How is this possible - Tatia

Tid - Om eftermiddagen
Sted - Terrovilles gågader
Vejr - Skyet men lunt
Omgivelser - Mange mennesker omkring
Påklædning - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Aaron gik rundt i Terrovilles gader, bare for at få en pause fra sin lejlighed og hans depression. Selvom den dog stadig var der. Der var ikke noget at komme udenom. Lige siden Bell var gået fra ham, havde han ikke været sig selv. Selvom han havde mødt Nikolay, men det var kun kort. Det fik dog depressionen til at forsvinde for nogle sekunder, da han glemte alt om Bell.
Han burde håndtere sin depression bedre, end at have et one nightstand med en komplet fremmed. Han burde besøge Alessio, have noget familie tid med ham, det han været noget tid siden at de havde set hinanden. Han havde brug for sin bror, mere end noget andet nu. De havde været sammen omkring alt, de havde aldrig haft hemmeligheder for hinanden. De var tvillinger, de kunne ikke have hemmeligheder for hinanden, den ene ville vide hvordan den anden havde det, så det var umuligt for dem.
Han følte dog hver gang at de var sammen, at Alessio beskyttede ham alt for meget, som om at Aaron ikke kunne klare sig selv, bare fordi han var blind. Han var ikke hjælpeløs, men han kunne heller ikke bebrejde Alessio, Aaron ville nok gøre det præcis samme. De ville gøre alt for hinanden. Eftersom de ikke havde meget familie tilbage, udover de to. De måtte holde sammen.
Det var noget tid siden at de havde mistet Tatia, efter Aaron havde slået den engel ihjel, som var efter hende. Efter det havde de ikke kunnet finde hende og de havde troet at hun var død, hun kunne umuligt havde overlevet i den verden som de levede i, helt alene.
Hun var stærk, men vel ikke så stærk?
Han sukkede tungt, han tænkte for meget på fortiden, når han ikke kunne ændre noget ved den, han kunne ikke gå tilbage i tiden, men han måtte arbejde med det han havde.
Han tog en dyb indånding og fik den friske luft ind i lungerne og puttede et smil på læberne. Mens han gik ned af gaden, undgik han personerne, ud fra hans sanser. Han kunne selvfølgelig ikke se dem, da han ikke ville bruge sin evne, det fik ham til at tænke for meget på Bell. Alt for meget.
Han var bare blind som altid, de udtryksløse øjne som flakkede rundt, da de havde intet at fokusere på. Mange spurgte ham hvordan det var at være blind, i forhold til at han havde kunnet se før. Sandheden var at de var som at prøve at se med den skulder, eller ben, det var ikke lavet til at kunne se, man kunne bare ikke, det var ikke mørkt eller noget, der var bare... intet.
Som han gik ned af gaden, nød han bare solen som skinnede ned på ham, nogen gange fløj en sky indover, men det varede ikke lang tid før at solen kom tilbage. Han lod sin sanser løbe løbsk, så han lagde ikke meget mærke til de folk der kom imod ham, heldigvis havde han dog ikke stødt ind i nogen. Endnu.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Terrorville, hun var faktisk nået hele vejen til Terrorville uden nogle problemer havde ramt. Det kunne ske endnu, men lige nu så det faktisk overraskende godt ud. Der var ikke ligefrem stille, så mange folk blev hun nok aldrig van til. Nok havde hun været i en flok med op til 30 medlemmer, men de gik ikke som sild i en tønde om hinanden. Bylivet blev nok aldrig rigtig hende, men alligevel var hun her - gående afsted, af hvilke grunde? At se Razor igen? Sidst havde han næsten slået hende ihjel, ikke at hun regnede med at han ville gøre det igen. Desuden var der mange andre fare her også - ikke at det sagde hende noget. Det sagde hende ikke det fjerneste. Det burde, hun burde være bange for alt det der kunne ske. Tatia gav et suk fra sig som hun begav sig igennem byen. Hun havde været her et par gange efterhånden, Doomsville - ikke at hun nogensinde oplevede noget godt når hun var her. En ting var hun ikke kunne klare antallet af mennesker der gik så tæt op af hende. Selvfølgelig kunne det også være det faktum, at Aaron var et eller andet sted i denne storeby, og de få gange hun havde været her - havde hun ikke anet det. Og nyheden havde ikke ligefrem gjort andet end at bringe hendes nysgerrighed i kog. Folk skubbede sig forbi hende, fik hende næsten til at overveje at slå sig igennem mængden - lidt krigerisk var man vel. Desuden var dette ikke Firewood Village, dette var større den anden by kendte hun. Det ville helt klart have været bedre.

Færten burde sikkert ramme hende, specielt efter hendes sammenstød med Alessio. Det havde sat sanserne en anelse mere igang. Specielt på den fært, også efter Kubo. Dog var det ikke til at finde noget i denne her mængde af mennesker. De blågrønne øjne søgte og søgte efter alt genkendeligt. For ærligtalt brød hun sig ikke ligefrem om at gå rundt i byen når solen forsvandt - alt for mange sammenstød med dæmoner og vampyre - og uden Razor til at bekæmpe dem med hende, så orkede hun ikke rigtig. Generel at kæmpe var ikke ligefrem nået hun orkede for tiden, det skete vel af man havde gjort det for meget i en periode. Tatia sank en klump, og spottede noget i mængden af folk. Instinkterne slog til før hun overhovedet nåede at tænke over sin handling, og havde det ikke været for de utallige folk - var det nok ikke gået ligeså voldsomt for sig - eller måske havde det? Hun stormede imellem dem, og var faktisk ligeglad med hvad der skete med dem - om de væltede, blev skubbet ind i andre eller om de stod og råbte af hende - det var lige meget lige nu. Dog, da hun ville stoppe op fik hun et skub i ryggen som gjorde hendes bremser ikke ligefrem virkede. I stedet for at stoppe op lidt foran Aaron endte hun med at vælte direkte ind i ham og styrte med jorden sammen med ham.
"That didn't turned out the way a planned.." Mumlede hun let og rejste sig op. "I'm sorry.. I guess I was to exited," tilføjede hun og kløede sig lidt i nakken.
"Oh, again.. sorry, you have no idea who I am... Not sure Alessio had time to tell you about everything - or I have no idea.. uhm.. I'm Tatia by the way.. and I talk way to much when I'm a little nervous.. and I should shut up right now.. sorry."

//out//