One new begining - Noa

✣

Sted: Ashen Wood - Random sted.
Vejr: Solskin med små luftpust her og der.
Omgivelser: Træer, dyr, foreskellige planter af forskellige arter og få klipper her og der.
Tid: Middag-ish
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Tag: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] <3

✣

Jazmin stod atter engang foran spejlet. Hvor hun dog havde ondt af det spejl. Dag ud og dag ind,
var det, det første der stod hende i tankerne - At gå tøj på og se godt ud. Spejlet var nøvendigvis måden til at se, om man egentlig så godt ud. Et kort smil blev hurtigt udvekslet imellem Jamie og hende. Han havde allerede hørt hende stå op og gjort sig selv parat til at yde hans tjeneste overfor hende. Det var egentlig ret morsomt, hvor meget Jazmin egentlig havde forandret sig, efter Rowan var kommet ind i hendes liv.
Hele ideén om slaver osv, var ikke længere en god ting for hende, men en negativ ting. Han havde vist hende vejen til kærlighed, omsorg og en familie. Den familie de skulle have skabt sammen og udviklet sammen.
Da hun havde fundet ud af, hun var blevet gravid med Daron, havde han alligevel formodet at påtage sig barnet, som var det hans egen. Han havde været ligeglad med at det ikke var hans. Alt den kærlighed den mand kunne spredet. Selv Jazz var faldet for ham og hun havde været yderst svær at tilfredsstille igennem tidens løb. Xander havde ikke været hendes kop the, men hun havde alligevel formodet at tage ham til sig som Jazmins elsker.
Hun rystede kort på hovedet. Rowan ville ikke længere have noget med hende at gøre, hvilket hun havde fuld forståelse for, men det betød ikke hun ikke stadig havde en stor kærlighed til ham.
'' You are a pretty good friend, you know that? '' Hendes sætning var rettet imod Jamie, som stod bag hende. Hun var påklædt og parat til at tage sin tur i Ashen Wood. Fay var ikke hjemme i dag og ville nok ikke være det, de næste par dage. '' You are too, my love. '' Hans smil gjorde enhver glade, til hver en tid.

Jazmin og Pan stod foran 'indgangen' til Ashen Wood. Jamie var vendt hjem atter engang, for at passe den mansion Fay og Jazmin nu engang besad, efter deres forældre. Jo længere ind hendes ben bevægede sig, jo mere nød hun luften og lyden af naturen.
Et kort stop, fik hende til at smile. Der stod en fin hvid kanin foran hende, parat til at blive nusset og kælet. Underligt af et vildt dyr - Normalt ville den stikke af og komme væk så hurtigt som overhovedet muligt. Pan gav blot et javn, som fik den til at smutte alligevel. Med Pan som en tiger og et indfødt jagtinstikt blev hun hurtigt legesyg efter den lille kanin. Inden Jazmin havde set sig om, var den lille tigerunge væk fra hende. Hvor var hun blevet af?
'' Pan! '' '' Paaan! '' En råben kunne høres igennem skoven og nok en del længere, hvis man havde god hørelse. Nervøsiteten begyndte for alvor at sparke ind. I virkeligheden var det hendes søsters tiger, hun kunne ikke lade en så vigtig del forsvinde..

// Håber det er okay! //

Bekymringen for Pan, havde steget hende mere end rigeligt til hovedet. Stemmen af en kvinde, fangede hurtigt hendes øre. Hvad lavede en anden person ude i skoven? Hun rystede kort på hovedet, de var sikkert på tur ligesom hende. Nogle folk levede også i skoven, hvilket hun selv havde opdaget hvad det angik Rowan i en periode.
Pan derimod, havde blot fulgt kvinden, som en stolt tiger der skulle vise hvad den kunne. Pan var aldrig opvokset som andre tiger, men derimod som hendes egen herre. Den havde fået lov til at gøre hvad end den ønskede og ville, bortset fra at ødelægge ting, såsom sofaer, stole samt alt andet, der ikke var hendes. En god tiger, havde hun nu altid været og ville nok altid være. Måske var det blot Fay's fantastiske personlighed der havde smittet af på hende - Forhåbentligt.
'' In a way yes. usually it's my sisters, but she's gone so ... '' Hun smilede roligt til kvinden, eller pigen, der stod foran hende. Hun kunne ikke helt finde ud af om det var en kvinde eller en ung pige. '' I'm glad you are saying that, but i'm not. '' Et høfligt nik imod hende, var alt hun kunne give hende lige nu. Hun var ikke ligefrem bange for jægerne, eller den slags overhovedet, derimod. Hun vidste godt at hun til hver en tid selv ville være en del stærkere end dem, end mennesker. Da Noa præsenterede sig selv, lyste Jazmin op i endnu et smil. Man kunne allerede i forvejen se i de brune øjne at hun var fyldt med glæde. '' Hellow Noa! My name is Jazmin. Nice to meet you too! Maybe you wanna walk together or? '' Var det et alt for direkte spørgsmål, eller ville hun blot se det som en venlig gestus? '' But first, let me ask you. What are you doing in the forrest. It sounded like you know a lot about the forrest. '' Hun smilede roligt. Måske var Noa i virkeligheden en skov beboer og havde altid styr på hvad der var i skoven og ikke var her.
Måske var det forkert at snage i hendes privatliv, men alle tankerne om Gemma og om Catherine havde kørt rundt i timevis i hendes hoved. Selvom hun var sikker på at Gemma ville blive en fantastisk søster og god veninde på samme tid, var hun stadig en del skeptisk. Hun var trods alt født fra Catherine af.
Jazmin havde stadig intet positivt forhold til sine forældre og ville nok aldrig få det. Alle deres undskyldninger for de ting de havde sat deres børn igennem, var intet Jazmin selv ville tilgive, derimod.