A queen worthy - Fenrer (XXX)

/// PÅKLÆDNING : https://i.imgur.com/0giWEbp.jpg



Fenrer var blevet vækket tidligt samme morgen af en af kammertjenerne, der havde brugt de første tre timer på at instruere ham i hvordan og hvorledes man skulle opføre sig til den store ceremoni, og hvad den gik ud på, der skulle afholdes denne dag. Fenrer der normalt ikke havde haft meget til overs for de royale skikke, havde fået et godt greb i vanerne og manerene der skulle forbeholdes på slottet. Han havde naturligvis også gjort det af gode årsager. Han havde nemlig dannet et tæt bånd med den kommende dronning gennem de sidste mange uger, mens hans sår var healet. Han havde fundet sig i de royale affære som Valerya havde bedt ham følge hende i. Mmen han havde også set hende fra den side han holdt så meget af hende for. De dage hvor hun havde taget ham med til de fattige kvarterer og givet dem der havde været ramt hårdt, den hjælpene hånd de havde brug for. Han vidste også godt at de følelser han havde for hende var gengældt.

Fenrer havde ved et af selskaberne de begge følte sig påtvungne til at deltage i, hende som kommende dronning og han som hendes kavaler, overhørt en af de mere snobbede adelige omtale ham som dronningen kæledyr. Fenrer var ikke i tvivl om at hans formskifter race, havde nået befolkningens øre, men det blev der ikke talt om ved slottet. Fenrer var også bedøvende ligeglad. Så længe han var sammen med den underskønne og godhjertede Valerya, så var han bedøvende ligeglad med det hele. Han lyttede derfor også nøjsomt og opmærksomt med til hvad kammertjeneren havde fortalt ham. Han fik lidt hurtig morgenmad, og dernæst kom der et par kammertjenere mere til.

Nu var det nemlig tid til at blive smidt i de fornemme klæder, der desværre også havde hørt med til at være hos dronningen. Det vinrøde monster med gyldne mønstre virkede uden for normerne, af hvad han ellers blev bedt om at påklæde sig. Der var der da også en af påklæderne der havde bidt mærke i at Fenrer undrede sig over "It has been made clear, that due to your close relation with the queen, you are to match her, in light of todays events.. bla bla bla" Fenrer zonede stille og roligt ud som tøjet blev rettet af på ham og kammertjeneren vedblev sine belæringer. Var han virkelig så tæt på dronningen? Tanken alene fik hans hjerte til at galopere afsted.

Fenrer vågnede først op da en af påklæderne hev fat i ham "SIR! Am I to tell the queen that you are ready to attend the ceremony?" Fenrer nikkede blot som svar og blev klar over at hans hår var ved at blive redt og sat om i en pisk. Han rødmede af pinlighed, han var intet lille barn der havde brug for hjælp til at klæde sig på, og slet ikke at have sat hår. Hvor svært kunne det da også lige være!

Fenrer rystede lidt med armene "That's quite enough, thank you.." sagde han og vendte sig mod den kammertjener der skulle gøre 'kæledyret' klar"Isn't this enough?!" spurgte han en anelse irriteret. Manden gik en runde om ham og nikkede til at Fenrer skulle følge med. *Poor Val* Tænkte han ved sig selv *If they're this bad with her.. shhs*


Da Fenrer blev vist ind på sin plads på modsat side af kronings-skamlen til Valeryas forældre sank han en klump. Nu ville hun snart være der.

Han vendte hovedet med de andre i salen og holdt vejret da han så hende, hun var i sandhed en dronning nu. Han holdt sit blik på hende gennem hele ceremonien. Manden med den sjove hat holdt en lang tale om Valerya nye ansvar og hendes kommende storhedstid, velsignet af en eller anden gud som han egentlig var ligeglad med, for han kunne ikke få øjnene bort fra hende.

Da hun rejste sig med kronen på hovedet, for derefter at kigge på Fenrer, kunne han næsten ikke få vejret. Han tilsluttede sig mængdens hyldest til den nye dronning, og var nær trådt et skridt frem for at give hende et kram, men nåede at stoppe sig selv. Han smilede stort til hende, og vidste ikke hvad han skulle sige, men vidste at han ville få muligheden for det ved festen der skulle afholdes efter kroningen.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Da folk var færdig med at skråleriet og var blevet ført ud til den smukke hængende have, der havde udsigt til den brændene ørken, besluttede Fenrer sig for at få talt lidt med dronningen på ene hånd. Han blev først smidt ud i al mylderet af mennesker der udfrittede ham om hvorfor han havde stået så tæt ved dronningen under ceremonien, om han var en nær slægtning til dronningen de ikke havde set før, og en enkelt spurgte ham endda om han så var dronningens lille kæledyr. Den sidste bemærkning kom fra samme højrøvede snob som han havde hørt omtale ham før. Han hed så åbenbart Siril Baldiri, hvilket ikke ragede Fenrer en fis. Han havde mest af alt lyst til at hive et af hans vel-plukkede øjenbryn af og stoppe det langt ned i halsen på ham. Men Fenrer opførte sig pænt og da han endelig kom fri fra de adelige der havde fattet opmærksomhed til ham, ledte han videre efter Valerya.

Han behøvede ikke lede særligt længe, for han vidste at Valerya ville blive gennet over til det store telt, hvor hun senere skulle sidde ved et højbord om aftenen. Fenrer kom uset ind i teltet, som nok var det mest veludsmykkede han i sit liv havde set, hvor mange af de adelige familier stod og ventede på at komme op til kongefamilien og få lov til at lykønske dem med kronen på Valeryas hoved. De adelige havde det med at være enormt irriterende og nogle rigtige spytslikkere ind imellem. Hvilket Fenrer håbede på at hjælpe Valerya med at slippe bort fra.
Fenrer var glad for alle de menneskers tumult og dårlige kø-skik, for det gjorde det nemmere for ham  at komme uset frem. Fenrer kom op på siden af den lille kongefamilie, uden at blive set eller gennet væk. Han gik op nær Valerya og tog hendes hånd "My liege" sagde han drilsk og gav hendes hånd et lille klem. Han grinede lidt da han så forældreparret have travlt med de andre rige familier fra byen.


Fenrer løftede Valeryas hånd og så hende i øjnene "Congratulations Val.." sagde han roligt og sagte, for ikke at tiltrække dem for megent opmærksomhed, hvorpå han kyssede hendes hånd".. You'll make a wonderful ruler, I'm sure of it " afsluttede han beroligende. Valerya havde sikkert nerver på selvom hun måske ikke ville vise det. Nu da han så hende tæt på igen, var han da heller ikke i tvivl. Han var helt forsvundet ind i hendes brune øjne for en stund, indtil al snakken fra de adelige hev ham ubehageligt tilbage til virkeligheden.
Han så over hendes skulder mod de travle adelige "If you don't wanna stay here and deal with the nobelity.. " sagde han med et fjoget henblik på al den fine snak der foregik bag dem og lagde den frie hånd ud mod vejen han var kommet fra med et tillokkende smil på læben ".. then I know a way to the gardens where we might catch some piece and calmness... your magnificence" Den sidste del blev sagt i et drillende smil.

Fenrer trådte med den nyligt kronede Valerya ud igennem den del af teltet hvorfra han var kommet ind. Derfra kunne man ikke se de to, hvor de adelige stod fra. Han kiggede om hjørnerne på telte og hække for at sørge for at Valerya kunne komme uset afsted, til et mere roligt område længere fra det fine telt. De små steder der var gode at krydse ved og nemmere at komme usete fra det ene til det andet sted fra, var noget han havde lært af den lille Christel, som Valerya og Fenrer havde haft hende med i haven. Christel var datteren af en af Valeryas venner, som Fenrer ikke havde spurgt ind til. Han forstod ikke hvorfor Valerya skulle have den lille pige i varetægt, men han respekterede det valg der var blevet truffet, især efter at han havde kunne lugte sig frem til at den lille pige var shapeshifter.

Han havde det som om at Valerya og ham selv, ligeså godt kunne være et par småbørn der sneg sig afsted for at lege, væk til et sted hvor ingenkunne forstyrre dem. Han så tilbage på Valerya med et smil og førte hende videre afsted, lidt væk fra alle lykønskningerne og al det høflighedsfraseri, som hun måtte være træt af. Fenrer kom frem til en lille halvcirkel af hække, der var høje nok til at skjule dem. Halvcirklen havde små hvide knopper, og for at man kunne nyde udsigten var der en lille bænk. Fenrer stoppede vendte sig om mod Valerya. Han kunne ikke lade være med at smile stort når han så hende. Han lagde den fire hånd ud mod deres omgivelser "Here we are Val..." Sagde han med et roligt stemmeleje og kækt blik "..No nobles, and all the quiet you could want " sagde han og så hende kort an i al hendes storhed. Hun måtte sandelig have stået model til en del hvis alting skulle sættes sådan op. Fenrer smilede til Valerya "You're absolutely stunning.. as ever.." sagde han med et lettere drømmende blik på Valerya.

Fenrer skiftede til dog hurtigt til en lettere drilsk tone "But you know.." sagde han og trådte op til Valerya med et drillende smil og gned et øjenbryn med fingeren"..I would think it an insult if I was match the colour of a pet" sagde han i den bedste efterligning af Siril Baldiri, den snob der havde kaldt Fenrer for et kæledyr, som han kunne. Fenrer håbede at Valerya kunne huske hvem han prøvede at efterligne. Han mente faktisk at have fortalt Valerya om det som en spøg før, men han var ikke sikker. De havde alligevel altid gang i at hygge sig eller drille hinanden. Fenrer elskede at høre Valerya grine. Det var noget af det smukkeste han i sit liv havde hørt, så naturligvis havde han prøvet at få hende til at grine så ofte som muligt.

Han trak i en mere afslappet mine og et skævt smil "But just so you know Val.. " Sagde han med det skæve smil og en munter tone "..I'm truly happy to be here.. with you.. no matter what anybody says.. truly" Han mærkede varmen brede sig i hans bryst og sommerfuglene sværme i hans mave. Han havde mest af alt lyst til at lægge en arm omkring hende og holde hende ind til sig resten af sit liv, men det var en stor dag. Valerya skulle have lov til at gå igennem den, uden at blive sat ud i et eller andet hun ikke havde bedt om, så han måtte vente.

Fenrer lagde en hånd ud med den lille bænk, hvor han havde været forudseende nok til at få stillet et par bægre med noget af vinen fra festen. Han så en anelse skuffet ud da han opdagede at han havde glemt noget frugt, eller et eller andet at spise. Han førte Valerya til bænken og rakte hende bægeret "I thought you'd might like something to relax with?" sagde han og ventede på at hun skulle tage imod bægeret, hvorpå han lagde en hånd ud mod bænken "Would you like a seat?"

Fenrer smilede stort da han så hvordan Valerya reagerede på omgivelserne han havde udvalgt. Han havde godt regnet ud at hun bedst kunne lide dette sted, væk fra alting, selv på en almindelig dag kunne være i fred netop her. Men med en dag som idag, måtte dette sted virke som en helt anden verden for hende. Han nød at se hende så glad for hans lille gestus. Han kunne ikke gøre sig nogen anelse om hvor hårdt det måtte være for hende at være dronning, med alle de ting hun nu skulle til at leve op til. Fenrer ville ønske han bare kunne tage det store ansvar fra hende, i al fald så længe som hun havde brug for det, men det kunne nok ikke lade sig gøre. I det mindste kunne han hjælpe hende bare en smule, ved at være med hende.

Da hun derefter brød ud i latter, over hans efterligning af Baldiri, kunne Fenrer ikke lade være med at grine med. Han elskede virkelig hendes latter. Da hun så sagde '' I love you, so much Fenrer. '' var hans hjerte ved at hoppe op i halsen på ham og hans kinder blussede op til en rosa farve. Han var godt klar over at det nok mest af alt havde været ment som et svar på hans vittighed angående den snobbede adelige, men bare det at hun sagde det fik ham til at føle sig helt fjollet. Men latteren og de rødmende kinder, blev en anelse forstummet da han så hende hælde vinen i sig, det mindede ham blot om hvor stor en dag det var for hende, og hvor stort et ansvar der fulgte med. Da hun bad ham sætte sig ved hendes side og tog hans hånd, blussede hans kinder til gengæld op, og matchede næsten deres dragter.

Han satte sig ved Valeryas side og holdt hendes hånd. Han kunne knap nok tro på hvor heldig han var at sidde der med kvinden, som han havde dannet et sådan fantastisk bånd med, efter at hun havde reddet hans liv, den dag i ørkenen. Det virkede som om der var gået en livstid med hende siden den dag, endda en lykkelig en af slagsen, hvis det ikke var for en ting. Fenrer vidste jo godt at Valerya havde følelser for ham, ligesom han havde det for hende. Men som han så ofte var blevet mindet om i sin tid hos hende, så var han ingen adelig, nok nærmere ingen overhovedet. Han havde netop derfor ikke de store håb for at deres forhold ville kunne udvikle sig, men gid det kunne.

Han så tilbage til Valerya og smilede igen "I think the guests might have heard you by the way" sagde han med henblik på hendes latter. og et lille drillende smil på læberne. Ikke at han brød sig om hvad de hørte, det ville være besværligt at finde dem, når deres lille plads lå så afsides.

Som han sad og holdte hendes hånd, kunne han sværge på at verden stod stille. Det var som om det blot var de to, i deres eget lille univers. Borte var bekymringerne for hvordan de to skulle fortsætte sammen, og al den plidder pladder. Han rakte ud og strøg hende blidt over den ene kind, bare for at mærke at hun virkelig var der, og det var hun. Et par sangfugle kunne høres i det fjerne, som så trak Fenrer tilbage til virkeligheden. Den virkelighed hvor de to kom fra hver deres verden, og det fredsommelige, lykkelige smil der havde sneget sig ind på Fenrer, som han havde forestillet sig en verden med kun de to, forsvandt ind til næsten ingenting.

Hvorfor skulle de to også finde sig i hvad andre mente? Han var da for pokker det tætteste man kom på en leder af formskifterne, som der nogensinde havde været. Han ville da blæse på hvad de andre mente. Det var kun Valerya der betød noget nu og han ville ikke lade en chance for et liv sammen med hende glide mellem hans fingre.

Han så atter op på Valerya, tog hendes anden hånd og satte sig ned på det ene knæ foran hende. Han så lige ind i de fantastiske brune øjne. Hans kinder blussede en anelse op igen og han holdt vejret af en eller anden årsag.
"Look... I know I'm neither prince, nor noble.... " sagde han med en fast men varm tone, på trods af at han måtte synke sig en klump "But none the less.. I think you should know..." Fenrer stoppede sig selv med et lidt mere alvorligt ansigts udtryk, for at understrege hans alvor. Han vidste godt at hun måske ville have svært ved at tro ham i hans næste ord, medmindre han sagde det som han gjorde "I love you Valerya, more than I think you know, so I'd like you a question...." Fenrers åndedrag blev tungt og han kunne knap få styr på sine tanker. Det virkede som om det hele summede i hans krop og at hans puls kunne høres udenfor hans hoved ville ikke komme bag på ham. Han tog sig selv ved nakken og så direkte ind i Valeryas øjne "Valerya Skye Descouteaux-Lemaire... Will you marry me ?"

Der sad han så, klar på at høre ordene. Om hu virkeligt havde det på samme måde, eller om han netop havde ødelagt det hele og gjort det så besværligt. Men han fortrød ikke at have sagt det, for han var udmærket klar over at dette formentlig var hans sidste chance, inden at hendes forældre og de ansvarshavende adelige, ville prøve at finde hende en ægtemand.

Fenrer blev en anelse overrumplet af det kram som Valerya sprang ud i, men nåede at komme op på benene og holde hende ind til sig. Hvad han ikke nåede at registrere var hendes ansigt der kom mod hans, ind han kunne mærke hende læber på sine egne. Han holdt hende tæt ind til sig og gengældte hendes kys. Hans bryst føltes som om det skulle springes i bar eufori. Han ville ikke have at dette øjeblik skulle slutte, men før end han vidste af det, gled Valerya af egen akkord ned af ham. Han så på hende med enorm lykke malet i hele ansigtet. Hun så endnu mere bedårende ud som hun stod der foran ham, med alt hvad dette indebar.

Da hun hev lidt i ham følte han blot med, og som hun fortalte om at verden skulle vide det, kunne han ikke gøre andet end at trække smilende på sine læber. Han fulgte hende ind i teltet og stillede sig ved hendes side, som hun forklarede forsamlingen om hvad hun havde i sinde. Fenrer der ellers ville blæse på hvad folk mente og gjorde, holdt kun øje for hende, Valerya. Hans eneste ene, og så snart som han kunne få det til at ske, hans viv. Det eneste der fik ham til at se bort var da hendes far spurgte hende om hun var sikker i sin sag. Han smilede da også kun mere ved at høre Valerya tale om hvordan at hun var sikker på sin beslutning og om hvordan at hun så verdenen og hendes valg. Han så ganske kort det smil som Valeryas mor sendte sin datter. Han var glad for at hun ville støtte Valerya i dette.

Han havde ingen anelse om hvad han skulle sige til al den kraft der sprang ud af Valerya. Han havde heller aldrig set hende blive direkte streng og striks som hun blev det netop nu. Men hvor andre af de adelige, for eksempel Baldiri, måbede eller hviskede i krogene over dronningens udbrud, blev Fenrer mere lykkelig at se på. Det var måske ikke helt så mandligt at kvinden i forholdet der tog forsvaret af forholdet op, men Valerya var ikke nogen almindelig kvinde. Valerya var ikke engang blandt normerne af hvad man ville forvente af en kongelig, efter Fenrers målestok. Hun var og blev en kvinde uden lige.

Da Valerya gik ned af bordet, tog Fenrer hende ved hånden igen og fulgte hende ud af teltet. Pludselig satte hun i løb og Fenrer fulgte hendes eksempel. Da han så at de var på vej op mod slottet tænkte han sig om. Da de havde nået en af de store døre, greb han hende forsigtigt ved hånden og stoppede hende. Han lagde armene om hende og kyssede hende, inden han greb hende i en sådan måde at han kunne løfte hende op i sin favn, uden at vingerne kom i vejen. Han så ned på Valerya med et kækt smil og glimt i øjet "Just practising  you know" og kyssede hende hurtigt igen, inden han fortsatte ind i slottet og op mod hendes værelse.

Da de nåede frem satte han Valerya roligt ned på sengen, holdt hende tæt ind mod sig, hvorpå han satte endnu et varmhjertet kys på hende "I love you Val" sagde han mellem sine vejrtrækningger "Just a moment my love" kom det muntert og fortyllet fra ham, inden han skyndte sig over og lukkede døren bag dem.

Fenrer hørte godt Valerya da han gik hen og lukkede døren bag dem, hvilket blot førte endnu et smil frem på hans læber ”I think that there still might be something great to come my love” svarede han hendes påstand om at hendes dag var perfekt. Da han havde lukket døren, vendte han sig atter om mod Valerya”If you’re ready that is?”. Hun var smuk som altid, men i dag virkede det mest af alt som om hun kun blev smukkere, jo mere han så hende. Han gik over til sengen hvor Valerya var kommet op, hvor han på veje smed sit bælte. Han lagde sine arme om hende og tog blidt fat om hende, som han lukkedes sine læber med hendes i et fuldendt kys. Som de stod der, lod han den ene hånd finde frem til snørende i hendes kjole og bandt dem roligt op, en efter en. Med den anden hånd førte han hendes op til knapperne der holdte fronten af hans jakke sammen. Han afbrød kysset for et kort øjeblik og sagde imellem deres åndedrag ”Just do like I do love”

Da han var sikker på at hun nu vidste hvad hun skulle, og han havde fået løsnet hendes kjole, lod han sine hænder glide ned ad hendes sider. På vejen til Valeryas lår, lod Fenrer sine fingerspidser kærtegne Valeryas hud. Undervejs havde han selvfølgelig stoppet så de kunne følges ad med at afklæde hinanden.Nu hvor han havde fået løsnet kjolen så meget at den næsten var faldet af, kunne han hurtigt få gjort op med hvad der skulle ske. Så i en nænsom vending fik han smøget kjolen af hende og tog derefter fat under begge af hendes lår, så han kunne løfte hende op og ind til sig.

Til en start stod han blot der med hende og havde ikke lyst til at give slippe hende. Selvom han havde løftet hagen så han kunne kysse videre med hende, kunne han nemlig mærke hendes hjerte slå. Men der gik ikke længe før end at han ikke kunne vente med at mærke mere af hende. Så han lagde hende atter ned på sengen. Han stod først lænet over hende og fortsatte kysset som de havde haft startet stående, inden han bevægede sig ned ad hendes bare overkrop, og fandt frem til hende underkjole, som han løsnede inden han roligt hev hendes sko af.

Han hev stille og roligt hendes underkjole af hende, løsnet fra før. Han lænede sin mund ind mod hendes skød og begyndte at pirre hende. Han gjorde sig det bedste han havde lært, hvilket måske ikke var verdens bedste, men bestemt ikke som nogen nybegynder. Da han var sikker på at hun var godt tilfreds og væddet bevægede han sig atter op mod hendes ansigt. Han lagde en arm ind under hende, både kunne holde sig oppe over hende så han ikke lagde press på hendes vinger, og så han kunne ligge hånden blidt på hendes nakke.

Han så hende lige i øjnene og smilede sagte ”I hope this might have proven that today could better love” sagde han hviskende og kyssede hende igen. Denne gang var kysset dog en anelse kortlivet, for han bevægede hurtigt sit ansigt ned på siden af hendes og nappede hende drillende i øreflippen. Han var ikke sikker på om Valerya var til den slags, men man kunne jo kun prøve sig frem. Han lod hans nappen i hendes øreflip blive lidt mildere, og gned hendes bryster med en rolig hånd.

Under hele forløbet havde han kunne mærke sit lem vokse, og nu var det så voldsomt at det dunkede som bare fanden. Han løftede derfor sit ansigt op foran hendes og kyssede hende igen, som hånden gled fra hendes bryst til hendes skede. Han gned langsomt fingrene langs åbningen og løftede sit ansigt fra hendes ”Are you sure you’re ready for this Val?”

Fenrer mærkede sin vejrtækning blive stakåndet, som Valerya gned hans lem. Han rystede af spænding, og han nød at høre hendes stønnen. I det mindste gjorde han det ikke helt galt, men nu var det vist også tid at komme videre. Han fjernede sin hånd fra hendes skød og satte den op på hans side. Han løftede hende op i sine arme og lod det svulstige lem gnide mod hendes underliv, uden at penetrere hende særligt dybt. Han ville ikke tvinge en hastighed på hende, ikke når hun ikke havde prøvet at være sammen med nogen før. Så Han tog det stille og roligt. Gned først hans lem mod hendes underliv, og trang kun lidt op med hver gnidning.

Han lod hånden forblive på hendes nakke, og trak hende tæt ind til sig. Med den anden hånd greb han fat om hendes balle og gav den et fast klem, inden et lille dask kom til. Med hånden atter igang med at lave små klem i hendes balle, og de solide kys plantet på hendes læber, lod han nogle ryk af det svulstige lem, som trængte længere op i hende.

Han greb roligt fat i en håndfuld af hendes hår, ikke at han hev til, men han kunne bare ikke lade være med at gribe fat i det. Han satte fast en hånd på hendes lænd og førte hendes krop tættere ind til hans, samtidig med at han lod sit lem bore roligt op i hende. Hans vejrtrækning blev tung. Han førte hendes hænder op på hans sider og tog fat under hendes lår og løftede hende op, så han kunne rejse sig fra sengen med hende i armene.

Da han stod op med hende, lod han hende sænke stille og roligt ned, for at bore sig op i hende igen. Denne gang lod han fornemmelse af hendes underliv flyde igennem ham. Det fik ham i al fald spændt op, nok til at han lod sig glide over i et fast, men roligt tempo. Han havde ingen planer om at skynde sig og det var lidt svært at kunne få en varbal tilkendegivelse af om hun kunne lide det, eller om han skulle sætte tempoet op, imellem deres kys og den stønnen der kom fra dem.


Han placerede hendes lår om hans lænd og begyndte at gøre sig nogle lidt kraftigere ophug i hende, så hun selv kunne bestemme om hvor voldsomt og langt han kunne stød op i hende. Han lod Valerya glide lidt ud fra sig, i hans arme, og fortsatte stødende i stige tempo og kraft.

((Jeg svarer igennem denne bruger nu))

Fenrer stoppede i en brat vending og satte forsigtigt på gulvet, måske han ikke havde været forsigtig nok. Da Valerya så undskyldte, lagde han en hånd på hver af hendes overarme og så roligt på hende "No.." sagde han med en rolig stemme ".. I'm sorry love" hvorpå han hjalp hende over til sengen. Han havde knapt fået hende tilbage i lagenerne, før end hun vendte ham om på lagenet, under hende. Der var i al fald en vis karakter ændring i Valerya, noget der på en og samme tid forvirrede ham, men som også tændte ham enormt.

Da hun begyndte at bevæge sig frem og tilbage på hans lem, kunne han knap nok kontrollere sig selv. Men det virkede bestemt som om at Valerya havde en ide om hvor hun ville hen, med det hun foretog sig. Han havde ikke tænkt over at hans elskede måske havde mere i sig end at stå op foran alle i den adelige flok. Han smilede stort, og så Valerya i øjnene. Han prøvede at beherske sig, men det pirrede ham bare mere at Valerya gjorde som hun gjorde. Han havde svært ved at tro at hun ikke havde haft sex før, ikke som hun ellers gik frem. Han nikkede med et lystigt smil på læberne da hun spurgte om han kunne lide det hun gjorde for ham "Better than you kno-ow"

Han lod ikke sit blik fjerne sig fra Valeryas, men lod hende føre hans hænder. Det var hende der vidste hvad hun ville have, og som tingene stod var det bedre end hvad han havde troet. Han gned hendes bryst og tog et par gode tag i hendes balde, men da hun satte tempoet op, var det lige før at han ikke kunne holde styr på sig selv. Derfor skød hans ryg en let bue op for et kort øjeblik. Han kunne mærke åndedrættet blive heftigt, og sveden de piblede frem. Hun gjorde det det fremragende.

Han havde ingen ide om hvor hendes kontrol var kommet fra, men han kunne lide det. Han lod Valerya gøre hvad hun selv følte var rigtigt. Han begyndte dog stille og roligt at bevæge sig i takt med Valerya. Han prøvede at slappe lidt mere af, men det eneste han kunne tænke på var hende, og hvor meget han ville have hende, gøre hende tilfreds og måske en anelse forpustet. Men han sørgede alligevel for ikke at overdrive. Han lod hende gøre sådan, i en stund, inden han blidt hev hende ned mod sig og kyssede hende igen.

Det hele spændte sig snoede sig i ham, og det gjorde det svært at koncentrere sig, men han blev dog ved hendes tempo. Han vidste bare ikke hvad han ellers skulle gøre, end at lade hende vælge hvad der ellers skulle ske. Han stoppede kort og så hende i øjnene, med hendes ansigt lige ud for hans "I love you" Sagde han med en ilter stemme.

Han holdte hende nede ved sig og stødte roligt op i hende, knap så langt som han havde det den første gang. Han kunne ikke få øjnene fra hende. Hun var det smukkeste væsen han kunne forestille sig. Tankerne om hende fik ham til at blive ivrig, men han holdte sig i skindet. Han stødte op i hende i blide, rytmiske og korte huk. Der gik ikke længe før end han havde fundet hendes rytme igen. Positionen gjorde heller ikke alt for svært for ham, at sørge for ikke at trænge for langt op i hende.

Hendes varme skød fik hans lem til at føles hed som ild. Han lagde en hånd ned på hendes rumpe, og gav den et par dask, som han fortsatte med de afkortede, hurtige stød. Der var ikke mange muskler i hans krop der ikke snoede sig som torve. Det hele spændte og vred sig. Han følte sig i live som aldrig før og hev hende ind til sig. Han begyndte at kysse hendes hals og nappede af og til i hendes øre. Hun var fantastisk.

Af og til skød hans ryg sig op, så hans krop blev sat op imod hendes. Han fortsatte med at gnide hendes bryster og klemte det ene efter det andet. Han førte bagefter hånden fra hendes mås, ned til hendes skød og lod forsigtigt en finger stryge hen over hendes klit, meget forsigtigt, men legene og så pirrende han kunne, uden at tage hårdt ved. Han spurgte gennem sine åndedrag "Better?"

Han rettede ham selv og Valerya tilbage op i siddende position, med hende siddende overskrævs på ham. Han kyssede hende fra hals ned til hendes bryst og legede roligt med hendes brystvorte. Ganske stille og roligt, for han havde ikke tænkt sig at begå samme fejl som han havde før. Det hele skulle nok komme til at gå i hendes tempo, men han havde svært ved at holde sig tilbage.

Fenrer stønnede efterhånden Fenrer spændte sig atter op i en bue, da der kom nogle særligt højlydte støn fra Valerya. Han havde knap kunne forstå hvad hun sagde, men det var klart på hende, at Valerya havde nået sit klimaks, eller i al fald et af dem. Han smilede stort og var ganske godt tilfreds med sig selv. Han kunne mærke hende sitre og følte hendes underliv klemme kort om hans lem, hvilket gav ham ret i at han havde fået tilfredsstillet Valerya. Måske han havde håb endnu. Han greb hende som hun stille og roligt faldt sammen over ham. Han lagde en rolig arm om hende og ville lade hende få noget fred, men pludselig roterede hun væk fra ham og bad ham vente. Havde han så alligevel gjort noget galt? Han kunne ikke rigtigt tænke over det, men satte sig blot op i sengen. Han gned sit pande og knugede øjnene sammen. Han havde ikke rigtigt meget at gøre op med, men var træt, samtidig med at alle hans muskler stadig snurrede rundt i ham. Det var en ekstase han ikke havde tænkt over, men godt kunne huske.

Han vendte sit hoved om mod Valerya, da han hørte hende bede ham om at tage hende. Han så hvilken position hun havde indtaget og behøvede ikke tænke længe. Han rejste sig fra sengen og greb hende om hofterne. Med hænderne på hendes hofter, trak han Valerya hen til sig og klemte hendes baller. Han skælvede af alle musklernes snurren, men fik alligevel grebet fat om sit lem med den ene hånd, og gned hende drillende på hendes klit. Han førte sit lem op og stødte det op mod hendes skamlæber.

Han landede et halv-blødt dask på Valeryas ene balle og stødte stille op roligt op i hende, med små stød. Det var svært for ham at beherske sig. Han havde lyst til at tage hende, i dybde og fulde, men det måtte vente til at Valerya havde prøvet det et par gange. Det gjorde det uheldigvis svært at komme til vejs ende for ham. Han lagde over i mere langtrukne stød, men heller ikke det hjalp.

Han fortsatte i et lille stykke tid, men kunne ikke holde det ud. Det var svært at beherske sig, men det var det værd, når det gjaldt Valerya. Han satte dog tempoet op, uden at lægge dybde i hans stød. Nu gik det stærkt med fornemmelsen der skød ned fra hans rygrad. Han trak ud af Valerya, men sprøjtede ligeså snart han var ude af hende.

Han lod sig falde ned på sengen ved side af Valerya. Han var varm, alle hans muskler spændte og han var var en anelse forpustet. Men han var ovenud lykkelig. Han lå der og så over på Valerya. Han lagde en arm ud på hver af sine sider, og greb med den ene fat i lagen, og med den anden fik han bakset sig over til Valerya, hvor han lagde en arm om hende. Fenrer så Valerya i øjnene og kyssede hende. Han havde et lykkeligt smil på sine læber og trak Valerya ind til sig. Han lagde sig om på ryggen og lod hende ligge sig op ad ham.

Fenrer sagde ikke det store i et lille minut, men nød bare duften af Valerya der hang i luften. I det fjerne kunne han svageligt høre nogle lyde fra festen. Et lille grin gled over hans ansigt "Do you think they come for us?" spurgte han drillende "Or do you think we can lie here for a bit?"

Fenrer lagde sin kind mod Valeryas hoved og holdte hende ind til sig. Han kunne knap nok tro på hvad der lige var sket. Men her var de to jo, sammen. Han gav Valerya et lille kys på hovedet og lod sig falde hen, for derefter at falde helt i søvn.


/////////////////////////////////////////////// Nogle timer senere ///////////////////////////////////////////


Da Fenrer vågnede stille op, kunne han sværge at det havde været med et kys fra Valerya, men han åbnede ikke øjnene. Han var ikke helt sikker på om noget af det han huskede at der var sket, virkelig var sket. Efter et halvt minuts tid, hvor han døsede ind og ud af søvnen, så han op. Valerya var ved at trække i kjolen. Så havde de altså været sammen. Han hverken sagde noget eller gjorde tegn til at han var vågen. Han lå bare der og så på hans smukke Valerya, som han ville ønske han bare kunne beholde for sig selv, men det ville han nok ikke få lov til. Han skimtede over mod vinduet og så hvor han kunne se at der måtte have været gået flere timer. Utroligt at der ikke var kommet nogen efter dem, men Fenrer regnede med at folk enten ikke havde turdet efter Valeryas lille tale i teltet, ellers havde Valeryas mor nok fået organiseret det sådan at de to kunne få lov at være i fred.

Da Fenrer opdagede at Valerya var ved at forlade værelset, lagde han sig til at ligge bomstille. Han vidste ikke helt hvorfor, for alle fibre i ham kaldte på at få lov til at holde om hende igen, men han forblev stille.

Da Valerya så havde forladt han, svang han benene udover sengekanten og sad der kort. Han havde svært ved at tro på hvad der var sket på denne ene eftermiddag. Han havde fortalt Valerya om sine følelser, som hun havde gengældt. Han havde endda friet lige efter, og hun havde sagt ja! Han følt hende sammen med ham,og kunne knap være lykkeligere. Han hev sine bukser op fra gulvet og trak i tøjet. Han havde ingen forstand på alt det her med det fine tøj og alt det. Men han tvivlede nu på at der ville være en påklæder til at hjælpe ham nu, så han gjorde sit bedste.

Da han var trukket i tøjet, gik han ned til haven, hvor han halvvejs til teltet så den stille forsamling. Det virkede til at Valerya holdte en tale, så han tog hurtigt et bæger og sluttede sig meget diskret til mængden af Sunfurys adelige. Han sørgede for ikke at nedkalde sig yderligere opmærksomhed, men sneg sig dog ubemærket tættere Valerya, uden at bryde blikket fra hende, som hun holdte den korte tale.

Da hun var færdigstrakte han bægeret i vejret og tilsluttede sig skålen til Valerya "Long live the queen!" sagde han højlydt i takt med de andre. Nu var det slut med diskretion for ham. Han havde dog sørget for at gøre sig synlig for Valerya. Men nu kom der flere håndtryk til ham end han lige havde tænkt over. Han nikkede høfligt til alle, om end at han var en anelse overrumplet. Han skyndte sig over til Valerya og ignorerede helt Siril Baldiri på vejen, da denne også havde forsøgt at give ham et håndtryk.

Da Fenrer nåede sin kommende hustru, tog han blidt ved hendes hånd, inden han blev gennet ned at sidde, af en af kammertjenerne. Der var blevet sat en stol ud til ham? Helt opppe ved Valerya?!
Hun havde sandelig taget godt hånd om magten, det måtte man give hende.

Da han var blevet sat ned så han over på Valerya og knugede hendes hånd hjerteligt.
"I hope.. I know your reign will be long and full of prosperity" sagde han med et glimt i øjet og smil på læben. Han kunne knap få øjnene fra hende, men blev alligevel hevet ud af det, da nogle af de adelige atter kom over og lykønskede de nylige par. Han nikkede med et stille smil til dem, og prøvede på ikke at virke til at være for langt væk, der var trods alt en etikette han skulle opfylde.

Resten af aftenen lod han sig finde i ikke at tilbringe så meget med Valerya, som han ellers havde håbet på. Men da det sent og han havde fået nok af adelige og en Siril Baldiri der kyssede for meget mås, hev han fat i en af opråberne og hviskede til ham, inden han smuttede over til Valerya. Han tog hende ved hånden og som opråberen begyndte at blæse sin trompet og forklare at andre anliggender kræve dronningens opmærksomhed, førte Fenrer hende tilbage til slottet.

Der var massere af til de kunne bruge på adelige andre dage.

////////////////////////////////////////////////////////Out/////////////////////////////////////////////////////