All I need is my friend.. ~ Razor

t: omkring 2 om natten
s: Klipperne
v: tørvejr, dog med spredte skybrud. En smule blæst.
p: en sort kjole, bare fødder, en kappe og løst hår.
o: ingen ting sådan rigtigt.

Naturen var det eneste sted hun var rigtig fri.
Efter hændelsen i skoven, havde hun følt sig mindre social og mindre tålmodig. Hun havde følt sig nærmest grå, ubetydelig og ligemeget - hvorfor? Fordi Quin havde gjort klart at hendes ord betød intet for ham - eller for nogen anden for den sags skyld. Angelica havde, efter den dag, taget det til sig. Hendes meninger og holdninger kunne vel være nogenlunde ligemeget - når hun ikke kunne andet end at lukke torskedumme tanker ud.
Eller hvad?...

Hun følte sig helt alene. Helt alene, i en verden fyldt med uendelige mængder at væsner. Hun var bange, hun var ked af det... Hun var ensom. Den ven hun engang havde haft i Lilith, var nu mere et forhold hvor hun stod i gæld til hende. Et venskab, men med sine forbehold... Den eneste ven hun egentlig havde, var en hun ikke havde set i det der føles somevigheder. Hvordan gik det ham? Hvordan mon Razor havde det? Razor huskede næppe Quin. Han havde aldrig mødt ham - men han havde set hvordan Angelice så ud efter et besøg hos Quin: forslået, blå mærker, flænger... Hun havde ikke set Razor siden to-årsdagen for hendes fars død, og det var noget tid siden efterhånden...
Hun havde skrevet til ham, gang på gang - men uden svar... Hvorfor? Havde han ikke lyst til at se hende længere? Det var jo ikke fordi de var et typisk vennepar - mere noget i retningen af et par bekendte med en meget frisindet tankegang til tider... og så var han altså den eneste hun følte for at tale med for tiden..
Hun havde skrevet ham et sidste brev - et brev hvori hun havde forklaret hvad der var sket den nat i skoven, og at hun havde brug for sin ven. Om han ville dukke op, det vidste hun dog ikke.

Hun sad med ryggen op af en klippesten, og krøb lidt sammen. Alle havde dårlige dage - men uden en ven at støtte sig til, så blev de dage bare mere end dage...
Hun krøb sammen og gemte ansigtet ned i sine knæ. Regnen havde gjort hendes hår og tøj gennemblødt, og hun skælvede lidt når blæsten tog fat i hende. Hun ville give ham til solopgang - men så ville hun også begive sig hjem mod kroen i Firewood igen.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + Sort læderhalsbånd om halsen og bare tær.


Vejret gjorde det besværligt at løse opgaver - det var en af de ting der gjorde det nemt at arbejde inde i byen. Det var som om at selvom der var uvejr over hovederne på folk - så forsvandt færten af den man søgte efter aldrig helt. Herude? Tja, den var væk i samme øjeblik vinden skiftede retning. Pfft! Så meget for sanser ud over det sædvanlige. Han lod blikket glide rundt i mørket mens han fægtede lidt mod en busk med en gren han havde samlet op på sin vej. Okay det var måske også fordi han var i et område han ikke kendte som sin egen baglomme. Men i stedet for at klare sit arbejde var han bare nået frem til at undersøge hvor han var i stedet for at lade det være en spildt gå tur. Shadow Peaks havde trods altid gemt på lidt af hvert - altid spændende.
Dog røg han hurtigt tilbage i arbejdstanker da færten fra en dæmon ramte hans næse. Så måske var det ikke helt ved siden af der hvor han var endt. Og dog - efter at have fuldt færten et par minutter dukkede kvinden den kom fra op. Det var ikke hans mål for arbejde, slet ikke. Det var Angelica - som han ærlig talt ikke havde set længe. Det var ikke fordi han ikke ville, eller havde ignoreret hende. Men Razors liv var over det hele på en gang, han havde altid gang i et eller andet så en så simpelt ting som at opsøge folk bevidst ikke var noget han lige fik gjort. Det var næsten altid tilfældigt at han stødte på folk han kendte - hang ud med dem et øjeblik for egentlig hurtigt at være videre igen. Sandt, han havde vidst modtaget breve - men Razor var en af de uheldige personer der ingen forstand havde på ord og bogstaver, så det at læse og skrive var noget han havde givet op på inden han overhovedet var blevet tilbudt at lære det.

" Okay okay okay.. Angie you might be a demon, but not everyone knows that. You look incredibly weak and pathetic sitting around like a wet ball of existence.. " Lød det så bare fra ham i det han hoppede op på en sten på jorden og gjorde en kort fægtende bevægelse med grenen i sin hånd - også selvom den på inden måder var lang nok til at kunne nå kvinden fra hvor han stod. Det var tydeligt at dæmonen havde været ude længe. Hun var jo helt gennemblødt og lignede mere eller mindre en druknet mus. Ikke at Razor havde været mere heldig selv. Men han tog sig ikke af det, vinden var kold men kun fordi hans tøj var vådt. De bare fødder var vandt til at bevæge sig rundt på alle mulige former for underlag. Han lod kort hovedet glide lidt på skrå før han så bare rynkede panden en smule. Det var ikke disse omstændigheder han før havde været i kontakt med Angelica. Det var for det meste lidt mere up-beat og ikke så deprimerende et syn.
" What are you doing out here anyway? " Spurgte han så bare lidt og rynkede panden. Razor havde tendens til at sige tingene som de kom til hans hoved. Om det så var venligt eller ej. Folk omkring ham vænnede sig til det. Dem der ikke gjorde måtte vel så bare forsvinde ud af hans liv. Han manglede lidt et filter for hvad han skulle sige og ikke sige - faktisk var den eneste han egentlig tænkte som om før han talte til, det var Reign. Simpelt fordi han vidste hvordan det menneske kunne reagere så anderledes på de mindste ting end hvem som helst ellers ville have gjort. Både godt og skidt. Han elskede nu idioten alligevel.

Angelica havde siddet der for længe - og måtte tilkendegive sin forskrækkelse over Razors kommentar da han endelig dukkede op. hun havde ikke regnet med at se ham - håbet havde været der, men slet ikke forventningen.
''Årh drop det! Du er præcis lige så gennemblødt at se på som jeg er!'' sagde hun med et lille skævt smil - et tøvende smil. Det var tydeligt at hun var en smule forsigtig - hvorfor? Ja, det vidste kun hende og Lilith.
''Jeg ventede sådan set på dig.'' sagde hun, inden hun lagde hovedet på skrå som ham selv. Det var som om han slet ikke havde modtaget hendes breve og bare random var kommet derud? Måske var det tilfældet - det kunne hun jo ikke vide.
''Jeg trængte til at snakke med en af det modsatte køn, som ikke havde travlt med at glo på mine bryster og balder.'' sagde hun, inden hun rettede sig lidt op. Hun rejste sig, og hendes hår gled lidt til side. Man kunne nu se det store blåsorte mærke på hendes hals og brystkasse. Normalt gik mærket i ét med hendes tøjvalg, men i regnen var det tydeligt at det var en del af hendes hud, og ikke hendes kjole.
Mærket var resultatet af Quins opførsel for nogle dage siden. En opførsel der havde kostet ham livet.
''Hvad laver du herude?'' spurgte hun, og trak kappen lidt om sig. Kort kunne Sean McGivens våbenskjold ses på hendes skulder - et stykke hud hun aldrig lod være nøgen, for McGivens havde flere fjender end allierede for tiden.
Ganske hurtigt var hun henne ved Razor, og hun greb fat i hans krave.
''Jeg sværger, jeg lærer en due at læse højt og bruger den til at sende breve til dig!'' grinte hun, og gav ham et klap på skulderen. Ærligt, så huskede hun ikke om Razor havde noget imod at komme i fysisk kontakt med nogen, derfor sparede hun på intimiteten, både i hendes ord og hendes handlinger.

Han lod hovedet glide på skrå før han kort lidt blikket glide ned over sig selv - men rettede det så mod hende igen med en 'tsk tsk' agtig rysten på hovedet. " I have no ideeeea what you're talking about! " Sagde han så bare med et lille grin. Sjaske våd - men hvem ville ikke have været det efter at have rendt rundt i dette vejr?
" Wait what? Waiting for me? You knew I was coming? How the.. " Han kneb øjnene sammen og så mod hende med et mistænksomt blik. Han lod kort blikket glide rundt men rystede så bare lidt på hovedet. Det gav ikke mening, han havde ikke fortalt til nogen at han skulle herud - og lige præcis herhen? Det havde han først selv vidst da han opfangede at der var andre end ham i området. Hvilke muligheder var der så? Var Angelica virkelig en af dem med evnen til at se ud i fremtiden? - Nej.. Så ville hun have fortalt det! Det var da en evne men ikke rendte på liste tær med. Han blev heldigvis hurtigt slået tilbage til noget andet da hun igen talte.
" You don't want me doing that? How dare you! I want some of the goods too - you can't deny me that.." Sagde han så bare - dog tydeligt ironisk og med et drillende smil om læberne. Han kastede sin gren til side og vippede kort lidt frem og tilbage på sine fødder - stadig stående på stenen. Da hun trådte tættere og greb fat om hans krave - sendte han hende et kort lidt udfordrende. " Please do.. And I'll tell you exactly what I'm doing out here.. " - " But for real though - is it possible? I mean, I met a talking cat once buuut.. A dove? " Han lod hovedet glide lidt på skrå før han så bare kort puffede til hende. " Witch-craft.. "

Han fulgte hende alligevel lidt med blikket før han hoppede hen på en ny sten. Alt for rastløs til at blive stående samme sted alt for længe alligevel. " So tell me.. Sad little demon - why do you need an non-boob-starring fella in your life? Who needs a beatup? I'm hungry! I could totally eat an eye or two.. " Sagde han så bare med et smil om læberne. " After you explain the mark on your shoulder ofcourse - I've seen et before.. " Han sendte hende et lidt for uskyldigt og bedede smil før han rettede sig lidt op. Razor var en dræber maskine forklædt som en hundehvalp og han vidste godt hvordan man brugte de forskellige styrker ved det. Det måtte man jo lære når man havde nysgerrighed som et lille barn.

Hun nød Razors måde at være på - lidt lalleglad, og dejligt fri. Hun var fri til at sige hvad der passede hende, uden at han ville dømme hende for det (i hvert fald i samme grad som andre måske ville).
''Jeg har ikke tænkt mig at nægte dig det - men jeg tror nu at du er langt mere pålidelig når det kommer til at holde nallerne for dig selv..'' sagde hun, inden hun så kort på hans gennemblødte tøj.
''Jeg skal nok få det gjort - den due vil hjemsøge dig resten af dens liv!'' sagde hun med et lille smil - et smil der blegnede lidt, da han spurgte ind til hvem der trængte til en omgang tæv.
Hun kendte til hans dræberinstinkt, men også til hans nysgerrighed. Det var ingen hemmelighed hvem våbenskjoldet på hendes skulder tilhørte - men hendes forbindelse til det var privat. Noget som selv Razor ikke havde en direkte tilladelse til at kende til. Ikke endnu.
''Min far...'' startede hun, men hun tav. Det var ikke fordi hun ikke stolede på Razor, men var det nu klogt at fortælle ham om hendes stedmor og hendes fortabte kærlighed til McGivens? Nej, det vedkom ingen.
''Jeg er sikker på at du finder fyrens hoved trillende rundt i skovbunden endnu - medmindre ulvene har spist det.'' hun lagde armene om sig selv lidt, ved mindet om da Quin fik flået sit hoved af for næsen af Angelica.
''Så, jeg er ikke så sikker på at du kan nå at give ham et lag tæsk - beklager..'' sagde hun, med et skuldertræk, og trak kappen lidt om sig for at skjule både mærket på skulderen, men også mærkerne om sin hals og brystkasse. Hun havde fået nogle slag selv, tydeligvis.
Efter et par sekunder tog hun sig dog sammen, mens regnen dryppede ned af næsen på hende.
''Mærket tilhørte min stedmor.'' sagde hun bare, inden hun trak på skuldrene igen - det var ligemeget. Hun var blevet tvunget til at bære det - som om hun var McGivens ejendom. Hun skjulte det så godt hun kunne, men mindet om hendes stedmors sindssyge ville altid ligge der.
Hun trængte til et kram - til en intimitet fra nogen der ikke var ude på at misbruge hende - men hun forventede ikke at Razor kunne hjælpe med det - trods alt var han en dæmon som hende selv. Kærlighed var ikke en del af deres følelsesrepetoire - ikke indkodet, i hvert fald.

" Boobs are fine - a little intimidating and scary from time to time. Butt though - precious and harmless.. Unless ofcourse it's giant and you get squashed underneath. " Han pillede kort lidt tænkende ved sin hage før han så bare trak lidt på den ene skulder. I sidste ende kunne man ikke være mere homoseksuel end Razor var så det at bekymre sig om hans tilgang til kvinde kroppen var nok ikke et problem. Han elskede den - men ikke på samme måde som mange andre. Han var nok mere bare fascineret.
" Whaaaat? So you're telling me you walked all the way out here - to meet me, and tell me about this freak who needed a beatup - but is no longer alive? Whats the fun in that.. " Sagde han så bare og skød underlæben lidt frem i et lidt betuttet udtryk. Han lod hovedet glide lidt på skrå. " If you're just gonna leave me with nothing - I'll just ask again, and again... and again.. Untill you tell me everything. Thought you knew that.. " Sagde han så bare og rystede kort lidt på hovedet.
" Unless ofcourse I get bored - then I would probably leave and go back to my job. Which I suck at right now. The weather keeps throwing me of - and maybe.. Maybe I'm not at all on the right track. You smell like demon, and I'm looking for a demon. What if I've been following your scent all along? Jeez.. " Han rynkede panden lidt før han så bare lod armene glide over kors, men kun et øjeblik før han så bare trådte tættere på og spadserede en omgang omkring hende - med et selvfølgelig meget bedømmende blik - dog alligevel også lidt drillende.

" You seriously expect me to know who your stepmom is? I dont - so tell me. " Sagde han så bare med et lille smil om læberne før han kort rettede sig op - og stoppede endelig sin vandring efter omtrent tredje runde omkring hende. Han lod sin ene hånd dumpe ned i sin baglomme før han lod hovedet glide lidt på skrå. Han forsøgte at sætte en finger på hvor han havde set mærket. Det var det eneste der sådan lige fangede hans interesse. Selv hvis hun havde manglet en arm var skader ikke noget han spurgte indtil. Han var selv et omvandrende kradse bræt så hvilken betydning havde det. Medmindre selvfølgelig man havde fået et cool brændemærke eller mistet tænderne. Håret - et eller andet. Måske endda selv hvis man havde fået revet øjnene ud. Men det stod han for det meste bag selv, så der ville han nok bare ærgre sig over ikke at have trofæet med hjem.

Angelica vidste jo godt at Razor var mere interesseret i hendes mærke end i hendes følelser. Det var de fleste.
Mange genkendte mærket som McGivens våbenskjold - men de færreste ved hvem der egentlig startede det hele.
''Min stedmor var en vampyros som var tåbeligt forelsket i en mand som hun aldrig fik. Hun forsvandt et års tid efter jeg mødte hende...'' hun trak på skuldrene.
''Hun hed Nephthys Storyteller.'' hun så lidt på ham, velvidende at hun måske var nødt til at fortælle endnu mere om denne kvinde, som hun engang var blevet tvunget til at kalde 'mor'. Hun gøs svagt ved minderne om den frygtelige kvinde.
''Yeah, jeg er en dæmon, heldigvis. Ellers ville jeg da ikke kunne holde dit pjat ud.'' sagde hun så, med et lille kælent smil - et smil der hørte til hendes race.
''Hun lavede en ring og lidt ekstra til McGivens med våbenskjoldet på, dengang hun håbede at det ville give mulighed for mere end venskab mellem McGivens og hende - åndssvagt. Han afviste hende gang på gang, men hun fattede det ikke. Så, da hun fik nok af at være alene så giftede hun sig med min far. Han blev sindssyg af alt hendes rejsen, forsvinden, talen om McGivens...'' sukkede hun og bankede foden ned i jorden lidt.
''Hvorfor leder du efter en dæmon?'' spurgte hun så pludselig, med et løftet øjenbryn, mens hun så direkte ind i øjnene på ham. Angelicas fokus skiftede ofte, og hurtigt. Lange snakke om hende selv og hendes fortid var ikke velkomne i hendes liv.

" Looooove - ofcourse. The one thing that ruins absolutely everything in life. " Sagde han så bare med et lille grin før han rystede lidt på hovedet. Det var måske ikke helt sandt, men samtidig var det så sandt som noget kunne være. Det havde hvert fald ødelagt en del for Razor - mere end en del, det havde ødelagt ham. Godt nok var han lidt glad for det nogle gange men for det meste bare irriteret over det. Også selvfølgelig var der øjeblikke hvor det gjorde ham så glad at det gjorde ondt indeni. Han overvejede lidt det navn Angelica nævnte men kunne ikke helt sætte en finger på det - han synes ikke at have hørt det før. Men han var nu heller ikke den bedste til navne - ikke hvis det bare var nogle der tilfældigt var blevet nævnt i en samtale for længe siden. Hvis det overhovedet havde været et tilfælde.
" Wait what? McGivens? " Han lod så hovedet glide på skrå - det var til gengæld et navn han kendte og havde tæt inde på livet. " Do you know Sean then? " Spurgte han så lidt med hovedet på skrå. " Tell me everything! You can't keep me from knowing stuff like that - and even if you tried I would make you tell me more anyway! " Sagde han så bare hurtigt mens han nikkede. Nu var han så lige blevet den ekstra tand mere nysgerrig på emnet så der var ingen chance for at Angelica slap for at fortælle alting omkring mærket og hvad hun kendte til McGivens - hvis det kunne give ham en eller anden form for ekstra viden omkring Sean - det ville da være fedt. Han fortjente at vide mere - han var trods alt mandens slave.

Han svingede kort lidt med sine arme før han så bare rettede sig lidt op. " Well.. I'm working - and my work is, tonight to find this specific demon and... you know - He sort of needs to be beheaded.. " Sagde han så bare mens han lod blikket glide rundt mellem træerne. Dog ramte hans blik kort efter Angelica igen og et sødt og meget uskyldigt smil dansede hen over hans læber. " For what reason I cannot say. But at least it's fun. " Han trak så bare lidt på den ene skulder. At han var lejemorder for clan Obscura var måske ikke noget han skulle rende rundt og fortælle til hele verden. Men at fortælle at dæmonen han ledte efter skulle dø? Det var vel okay.
" But I guess it has to wait for another time.. I kinda forgot where to find him and this crazy weather does absolutely no good for my nose to pick up a scent.. " Sagde han så bare med et lille grin før han så bare rodede sig lidt i det mørke hår.