Royal Flush - Lori

Aftenen var lige så stille begyndt at blive til nat i de kølige tunneler, der på denne tid af døgnet kun blev oplyst af stearinlys samt de mindre af grottens farverige krystaller, der gjorde stedet så unikt. Kace havde slået sig ned ved et rundt bord inde på den første snuskede kro, han nu lige havde kunnet finde, sammen med syv styks mindst lige så snuskede mænd, der alle havde været villige til at spille.
Så det gjorde de og havde efterhånden fået et par timer til at gå med. Kace havde vundet en del runder, hvilket enhver burde kunne regne ud med den store mængde mønter liggende foran ham på bordet samt det store, selvfede smil på hans ansigt.

"Full house," lød det kækt fra den enøjede fyr skråt over for Kace, der gennem hele aftenen havde påstået, at han var kvart kyklop, og at kykloper helt naturligt var gode pokerspillere. Kace tvivlede nu. Ikke på at han var kyklop - øjet midt i ansigtet tydede på det - men på at han var en god pokerspiller. Fyren kunne ikke holde masken; øjet gav alting væk.
"Auch... I guess you're getting your money back," lød det med et suk fra Kace med blikket hen på den gode hånd, der netop var blevet lagt ned. Den triste mine kunne dog ikke holdes særligt længe, "by working your ass off for the next three months straight 'cus I just won again. Boom, a Royal Flush! Thank you very much, gentlemen!"
Han smed sine kort ned foran sig og skrabede puljen i midten af bordet til sig med vrede tilråb fra sine medspillere af. Stemmerne druknede en anelse af den lystige harmonikamusik henne fra hjørnet af, som både kvinder og mænd greb muligheden for at danse rundt til.

Der var efterhånden gået nogle uger, hvor mange havde han faktisk ikke engang styr på! Han talte ikke tiden, men vidste blot at den var meget anderledes.
Det var underligt at tænke på, at det han havde kæmpet så meget for, og som han endelig havde opnået, ikke varede længere! Men det der var endnu mere mærkeligt var at han ikke engang var så knust over det som han havde troet han ville være!? Hvorfor? Han og Sean var gået hver til sit!, manden han elskede havde sagt at han ikke ønskede at være i et forhold mere. Egentlig havde han troet at hvis den dag skulle komme ville det føles som om hans hjerte var blevet flået ud af brystet på ham og sprættet op.
Men underligt nok, havde han det fint... Måske var det fordi de havde talt om det! At Lori godt kunne se hvad Sean mente!

Det var jo ikke fordi de var holdt op med at elske hinanden! Eller at de aldrig mere skulle ses, men for nu havde Lori alligevel haft brug for at komme lidt væk. Hans liv i doomsville var ikke som det havde været før hen! Det havde ændret sig siden han og Sean havde offentlig gjordt deres forhold!

Så nu befandt han sig i Dragons Peak. Her havde han alligevel et handels samarbejde, så hvorfor ikke slå 2 fluer med et smæk? Det meste af dagen havde gået med at snakke med denne anden handels mand, der som altid gerne ville bestille bøger. Og nu! Nu skulle han ud og slappe af. Og hvordan gjorde man det bedst? Man fandt det første og det bedste værtshus eller kro, og fik sig en øl!

Han fandt vejen ind, og så sig meget hurtigt og overfladisk om, inden han fandt vej til baren. Han satte sig på en af de højere stole, slog det lille svær til siden og lod det hænge ned langs hans ben. Kappen beholde han på. Han var ikke ude for at finde føde i aften, og han havde intet behov for at vise kroppen frem. hætten var blevet skubbet af, så man kunne se det pjuskede hår.
"En øl tak" sagde han roligt til manden i baren der så afventende på ham.

For ikke at blive efterladt ved bordet af sine bitre medspillere, greb Kace en lille håndfuld mønter og rejste sig, "come on, no one likes a sour loser. Next round of beer is on me." Det gjorde straks stemningen bedre, og spillet virkede gudskelov til at fortsætte lidt endnu.
Han fandt gennem menneskemængden og op i baren, hvor der ikke skulle mere end et håndtegn mod bartenderen til for, at han vidste, hvad der blev bestilt.
Kace lænede sig ind over disken med armene hvilende over kors ovenpå. Kiggede lidt på den travle bartender, hen på øltønden, videre hen på de farverige flasker bagi, på personen ved siden af sig, frem og så - på personen ved siden af sig, der så noget velkendt ud. Faktisk kunne han ikke tage fejl omkring, hvem det var.

"I know that face," et bredt smil formede sig langsomt på menneskets læber, som han rettede sig op og greb fat om fyrens kæbe for studerende at holde ansigtet stille foran sig, "what's your name, again? Larry? Lora?" drillede han, tydeligvis mere end i stand til at huske Loris navn. Han var ikke en person, man sådan glemte - også selvom man prøvede.
"What are you doing in a place like this?" spurgte Kace efter at have sluppet og fjernede et par vildfarne totter hår fra dæmonens pande. Sank stemmen lidt og rykkede sig tættere på, så Lori stadig ville kunne høre det trods musikken og tilråbene, "hunting? If you are, there's this young guy sitting in the corner that looks delicious."

Det var ikke fordi det var en stille aften! Der var mange mennesker på stedet, og der var gang i den! Liv og fest. Dog... var det stadig en rolig aften for Lori. Ingen jagt, kun en øl, og hans eget afslappede selskab. Det var vel heller ikke så dårligt? ikke altid at være omgivet af nogle! Han havde måske i virkeligheden savnet det?!
I doomsville, havde Seans vagter diskret fulgt ham rundt, minimum en! Ikke at det havde gjordt ham noget, Og det var ikke altid han havde opdaget dem, MEN.. han vidste de var der. Men ikke nu! Ikke mere, eller... det regnede han da i hvert fald ikke med! Hvorfor skulle Seans mænd holde øje med ham nu? Nu var der jo ikke fare for at Seans partner blev overfaldet! Plus, her var der ingen der kende ham! Her var der ingen der kendte til at han var herskerens partner... eller... nærmere havde været!
Det var mærkeligt, for han havde selv troet at han ville være mere knust over det! At han ville være helt ødelagt.
Men så igen! Der havde ikke været nogle sure miner mellem dem, og Lori havde sagtens kunne forstå Sean. Og det var jo ikke fordi de nu aldrig ville se hinanden igen! Det var ikke fordi de Aldrig mere ville tale sammen! De havd sågar aftalt at manglede den ene "selskab", så kunne man altid komme til den anden!

Det var dog midt i disse tanker, midt i roen -trods larmen her inde - at han pludselig mærkede et grab om hans kæbe, og hvordan hans hoved blev vendt. Egentlig skulle han til at reagere og slå hånden væk, da hans blik fangede ansigtet foran sig!
Et ansigt han efterhånden kendte alt for godt! Han forsøgte at skjule sit smil, selvom det sikkert ikke var muligt.
"jeg tror du forveksler mig med en anden" sagde han blot, men kunne ikke holde sin latter tilbage. Og nu kunne smilet ikke gemmes mere.
Han rystede dog lidt på hovedet, da Kace ligefrem anbefalede ham et offer.
"hehe tak for tilbudet, men jeg er ikke på jagt i aften" sagde han med et roligt træk på skulderen.
"jeg er bare ude for at gear lidt ned" sagde han roligt.
"og du?... en opgave?" spurgte han roligt. Han vidste jo godt at det var derfor Kace ofte forsvandt i længere tid af gangen! Fordi han havde jobs.
Han smilede dog lidt, og bredte armene lidt ud, og gav fri passage til hans overkrop.
"sig mig?.. for jeg ikke den sædvanlige krammer?" drillede han lidt, og blinkede en enkelt gang til mennesket foran sig, som han måtte indrømme, at han faktisk havde savnet en del!

Lori lignede sig selv. Kace vidste ikke hvorfor, men en lille del af ham forventede et par djævlehorn i panden eller gule, ondskabsfulde øjne, der kunne erstatte den alt, alt for varme sølvfarve, der kærtegnede pupillen i fyrens øjne.
Det var nok bare, fordi mennesket blev nødt til gentage for sig selv, at Lori altså var dæmon. Trods det meget menneskelige udseende og den varme personlighed, var han bare endnu et koldblodigt væsen med hang til sjæle, der rendte rundt i denne verden.
"Gearing down?" gentog Kace og rynkede brynene lidt, "what are you, a grandpa?" Han smilede drilsk og puffede til Lori, inden bartenderen atter fik opmærksomheden.

"I was but it didn't really work out. Long story," lød det henkastet fra mennesket. En lang kedelig historie der ikke var værd at fortælle. Vampyren levede stadig, han havde ikke fået sine penge, og nu hang han egentlig bare lidt ud i Dragons Peak, fordi - hvorfor ikke? "Now I'm just trying to make some money - in other ways." Sådan var det ikke ikke at have et fast arbejde. Når jobbene var få, måtte man være kreativ.

Fadet med skumfyldte øl blev stillet foran Kace, idet Lori noget uventet bad om et kram. Han gloede på fyren, først udtryksløst men kneb snart øjnene sammen, smilede og lod med en dramatisk langsomhed armene slange sig om fyren. "I love it when you're acting needy," brummede han flirtende ind og lod et sekund sin tungespids ramme fyrens øreflip. Han var ikke god til simple kram, og da slet ikke med Lori, som han vidste kunne tage sine små perversiteter.
"Aaaaand you're coming with me..." Kace nægtede at slippe, før det havde lykkedes ham at hive Lori ned fra stolen. "I'm playing poker and I just happen to need a dark-haired demon cheerleader by my side. I'm not taking no for an answer," han smilede igen og lod Lori tage sin øl, inden han vendte tilbage til pokerspiller med forfriskningerne.

Han rystede på hovedet! Hurtigt i replikken som altid! Men det var nu også noget af det han holde så meget af ved Kace! Selv når alt var mørkt og kedeligt, så kunne han alligevel mestre at få en til at smile og grine! Og i virkeligheden... var det måske lige det Lori havde brug for! Brug for sin "usle og svage menneske" som Sean sikkert så yndefuldt ville have sagt det!
Han kom nok aldrig til at forstå den tankegang... at Dæmoner og andre magiske væsner var mere værd end mennesker. Eller at stærke væsner som dæmoner, var mere værd en MANGE andre væsner... Lige den ting ville han og Sean sikkert aldrig blive enige om!

Svaret omkring jobbet der vidst ikke var gået som det var planen, lod Lori ligge. Der var ingen grund til at prøve at trække det ud af fyren.
Krammet var lige præcis som han havde regnet med. Et tæt kram, der selvfølgelig gik over i noget mere. Og havde det ikke været for den fyldte pub, og risikoen for at de kunne blive overfaldet eller værre, så havde Lori sikkert også spillet videre på den!
"Hvordan skulle jeg kunne lade vær når det er dig" drillede han lidt tilbage. Kace havde nok ret! Han var lidt needy! Men hvad havde mennesket regnet med? Lori så ham jo kun meget sjælendt, og ofte meget kort tid af gangen!

Han så lidt overrasket på Kace da han bebudet at Lori skulle med, og at han ikke tog nej for et svar. Han sukkede lidt, og rystede på hovedet, men gjorde dog som mennesket sagde. Han greb sin øl, og fulgte med ned til bordet. I et split sekund, vidste han ikke selv om han var kommet til at vrænge lidt på næsen. Sikke nogle typer Kace hang ud med. Bestemt en anden klasse end dem han var vant til! Men nu igen! Måske skulle han komme ned på jorden igen!
Inden han og Sean blev partnere, brugte han ofte tid sammen med dem fra de lavere klasser! Det var faktisk noget han nød!
Var han virkelig blevet så fancy at han ikke kunne bruge tid med den slags mennesker mere?

Hans tanker var fløjet, men de kom hurtigt tilbage igen, da en af mændende stillede sig op og nær studerede ham.
"jeg syntes jeg har set dig før!" brummede han med en alt for rallende stemme, der tydet på et liv med alt for meget druk, og alt for meget tubak.
Lori sank en usynlig klump. Fuck!.... nu var han genkendt! Genkendt som Seans partner! Det var de færreste der fandt det okay, med 2 mænd sammen! Men en HERSKER og en ung mand! det var jo dissideret gudsbespottende.
Lori vidste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige! Og langsom gled hans højrehånd lidt tilbage, og om for at ligge sig roligt på sit sværd, så han var klar hvis manden skulle ende med at springe på ham!

Kace stillede fadet på midten af bordet, idet et spørgsmål, der meget hurtigt kunne blive farligt, lød fra en af sine medspillere. Og da han ud af øjenkrogen så Lori gjorde sig parat til kamp, vidste han, han måtte reagere hurtigt.
"Of course you have, it's Loras of house Montborne," lød det sikkert fra Kace, som var det indlysende. I mellemtiden var hans hånd gledet ned og havde lagt sig ovenpå Loris for at indikere, han ikke skulle trække sværdet, "his father singlehandedly cut down a dragon and saved an entire village. Come on, who doesn't know that story? It's legendary." Montborne-familien havde levet, men dragehistorien var vist bare rygter og historier - og godnathistorier til små børn, inklusive Kace, der havde fået den fortalt flere gange af sin mor. Og nu blev den endelig nyttig - hvis altså de åd den.

Det var tydeligt, de prøvede at skjule forvirringen om bordet. Det ville trods alt være pinligt at være den eneste, der ikke kendte sine dragehistorier. Derfor lød det også snart fra en fyr med et busket fuldskæg, "yeah... right. Loras, of course!" Fyren løftede et af de nyligt leverede krus i en skål, "for Montborne, the dragonslayers!" og Kace sukkede indvendigt lettet ud og skålede med, "for Montborne!" Smilede med et blink i øjet til Lori og tog plads ved bordet, da der var blevet drukket ud.
"Come on, who's dealing?"
"Is he playin'?" den enøjede nikkede hen mod Lori.
"Oh, nonono, he's horrible at poker. You would practically be stealing from him," overbeviste Kace dem om og brugte den snarlige latter om bordet til hastigt at hviske i øret på Lori, "don't play."

Kortene blev givet, øllerne drukket og indsatserne smidt ind i bunken i midten.
Det kørte for Kace, der satsede stort, og samtidig greb enhver mulighed for at rage Lori på benene og i skridtet under bordet - når han da ikke lige sendte ham op efter mere øl.

Allerede klar til at trække sit sværd, og hugge hovedet af den første den bedste der genkende ham, så han dog noget forundret ud da Kace pludselig udbrød en eller anden løgn historie om hvem Lori var. Montborne? Virkelig?…. den børne histore var der sku da ingen der troede på!.. Oooog dog.. Åbenbart! I hvert fald viste det sig at alle mændende troede på det. Han mærkede Kace hånd der lagde sig mod hans egen, som tegn på at han ikke skulle trække sit sværd. Og hans hånd slap sværdet og han lod den falde ned langs sin side. 
Han hævede sin øl “For Montborne” skålede han med, og lod blikket studerende glide over de mange mænd mens han drak. Blot for at sikre sig at det nu var alle der troede helt på den historie.

Da der blev spurgt til om han spillede nåede han ikke engang at svare, før Kace allerede havde svaret for ham. Og selvom han vidste at det var fordi Kace ikke ønskede Lori spillede, blev han nu alligevel lidt fornærmet over at blive latterliggjordt. Men han valgte dog ikke at sige noget!. 
Han satte sig i stedet bare ved siden at Kace. Han fulgte med i spillet, og drak ellers sin øl. Han kunne da ikke helt lade vær med at grine lidt for sig selv. For jo fuldere og jo mere Kace vandt. Jo mere blev både Loris lår og skridt befamlet. Han hentede gladeligt øl, alt for at komme væk fra det råberi en gang i mellem.



Endnu engang vandt Kace, og i et Tillykke du har vundet kram, der en gang i mellem blev udvekslet mellem dem, greb han muligheden for at kunne lade sin egen hånd glide op af Kace inderlår, og op mellem hans ben, for at lægge den mod hans skridt. 

“hvis du bliver ved med at røre sådan ved mig, så ender det jo med du ikke får spillet færdig” sagde han med en tydeligt forførende stemme mod Kace øre, inden han placerede et par enkelte fugtige kys ned bag Kace øre, som han gav Kace ædlere dele et kærligt klem, og han derefter trak både sig selv og sin hånd fra Kace, og derimod skålede med hele bordet. 



Men et sidste næsten udfordrende blik blev dog kastet mod Kace. Han håbede for Kace at han kunne blive ved med at koncentrere sig om spillet.

"I think I'll be having lobster today! With the finest wine from the finest of countries," lød det hånligt fra Kace efter endnu engang at have vundet. Det var okay at blære sig i poker - en slags uskreven regel. Enhver af de andre havde gjort det samme.
Og mens de bandede og råbte op om, hvor uretfærdigt det var, var Lori heldigvis mand nok til at ønske ham tillykke med et kram - og hvad der førte med.
Det efterladte ham motiveret. Ikke til at spille mere, for guds skyld nej, men for at komme ud så hurtigt som muligt med pengene. Købe en nat på et lækkert værelse og ødelægge den smule uskyld, der måske stadig kunne befinde sig i de allerdybeste revner og sprækker i Lori. Gøre op for al den tid, de havde misset. Og forkæle sig selv efter al, al for lang tid uden sex.

"Guys, I'm out," Kace fik pludselig travlt med at tømme sit krus og finde rygsækken frem, der forhåbentligt snart ville blive lidt tungere med de nylige gevinster.
"What?!"
"Give us a chance to win it back!
"We're only played for, like, an hour! Weak!"
Trods tilråbene havde mennesket ikke tænkt sig at stoppe. Dæmonen havde sat en ild igang under ham, "sorry, gents. Next time, I promise."
Men i sin egen hast og klodsethed skete der det, der ikke måtte ske. Det værst tænkelige. De ekstra kort, Kace havde haft gemt oppe i ærmet under hele spillet, og som havde været grunden til hans succes, faldt ud, idet tasken blev åbnet og var parat til at blive fyldt op.
Og da først folk havde opfattet, hvad der var sket, brød helvede løs.

"He's a goddamn cheater! Get him!!!"
Uforberedt på situationen og med hjertet ræsende derud af inde i brystet, handlede Kace så hurtigt, han nu kunne. Greb en stor portion mønter og kastede dem i hovedet på fyren tættest på for at få et lille forspring, da han løb mod udgangen, "Lori, go!!"
Musikken var stoppet. Kvinderne skreg af det pludselige spektakel i kroen, og flere mænd sluttede sig til jagten. Ingen kunne lide snydere, så stort set alle var interesseret i at se dem blive straffet, og Kace vidste, at sådan en straf ikke var mild. Afhugning af et par fingre og en ordentligt lag tæsk ville være barmhjertigt.

Lori var bestemt ikke dum! Han vidste da udemærket godt at Kace allerede havde glemt alt om spillet! Han havde noget helt andet i hovedet, og det gjorde bestemt ikke Lori noget! Han havde ærligtalt ikke forventet at dette skulle ske, da han mødte Kace nu her! Men det ville bestemt ikke gøre ham noget! Kace havde KUN være fantastisk den ene gang de havde haft sex, og hvem sagde nej til sex? Særligt god sex?! I hvert fald ikke Lori! Så da Kace bebudet at han sluttede spillet, var Lori faktisk allerede klar. Han rejste sig i tage med Kace, og ventede på at han fik pakket de mange tjente penge sammen.

Og der skete det så! Kace havde selvfølgelig snydt. Den snyde pels! Selvfølgelig gik mændende amok. Lori var faktisk parat til at slås mod disse mænd, for han var da ikke så dum at han ville tro at disse mænd ikke ville mistænke ham for at være en del af det. 
Men Kace havde andre planer. Så da han stak af, var Lori hurtigt med.

De nåede heldigvis begge ud af døren. Lori måtte skubbe en enkelt mand eller to væk fra sig. Da de kom ud, greb han fat i Kace “kom den her vej”. Han trak Kace med ned af en side gade. Gennem en gyde, og endnu en gang ned af en anden gade. Mændende der var efter dem kunne tydeligt høres, og de var ikke langt bag dem. Lori trak i Kace en sidste gang, inden han stoppede ved en dør, og tog i håndtaget, der var heldigvis åben, og han hev Kace med ind, og nåede at skubbe døren til lige inden den store flok mænd kom om hjørnet. Lori tog en finger op foran sin mund som tegn på at Kace skulle være helt stille.

Han ventede til mændende var væk, og pustede lettet ud. Han daskede til Kace “kan du aldrig opføre dig orden ligt” sagde hen lidt bestemt, inden han dog ende med at grine lidt. Stedet de var kommet ind, var et hjem. Et lille og tydeligt sparsomt hjem. Man kunne se at det ikke ligefrem var personlige ting der var mange af, men alligevel en smule. Lori så sig kort om, og sukkede kort for sig selv. “nå… lad os komme afsted” mumlede han lidt. Han vende sig mod døren igen, og skulle til at tage i håndtaget da der lød en stemme. “Lori?” Lori stoppede op.

Pis.. Han vende rundt. “Jamie!” Lød det fra ham, med en tydelig akavet glæde i stemmen. Manden der nu stod i stuen, stod med armene over kors, og så bestemt ikke tilfreds ud.
“Du skal ikke “Jamie” mig! Her har jeg ikke hørt fra dig i flere måneder og så kommer du pludselig brasende ind og så med en anden fyr!” Vrissede han.
Fyren var en ung gut, med halvlangt brunt krøllet går, og mørke øjne. En meget flot ung mand, der stod med kun et par bukser og bar mave, hvilket egentlig var imponerende da det var temmelig koldt.
Lori kløede sig lidt i nakken.
“jah… det er jeg ked af Jamie.. men.. du ved, der har været så meget” forsøgte han med nogle arm fagter. Jamie så bestemt ikke tilfreds ud.
“bare drop det Lori!” Brummede han. Lori sukkede lidt. “det var godt at se dig igen Jamie, men vi er altså nød til at smutte” sukkede han, han tog fat i Kace “kom, vi må hellere se at komme afsted” sagde han blot.

De nåede gudskelov udenfor gennem det pludselige igangsatte kaos. Kace havde allerede udset sig at løbe til venstre, da Lori greb fat i ham og i stedet førte dem til højre.
En kniv blev kastet efter dem og missede kun lige akkurat menneskets øre. Han løb så hurtigt, benene kunne klare det. De var heldigvis veltrænede i situationer som denne - og værre endnu - så det lykkedes dem forholdsvist hurtigt at få et godt forspring.
Men de var stadig efter dem, og Kace kunne ikke gøre andet end at stole på Lori og følge med ham ned gennem de mange smågader.
Lige indtil de nåede en dør.

De løb larmende forbi udenfor. Skridtene blev lavere og lavere og så - stilhed.
En stilhed der snart blev brudt af begges latter, "it would've worked if you hadn't distracted me. The whole thing is basically your fault," skød han stadig grinende skylden over på Lori og tog sig til brystet, da det først gik op for ham, hvor forpustet han egentlig var blevet.
Lori ville hurtigt afsted igen, men Kace kiggede ind gennem et døråbning, "can't we just stay h-"
Mere nåede der ikke at blive sagt, før en ny stemme dukkede op i rummet og stjal opmærksomheden.

"Well, hello there," lød det glat fra mennesket, hvis blik hurtigt gled ned over fyrens mave. Han kendte tydeligvis Lori. Præcist hvordan var svært at sige, men måden, de talte til hinanden på, gav udtryk for, at de havde delt mere end blot en ord, og Kace overvejede straks, om man kunne bruge det til sin eget fordel.
"Come on, Lori, that's no way to talk to an old friend, who's house we just barged into," lød det belærende fra mennesket, hvis mund snart fortrak sig i et charmerende smil hen mod fyren, "I'm so sorry, we've had kind of a rough day. We were just looking for a place to rest and thought this place looked welcoming." Han rømmede sig og lyste op i ansigtet, "hey, I got an idea! How about I rest my eyes for a second while the two of you catch up? I bet you have tons of stuff to talk about." Han gav Lori et lille skub frem mod fyren og håbede blot sin plan om at pimpe ham ud fungerede. Kace havde virkelig ikke lyst til at gå udenfor og muligvis løbe ind i flokken, der var efter ham. Desuden var han træt og sulten, og han gad simpelthen ikke sove i en gyde i endnu en nat.

Lori var mere end klar til at komme afsted, særligt nu efter Jamie havde vist sig at have opdaget dem. Og han var også allerede på vej til at vende sig, da han kørte Kace stemme. Hvad havde den fyr gang i?! Han vende skabt blikket mod Kace, og lige i dette øjeblik, havde han allermest lyst til at skubbe Kace ud af døren, i håb om at flokken af mænd ville komme tilbage. Han små knurrede for sig selv da Kace begyndt at indvitere sig selv inden for, og mente at det var en god ide at Lori og Jamie snakkede sammen. Det mente han bestemt ikke selv var en god ide! Og da Kace puffede til ham, puffede han selv igen, dog noget mindre blidt end Kace havde gjordt. Men sukkede så. Han vende blikket mod Jamie. “vi kunne virkelig godt bruge din gæstfrihed, tilgengæld skal jeg nok forklare dig det hele” sagde han så.

Jamie prøvede at blive ved med at spille fornærmet. Men kunne ikke helt holde den oppe, og ende med at løsne armene, og derved ikke virke så lukket som før. “okay da…” brummede han irriteret. “din ven kan hvile sig her inde” sagde han og vende rundt for at vise vej til værelset. Lori grab hurtigt Kace inden han nåede at smutte. “Jeg ved ikke hvad du er ude på! Men 1 time! Det er alt du får” sagde han bestemt. Han slap ham, og gik selv mere ind mod stuen.

Jamie, stod i døren til et gæste værelse, han så på Lori “hvad med dig selv?.. Eller du fortrækker måske stadig at være et natdyr?” Spurgte han nærmest drillende. Lori trak bare på smilebåndet, og forsøgte virkelig at lade som om det var sjovt. Men i virkeligheden ville han bare gerne ud her fra! Jamie var ingen normal fyr, og nu hvor han stod i hans stue, fortrød han virkelig at han ikke havde valgt at æde hans sjæl da han havde muligheden!

Planen virkede bedre, end Kace kunne have håbet på. Lori gik med til det, og Jamie-fyren var også snart overtalt.
Og Kace drømmede sig allerede væk i den seng, han forhåbentligt snart ville ligge begravet i. Lige indtil dæmonens faste greb rev ham tilbage til virkeligheden. "You're the best," svarede han lavmælt med et drenget smil og kyssede sin fingertip for derfefter at placere den ovenpå Loris læber som et indirekte kys.

"Thank you so much. Take your time," sagde Kace til fyren, idet han trådte forbi og ind på gæsteværelset. Det var ligesom resten af huset meget minimalistisk og uimponerende, men dér stod den; sengen. En opredt enmandsseng, perfekt i længde til at han kunne ligge i den.
Uden at tøve smed mennesket læderjakken et tilfældigt sted og lagde sig med et langt, nydelsesfuldt suk på madrassen bløde overflade. Perfekt. Det ville være endnu bedre med en nøgen Lori liggende ved siden af sig, men Jamie havde ham lige nu, og det var der ikke noget at gøre ved. En fair byttehandel.

Det var virkelig ikke med Loris gode vilje at de skulle blive her, Men hvis Kace var så træt så måtte de jo vente... selvom.. han jo i virkeligheden ikke behøvede at vente..
De havde ikke en aftale om at skulle blive sammen. Men så igen.. Han følte heller ikke at han bare kunne skride og efterlade Kace her. Selvom det nok bare ville være gengæld fra alle de gange hvor Kace bare var skredet uden et ord!
Men det var nok også den store forskel på de to, det ville Lori nok aldrig gøre!

Hans blik fulgte mennesket indtil døren blev lukket ind til gæsteværelset hvor Kace lige nu sikkert allerde var ved at falde i søvn. Han sukkede lydløst for sig selv. Det her havde virkelig aldrig været en del af planen. Hvorfor var han dog også løbet her ind? Det var det dummeste sted... Men han havde ikke kendt til andre steder hvor de kunne gemme sig! Og han havde nok haft en ønske tænkning om, at Jamie ikke var hjemme!.

Jamie vende blikket mod Lori, med et ligefrem drillende blik.
"det må jeg sige han ser godt ud!.... Men han er dog noget HELT andet end din anden partener" Der var noget irraterende spydigt over den måde Jamie sagde det på. Og han vidste godt hvorfor!
Jamie havde været Loris faste "bekendskab" når han kom til Dragons Peak, Altså lige indtil at Lori og Sean blev et par... eller nærmere.. lige indtil Lori og Sean blev et offentligt par!
Lori, knappede sin kappe op for at tage den af.
"han er en ven... intet andet!" små knurrede han.

Jamie trak på skuldrene inden han slangede sig ned i sofaen, med det ene ben over det andet.
"Hvis du siger det" sagde han roligt.
"Det ligner ellers ikke dig at tage gæster med når du kommer" sagde han med et skævt og lumsk smil.
"du plejer at komme alene! Og du plejer bestemt ikke at være så længe om at tage tøjet af" sagde han med et lettere provokerende blink med øjet.

Lori fnøs bare lidt, og kiggede rundt. Hmm.. det var underligt.. han havde faktisk aldrig lagt ret meget mærke til indretningen..... Det var ligsom ikke rigtig det han havde tankerne på når han kom ind af døren her. Det var helt andre ting!
Hans blik gled rundt på de få genstande der rent faktisk var i stuen, da han hørte Jamie snakke igen.
"Din "ven" der inde... ved han noget om dig og Sean?" blev der spurgt
"ja, han ved det godt" afvig Lori blot.
"Men ved han også hvad du har gjordt for Sean?" Spurgte Jamie med en prikkende tone i stemmen.
Lori havde lige fra første dag af fortrudt at han havde talt over sig til Jamie. At han havde fortalt om hvad der var sket den aften Lori var kommet tilbage til Doomsville for at vise Sean at det ikke var forbi mellem dem!

Lori sukkede lidt.
"nej det ved han ikke..." mumlede han blot.
Jamie smilede blot. "Det ville nok ikke være så godt hvis det kom ud! At Doomsvilles hersker ikke blot har fået sin partner, men også selv har deltaget i et massemord på en hel familie... både mænd, koner OG... børn!" sagde han med et let træk på skulderen.

Lori vende sig mod ham. "hvad er det du gerne vil opnå med det her?"
Jamie smilede lumsk "jeg savner dine natlige besøg søde Lori!" sagde han blot, som han satte sig mere tilrette, og tydeligt så inviterende ud.
"Min ven ligger lige inde ved siden af, hvad hvis han hørte os?" det var nu egentlig ikke det der var hans store problem.. det var nok nærmere at han ikke ønskede at ligge med Jamie!
"orh hold op! Han ligner ikke ligefrem den blufærdig type" små grinte han som han rettede sig en smule op.
"kom nu Lori! Der kan vel ikke ske noget ved at vi hygger og lidt mens din ven alligevel sover?" sagde han tillokkende.
Måske var det, det han skulle gøre?! Måske skulle han bare gøre det. Jamie var en shapeshifter, og ville ikke kunne gøre Lori nogle skade!
Og måske... måske var det, den bedste ide! Jamie vidste for meget! Både om Lori, men især om Sean. Ting der ville ende med at kune skade Sean. Og selvom Lori og Sean ikke længere var et par! Ville han alligevel gøre alt for at beskytte ham.
Han sukkede lidt. "Okay så.. men jeg fortrækker nu at det forgår i sengen" sagde han efter han havde klistret sit falske smil på. Et de færreste kunne gennemskue!


Omkring en halvtime efter, kom Lori ind på gæsteværelset. Han satte sig på sengen, og forsøgte roligt at vække Kace.
"Kace!.. vi skal videre nu" sagde han roligt.