Første dag på nye stier.

Tid: 17:15
Dag: Tirsdag
Sted: Nordelig del af Ashen Wood Forest.
Omgivelser: En uligeholdt skovvej, som virker olm i tågen og den lette regn.

Tøj: Sort omslagskofte, Taske i bæltet og brune benvklinger.

En gammel kærre trukket af en endnu ældre krikke, ilet frem af en endnu ældre kusk, knagede og knirkede som den kørte hen ad den ulige vej. Omkring vognen gik der fire yderligere personer, hvoraf tre af disse var iført skælbrynjer af læder, med skjolde og våben ved deres side. Den sidste person gik iklædt en kofte og var barfodet, med symboler malet i ansigt og på armene.

Fenrer rettede sin taskes plads på bæltet som som han sørgede for at holde sin plads, ved siden af den vogn som hans aftale bandt ham til. Selvom dette viste sig en svær prøvelse med alle de nye dufte og lyde der omgav ham i denne nye skov.
Han havde mødt de tre mænd som han vandrede ind i en by, ikke så langt fra hvor han var nu. Den ene af mændende, Emil, introducerede sig selv og spurgte om han ville hjælpe ham og hans kolleger igennem skoven, mod betaling naturligvis.
Fenrer, der endnu ikke havde erhvervet sin mønt, besluttede sig for at sige ja.

Aftalen som bandt ham til vognen indebar at han ville tage sig af de tre mænd skulle de blive såret, ikke at Fenrer så at dette ville komme til at ske. Nok var han ny til denne del af verdenen, men mændene han omgik sig med på denne tur var jo bevæbnede og iført beskyttelse, noget Fenrer ved nærmere eftertanke burde få skaffet sig, men våben var ikke lige hans kop te. Men hvorfor skulle han dog også bruge våben? De andre var der jo til at tage sig af den slags.

Et stykke ude fra stien fulgte en stor skikkelse kærren fra skoven af, skikkelsen var ikke af et menneske, det var alt for stort, samt det bevægede sig igennem skoven på alle fire
Skikkelsen havde gået denne rute flere gange efter at have modtaget denne opgave.. en simpel opgave som kunne give en lille afkast, de såkaldte 'vagter' var letpåklædte i den forstand de ikke havde det hæftigeste udstyr på
Kun en havde vagt skikkelsens nysekrighed, en ung mand som han intet havde fået af vide om.. umildbart så denne person ikke ud til at være kriger af nogen slags, men der var ingen tid til at tænke yderligere over det, kærren var ved at nå det sted Gautham havde udset sig til at slå til på

Da kærren nåede stedet brød en grizzly ud igennem skovbrynet, med en god fart brast bjørnen ind i siden på kærren så den fik overbalance og vippede om på siden, hvorpå bjørnen hoppede op på og hen over den så den stod på den anden side, "jeg har intet udstående med jer" sagde bjørnen med en dyb brummen, "så i får den ene chance, stik af inden jeg skifter mening"

Fenrer havde netop kigget ned på sin taske som han opfattede at noget grumt nu ville komme, båret af de dundrende poter der så ud til at komme ud af det blå.

Fenrer sprang til siden og landede i grøften, tidsnok til at se en Bjørn komme bragende over på den side af kærren han selv havde stået på. Kusken spjættede og kravlede afsted som bjørnen begyndte at tale.
Fenrer var ikke videre overrasket over at bjørnen kunne tale, han havde allerede nu rigeligt af hans dunst i næsen, nok til at kunne gennemskue at denne skabning var som han selv.
En formskifter.

Fenrer så dernæst hjælpeløst til som alle hans kolleger løb skræmte derfra. Fenrer krøb stille og roligt længere ned i grøften, hvor han prøvede på ikke at trække vejret. Hvis han var heldig kunne det være at bjørnen ikke havde så god en næse som han selv, eller måske den var forkølet? Nej, det var nok for meget at bede om.

Den store bjørn rystede let på hovedet da han så hvordan de såkaldte 'vagter' i deres læder dragter og våben stak af som hovedløse høns han kunne ikke lade være med at komme med et lille gryntende grin over dem, han gik et par gange omkring kærren, og satte sig på siden hvor ladet var, "som at stjæle honning fra en forladt bikube" brummede han svagt han rodede tingene igennem der før havde ligget på ladet, men som nu lå lettere spredt rundt omkring
Men pluslig var der noget der fangede hans interesse hans øre rejste sig svagt i det han syntes at høre noget i nærheden.. "så det var altså ikke alle som stak af da jeg gav jer muligheden for at komme væk uden yderligere problemer?" han vendte hovedet rundt.. havde han hørt noget? eller var det blot vinden der ruskede op i naturen?

Fenrer sank en klump, og krøb længere ned i grøften hvor han rettede sig så meget ind som muligt og rakte efter sin taske. Men tasken var ikke længere på hans bælte. Hans blik fór rundt i grøften i søgen på hans taske, alt imens hans ører var skærpede efter bjørnens gang om vognen.

Fenrer tanker strejfede kort om det kunne være frugterne i vognen som havde tiltrukket bjørnens opmærksomhed? eller måske parfumen? Men det kunne også være ligemeget, for som det var ved at gå op for Fenrer, måtte hans taske være på vejen, da den ikke var i grøften.

Fenrer hørte Bjørnen tale for sig selv, og øjnede chancen for at spejde efter sin taske, men han kunne ikke se den ved første øjenkast.
Pludselig stoppede bjørnen sin gennemrodelse af vognen og spurgte efter en andens tilstedeværelse.
Klar over at han ikke stod en chance for at gemme sig, og fast besluttet på at få sin taske tilbage, rejste Fenrer sig op i al forsigtighed og rømmede halsen.

"Øhm.." kom det raspt fra Fenrer, hvorpå han rømmede halsen igen og sagde lidt højere og klarere i mælet
"Hilset, nej øhm... Vær hilset? Jeg vil heller ikke være til besvær men jeg skal altså op til vognen.." Fenrer sank endnu en klump i halsen " For jeg skal altså have min bagage!"

"Og af hvilke grunde tror du jeg vil lade dig nærme dig MIN kærre?" spurgte han imens han gennem roede en af vadsækkene der lå på jorden, som efterhånden var begyndt at pirre hans snude, nu var jobbet jo klaret, han kunne lige så godt nyde godt af hvad der ellers var på ladet.. han puffede sækken frem og tilbage indtil han fik vendt en krukke ud af den.. "bingo!" han fik vendt den et par gange til han opdagede han nu bare et enkelt problem.. der var låg på krukken...
Et suk undslap hans brede læber.. "tja.. lykken tilsmiler dig åbenbart grøfte gemmer.. du har EN mulighed for at komme her op.. hvis du vil bruge dine tommelfingre til at åbne denne krukke for mig" han rakte krukken ud imod hvor han havde hørt stemmen fra.. "men forspild den ikke.. for tro mig..
så vil du ikke have nogle tommelfingre meget længere"

Fenrer klatrede op af grøften og gik forsigtigt frem mod bjørnen. Han lagde mærke til at bjørnen endnu ikke havde ladet sig tage sin menneskelige form igen, hvilket bragte Fenrers tanker bort fra hans taske.
Fenrer rakte hånden frem, tog krukken fra bjørnen og greb om låget som gik op uden videre besvær. Fenrer gav honningen tilbage til bjørnen og kiggede sig forsigtigt omkring uden at vende ryggen til bjørnen, som han endnu ikke helt vidste hvad han skulle stille op med, men det var nok ikke nogen god ide at prøve grænser af med ham.

"Sååhh.." sagde Fenrer efter et par sekunder for at fylde stilheden med andet end ængstelig spænding.
"Jeg går ud fra at en stor gut som dig ikke kommer til skade særlig tit vel?"
Fenrer blegnede som det gik op for ham hvordan hans ord kunne lyde "Ikke at det er fordi.. du ... Jeg kunne ikke finde på at.. Altså jeg har salver, sådan noget til s-s-sår og sådan"

Fenrer stoppede sig selv og tog en dyb indånding, for at få noget koncentration. Han lukkede sine øjne, bukkede sit hoved, tømte sit hoved for tanker og lod for et kort øjeblik skovens stilhed rulle ind over sig, hvorpå han løftede hovedet med klarhed og sagde:
"Jeg tror lige vi begynder forfra"
Fenrer løftede hovedet og blikket tilbage op mod bjørnen. Han forsøgte et forsigtigt smil.
"Mit navn er Fenrer, jeg er en healer og ligesom dig er jeg formskifter"
Fenrer rakte sin hånd frem mod bjørnen "Og hvem er så du?"

Bjørnen så på manden der var kommet op af grøften, som der introducerede ved navnet 'Fenrer'.. hvad man så kunne ligge i det "tja.. så kan jeg vel ikke kalde dig grøfte gemmer længere.. men dit navn forekommer mig bekendt på en måde" han stak sin brede tunge ned i krukken, "nøj det er godt det her.. det går lige i poten" brummede han veltilfreds, "navnet er Gautham.. hvad jeg laver og kan ser jeg lige pt. ikke som noget du behøver interessere dig for.. men lad os sige så længe jeg ikke ser en pris på dit hoved har du intet at frygte.. og ja som du så fint påtaler er jeg lige ledes en Shapeshifter,
og som du ser i skikkelse af en bjørn" han stak atter snuden ned i krukken uden at flytte blikket fra fyren
Da han atter trak snuden op af krukken svarede han på mandens spørgsmål "at være stor er ikke ens betydning med at man er urørlig, tværtimod,
man er det lettere at ramme hvis ikke ens modstander bliver chokket over ens egentlige størrelse"

Fenrer trak på skuldrene med et let smil på læberne, da Bjørnen fortalte at hans navn virkede bekendt.
"Jeg tror ikke som sådan at jeg er dem bekendt.." sagde han med en munter tone i stemmen".. Jeg er ikke rigtigt bekendt med dette område, eller nogen personer i det"

Fenrer vendte sig stille og roligt om og kiggede atter efter sin taske, imens bjørnen forgreb sig på honningkrukkens indhold. Det var et imponerende rod som honning elskeren havde præsteret at få lavet. Udover dunsten af parfume fra de ødelagte flakoner, kunne Fenrer regne ud at også det meste af klæderullerne var beskadigedet.

Fenrer gik over til hvor han havde stået da vognen væltede og vendte rundt så området han skulle gennemse, var imellem bjørnen og ham. På denne måde kunne han sagtens holde øje med sin ... gæst.. alt imens han søgte efter sin taske.
Fenrer begyndte at skubbe rundt på inventaret af vognen da bjørnen nåede til delen af sin talestrøm, hvor den pointerede at Fenrer ikke behøvede at være bange medmindre at der var nogen der havde sat en pris på hans hoved. Dette fik Fenrer til at kigge tilbage op på bjørnen
"Så må man håbe at der ikke er nogen der har behov for at slå en healer ihjel" sagde Fenrer med en let klukken der stammede fra hans nervøsitet. Hans klukken stoppede dog brat da han fik fat på sin taske. Fenrer åndede lettet op og åbnede sit bælte, hvorpå han satte sin taske igen, men ikke uden at snige en tand og en mikstur op af tasken.

Fenrer rømmede sig, nu lidt mere selvsikker. "Nå men hvis ikke det gør dig noget så skyldte den gode Viktor.. øhm.." Fenrer viftede en pegefinger i retningen af hvor de andre var stukket af"..Ejer... Jeg mener den forhenværende ejer af vognen her.. " Fenrer overvejede en sidste gang om det han skulle til at bede om var smart, med knugede så tanden og miksturen i sin hånd, hvilket gav ham det boost der skulle til.
"Ja altså han skyldte mig 3 sølv Velv så dem vil jeg tage og jeg skal nok lade resten ligge"

Fenrer havde nu vendt ryggen til bjørnen så han kunne åbne miksturen som han så hældte over tanden mens han hviskede sagte "Ainmhithe muid ag iarraidh do chabhair, teacht agus treoir dúinn ar an gceart!"

Bjørnen trak snuden op af krukken og lo kort.. "der var den.. Fenrer.. du er Fenris jo..
det var derfor navnet lød så bekendt" udbrød han og rejste sig eftersom krukken næsten var tom, nu var det ham lidt mere på sinde hvad den anden var igang med at fumle rundt med?
Han nikkede kort da manden snakkede om der ikke var nogle der havde behov for at få slået en healer ihjel, "neej jeg har ikke været ude for det endnu.. det drejer sig som oftest om små leveringer som disse, eller til hvis man skal hjælpe en broder der er kommet i problemer"
Gautham kunne ikke lade være med at komme med et smil som blottede hans skarpe tænder da Fenrer påpegede de andre var stukket af, og han manglede betaling fra den tidligere ejer af vognen, "3 sølv Velv?! for hvad dog?" han pustede sig lettere op imellem Fenrer og kærren, "hvis jeg gætter rigtigt skulle du have din betaling når 'opgaven' var afsluttet.. jeg ved ikke med dig, men jeg ville ikke mene du har været i stand til at føre denne færd til ende.. hvad end der er på den kærre har du på ingen måde nogle rettigheder til"

Fenrer smilede for sig selv som bjørnen hånede Fenrers evner til at fuldfør opgaven som han skulle have været betalt for.
Han greb spændet i bælte som han løsnede, så hans kofte kunne falde til jorden og slugte tanden, dyppet i miksturen. Fenrer svang omkring og flåede koften ud til siden som hans transformation fik hans knogler og led til at ændre sig.

Han kiggede op på bjørnen med et smørret grin og sagde med besvær, gennem lyden af knogler der satte sig, og hans ulveform lod sig træde frem "Jeg håbede lidt at du ville sige noget som det..." Fenrers markering i panden begyndte at ulme løvgrønt, og små gnister sprang fra dette ".. nu hvor jeg har mine ting iorden altså"

Fenrer mærkede styrken fra ulveånden han havde hidkaldt, strømme igennem ham, til punktet hvor hans styrke var fordoblet. Hans muskler spændtes og hans snappede i aggression som hans læber veg tilbage for at blotte tænderne.

Fenrer satte af med en hastighed der var langt overlegen i forhold til andre ulve, og med hans styrke fordoblet bankede han ind mod bjørnen der havde stillet imellem kærren og han selv"Lad os se om Fenris kan sætte dig på plads så!?"

Den store bjørn trak let på smilebåndet som den anden begyndte at ændre skikkelse til en ulv, "ved Tyr.. jeg mente nok du ville vise dig som ulv Fenrer.. ganske som i sagnene skal Fenris træde frem ved Ragnerok.. må mine forfædre stå mig bi, og Guderne give mig styrke"
Han lukkede for en kort stund sine øjne imens han rejste sig på bagpoterne, og rakte sine forpoter ud mod siden imens han påkaldte sig selv Bersærkergang "kooom misser misser misser" sagde han lavt og drillende imens han mærkede hvordan han selv gav slip, og lod sine instinkter og intuitioner tage over
Da han atter åbnede øjnene var ulven blot et stykke fra ham, han hamrede den store pote ned i hovedet på ulven da den var tæt nok på, men havde tydeligt undervurderet situationen, i stedet for at undgå ulven, havde han sendt den ned i hans eget knæ hvilket resulterede i han selv væltede forover

Fenrers hoved snurrede kort som han kom på benene igen. Han havde vist undervurderet sin modstander, for han havde været ualmideligt hurtig, hurtig nok til at sende Fenrer mod jorden. Men som Fenrer kunne se på bjørnen der for nu lå på maven, havde bjørnen også undervurderet Fenrer.

Fenrer fik rejst sig helt op på lettere skælvende ben, men besluttede sig for at der var en chance som han måtte skynde sig at tage, en chance for at få den endelige overhånd.
Fenrer sprang frem og bed så hårdt sammen om bjørnens højre bagpote som han kunne, ikke for at bide sig fast, men for at sørge for at bjørnen ikke kunne få ordentlig balance. Med den enorme hastighed hans hidkaldte ånds styrke havde skænket ham, fløj han nærmest op på ryggen af sin modstander efter at have sluppet grebet på poten.

Nu på ryggen af bjørnen, placerede Fenrer sine forpoter på skuldrene af sin modstander og bed sig fast i nakken af bjørnen. Selvom hans hoved endnu snurrede lidt, var hans greb fast, ikke dræbende, men fast.

Fenrer sagde gennem mundfulden af pels og og trangen til at kaste op"Lad mig tage mine penge og gå herfra" selvom det nok lød mere som "Ha maj hage Mie pæne ok hå harfa"
I håbet om at han kunne få lov til at tage det som var ham skyldt og løbe fra stedet, for han var ikke særlig overbevist om at han ville kunne klare bjørnen hvis han fik Fenrer af sin ryg.

Bjørnen gav et brøl fra sig da ulven bed ham i bagpoten lettere besværet forsøgte han at komme på benene, men det var ikke nemt som ulven dansede frem og tilbage på ryggen af ham.. endnu et brøl undslap ham da ulven valgte at bide sig fast i hans nakke "dit møgdyr!" råbte han, og kom besværet på benene når nu ulven havde 'fastlåst' sig til hans nakke, og ikke længere var ham i ubalance som sådan

Da han endelig kom op og stå kunne han godt mærke ulvens bid i bagpoten havde været mere kraftfulgt end først andtaget, "din lille flab.. skal du nu også til at kalde mig for Mie??!" aggressivt forsøgte han at slå sine store poter om på ryggen for at slå ulven af, men det nyttede intet.. i menneske skikkelse havde han kunne.. men forvandlede han sig nu ville ulven brække nakken på ham
Han så sig vildt omkring, og fik en tosset idé, han trådte humpende et par skridt baglæns inden han humpende kom op i fart, og bankede ryggen ind i et ældre tykt stammet træ

Fenrer holdt uden besvær sit greb i nakken på bjørnen som hans modstander humpede rundt, men så hurtigt hvad bjørnen havde i tankerne. Han ville mase Fenrer mod træet og Fenrer var ikke sikker på at hans ryg ville kunne holde til sammenstødet.
Han havde aldrig skulle slås med en bjørn før, for ikke at tale om denne muterede og meget aggressive bjørn, så han vidste ikke om han ville kunne klare dennes slagvægt mod et træ.

Efter kort at have overvejet sine muligheder og konsekvenserne derfra, måtte Fenrer indse at han ville blive nød til at slippe sit greb på hans modstander.

Som bjørnen kastede sig mod træet, slap Fenrer sit greb og satte af med poter mod træstamme, væk fra bjørnen.

Som han landede på jorden tog Fenrer endnu et spring hen mod vognen for at skabe afstand mellem bjørnen og ham selv. Da Fenrer vendte sig tilbage mod bjørnen sagde han højt og tydeligt "Lad mig tage mine penge og gå herfra, dit dundrende spetakel!!"

Gautham ænsede slet ikke ulven var hoppet af ham, og fortsatte til han hamrede ryggen ind i stammen på det knugede træ.. "AAAAAV av av av av avs!!" brokkede han sig imens han humpede let rundt og prøvede på at tage sig til ryggen.. stadig uden held

"Ved Hel!! jeg er da ligeglad med hvad der er på den kærre.. og det rager mig hvor mange Velv du så end tager fra den.. tag alle de Velv du vil!" han dumpede ned på alle 4 for at fordele vægten bedre end når han stod på 2 ben, dog støttede han ikke helt på det ene bagben efter ulven havde haft bidt sig fast i det
"havde du blot været mere klar i spyttet til en start frem for at fare sådan i flæsket på en havde piben haft en helt anden lyd.. så havde du kunne få 4 guldmønter.. uden alt dette besvær, men du skulle bare gøre mig sur

Fenrer rystede let på hovedet for at for dets snurren til at stoppe, men uden held. Da han hørte bjørnen klynke over sammenstødet med træet og dernæst forklaringen angående tone og betaling, lod han paraderne falde lidt. Fenrer følte sig en smule stolt over han alligevel kunne få en så stor modstander til at holde inde med kampen, ikke at det var helt velfortjent men alligevel.

"Jamen så vil jeg da tage mine penge og gå..." Fenrer gik med stolt statur over mod den væltede kærre, hvor han hurtigt fandt det lille skrin som han vidste Victor havde haft stående lige bag sit kuske-sæde. Men ved synet af pengene der var trillet ud af det nu åbne skrin, blev Fenrer grebet af overmod. Han vendte hovedet mod bjørnen og sagde med en hoven tone "..Neej ved du hvad? Jeg tror jeg har fortjent lidt mere end aftalt nu"

Fenrer vendte sig mod sit tøj og gik nonchalant over mod det, som han uden at se mod bjørnen sagde " Syntes du ikke også?"

Den store bjørn sank lettere sammen, han kunne mærke hvordan bersærkergangen var ved at aftage.. nåede han selv at stoppe den ville det måske ikke ramme lige så hårdt som normalt? han humpede hen på den anden side af stien, han rejste sig atter op på to ben og begyndte at forvandle sig tilbage til sin menneskelige skikkelse alt imens han lænet op af træet gik om bag ved det

Da han var forvandlet helt tilbage til sin menneskelige skikkelse bukkede han sig ned og tog noget hør tøj på som han havde haft liggende siden han var ankommet og skiftet til bjørneskikkelsen, han tog yderligere en læder dunk samt en [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] der havde ligget op af træet, og brugte den til støtte til at komme tilbage på stien
Han rystede letter svækket hovedet imens han kom til sig selv, han spyttede lidt blod ud inden han tog en god tår af dunkens indhold "dit fjols af dimensioner" han lagde en hånd på baghovedet.. hans bersærk var taget af.. og selv om han for en gangs skyld havde stoppet det i tide "en anden gang.. så når du møder en fremmed i skoven.. lad være med at være den der slår først.. du skal forestille en healer.. ikke en kriger..
men tag blot kisten.. jeg vil skide det et stykke"

Som bjørnen vandrede afsted uden at svare på hans spørgsmål, begyndte Fenrer sin transformation tilbage til menneskelig skikkelse. Han samlede sit tøj op og kiggede sig over skulderen som slog koften om sig "Hvad ved du måske lige om mig om jeg må spørge?" spurgte han lettere fornærmet. Det havde trods alt været i en form for selvforsvar at Fenrer havde grebet til sin ulveform, og havde han ikke haft tabt in task, så ville Fenrer være sprunget på ham med det samme.

"Jeg ER en healer men det betyder ikke at jeg ikke kan finde ud af at slås!" fortsatte han og begyndte at snog sine benviklinger om sine ben.
"Desuden var det dig der begyndte.." sagde Fenrer efter at være færdig med det første ben og greb den næst benvikling ".. Hvis du ikke havde angrebet os havde der ikke været grund til at jeg skulle frygte for om jeg blev betalt eller alt det andet her for den sags skyld"

Fenrer var nu færdig med at snog sine ben ind i klædet og fortsatte over til skrinet, hvor han skrabede pengende tilbage op i.
Da bjørnen så tilkendegav at han var ligeglad med pengene så Fenrer undrende op på ham, var det bare honningen han var kommet efter?
"Hvis det ikke er pengene du kom efter.." Sagde han og satte det lille pengeskrin på et klæde han ville bruge som bylt "..Hvorfor så angribe os overhovedet? Havde de her mænd gjort dig noget?" Fenrer tænkte sig kort om som han samlede klædet til en bylt og svang den over skulderen"Neej... For så havde du ikke ladet dem gå"

Gautham humpede støttende til øksen hen imod kærren, "du kommer ikke meget på disse egne? gør du vel?" spurgte han og så på manden med et roligt blik, trods han udtrykte ro var hans indre stadig i oprøre efter hans bersærkergang, "men nej.. jeg kendte dem ikke,
vidste ikke hvem der førte kærren, eller hvad de havde med sig for den sags skyld.. jeg kendte kun deres rute"
Da han var kommet tæt nok på kærren fik han øksen ordenligt op i hånden således han holdt den nederst på skaftet, han vippede øksens hoved hen over kærrens kant og trak til så den begyndte at tippe.. han trak en 4-5 gange inden den begyndte at få så meget bevægelse på sig så den tippede tilbage og stod ordenligt, med lidt besvær, og hjælp fra øksen fik han klasket røven op på kærren hvor han rakte dunken hen imod den 'fremmede' for at tilbyde lidt af indholdet
"Jeg begyndte da næsten ingenting..
ja.. væltede deres vogn og sådan lidt.. men jeg angreb da ikke jer direkte.. jeg tilbød jer at smutte"

Fenrer holdt øje med manden der nu havde taget bjørnens sted og svarede på hans første spørgsmål, med en fornøjet tone "Nej jeg kommer her ikke særlig tit.." Fenrer trådte til siden og og frygtede kort at manden skulle til at slå ham med øksen, men faldt hurtigt til ro da han så at manden blot skulle bruge den til at rykke vognen tilbage på plads.

"..Det er faktisk første gang jeg har været så langt.." Fenrer stoppede kort sin udtalelse og kløede sig undrende på hagen. Han tænkte på om man kunne kalde bjergene for et hjem, men han havde jo ikke rigtigt andet.
"..så langt hjemmefra" sagde Fenrer endelig og lyttede til mandens forklaring på hvorfor han havde angrebet gruppen som Fenrer havde rejst med, men sagde intet til det, han nikkede blot og lyttede. Sandt at sige havde han ikke haft den store tilknytning til hverken Victor og Emil eller de andre. Han havde blot benyttet sig af mulighede for at kunne komme nærmere Doomsville med en gruppe, og så havde belønningen virket ret så tiltalende, knap så meget nu da Bjørne-manden havde sagt at mønten kunne have været ham ligemeget.

Da Manden satte sig op på kærren, rakte Fenrer dunken og erklærerede sig undskyldt for sine handlinger, nikkede Fenrer blot med et mistænksomt blik og tog imod dunken
"Aha..." sagde han med en lettere spotsk tone, hvorpå han kiggede kort på dunken".. og hvad er så dette??"

"Jeg vil stadig mene det var du der startede med at angribe" sagde han lettere muntert da manden spurgte hvad dunken indeholdte.. "dette.. dette unge mand er Gudernes gunst til alle racer.. dette er grundstoffet der holder sammen på verdenen.. biernes guld.. honning, vand og gær i en smuk kombination.. mjød"
Han lænede sig let tilbage på vognen, stadig med øksens skaft i hånden som ballast så han ikke blot væltede nu hvor han lænede sig bag over
"du siger du er langt hjemmefra..
men hvor kommer du så fra? det er sjældent man møder en af Deres kalibre hver dag"

Fenrer skrånede op på manden og spyttede endnu en blanding af pelsrester og blod ud, inden han lange nakken tilbage i et drag af bjørnemandens mjød. Samgen var sød, men ikke direkte honning sød som han ellers havde regnet med. Der var var en vis tyngde i smagen han ikke var bekendt, det var nok dette gær. Fenrer lod et par slurke falde, inden han tog dunken fra sine læber og stod med den mens han svælgede i smagen.

Fenrer så op på manden med et selvtilfreds smil og rakte ham dunken "Jeg vil tage dét som et kompliment.." sagde han inden han satte byldten på kærren støvlehvil og hev sig op ved siden af manden.
".. så tak"

Fenrer kiggede fra bjørnemandens ansigt og ned på hans fod og tilbage på hans ansigt igen " Jeg undskylder det med foden.." sagde Fenrer og rodede rundt i hans taske, hvor han fandt en lille krukke frem der ikke så ud til at kunne holde mere end en deciliter, og rakte den frem mod manden ".. hvis du fortæller mig hvad jeg kan kalde dig ved navn giver jeg dig denne i bytte til din fod" sagde Fenrer med et smørret grin"mit navn for din mjød og min sår-salve for dit?"

Gautham lo kort og fik atter fat i sin læder dunk når nu Fenrer snakkede om han skulle have mjød dunken.. "sig mig Fenris? er du bare ikke så stærk i det med gæren at den hurtigt går dig til hovedet?" spurgte han muntert og gav ham et klap på skulderen, "eller døjer du blot med dårlig hukommelse?" han tog dunken til munden og tog en god tår af den, dog uden at synke, han lod mjøden flyde let rundt i munden på sig for at komme ind og nyde alle smagende og aromaerne i væsken inden han sank der og atter rakte dunken frem
"er det til noget den salve..? nu er det jo trods alt dig som har pådraget mig de forbandede sår, så det ville da ikke gøre noget hvis du kunne gøre noget ved dem ud over at lægge et pres omkring, men hvis du virkelig allerede har glemt det er navnet Gautham"

Fenrer lagde hovedet på skrå ved Gauthams første bemærkning, da han, ved første tilbageblik, ikke kunne huske noget tidspunkt hvor han rent faktisk havde fået introduceret sig selv. Men det måtte naturligvis have været da Fenrer havde udfrittet ham for at låne sig selv tiden til at kunne finde sin taske med urtmiksturerne og de andre ting han havde bragt med sig. Sandt at sige havde Fenrer heller ikke haft stået en jordisk chance overfor nogen, slet ikke Gautham, havde han ikke haft den taske.
"Naturligvis.." sagde han så med et smil".. Gautham"

Fenrer tog imod dunken som en anden tanke slog ham, hvorfor kaldte Gautham ham for Fenris? Men inden han kunne nå at stille Gautham spørgsmålet, kæftede bjørnemanden nu op om at Fenrers salve overhovedet ville virke til noget, hvilket gav Fenrer tid til at drage til dunken endnu en gang.

Fenrer sænkede dunken fra sine læber netop som Gautham nåede til at forelægge sagen om at lægge pres på sårene. Fenrer nikkede og sank mjøden han havde i munden, alt imens han rakte dunken tilbage til Gautham.
"Jeg kan få det til at heale med det samme.." Fenrer så tilbage ned på Gauthams fod ".. jeg kan også give dig en hånd med at få healet dine knogler hvis den altså brækkede?"
Spurgte Fenrer med et svageligt minde om en knasende lyd fra dan han bed sammen om bjørnens pote.