? Hvorfor var han sådan? Der måtte være en grund, og selvom Kace aftenen inden havde været ligeglad og afvist Lori, da han ville forklare sig, tittede nysgerrigheden for alvor op nu.

Men det kunne vente. Hvis Kace skulle have hele historien, skulle det være under nogle mere rolige og private omstændigheder. Og det ville komme, det vidste han. De ville se hinanden igen, det var helt sikkert.
"Oh my god, I'm gonna die," sagde Kace som han forsigtigt tog imod cupcakes'ene - en hvid og en blå-, som var de lavet af glas, "you're the best." Og med de ord satte han tænderne i den første kage og mærkede, hvordan frostingen føltes som et sukkerfyldt paradis, da det ramte tungen. Fantastisk, intet mindre.

Kace nåede at fortære den ene cupcake, inden de var nået ud fra menneskemængden, mens han passede på den anden, som var det et liv, han holdte i sin hånd. Han så ned på Lori, der virkede ivrig efter at komme hjem igen og få ryddet op efter gårsdagens hændelser, hvilket egentlig var forståeligt nok. Husejeren havde set ret gammel ud, så det var nok ikke smart at lade hende være alene og prøve at rydde op.  
"I better be 'cause you're not gonna get rid of me now," sagde Kace. Han snuppede lidt af den blå frosting på pegefingeren og tørrede det af på Loris næse, hvilket fik hans allerede brede smil til at blive større, "I'll see you around, Lori. Stay safe, okay?" Kace ville godt have krammet fyren farvel men var så nervøs for at tabe sin cupcake, at det i stedet blev ved smilet, inden han smuttede videre afsted.

// ude

Lori kunne ikke lade vær med at smile over Kace. Han rystede en lille smule på hovedet over ham, og hvordan han nærmest strålede over de 2 kager.
Da de kom lidt ud af mængden, og det tydet på at de nu var ved at tage afsked, så Lori blot roligt på Kace.
Det var faktisk lidt underligt. For det gav en lidt lettende følelse i ham da Kace valgte at bekrafte at de ville se hinanden igen.
For lige så irrateret han havde været over Kace tidliger i går, lige så meget ville han faktisk gerne lære denne fyr at kende.
Han rynkede brynene lidt da Kace valgte at tage noget af det flå creme på kagen og føre det op mod hans næse, og han ende næsten med at blive helt skildøjet da han gjorde det, og da det ende på hans næste sukkede han bare lidt opgivende.

Han tørrede det væk med en finger mens Kace sagde at han skulle passe på sig selv. Han nikkede "i lige måde" sagde han roligt.
Blikket fulgte mennesket mens han gik. Det var underligt for han var faktisk også selv sikker på at han ville se Kace igen. Hmm måske han kom igen næste gang han kom til byen? det ville da kun være hyggeligt.

Nu måtte de se hvad tiden bragte med! og hvordan det hele kom til at blive. Kace var i hvertfald intrassant, og Lori havde helt klart lyst til at se mere til ham. Trods deres lille dilemma i går. Men måske havde Lori rent faktisk overbevist Kace om at han ikke var en dårlig person, og at han ikke mindede om de fleste dæmoner.