Blomstrende handel

Sted: Handelshuset New Hope. I udkanten af Sunflower District ned imod Shadowflame District
Tid: Formiddag
Vejr: Fin forårs sol uden en sky på himlen og nærmest ingen vind
@Valerya

Når man kom gående igennem Sunflower Districtet på vej imod Shadowflame Distrectet, kunne man ikke undgå at se det nye handelshus, som var blevet opført for ret kort tid siden.
Handelshuset, som var hvidmalet og pyntet med en sort flamme på begge sider af døren, var fyldt med vare: lige fra mad og drikke til klæderuller og smykker. Folk af blandet racer og køn havde travlt med forskellige opgaver: at vise forskellige vare frem for mulige købere, at købslå om prisen på de vare der blev indkøbt, samt at flytte vare til og fra lagerbygningen, der lå på handelshusets venstre side. Lagerbygningen var bygget klods op af handelshuset og havde en dør i væggen imellem de to bygninger, så man kunne hente og bringe vare uden at risikere at de blev våde hvis det regnede.
På handelshusets højre side var der bygget et stort to etages hus.
Stue etagen var inddelt i en stor fældes spissestue, et stort køkken som var aktiv i de fleste af døgnets timer og et par store latiner, hver med plads til seks folk.
En god solid trappe med plads til at to store havnearbejdere kunne gå forbi hinanden ledte op til første sal, som rummede tyve værelser, hver med to senge.
Folkene i bolighuset var ligeledes af blandet racer og køn. Hos nogle af folkene, særligt kvinderne som gik i rimelig åbne bluser eller kjoler, kunne man se en sort flamme på deres højre brystmuskel.

Katrina kom gående ind i handelshuset gennem en dør, som førte til baglokalet, med hovedet halvt begravet i en regnskabsbog. Sommetider standsede hun op og så lidt rundt på nogle af varene, bladrede lidt i bogen og studerede bogen, inden hun forsatte videre. På et tidspunkt standsede hun ved nogle tønder, vinkede af den unge kvinde der fulde efter hende og indledte en samtale med kvinden.
Katrina spurgte hvor de sidste to tønder med saltet sild var og kvinden svarede at de var afleveret i køkkenet, men at hun havde glemt at notere det i regnskabet. Katrina nikkede.
"Hvis du vil gøre det nemmere for dig selv, Tanja. Så notere du det samtidig med at du aflevere tønderne og får køkkenchefens underskrift på at de har fået dem. Så slipper du for at skulle gå og huske på det hele tiden." Tanja nikkede en smule nedtrykt, men fik humøret igen da Katrina roligt lagde hånden på Tanjas skulder og smilede.
"Det hele er stadig nyt for dig. Du har været van til at have et par hjælpere hjemme på øen, hvis jeg ikke husker galt og nu skal du så stå på egne ben. Men du skal nok hurtig få styr på det."

Valerya havde bevæget sig ned i byen, for at holde øje med klan Blackburn. De havde tidligere været på besøg på slottet og spørger om lov til at sælge nogle sorte opaler. Valerya havde takket ja, men havde også gjort det klart at 10 procent af mønterne skulle gå til de fattige. Det var et af hendes modersmål, at sørger for de fattige intet behøvede.
Hendes øjne fangede hurtigt, Katrina som hun kom ind i det nyopbygget hus. '' Så Katrina.. '' Hun smilede stille imod hende. '' Hyggeligt at se dem igen. '' Hun rakte hånden frem imod Katrina for at hilse på hende, på en venlig måde.
Et par af folkene som var handlene inde i bygningen bukkede stille over dronningens besøg. Fenrer var igang med handel eller noget andet. Hun havde egentlig ikke haft tanker til at sætte sig ind i det. Det havde været trættende for tiden, med hendes gravititet.
'' Jeg kom egentlig blot for at høre hvordan det går med handlen. Og om i har fået gjort noget ved de fattige? '' Hun kiggede sig stille om.

Katrina drejede en kvart omgang og fik øje på dronningen der talte til hende. Hun smilede, bøjede hovedet høfligt og tog imod hånden, som hun trykkede venligt.
"En ære at se Dem igen, Deres Majestæt. Handlen går lystigt, selv om vi knap har haft åbnet i mere end en uges tid." Hun gjorde en gestus imod døren ind til beboelseshuset, gik hen og åbnede døren imens hun bukkede let for dronningen. Katrina var klædt i en hvid bomuldskjorte, mat blå hør kofte, brune hør bukser og brune læderstøvler. I hendes bælte havde hun en dolk og sin pung.
"Hvad angår de fattige, så har vi været lidt på forhånd og bygget dette beboelseshus, med henblik på at de kan komme og få mad, samt tag over hovedet. Køkkenet er igang fra tidlig morgen til sen aften. Indtilvidere har de kun været lukket omkring otte timer om natten, men derfor er der stadig mad til dem som kommer i de timer." Katrina talte imens hun viste rundt. Dog nøjedes hun med at gøre en håndbevægelse imod latrinerne.
"Bag disse to døre ligger latrinerne, med plads til tolv mand i alt. Første sal rummer tyve værelser, hver med to senge, så der er plads til fyrre folk i første omgang. Sengetøjet bliver skiftet hver dag og værelserne fejet. Hvis de mangler tøj, er det også noget vi sørger for." Hun åbnede døren til det første værelse de kom til fra trappen, så dronningen kunne se hvordan det var indrettet: To senge, stillet op af hver sin væg. Et lille bord med en skuffe stod ved hver seng. Et vindue var placeret midt i vægen, så der kunne komme frisk luft ind. på hver side af døren var der et bord med et vaskefad og en kande til vand. Fadet og kanden var af ler, begge overtrukket med en hvid glasur der var brændt fast, så de ikke sugede vandet til sig. En natpotte stod under hver seng.

//Blackburn?? Klanen hedder Blackfire

Valerya fulgte blot efter Katrina, som viste hende rundt. Det var alligevel rart at de havde været på forhånd, for det betød af hvis de ikke ville tjene nok til at kunne bygge et hus til de fattige, ud af den 10 procent.. Så havde det været noget de selv havde betalt for. '' Det er rart at se hvor langt det er nået så. '' Hun betragtede stille værelset som de bevægede sig ind på det. Det var fint med de to senge. Egentlig var det alt de behøver. Ikke ligefrem deres egen værelse. Blot noget mad, noget rent tøj og en ren seng at sove i hver dag. Nok også et bad. ''Hvad med bad? Det ser egentlig fint ud. '' Hun rettede blikket tilbage på Katrina.

Katrina var glad for at kunne vise hvad de havde nået på så kort tid, og at dronningen syndes godt om det.
Hun smilede da dronningen spurgte om hvordan det så ud med bad og gjorde en gestus imod døren, hvorefter hun ledte dronningen ned i stuen igen og hen imod køkkenet. Ved siden af åbningen til køkkenet var der en blå dør. Katrina åbnede den og afslørede en lang gang som endte i tre døre. Til venstre var der en dør med en kvindelig figur udskåret i døren. Til højre var en mandlig figur udskåret i døren. Men det var den midterste dør Katrina åbnede.
Inde i rummet var den venstre væg fyldt af hylder med sæbe, urter, håndklæder og meget andet. Ved højre væg var der koste, mobber og spande. Hvor vægen i midten skulle have været var der istedet en skanke hvor folk kunne få udleveret hvad de manglede. I hver ende af skranken var der et stykke af bordpladen som kunne vippes op, så man kunne komme ind på den ene eller anden side. Selve baderummet var opdelt i to af en lang høj væg, som startede i den fjerneste ende og sluttede oppe ved skranken. Fra skranken og omkring tre meter ned langs den høje væg var der et langt 'trug' fyldt med vand, som man kunne bruge når man skulle skylde sig inden man gik videre. På hver sin side var der også små aflukker hvor der stod et kar. Men det som fyldte mest var den store nedsænkning på begge sider, der var fyldt med varmt vand. Man skulle ned af tre trin for at nå bunden, og hvert trin var stort nok til at man kunne sidde på det. Katrina fortalte roligt om det hele, men kunne ikke helt skjule sin glæde over dette.
"Jeg snakkede en del med nogle af vores folk der har evner inden for vand og varme magi. Sammen fik vi lavet dette. Det er åben for alle som har lyst. Dog tager vi to kobbermønt for de almindelige borgere i entre og hvis de skal have sæbe eller andet tager vi en kobbermønt. Disse penge bliver brugt på at vedligeholde stedet."

Valerya havde en smule irritation siddende i sig, som Katrina nævnte at man skulle betale en kobbermønt for sæbe. Hele pointen var at, de fattige skulle have et sted de kunne gå hen og føle sig ren og elsket.
'' Jeg føler ikke at i gør det der bliver sagt. Hvis de fattige skal betale for sæbe, har de ikke en mulighed for at kunne købe andre ting til dem selv, eller sparer op til at kunne købe et hus senere. Den 10 procent at jeres indtjening skulle gå til at kunne betale noget som dette. '' Valerya rakte ned på siden, hun rakte Katrina en pung med 10 guldmønter i. Det måtte kunne betale sæbe for de fattige i et par måneder, hvis hun var heldig.
'' Dette må være mere end nok, til at kunne betale for sæbe et stykke tid. Ja i skal forlange fra de rige, og dem som sagens selv kan betale. Men det kan de fattige ikke. '' Valerya så stille på Katrina.

Katrina løftede afværvende hænderne, da hun fattede at dronningen havde misforstået hende.
"Nej nej, Deres Majestæt. De fattige betaler intet. Det er de almindelige borgere, som gør." Katrina skyndte sig at hive en regnskabsbog frem fra skranken, som hun lagde på skranken og åbnede den op på en af de sider hvor der var noteret om entrebeløb og salg af sæbe m.m.
Ud for hvert salg havde den enkelte borger skrevet under med deres navn eller sat deres mærke.
"Jeg gav Dem mit og klanens ord på at de fattige skulle have glæde af vores fortjenest. Vi ville aldrig drømme om at afvige fra et løfte."

'' De kan stadig beholde pengene. '' En dronning måtte aldrig undskylde. Det ville få dem til at se ekstremt svag ud. Ville Valerya se svag ud? Nej.
Hun smilede stille. '' Men de må have en god dag. '' Hun nikkede stille til Katrina, som hun bevægede sig ud af døren, efter at have sikret sig hver enkelte fattige i bygningen havde det godt.

// OUT //

Katrina stod tilbage total paf over dronningen. Hun så på den pung som dronningen havde efterladt, hvor efter hun så på den nu lukkede dør. Hun kløede sig i nakken imens hun prøvede at finde ud af hvad der lige var sket og hvorfor dronningen havde efterladt pungen.
Efter lidt tid, opgav hun at finde hovede og hale på det for nu, lagde regnskabsbogen på plads, tog pungen og gik ind i handelshuset, hvor hun gav pungen til en af de folk der stod for at håndtere pengene. De blev skrevet ind i regnskabet som en donering fra dronningen til de fattige. Derpå vendte Katrina tilbage til baglokalerne og de regnskabsbøger, som hun manglede at gennemgå.

//OUT//