Log ind

Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Periode | Renæssancen

Årstal | 1168

Årstid | Forår

Måned | Marts

Seneste emner
» A sneaky human, and a metal vampire
Slavens hverdag (Dust) EmptyLør 23 Mar 2024 - 20:07 af Renata

» Maybe less drama than before... (Lori) (X)
Slavens hverdag (Dust) EmptyOns 20 Mar 2024 - 5:15 af Sean

» Det halve væsen ~Sean (Fortidsemne)
Slavens hverdag (Dust) EmptyMan 18 Mar 2024 - 16:48 af Lenore

» A cozy afternoon at the inn - or not... ~ Natalie
Slavens hverdag (Dust) EmptyMan 18 Mar 2024 - 7:10 af Katrina

» Bare et helt almindeligt familiemøde (Genevira og Lori)
Slavens hverdag (Dust) EmptyTors 14 Mar 2024 - 23:07 af Genevira

» Chill, she ain't got non~ Abigail (Fortidsemne)
Slavens hverdag (Dust) EmptyTors 14 Mar 2024 - 15:34 af Genevira

» Lena beware of the city - (Sean)
Slavens hverdag (Dust) EmptyOns 13 Mar 2024 - 13:10 af Madelena Gray

» Nothing is what it was... ~ Renata
Slavens hverdag (Dust) EmptyTirs 12 Mar 2024 - 20:57 af Renata

» Dont Think I dont know your guiltyness - Jake
Slavens hverdag (Dust) EmptyMan 11 Mar 2024 - 16:12 af Sasha

Mest aktive brugere denne måned
Sean
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 
Lori
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 
Lenore
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 
Celenia
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 
Genevira
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 
Renata
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 
Jake
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 
Madelena Gray
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 
Katrina
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 
Sasha
Slavens hverdag (Dust) Voteba13Slavens hverdag (Dust) Voteba14Slavens hverdag (Dust) Voteba15 

Statistik
Der er i alt 189 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Alysia

Vores brugere har i alt skrevet 164639 indlæg i 8719 emner

Slavens hverdag (Dust)

2 deltagere

Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dr. Trott Søn 1 Jul 2018 - 20:19

S: Doomsville, Rotten Root
T: Hen på dagen, tæt på eftermiddag
V: Solskin, varmt. Vindstille.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Sveden gled ned over hans tinding og blev snart fjernet med en bevægelse med hånden. Vejret var varmt. For varmt. Solen bagte hårdt, selv om der var en underlig kontrast mellem solen og det at stå i skyggen. Normalt var skyggen altid kølig, men på denne dag fandt August skyggen direkte kold. For varmt i solen, for koldt i skyggen. Hvis der dog blot havde været en smule vind, men i dag var vindstille. I hvert fald her midt i byen, i ly af alle bygningerne og folkene, hvis mylder fyldte byens gader.
August var iklædt nogle lette sko af noget billigt læder, anskaffet brugt. Et par brune bukser og en hvidlig trøje, der kunne åbnes ellers lukkes mere til ved kravebenet ved hjælp af nogle snore. Alt efter om det var varmt eller koldt. Men i dag var snoren slet ikke bundet og gav et større udsyn til Augusts kraveben end man nok ville se til hverdag. Ikke at der var meget at komme efter. August var spinkelt bygget og stadig for tynd efter hans tid i et slavebur. Han boede nu i trygge omgivelser, hos Lori, hvor han fik det mad han havde brug for. Han udførte også flere fysiske opgaver end han havde i sit gamle liv, så han var begyndt at få opbygget sine slanke muskler. Alligevel virkede tøjet en anelse for stort til ham.

Det brune, krøllende hår var næsten mørkt af sved. Dagsgamle skægstubber prægede hans kinder, mens slavens halsbånd hvilede om hans spinkle hals. Modsat mange slaver, havde August selv valgt det. Han var endt i problemer i Dragons Peak, problemer der havde fået ham solgt som slave og helt og aldeles ødelagt hans liv. Han havde mistet alt. Alt hvad han ejede, alt hans arbejde. Og måske var de samme folk stadig efter ham. Eller efter hvem end han brugte tid med. Et halsbånd ville lade flertallet lade ham være, ignorere ham. Hvem ville ødelægge andres ejendom, ikke? Og ud over de blikke og ord August nogle gange måtte lytte til, var den del af planen i det mindste gået ret godt.
I dag var hans mål bazaaren. Han ville handle ind til huset. Lori og Lux spiste ikke menneskemad, men det gjorde han selv og Lori sikrede han havde pengene til at dække behovet. Ikke at han havde penge til meget andet, men i det mindste fik han mulighed for at vandre igennem byen. Hans observerende og energirige blik gled over hans omgivelser, som han afslappet gav sig ned igennem byen. Jo tættere han kom på bazaaren, jo flere folk var der.

Slavemarked lå selvfølgelig heller ikke langt væk. August var ikke helt nået til boderne med frisk grønt, før lydene derfra trak hans opmærksomhed og overvældede ham med minder. Kun dårlige. Den gamle frygt, smerterne, ydmygelserne. Af en eller anden grund bar hans ben ham tættere på, så han til sidst kunne skimte burene. Scenen, hvorfra auktionerne foregik. De rige eller middelrige, der stod i små stimer og bød. Det var...Sygeligt...
Kvalmen overvandt ham og han måtte vende sig pludselig for at holde det tilbage. Dette...Dette var en dårlig ide. På alle måder. Han sank hårdt og prøvede at trække vejret dybt, mens han næsten panisk prøvede at møve sig væk igennem mængden af folk.
Så travlt havde han, at han ikke opfangede hvis tæer han fik trådt på. Og som denne dag åbenbart ville det, var der pludselig nogen der greb fat i hans halsbånd bagfra. Den pludselige bevægelse, trækket der holdt ham i at gå yderligere og som trak ham baglæns, føltes kvælende og automatisk gled hans hænder op til halsbåndet for at prøve og lette presset. Men så let gik det ikke. Hans hjerte slog hårdt af frygt og panik, da han mærkede en større mandlig skikkelse bag sig.
"Se hvor du går...Slave!"
Han fornemmede noget vådt på sin kind. Efter lyden at dømme, havde manden spyttet på ham. Optrinnet gav automatisk lidt luft omkring dem. Nogen kiggede...Alle kiggede...Nysgerrigt. De fleste gik videre, men ingen stoppede det. August var en slave...Han var intet værd. En genstand. Ingen ville turde blande sig, ingen ville ønske blande sig. For alt de vidste, kunne manden være hans ejer og August modtog en nødvendig straf. Eller blot have en sadistisk ejer.
"...st-oo-" Han måtte trække vejret dybt, da han fik muligheden, før fyren greb hårdere fat i nakken på ham og rystede ham frem og tilbage. Hvilket desværre ikke var svært med hans spinkle krop, der virkede som en dukke i hænderne på denne mand. August havde svært ved at holde balancen og hans fødder famlede frem og tilbage i et forsøg på at finde et solidt fæste.
"Svarer du mig imod? Ved du ikke hvad du er? Du er en ejendom! Er du løbet væk hjemmefra? Skal vi ikke hive dig tilbage til slavesælgerne, så du kan komme i et bur hvor du hører til?!"
Det gjorde ondt. Han kunne næsten ikke få luft. Mere end noget andet...Ønskede han at Lori der i mængden...
Men han vidste manden lå derhjemme og sov efter nattens aktiviteter. August var som altid alene.
Dr. Trott
Dr. Trott

Antal indlæg : 247
Reputation : 2
Bosted : Doomsville, på sin klinik midt i byen og Loris gamle hus
Evner/magibøger : Vita Natura

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dust Søn 1 Jul 2018 - 21:41

Det havde efterhånden været lidt af en lang dag for Dust allerede, selvom dagen næsten ikke engang var halvvejs gennemført. Grunden til dette var, at han havde været oppe hele natten, på jagt efter et artefakt, der efter sigende skulle have evnen til at tildele, eller forstærke elektriske egenskaber til dens holder, men de gamle skrifter var lidt uklare omkring dette, da det lige så godt kunne være en metafor, der var blevet brugt til at forklare hvad den gjorde, eller en overdrivelse for den sags skyld. Alt hvad Dust var interesserer i, var det faktum at den var et artefakt, som nu var i hans besiddelse, og den skulle hjem til hans samling, hvor den ikke kunne gøre nogen skade, og hvor han kunne passe på den sammen med resten af hans herlige samling.
I det mindste var det en dejlig dag for en draconianer som ham, varmen føltes herligt på hans bare hud, som der var mere end nok af, når nu han som altid var iført hans sorte sommerbukser, med et bælte som havde et bæltespænde, formet som rygmærket på hans ærmeløse longcoat, der var det eneste som dækkede hans overkrop. På hans hænder bar han sine handsker, med det selvsamme mærke, og en serie af ringe, der så ud til at være meget godt velholdt, til trods for at de så ud til at have været i hans besiddelse, i meget lang tid.

Denne tøjstil gjorde, at Dust ved første øjekast, godt kunne forveksles med en bums, da han ikke havde nogen trøje eller sko på, så ringene var blot forvirrende for en hver, der antog dette når de så ham, men andres mening var lige meget for ham, når han alligevel ikke snakkede med andre, medmindre der var grund til det. Dust var mere interesseret i den flaske han havde i hånden, en umarkeret flaske der indeholdte rom, som han tog en slurk af engang imellem, mens han gik ned af gaden mod handels markedet, hvor han havde tænkt sig at købe noget mad, før han fandt sin vej hjem til hulen. Han glædet sig til, bare at lave et sollidt måltid mad, få sig et dejligt bad, sætte sit nye artefakt på lager, og smide sig så lang som han var i sin seng.
Men det var vist ikke lige det, den lunefulde fremtid havde i øje for ham, i hvert fald ikke da han kom hen i nærheden af slavehandels området, hvilket var et sted han fandt afskyeligt. Til trods for at han normalt var et ret ensomt væsen, brød han sig ikke om hele det med, at behandle andre væsner som objekter, der kunne købes, sælges og bruges som man gjorde med en genstand, så da han så nogle optøjer gå i gang, mellem en tynd gut med et slave halsbånd, og et kødhoved der åbenbart havde set sig sur på slave gutten, kunne Dust ikke bare gøre som alle andre, der endten så på eller gik uden om scenariet.

Med rolige skridt, møvede han sig igennem dem der stod rundt om de 2 mænd, bevægede sig henover det åbne stykke plads, mens han tømte sin flaske, og da han stoppede bag ved kødhovedet, prikkede Dust ham på skulderen, blot for at hamre flasken lige i ansigtet på ham, så snart han vendte sit blik mod Dust.
"Av for satan, dit fede kødhoved gav mig glas skår i hånden!" skreg han hidsigt, mens han kiggede på hans højre håndflade, da nogle af glas skårene fra flasken havde sat sig i hans hånd, lige efter flasken var blevet smadret mod hans ansigt "Jeg nakker dig kødhoved!" tilføjede han, og pegede hidsigt på manden, med sin venstre hånd. Selvom Dust var hidsig, og truede manden med at nakke ham, var der noget komisk over den måde han snakkede og bevægede sig på, hvilket tildels nok kom af at han var lidt fuld, blandet med den sære karisma der var over ham.
Dust
Dust

Antal indlæg : 557
Reputation : 1
Bosted : Lidt her og der
Evner/magibøger : Djævlefrugt: lyn

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dr. Trott Tirs 3 Jul 2018 - 14:55

Pludselig slap manden ham og han faldt til jorden på alle fire. Den ene hånd gled omgående op til halsbåndet og sikrede det var løst nok til at han endelig kunne trække vejret ordentlig igen. Han trak vejret dybt, men kunne allerede nu mærke han var øm om halsen...Hvis han fik blå mærker, ville Lori nok insistere på han aldrig havde halsbåndet på igen. Og ærlig talt bragte denne episode det også op til revision. Det var dog ikke det der bør tænkes over lige nu, så i stedet drejede han sig om for at få et overblik over situationen...
Manden, der havde mere eller mindre overfaldet ham, var faldet på det ene knæ. Hænderne var travlt optage ti ansigtet og blodet mellem hans fingre fortalte August at manden havde fået sår i ansigtet. Glasskår omkring ham afslørede hvorfra. Selv om manden havde overfaldet August, havde han alligevel lyst til at hjælpe...Men det var vigtigere at komme væk. Inden det hele blev værre. Uanset hvad der skete, ville August sikkert blive straffet værre end andre, blot fordi han var slave. Hans blik hævede sig op til den arrige mand, der øjensynligt havde været hans redningsmand.

Folk omkring dem stoppede op og holdt øje med hvad der skete. Det ville kun være et spørgsmål om tid, før en vagt ville troppe op og gøre det hele værre. August tog en hurtig beslutning, som han skubbede sig selv på benene igen. Han sank og hans hjerte slog hårdt, men i denne situation var der brug for handling og ikke handlingslammelse. Alligevel tøvede han et sekund, før han trådte over til sin fremmede redningsmand og holdt sine hænder op i et forsøg på at afværge at situationen blev værre.
"Tak...Tak.." Han måtte rømme sig lidt, for at give sin stemme styrke igen.
"Jeg tror...Kødhovedet...har forstået situationen...Lad os...Kom..."
Han prøvede blidt at gribe fat i mandens ene arm i et forsøg på at trække ham væk derfra. Var blodet på hans hænder fra det såkaldte kødhoved eller var manden også selv kommet til skade?
Her tæt på og efter det værste chok, bemærkede August at det var en draconianer. De var nemme at genkende på deres øjne. Men et mørkets væsen ville næppe have løftet en finger over hans situation, så han havde på intet tidspunkt følt sig mere truet.
"Kom, kom...Lad os komme væk...Du er også kommet til skade, vist..." prøvede han og sendte folk omkring dem et smil. Et forsøg på at fortrøste dem, omend August ikke helt kunne fjerne nervøsiteten og frygten for nogen igen ville gribe fat i ham bagfra.

Dr. Trott
Dr. Trott

Antal indlæg : 247
Reputation : 2
Bosted : Doomsville, på sin klinik midt i byen og Loris gamle hus
Evner/magibøger : Vita Natura

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dust Tirs 3 Jul 2018 - 16:26

Dust så på August, da han kom lidt til sig selv, og han var sikker på at denne fyr var en slave, på grund af det halsbånd han havde på. Da August snakkede til ham, lød det som om han prøvede at berolige Dust, og få ham til at komme med væk fra hele scenariet, inden det eskalerede til noget være, og det fik Dust til at se sig omkring, på de folk der stadig stod og kiggede på det hele. Det gav ham en ide til, hvordan han kunne skabe en form for dæk historie, for det der foregik her, hvis nu nogen af vagterne skulle lede efter en forklaring på det her, så han trak sig fri af August, greb fat i nakken på kødhovedet, og løftede hans hoved op, så han kunne snakke til ham.
"Vær glad for min slave er så god af sig, dit kødhoved, ellers havde jeg dræbt dig!" sagde han vredt, så folk omkring dem, kunne høre ham relativt tydeligt "Hvis du nogensinde rør flere af mine ejendomme, holder jeg ikke tilbage igen!" små gnistrende lyn, kom ud af hans hånd, lige før han bankede fyrens hoved ned i jorden, og sendte en lav ladning gennem hans hoved, så manden blev slået bevidstløs på stedet. Han rettede sig op og så på August, greb fat i ham med den hånd der ikke var skadet.

"Kom så med, jeg vil ikke have du roder dig ud i flere problemer for idag!" sagde han bestemt og begyndte at gå, mens han trak August med sig, som om han var Dust'es slave, og Dust var sur over at han endnu engang skulle redde trådende ud, for hans klumsede slave. Han trak August med sig ind i en gyde, så de kunne komme væk fra folks blikke, og først nu hvor de havde fred, slap han August igen, lænede sig op af væggen, og begyndte at se på sin skadet hånd.
"Hvordan går det knægt? Klare du dig, efter det kødhoved rystede dig rundt?" spurgte han mildt, og smilede lidt til August, før han så på sin hånd igen. Han forvandlede den ubeskadiget hånd til drageform, så man kunne se hans rubin røde skæld glinse, mens han brugte de sorte klør til at pille skårene fra flasken ud af hans sår i håndfladen.
Dust
Dust

Antal indlæg : 557
Reputation : 1
Bosted : Lidt her og der
Evner/magibøger : Djævlefrugt: lyn

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dr. Trott Ons 4 Jul 2018 - 9:20

Dette var en meget forvirrende dag. I et øjeblik havde August håbet på det ville lykkes...At han kunne trække redningsmanden med væk fra scenen, inden tingene blev værre. Han var nærmest pinlig bevidst om folks blikke og den mumlen der gled igennem flokken og han ville egentlig bare gerne væk...Langt væk...Fra det hele. Al den opmærksomhed, optrinnet...Slavemarkedet, der lå ikke så langt derfra...Det hele virkede som lidt for meget.
Men manden undgik ham og trådte over til den sårede mand. Når det kom til stykket kunne August jo ikke bestemme hvad manden skulle gøre, men burde han selv stikke af så? Lade som om dette intet havde med ham at gøre og bare komme væk, inden det hele tog en tur for det værre? Inden redningsmanden måske blev til en morder, med den vold der allerede var vist?
Men han kunne ikke bare flygte. Selv om han ønskede han kunne, ville folk nok ikke lade ham komme forbi. Uden en passende afslutning, ville folk sikkert give hans signalement til vagterne og han ville snart bruge tid i fængslet. Desuden kunne situationen ende så slemt, at der var brug for hans hjælp...Ikke?

Uanset undskyldningen, blev han stående hvor han var, en smule handlingslammet. Da han hørte mandens ord, gled hans mund åben som om han ønskede at modsige det. Situationen, hvor han nok lignede en lille fisk, som munden gled åben og lukkede sig igen. August var ikke denne mands slave! Som han så rundt på flokken af folk, bemærkede han at nogen omgående mistede interessen eller folk rystede på hovedet. Det hjalp faktisk. At folk gik ud fra August allerede var blevet samlet op af sin Herre og kunne se frem til deres såkaldte retfærdighed senere, gjorde sikkert at folk mistede lysten. Der var ikke så meget sladder i det, som en vild slave. Derfor sagde August ikke noget. Måske var det hele for at hjælpe ham. Faktisk virkede den forklaring langt mere behagelig, end at denne mand måske var lidt forvirret.

August kom med en svag lyd, da redningsmanden pludselig greb fat i ham og trak ham med. Det havde han heller ikke set komme, men midt i sin forvirring gjorde han ikke meget modstand, som han blev trukket med igennem mylderet og væk mod et ubestemt mål.
"Vent...Vent!" prøvede han, for at stoppe manden, men de stoppede ikke før de nåede en gyde - og væk fra folks nysgerrige blikke.
August ene hånd fandt en kølig mur. Han var endelig sig selv igen. Ikke flere der havde fat i ham. Han trak vejret dybt, mens han prøvede at håndtere hvad der lige var sket og hvad det måske kunne betyde senere. Kunne han vende tilbage til bazaaren uden at blive godkendt? Nogen ville måske genkende ham...Men efter denne hændelse burde de vide han var under opsyn af sin herre...Ikke?
Han gned sin pande. Ved mandens ord gned han sin hals et øjeblik, før hans blik gled over til ham. August rettede sig op fra muren og gik tættere på.
"Tak...Tror jeg. Jeg er okay, bare lidt øm..."
Hans blik gled ned på hånden. August trådte endnu tættere på og holdt sin ene hånd ud.
"Må jeg se? Jeg kender lidt til sår. Og det er det mindste jeg kan gøre som tak...Ingen ville undre sig, hvis du bare havde ignoreret en slaves tilstand. Hvorfor hjalp du mig? Hvorfor fik du sig selv i problemer bare for mig?" Okay, August var ikke så selvglad, at han gik ud fra det var for August alene. Denne slags måtte være båret af principper. Måske denne mand ikke støttede slaveri, eller måske bare ikke vold generelt...Selv om manden selv havde lagt ret voldelig ud.
"Mit navn er August...Hvis det er..." tilføjede han med et prøvende smil. Hans blik gled over mandens ansigt.
Dr. Trott
Dr. Trott

Antal indlæg : 247
Reputation : 2
Bosted : Doomsville, på sin klinik midt i byen og Loris gamle hus
Evner/magibøger : Vita Natura

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dust Ons 4 Jul 2018 - 11:44

Efter så kaotisk en situation, var det faktisk rart at komme lidt væk, til et mere fredeligt sted, hvor han kunne trække vejret, og var fri for folk, som stirrede på ham. Normalt var Dust trossalt vant til, bare at bevæge sig blandt folk, som en anden tilfældig person, der ikke var særdeles mere bemærkelses værdi, end dem omkring ham, så det var ikke ligefrem tit han oplevede, at være en del af centeret, for folks opmærksomhed.
Ved lyden af Augusts stemme, da han svarede på Dust'es spørgsmål, så han op fra sin hånd, for at rette de rubin røde pupiller mod ham, og smilede mildt da han sagde, at han havde det okay. At være lidt øm, var vel en lille pris at betale, i bytte for at han kunne være endt med at få bank, eller det der var være.

"Hellere lidt øm, end det der er værre! Det kødhoved så ud til, nemt at kunne gøre noget skade, hvis han fik muligheden for det!" sagde han mildt. Dust virkede en del mere rolig, nu hvor de var væk fra folks blikke, og da August spurgte om han måtte se, på de sår Dust havde fået, rakte han sin hånd frem mod ham "For at være ærlig, bryder jeg mig ikke om alt det der slave halløj, alt det der med at behandle andre, som en genstand der gør hvad man siger, er på en måde afskyeligt i mine øjne! Så da jeg så kødhovedet og dig, slog det lidt klik for mig, og jeg ville ikke tillade at lade ham fortsætte, hvad end han havde gang i!" han smilede lidt skævt til August, mens han så på hvad end han nu gjorde ved Dust'es hånd. Selv hvis han gjorde noget der ville gøre ondt på Dust, ville han ikke reagere det mindste, da han var vant til smerte.
"Mit navn er Dust!" svarede han med et smil på læben "Jeg tænkte på om du havde brug for, at jeg går rundt med dig, indtil du møder din ejer eller skal hjem igen? Bare så du er i sikkerhed, hvis nogen nu skulle antaste dig igen?"
Dust
Dust

Antal indlæg : 557
Reputation : 1
Bosted : Lidt her og der
Evner/magibøger : Djævlefrugt: lyn

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dr. Trott Man 9 Jul 2018 - 12:08

August tog blidt om hånden. Huden var mere ru end Augusts egen - selv om det, at han gjorde rent hjemme hos Lori, efterhånden havde gjort hans egen hud mere modstandsdygtig. Alligevel var Augusts egne fingre lange og slanke, mere en lærds end en slaves. Hvis man gik op i den slags. Selvfølgelig fandtes der mange slags slaver, så det i sig selv betød ikke nødvendigvis noget. Der var blod ud over hele hånden, så det var svært at få et godt overblikket over såret. Det var heller ikke fordi en gyde havde det bedste lysindfald - men August var van til at knibe øjnene sammen for at tyde en knudret skrift i en bog, så han kunne sagtens gøre det samme nu.
"Det er venligt af dig...Mange slaver har det også dårligt. Bare tanken om at sælge folk...Og den behandling de får...Manglen på empati, den grådighed. Jeg får det selv helt dårligt over det..."
Hans fingre fulgte kanten af såret. Glas skar rimelig pænt, så det var ikke så slemt. Hans egne fingre var dog beskidte og de havde brug for noget rent vand...
Han rettede sig lidt op igen, efter at være stået foroverbøjet over hånden. Han så først den ene, siden den anden vej, men en gyde gemte ikke på en pludselig kilde med vand eller udstyr til at forbinde såret.

Han sendte manden et smil og slap hånden.
"vi burde finde et sted hvor jeg kan vaske og forbinde det. Og...Ah...Siden du hjalp mig, burde jeg nok fortælle dig sandheden...Jeg er ikke helt en slave. Jeg mener...Jeg VAR købt og den slags, men fyren der købte mig ønsker sig ikke en slave. Det er lang historie...Men i virkeligheden prøver jeg at bruge halsbåndet til at beskytte mig selv. Som det nok er tydeligt, er jeg ikke specielt god til den slags" det var måske svært at følge med i hvad August helt præcis mente. Han endte også bare med at slå ud med den ene hånd.
"Kom...De fleste kroer kan låne os lidt vand og en forbinding" foreslog han. Der opstod trods alt tit slagsmål og diverse, så August havde set de mange steder havde en del af den slags. Blot fordi de færreste havde råd til at løbe til lægen bagefter.
"Jeg er glad for lidt selskab, men jeg ville hade hvis det holdt dig fra dine egne planer" tilføjede han med sit samme, venlige smil.
Dr. Trott
Dr. Trott

Antal indlæg : 247
Reputation : 2
Bosted : Doomsville, på sin klinik midt i byen og Loris gamle hus
Evner/magibøger : Vita Natura

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dust Man 9 Jul 2018 - 13:36

Imens August betragtede hans hånd, betragtede Dust ham, med et nysgerrigt blik. Der gik som regel lang tid, mellem de gange han mødte mennesker, så i hans øjne var det en sjælden ting, at stå overfor August, og umiddelbart virkede dette menneske, som et sødt lille væsen, selvom han var så ung, sammenlignet med en som Dust, der allerede havde levet næsten 3/8 af hans potentielle leve tid.
"Personligt plejer jeg selv at købe slaver, kun for at sætte dem fri, bare for at gøre en eller anden form for forskel, i alt det der slave halløj! Det skulle ikke undre mig, hvis der stadig er en person eller 2 derude, der lige som dig beskytter sig selv, ved at lade som de er min slave!" sagde han tænkende. Han tog sin hånd til sig, nu hvor August foreslog, at de kunne tage hen til et sted, hvor han kunne fikse Dust'es hånd op, og med et skævt blik på hans hånd, lagge han hovedet lidt på skrå, mens han smilede lidt skævt til August, og lukkede sin hånd, for at holde sårene lidt lukket, så det ikke blødte så meget.

"Det lyder som en god ide, jeg har alligevel også brug for en ny flaske, nu hvor jeg er løbet tør for drikkevare, og der ligger et sted i nærheden, der laver gode køller!" svarede han glad, da han havde en forkærlighed for kød, der kunne spises med hænderne. Dust lavede et nik med hovedet, som tegn på at han skulle følge med, før han selv forlod gyden og gik mod den kro, han havde omtalt. Da den ikke lå så særdeles langt væk, tog det ikke lang tid før de kom frem, så snart de var indenfor, var han heller ikke sen til at finde dem et tomt bord, hvor de kunne sidde i fred. Mens de var på vej derhen, fortsatte han deres samtale, så de ikke bare gik i stilhed.
"Tænk ikke over det, jeg havde ikke ligefrem særdeles store planer for idag, andet end at jeg ville købe mad ind, så jeg ikke løber tør i min hule! Jeg havde ærligt talt glemt, at mad har det med at forsvinde hurtigere, når man er 2 om at spise det, men jeg blev hurtigt mindet om det, efter jeg begyndte at komme sammen med en engel, og introducerede hende for mit hjem!" sagde han mildt, og smilede til August "Så hvis du gerne vil have mit selskab, har jeg ikke noget imod at følges med dig, så du ikke får problemer, mere end en gang i dag!"
Dust
Dust

Antal indlæg : 557
Reputation : 1
Bosted : Lidt her og der
Evner/magibøger : Djævlefrugt: lyn

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dr. Trott Man 16 Jul 2018 - 17:28

August nikkede svagt for sig selv, som tegn til at han havde hørt hvad Dusts sagde. August kendte ikke så mange, der havde råd til at købe slaver for blot at sætte dem fri. Og velvidende slaver blev solgt til alle priser og blev anskaffet fra alle steder, var det næppe ikke en stor forskel det gjorde. Der var også slaver, der ikke vidste hvad de skulle gøre med deres liv, hvis de fik det igen. De foretrak at være slaver, blot fordi de i det mindste vidste hvad de skulle og havde et sted at være...Det var en svær ting. Og krævede flere løsninger. Men August satte pris på mandens holdning på området og det var trods alt bedre at gøre noget, end slet intet. Det var noget August kunne tilslutte sig.
August sluttede sig blot til Dust og fulgte efter ham, som manden virkede til at vide hvor han ville hen. August havde ikke rigtig råd til at besøge en kro som sådan, så han ville nok selv holde sig fra hverken at drikke eller spise. Men Dust skulle selvfølgelig bare gøre som han havde lyst til. Hvis en af dem købte noget, ville det nok også gøre det nemmere at låne en forbinding.

Endelig en, der ikke var stille og forknyt. Endelig en, der ønskede at snakke og skabe forbindelser, lige så meget som August selv. Rigtige venner havde han ikke fundet, siden han var solgt som slave. Han havde Lori, men det var mere fordi han skyldte manden, end fordi han regnede med de ligefrem var venner. En tjeneste for en tjeneste. Og sådan var det egentlig med de fleste af Augusts bekendtskaber i byen. Ingen var der, blot for at fylde et behov for venskab eller familie. Ikke at Dust gjorde det, som de slet ikke kendte hinanden, men August savnede en god samtale, der ikke behøvede handle om noget specifikt. Så han greb gerne den bold Dust sendte ham.
"Når du siger hule, mener du så dit hjem eller en faktisk hule?" bemærkede han. Dragons Peak bestod lige så vel af huse af sten, som alle tunnellerne og grotterne, hvortil flertallet af draconianerne gemte sig. Doomsville måtte virke alt for åben i sammenligning, men draconianerne var lige så forskellige, som alle andre.
"Er det så englen der lokker en draconianer til Doomsville eller er du ligefrem født og opvokset her?" spurgte han nysgerrigt.
Han fulgte Dust ind i kroen og lod endnu en gang manden føre sig frem. August havde det fint med blot at være et følge. Men alligevel, da der blev bestilt, trådte August alligevel frem og spurgte om de måtte få en skål vand, en klud og en frisk forbinding. Et spørgsmål der gav ham et tvivlende blik fra etablissementets ejer, som August stadig havde sit halsbånd på.
"Til min Herre...Han er såret..."
Men med en fin forklaring, kunne man som regel slippe af sted med det meste. Og August håbede Dust kunne tilgive August brugte sammen undskyldning, som Dust havde brugt om August tidligere.
Dr. Trott
Dr. Trott

Antal indlæg : 247
Reputation : 2
Bosted : Doomsville, på sin klinik midt i byen og Loris gamle hus
Evner/magibøger : Vita Natura

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dust Man 16 Jul 2018 - 18:35

Man kunne nok ikke gå helt galt i byen, hvis man ønskede sig en ven for venskabets skyld, og var kommet på venskabelig basis med Dust, for siden han havde mødt sin partner, og var begyndt at komme ud blandt virkelige væsner, i stedet for kun at vandre ensomt omkring, var han blevet en del mere venskabelig, selv til trods for hans til tider mærkværdige karakter træk. Han smilede stort til August, da han spurgte til det med hans hule.
"Det en hule, helt sikkert en hule!" sagde han i en glad tone, mens han nærmest begyndte at gestikulere, da han fortalte nærmere "Den er hemmelig, har en masse plads til min indsamlede skat, en magisk indgang, soveværelse med masser af bløde ting, og hele molevitten, så den er totalt drage agtig! På nær musik lokalet, det er nok det mindst drage agtige, ved hele min hule, men et eller andet sted skulle jeg have mine instrumenter, da jeg begyndte at øve mig i den slags!"

Selvom Katrina sikkert kunne få ham til, at komme hvorhen det skulle være, var hun dog ikke lige grunden til at han var i Doomsville i denne omgang. Han kunne dog godt mærke på sig selv, at det var ved at være lidt tid siden, han havde været sammen med hende, da der var et stykke af ham inderst inde, der var begyndt at savne hende.
"Naa, hun er ikke grunden til at jeg er her, jeg kom til Doomsville, fordi der er nogle bøger jeg leder efter, der måske kan lede mig i retning af nogle artefakter, og i følge det jeg har fundet ud af indtil videre, skulle de befinde sig her i byen!" svarede han med et mildt smil på læben. Da de nu sad ved bordet, og August efter de ting han skulle bruge til Dust'es hånd, så Dust op på kro ejeren med et bestemt blik i øjnene, mens han sad med hånden, så man ikke kunne undgå at se, at han var kommet til skade.

"Ja, jeg var altså nød til at beskytte min ejendom, fordi han var sådan et klummerhoved, og nu ville det være rart med noget forbinding!" sagde han bestemt, som om han dybt seriøst ejede August, og ikke var tilfreds med, hvad han havde bragt sig selv ud i "Og mens jeg er her, ville det være dejligt med noget at spise, så nogen af jeres stærke lammekøller, en flaske rom og... slave? Har du sørget for at spise, på det sidste? Jeg kan ikke bruge dig til noget, hvis du falder om af sult!" Dust lavede en lille gestus, som indikation for at han kunne bestille hvad han havde lyst til, Dust skulle nok betale for det.
Så snart der var bestilt, gik der ikke lang tid, før der var en af kropigerne, som kom hen med vand, klude og forbinding. Dust lagge sin hånd frem, så August kunne gøre sin ting, mens han så nysgerrigt med.

"Hvad lokker så dig ind til byen? Jeg går ikke ud fra, at du kom hertil, for at komme i problemer, eller forbinde klodsede draconianere!" sagde han med et lille grin, og et nysgerrigt blik på ham.
Dust
Dust

Antal indlæg : 557
Reputation : 1
Bosted : Lidt her og der
Evner/magibøger : Djævlefrugt: lyn

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dr. Trott Lør 28 Jul 2018 - 10:53

En hel...Hule? Nysgerrigheden krøb kildende rundt i hans krop, men han tvivlede på han nogensinde fik lov at se hulen. Draconianere var en drage-race og drager var aldrig kendt for at være de mest åbne og velkomne væsner. Territoriale og beskyttende over for deres ting og familier. Alt der vel i princippet kunne beskrives som en form for "ejendom".
Alligevel gik August og prøvede at forestille sig hvordan det så ud. Stort? Eller småt? Hvor kunne man have en hule her i byen? I et stort hus? Eller under jorden, måske i forlængelse af kloakkerne?
August ville slet ikke vide hvor han skulle lede efter sådan noget.

"Oh, bøger!" udbrød han, som om han netop havde set den slags bøger. Ikke at han have. Men bøger var en generel interesse for ham.
"Der er biblioteket...Selv om de ikke bare lader alle låne eller komme ind i alle områderne. Jeg ved ikke hvem der ellers har en stor bogsamling i byen...Min ejer styrer en god bogbutik i byen. Hvis du har nogle specifikke titler eller forfattere i tankerne, kan jeg spørge mig frem?" foreslog han. Ellers var det sikkert de adelige eller ligefrem herskeren af byen, der måtte have en stor bogsamling. Om ikke andet, så for at prale over den eller vise den frem. Men måske var det bøger, som flertallet ikke kendte til og derfor mere lå hos dem, der netop vidste hvad bøgerne indeholdt, end blot nogen der var købt for at samle støv og aldrig blive læst?

August slog blikket ned i forlegenhed. Oprigtig forlegenhed. Selv om hele det med, at Dust ejede ham, var en løgn...Så var resten sandt. Det var hans skyld at Dust var kommet til skade. Da Dust spurgte ind til om han ville have noget rystede han svagt på hovedet og endte med blot at bestille en kop the. Hvilket vel var lidt mere end blot et glas vand...Ah. Men August ville ikke være til besvær ved samtidig at koste Dust hans penge. Desuden var August ikke specielt sulten og havde mad derhjemme.
De fik hvad de skulle bruge og fandt et bord at sidde ved. August lagde tingene op ved siden af sig og var taknemmelig for der var lys nok, til at han kunne se hvad han lavede.
For anden gang denne dag bukkede han sig ind over hånden og dens sår. Han studerede det kort igen, før han vred en klud op i vandet og begyndte at rengøre det for størknet blod, skidt og hvad end glasskår der måtte være tilbage.
"Jeg undskylder hvis det stikker eller gør ondt..." bemærkede han lavmælt, som han var mere opslugt af sit arbejde end på en lang samtale. Han var ikke læge i normal forstand, så han fokuserede på at gøre det så pænt og behageligt for Dust som muligt.

Hans blik gled op på Dust et øjeblik og et smil gled over ham. Så trak han let på den ene skulder og vred kluden op igen imens.
"Jeg er nysgerrig. Menneskets synd. Nysgerrighed. Men ud over det ønskede jeg også at handle lidt mad til mig selv. Og så fangede salget af slaver min opmærksomhed...Det er ikke mere end få måneder siden jeg selv sad der..." han stirrede frem for sig et øjeblik, før han rystede på hovedet. Noget sørgmodigt havde sneget sig ind i hans øjne, men han skyndte sig at vende tilbage til såret i stedet. Overordnet set var August nok kommet sig ret godt. Men i virkeligheden var han stadig for tynd, stadig lidt svag i kroppen. Han havde stadig ubehagelige drømme og en frygt der sad i ham, for slet ikke at snakke om traumet om at blive flået fra sit hjem, miste alle sine ting og nu skulle genopbygge sit liv fuldstændigt.
"Jeg kommer selv fra Dragons Peak, faktisk. Jeg er født i Doomsville, men da jeg foretrak at gå den lærde vej, tog jeg til universitetet i Dragons Peak. Min familie er ikke rig eller noget og de havde håbet jeg ville gøre noget mere...Praktisk...For familien. Men jeg var heldig at en professor tog mig til sig. Min interesse har altid været sindet. Hvorfor gør folk som de gør? Og kan man ændre det? Da jeg lærte om de forskellige væsner der lever i verdenen med os...Jeg måtte...Må...Bare forstå dem. Og måske en dag kan vi forstå hinanden nok til at leve mere i fred og balance mellem hinanden. I dag er der så meget død og ødelæggelse alle steder..." Det virkede som en naiv drøm. Alligevel gentog August den for alle, der gad lytte. Og hvad kunne et simpelt menneske gøre?
"Men det er selvfølgelig farligt..." August rettede sig op og trak lidt ned i sit halsbånd, så de to små ar kom til syne. Vampyr.
"...Jeg har været heldig til nu. Trods jeg i princippet er en slave til en dæmon...Så er jeg heldig. At jeg stadig er i live. Jeg ville bare ønske jeg kunne gøre mere..."
Dr. Trott
Dr. Trott

Antal indlæg : 247
Reputation : 2
Bosted : Doomsville, på sin klinik midt i byen og Loris gamle hus
Evner/magibøger : Vita Natura

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dust Ons 1 Aug 2018 - 23:51

Et mildt smil havde dannet sig på hans læber, ved lyden af August reaktion, på hans søgen efter bøger. Dust havde levet længe nok i ensomhedens fred, til at finde alle mulige små interesser, hans musik værende en af dem, hvilket var noget han var begyndt at samle op, så han havde noget at fordrive tiden med, og holde sit fokus på, så han ikke endte med at blive skør. Bøger var en anden af hans interesser, dog var det mere som et biprodukt af hans interesse indenfor artefakter, men de var en god måde for ham, at holde sit sind i ro, så han ikke blev skør af at gå i længere tid, uden at tale med andre væsner, og siden man kunne spille musik mens man læste, kunne det kun blive bedre, end at sidde i stilhed, eller spille uden behovet for at tænke på noget særligt.
"Hmm, det kan godt være svært, at pin pointe en specifik bog via dens forfatter, jeg er nemlig ikke helt sikker på, hvem der skrev den endnu, men dens emne kan måske hjælpe lidt på vej! Den bliver nok klacificeret under mytologiske objekter, historier om forsvunde genstande, eller sagn og legender!" sagde han tænkende, og tog en lammekølle med sin frie hånd, så han kunne tage en bid af den og spise lidt, mens han tænkte lidt over, hvad August havde fortalt.
"Om alting er, ved jeg det er en gammel bog, og jeg har en god næse for at finde det jeg leder efter, så jeg tror i hvertfald, at jeg vil se nærmere på biblioteket, og denne bog butik du nævnte! Er der mulighed for, at du kunne vise mig vej til butikken, når vi er færdige her?"

Han kom med et skævt smil, i retning af August, for at give ham tid til at svare, især nu hvor han gik i gang med hans beskadiget hånd, da det sikkert ville tage lidt af hans fokus, at se på den skade han havde fået påført sig selv.
"Det er okay, lidt smerte kan jeg godt holde ud, jeg har trossalt prøvet det der var være, end et par glasskår i håndfladen!" svarede han med en ro i stemmen, der kunne ses lige så meget på hans hånd, da han ikke gav sig det mindste, mens August så nærmere på ham.

"Hvis det virkelig var en synd at være nysgerrig, hvorfor ville nogen mytologisk gud så skabe væsner, med evnen til at ville lære om nye ting, i denne verden?" han tog en bid mere af sin lammekølle, lidt for at holde sig selv i ave, så han ikke kom til at løbe ud af en tangent, og bare plapre løs om tro og andre ting, han ikke selv troede på "Hmm, livet som slave, når man bliver fanget ind til det ud af det blå, kan aldrig være sjovt!" tilføjede han lidt stille, da han selv havde set med egne øjne, hvordan andre væsner kunne behandle slaver, som om de var levende skidt, der bare skulle gøre som der blev sagt.
Med nysgerrige ører, lyttede han med mens August fortalte lidt om hans fortid, og de ønsker han havde. Dust fandt det interessant, han forstod godt der kunne være fare i det, men ikke desto mindre, fandt han dette interessant, dog på hans egen lidt specielle måde.

"Jeg finder din interesse, interessant, unge menneske! Hvis jeg nogensinde kan hjælpe dig, måtte det være med din nysgerrighed efter lærdom, eller dit problem med det farlige, er jeg villig til at hjælpe dig, så vidt det er mig muligt!" sagde han med en bestemt og selvsikker stemme, og et stort smil på læben, før han nikkede selvsikkert til August.
Dust
Dust

Antal indlæg : 557
Reputation : 1
Bosted : Lidt her og der
Evner/magibøger : Djævlefrugt: lyn

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Dr. Trott Søn 19 Aug 2018 - 11:25

Hmm. Ja, generelt kunne det være svært at finde en bog, man kun havde hørt om. I hvert fald hvis man ikke havde mere at gå efter og det var den eneste bog der var. Det tog lang tid at kopiere en bog, trods alt, så det var ikke sjældent man stod med en af de få eksemplarer der var.
Han overvejede det lidt, før han nikkede.
"Jo...Jo, jeg kan vil godt vise dig derhen" svarede han så med et lille smil. Det var oppe mod middelklasse-delen af byen. Der var mange bøger der, et sandt paradis for bogorme. Noget som Augusts Herre heldigvis også var, selv om de havde forskellige interesser. Lori kunne godt lide en skønlitterær bog, August gik mere efter de faglige.

Han vred kluden op igen og måtte presse lidt mod såret, for at sikre han fik fjernet al skidtet. Hans lidt hårdføre bevægelser fik såret til at bløde igen, men det var kun godt, da blodet indeholdt den bedste lim til sår og flydende blod kunne hjælpe med at fjerne skidt. Da såret var renset, holdt han kluden mod såret til blodet stilnede lidt af, før han begyndte at gøre nål og tråd klar. Hans egne hænder var blevet rødlige af arbejdet med blod og folk der gik forbi bordet, ville næppe finde synet hverken normalt eller appetitligt...Medmindre det var vampyrer. Ved tanken så August sig hurtigt rundt, men der var ingen rundt om deres bord. Lige nu i hvert fald.

August smilte svagt. Var Dust religiøs? Ville han så have nævnt sin Guddom så normalt og som blot en af mange? Hvis August skulle tolke sætningen, ord for ord, ville han gætte på Dust nok ikke var så religiøs - og så var det interessant at manden havde valgt at bringe det på bordet. Men når flertallet af folk var religiøse anlagt, var det måske intet mysterium.
"Få mig ikke startet på religion, Dust...Jeg er ikke til at stoppe igen" bemærkede han med et svagt smil, før han påbegyndte syningen.
"Det er interessant på et rent videnskabeligt niveau. Er det er en massehallucination, en hypnotisering, massehysteri? Er historierne opfundne af en god fortæller? Eller bærer noget af det sandheden - og ikke mindst, hvilke dele af det? Her hentyder jeg selvfølgelig til Elona'Dal, som flertallet tilbeder. Og, må jeg indrømme, også mig selv. Det ene behøver ikke udelukke det andet og som et simpelt menneske..."
Han skar snoren over. Det første sting var en succes, selv om han ikke kunne bedømme om han havde lavet det for stort eller ej.
"...Er det rart at tro på andet end blodtørstige vampyrer og drabelige dæmoner" Han blinkede sigende, før han gjorde nål og tråd klar til den næste syning.

August svarede ikke på det, med livet som slave. Han havde aldrig fået vendt alle detaljerne med nogen, selv om August havde set beviser for det var sundt at snakke om tingene. Alligevel var han ikke helt klar til det og han kunne på ingen måder besvære Dust med så deprimerende en historie. Folk havde nok sorger i denne verden.
"Min lærdom mangler erfaringer. Og erfaringer kræver jeg kommer ud af døren og observerer racerne lige på. Men inden jeg finder ud af præcis hvordan, bør jeg finde en måde at forsvare mig selv. Jeg er begyndt at træne med andre, i et handelshus her i byen. Dejlige mennesker, dem alle sammen!" Smilet voksede en anelse, men August øjne var limet til hans opgave. Koncentrationen fik ham til at tale mere lavmælt.
"Men hvis du kan nogle tricks, er jeg en villig elev. Selv om jeg må indrømme jeg er forfærdelig klodset til fysiske aktiviteter. Jeg håber jeg kommer efter det en dag...Oh. Og hvis det ikke er til besvær. Men måske det bedre kan betale sig, end du skal redde mig hver gang..."
Dr. Trott
Dr. Trott

Antal indlæg : 247
Reputation : 2
Bosted : Doomsville, på sin klinik midt i byen og Loris gamle hus
Evner/magibøger : Vita Natura

Tilbage til toppen Go down

Slavens hverdag (Dust) Empty Sv: Slavens hverdag (Dust)

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum