I don't like to share.. - Lori

Sted: Dybt inde i parken, i et aflukket område.
Tid: Sent på aftenen.
Vejr: Stjerneklart og skyfri himmel, med månen fremme.
Omgivelser: En god blanding af væsner, samt mennesker, som alle går rundt og snakker.
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Dannika var normalt ikke typen som tog med til sådan nogle fester her.. Normalt så holdt hun sig endelig væk fra dem, dog havde hun haft en patient, hun havde hjulpet, som gerne ville have hende med, som tak. Hun havde ikke fået fred fra denne mand, i mange uger, og endelig sagde hun blot ja, bare for at han holdte sin mund og derefter ville efterlade hende i fred.

Fester var endelig også en god mulighed, for at tage lidt vare på sig selv, og få sig en snack. Dette var nu hendes plan, med aftenen. Få noget at spise, og derefter tage hjem.

Hun stod hende ved et træ, i ly af en skygge og holdte et glas vin, som hun slet ikke havde rørt. Hendes lange negle klikkede svagt på glasset, imens hun så sig rundt. Hun havde udset sig et bytte, allerede planlagt hvordan hun skulle gøre det. Mennesker var så nemme, specielt unge mænd. Og de smagte også bedst.

Den unge mand, var blot en blond rigmands knægt, med en for stor mund og ego. Disse var hendes yndlings, da de var dem som skreg mest, men også dem som havde det bedste og sødeste blod. Dannika var smuk denne aften, hendes ildrøde hår var sat op i en knold, med lange krøller som faldt om hendes skuldre. Hendes kjole sad perfekt, og læber malet røde. Hun var lige den type, som disse mænd ville have deres fingre i.

Langsomt, gik hun ned imod manden, han stod med nogle andre mænd og hun gik elegant op til dem, lagde hendes hånd på den unge mand’s skulder og smilte til ham.

”Jonathan, sikke en fornøjelse at du er her? Jeg har hørt så meget om dig..” Sagde hun blidt og spandt som en killing, da hun stod helt tæt på ham. Knægten lagde armen om livet af hende, smilte fjoget og egoet skreg op.

”Åhhh? Håber det er godt!” Grinte han og så på de andre mænd, som han stod med.

”Selvfølgelig er det.. Kun godt, om dig. Måske-.. Hmm.. Jeg har hørt månen er utrolig smuk, nede ved søen, vil du-.. Med ned?” Hun lænede sig mere ind til ham, fniste og gav ham et svagt kys på kinden, som efterlod et svagt mærke af hendes læbestift.

Lori tak kraven lidt op på sin skjorte. Hmm det var stadig lige koldt nok til at holde denne slags fester, særligt når man tænkte på hvordan vejret havde opført sig på det sidste. Der kunne jo komme en kæmpe rengbyge før nogle vidste af det... og alligevel havde man valgt at holde en udendøres fest.. typisk de rigere folk i byen. Det var SIKKERT kun for at de kunne fremvise deres fine pelse... Pelse der aldrig havde ser synet af skidt..

De fleste der ankom til en fest som denne, ville nok bevæge sig med lidt diskration gennem mængden af folk! Men ikke Lori!
Hvorfor skulle han, halvdelen af byen vidste jo allerede hvem han var!
Han var herskerens tidligere partner.. eller hvad de vidste af stadig fortsatte partner. Der var jo ingen der vidste at han og Sean ikke længere var et par! Det var ikke noget de havde gjordt offenligt.
Men hvis han skulle være ærlig var det faktisk en af de første gange han var ude, uden Sean efter offentliggørelsen af deres forhold. Som Sean havde sagt, så var der mange der ikke fandt det passende at en hersker var sammen med en af samme køn! Man så slet ikke pænt på den slags, og havde Lori ikke været LIGE herskerens partener, var han sikkert blevet stenet eller det der var værre!

Men som han plejede var han var han ude for at jage! Ude for at finde sig et passende bytte for aften. De fleste ville nok gå efter en kvinde! Han var jo ikke grim, og hans race gjorde at han nærmest var umulig at modstå for mennesker.
Men der var jo ikke noget sjovt i et let bytte!? Han måtte nok indrømme at Sean havde smidt lidt af på ham! Det var ikke som sådan selve middagen der var det fede, men der imod jagten! Og jo bedre en jagt, jo bedre en gevinst.

Derfor havde han udset sig en ung mand! En af disse rigmands knægte! Mest af alt fordi han fandt det morsomt! Morsomt, at mænd der altid havde levet højt på deres navn og titel, som var "hetroseksuelle" altid ende med at stå med røven i vejret for at lade Lori tage dem! Det slog ikke fejl! Og som den slags mænd dog kunne stønne når de blev taget på den måde, lige ind til... at de altså fik suget livet ud af sig!

Hans øjne hvilede på en ung mand, og han var ved at bane sig vej mellem menneske mængden, da han stoppede op. Han lagde mærke til hvordan en ung kvinde var kommet ham i forkøbet. Det tog ham ikke mange øjeblikket at regne ud hvad hun var. En vampyr... hmm.. sikke en skam. Han stod lidt, men kunne dog ikke helt styre sin nysgerrighed, og valgte at følge efter parret ned mod søen

Manden var lige direkte i hendes hænder, lige hvor hun ville have ham. Han var endda så fræk at ligge hans hånd ned på hendes bagdel. Inden i, skreg hun op.. Årh, hun hadet hans typer, men det gjorde det kun meget sjovere, når hun skulle sætte tænderne i ham.. Meget sjovere, specielt med frygten i hans øjne.

”Kom så, unge mand.” Grinte hun og trak ham med sig. Sagde han intet imod og snart ledte hun ham ud af festen, armen omkring hans. Hun små snakkede med ham på vej ned imod søen.. Emnet var ikke synderligt interessant, hun fik blot ham til at snakke.. Omkring hans penge, hans fars arbejde som en stor Herre i byen osv.

De kom ned til søen, hvor hun stoppede og så op imod månen. Den var fuld denne nat og lyste området lidt op. Ikke det gjorde hende det store, mørket kunne hun nemt se i. Hun vendte sig om imod ham, lagde hendes arme omkring hans hals og lod hendes smukke ydre tale for sig. Manden gyste dog lidt, hun var jo kold.

”Jeg har altid været vild med dine typer..” Sagde hun blidt og lod en hånd glide over hans kind. For ham? Troede han sikkert hun mente hans personlighed osv. Endelig tænkte hun mere på blodet i hans årer.. Rig mand, han havde sikkert lækkert og nærigt blod.

Hun trak ham ned og snart lod hun sine læber glide over hans hals. Dannika’s øjne lyste svagt op, da hun brugte hendes evne. Hans muskler ville låse helt op, drengen gispede og hun så frygten i hans øjne. Smilet på hendes læber blev dyrisk og snart satte hun tænderne i hans hals. For andre? Ville det ligne de var i gang med noget rimelig intimt. Sådan som hun pressede sig imod ham. Blodet eksploderede ind i hendes mund og hun sukkede svagt ved smagen. Da hun tog nogle gode slurke. Hun ville ikke dræbe ham, blot lagde ham besvime og efterlade ham her, det var hendes plan, indtil videre.

Normalt ville Lori nok bare smide det til siden, og finde sig et nyt bytte. Men hans nysgerrighed var altså for stor! Han var UDEMÆRKET klar over at denne kvinde ikke BARE var en ung kvinder der søgte en af disse rige fyre. Selvom det for mange unge kvinder var meget fristende at finde sammen med en f disse unge mænd, der levede højt på deres families navn! Og han kunne da godt forstå det! Hvis man kom fra trænge kår, eller bare ikke var nær så rig eller betydningsfuld som en sådan ung mand, var det selvfølgelig en god måde at få et mindre hårdt liv.

Men denne kvinde var ikke sådan en pige! Det var han HELT sikker på. Desuden tog det ham ikke lang tid at regne ud, hvad hun var! De fleste her til festen var klædt varmt på. Det var stadig køligt, og de fleste kvinder havde langærmede kjoler, mange sågar frakker eller pelse på! Men den kvinde var klædt som om hun ikke ville komme til at fryse. Og der var kun ET væsen der ville kunne klare en sådanne kulde her! Vampyr! Så Loris Nysgerrighed blev kun større.

Han fulgte langsomt efter parret der var på vej ned mod søen tilsyneladende. Han stoppede et godt stykke der fra, ved et træ, hvor han på den måde kunne holde sig i skyggerne. Noget han havde lært af selveste Sean!
Hans blik hvilede på det unge par, og ganske rigtigt! Han havde tænkt rigtigt. For der gik ikke længe før den unge rødtop satte tænderne i den stakkels unge mand. Et svagt, og næsten behageligt smil gled over hans læber.

Normalt ville Lori nok ikke bryde sig om at se den slags, han ville nok være vendt om og gået, eller måske havde advaret den unge mand. Men han havde forandret sig! Alle skulle leve, og alle havde deres føde! Lori åd selv fra mennesker. Men hans måde at spise på, var blot.... dræbende. En vampyr KUNNE lade vær med at dræbe hvis de kunne OG ville stoppe i tide.
De sølvgrå øjne fulgte nøje hendes bevægelser! Hun virkede som en vampyr med kontrol, så måske hun havde i sinde at stoppe.

Stoppede hun, ville han stræde et par skridt frem.
"et sjældent syn" sagde han roligt.
"de fleste vampyre ville ikke kunne stoppe... eller også ville de ikke have lyst til det" sagde han mens han gik nærmere hende, med sine hænder holdet på ryggen.

Hun havde lige hevet et fint tømmetørklæde op, da en stemme brød stilheden omkring hende. Dannika så op og tørrede langsomt en bloddråbe væk. Hun lagde hovedet lidt på skrå og så på den nye mand. Derefter bukkede hun sig ned, lod nogle fingre glide over menneskets hals og hendes bidmærke ville heale op, som om intet var sket.

Vampyren tog derefter nogle skridt imod den nye mand, og kiggede på ham, hendes flirtende smil var væk.. Nu var det ellers kolde ydre tilbage, samt skønheden ved hende.

”Jeg bryder mig ikke om det-.. Skidt og drama der sker, hvis jeg efterlader ham død.. Dette er meget nemmere, han vil sove lidt, vågne op som om han har drukket for meget og ingen anden huske.” Hun trak lidt på hendes skuldre og pakkede lommetørklædet væk igen.

Lori betragtede hende roligt. Men trak på skuldrende over det hun sagde.
"døde mennesker er normale her i byen.. der går faktisk ikke en dag uden at der bliver fundet et nyt lig" sagde han som om det var helt normalt.
Og det var det jo egentlig også! Doomsville var ikke ligefrem en stille by, og der fantes alle slags væsner her i byen, og det var ikke dem alle der kunne sammen!
Og det var som oftes de lavere stående væsner der blev ofrende, i særdeleshed menneskerne!

"men selvfølgelig bliver det bemærket mere hvis det er fyre som det fjols der, der bliver fundet drænet for blod" erkende han. Han trådte et par skridt nærmere.
"I mit tilfælde har jeg dog ikke rigtig et valg... Lader jeg folk leve, lever de blot videre i en tilstand der er værre end den død jeg forsager" sagde han med et roligt skuldertræk.

Han så roligt på hende. "Men må jeg spørge hvad en kvinde som de laver her, blandt denne slags mennesker? Er det blot jagten.. eller er der andre grunde?" spurgte han roligt.

Hun så på manden i noget tid, lod hendes hoved ligge lidt på skrå og gik derefter tættere på ham.

”Det er lidt en hemmelighed..” Sagde hun og gik derefter helt.. Helt tæt på manden. Hun lagde en kold hånd på hans hofte, gik derefter op på spidsen af hendes tær og lod hendes læber være lige ved siden af hans øre.

”Jeg keder mig..” Sagde hun derefter bare og gik væk fra ham med et grin. Dannika havde kedet sig meget.. Være i det stille hus, passe patienter dag ud og dag ind.. Nogen gange ville en kvinde også bare gerne gøre sig smuk, tage pænt tøj på, gå i byen og få noget lækkert at spise.. Så det havde hun gjort! Hun drejede rundt og gik nogle skridt væk, med ryggen til manden og et lille smil på hendes fyldige læber. Hun stod og så ud på vandet, med den mørke kjole bevægende omkring sig.

Dannika var jo en smuk skabning, selv en succubi ville kunne være jaloux på hende.. Og tænk hvis hun selv var en? Kunne hun være smukkere? Det eneste som mange folk nok ikke brød sig om hendes udseende var hendes øjne.. De var så underlige på en måde. Man kunne tydeligt se hvilket liv der engang måtte have været i dem. Så grønne og fyldte af farve, som blot så-.. Død ud nu. Hendes hud var jo også kold og meget bleg.. Men det gjorde nu ikke så meget, det var mest hendes øjne. Men den legesyge vampyr lige nu, var mere frisk at se på, hun havde jo også lige spist.

Lori kunne ikke undgå at smile som hun kom nærmere. Hun var en smuk ung kvinde, og trods den blege hud, der tydeligt bag præg ikke at have liv i sig, havde hun et flot og charmerende udsende.
Det røde hår klædte hende, og han kunne da heller ikke løbe fra at han altid havde haft en lille svaghed for rødhårede piger!
Han smilede roligt da hun afslørede over for ham hvad hun lavede til denne fest.

Han trak på skruldrende som hun gik videre.
"det oplever vi alle fra tid til anden" sagde han roligt, og betragtede hende. Han stak hænderne i lommerne.
"hmm... men hvad så med at vi finder på noget at underholde os selv med?" grinte han lidt, som han gik hen til hende.
"lad os lave et lille væde mål, den der først får 3 personer med sig, vinder" sagde han med et træk på skuldrede og et udfordrende smil.

hvorfor ikke få noget ud af aftnen? Det kunne da blive sjovt med et lille vædemål.

Dannika så op på manden, da han kom over til hende, og hun smilte svagt. Denne mand virkede nu meget underholdende, det kunne hun godt indrømme.. Han var hvertfald mere sjov end de andre til festen.

”Væddemål? Mmh.. Jo, hvorfor ikke, men så fører jeg allerede.” Hun pegede hen på drengen som lå på jorden hun vendte sig om imod ham.

”Hvad er prisen så? Noget i tankerne? Og selvfølgelig også en straf, til den som taber.” Smilte hun lidt mere legesygt. Dannika kunne godt lide sådan noget her, fordi hun for det meste altid vandt. Det var sjældent hun ikke gjorde. Hendes udseende og charme fik hende langt, hvilket hun havde haft brug for.

Men denne mand var smuk selv, og hans Incubi evner ville være meget til hans fordel.. Så dette kunne være farligt!

Lori kunne ikke lade vær med at små grine.
"haha nej nej!.. vi starter på ny begge to" grinte han Han så på hende med et skævt smil.
"men!.. der er dog en enkelt ting der giver dig en lidt for stor fordel" grinte han.
"hvis det der skal ske noget, altså hvis vi skal have føde ud af det her, kan du gøre det en DEL nemmere end jeg... du er ikke en dum pige, du har sikkert allerede regnet ud hvad jeg er... såh.. min metode vil altid tage længere tid end din... hvad gør vi ved det" grinte han lidt, som han rettede lidt på håret.

Han så på hende. "okay.. jeg har det!" sagde han med et lumsk smil.
"Dine ofre SKAL være afklædt inden du må drikke fra dem?" sagde han og så udfordrende på hende.
Ja hun var en køn pige, og hun ville heller ikke have den midste besvær med at få fyre til at ville knalde hende MEN! det krævede at hun skulle havde dem afklædt inden hun kunne drikke fra dem.

Han tænkte sig lidt om. "hmm tja.. hvad skal straffen være?" sagde han eftertænksomt

Hun så på ham i lidt tid og smilte skævt.. Langsomt gik Dannika tættere på ham og lod en hånd glide op og langsomt strøg hun en finger over mandens kæbe, og ned til roligt at lade en hvile på hans hage, som hun pressede på for at få ham til at se ned på hende.

”Straffen.. Meget enkelt, vær en slave for en anden i en uge..” Sagde hun roligt, med et stort smil på hendes læber.

”Plus.. Jeg tror vi begge har lige gode chancer, hvad dette angår..” Hun smilte mere grumt til ham og gav derefter slip og drejede rundt.

”Har indtil midnat, hvor vi så mødes her igen. To timer burde være nok.” Grinte hun højlydt og begyndte at gå op til festen.

Lori smilede skævt som hun kom over til ham, og ligefrem lod sin finger kærtegene ham.
Smilet voksede på hans læber i det hun sagde hvad straffen ville være. "top" sagde han blot med et lummert smil. Tanken om at se hende som sin slave i en hel uge, den kunne han godt lide!

Han trak lidt på skuldrende da hun nævnte at de begge havde lige store chamcer for at vinde. Det var han nu ikke så sikker på! Ikke nu hvor han vidste hvad der stod på højkant! Han havde ikke ligefrem planer om at skulle være slave i en uge!
Normalt hadet han det med slaver! MEN.. det her var jo noget andet! Det var ikke en han havde købt, og som ikke havde sit eget liv!
Trott havde været slave! Lori havde købt ham! Men KUN for at han kunne lade manden gå.

Han så efterhende som hun begynde at gå. "midnat" gentog han blot for at fortælle at han havde forstået, inden han selv begav sig tilbage mod festen.

Dannika havde heller ikke planer om at være slave.. Hun ejede ikke slaver selv, kun tjeneste folk, og det var endda kun to person. Og blot så hun havde nogen som kunne hjælpe med patienter og i huset selv. Små opgaver hun ikke selv kunne klare, og plus? Det blev betalt og havde fridage også. Så det var intet som slaver. Dog dette var jo også anderledes, det var en leg.

Hun gik rundt til festen, hmm.. Hun skulle have tøjet af hendes ofre. Godt så, gjorde det lidt mere svært..

Der gik omkring en time og Dannika havde formået at finde en anden mand, som hun nu stod med, oppe af et træ.. Hun havde fået hans jakke af og kyssede med manden.

Da der pludselig skød et lyn over himlen. Hun stoppede og så op, da regn begyndte at falde ned omkring dem. Ikke bare lidt regn, men meget! Hun gispede og manden slap hende, før han skyndte sig væk for at søge ly.

Dannika bandede svagt og så omkring, hun gik lidt mere ud og mærkede hvordan regnen allerede gjorde hendes hår og kjole helt gennemblødt.

”For helvede..” Knurrede hun. Det ville tage hende tid at finde en hest eller vogn og komme hjem i..

En time var gået, og på den tid, havde Lori heldigvis nået at få en ung kvinde med sig. Normalt gik det hurtigere for ham, men det var heller ikke i denne her slags forsamlinger. Og han havde ville være en fair spiller, og ikke bruge sine evner, for så havde han klaret den opgave på ingen tid.
Han havde fået kinden med om bag noget tæt bevoksning. Lagt hende ned på sin jakke -han var vel en gentleman- og var faktisk allerede godt i gang med at udføre hans døds kunst, da der med et lød et kæmpe brak og et lyn ford over himmelen. Han så op, og på ingen tid begynde det at regne. Kvinden begynde at vride sig og ville op.
Og eftersom at Lori ikke ville lade hende, begynde hun at larme. Han lagde en hånd for hendes mund, og forsatte. Lidt regn skulle ikke stoppe ham fra at få føde!

Han fik klaret sit arbejde, spist, og rejste sig derefter. Fik skubbet liget af hans jakke og kom tilbage mod festen. det var begyndt at blæse op, og tordenen var blevet meget værre. Han havde egentlig regnet med at hans underholdning for aftnen var smuttet. Man han fik hurtigt øje på det røde hår.
Han skynde sig hen til hende, grab hendes hånd.
"kom!" sagde han blot og hen hende med sig. Folk løb forvildede rundt i gaderne og forsøgte at søge ly. De mange sten der dannede gadernes blækning, blev glatte, og man skulle virkelig passe på med ikke at glide og falde.

Heldigvis lå Loris hus ikke langt der fra. Og der gik ikke længe før de var der. Han låste døren op, og efter de begge var kommet ind, lukkede han døren efter dem. Han pustede lidt forpustet. "puha.." stønnede han lidt.
I huset var der lunt. Der var stadig nogle gløder i karminen, og Lori var hurtigt over for at smide mere på.

Han så mod hende "kom inden for! Jeg finder nogle håndklæder og noget tørt tøj de kan låne" sagde han som han selv smed sin jakke og vest der var driv vådt.

Hun havde virkelig været taknemlig da hun pludselig så dæmonen kom løbende hen til hende og hun sagde intet imod, da han hev hende med sig. Turen derhen var virkelig ikke rar, hun havde næsten gledet på mange af de våde sten, siden hun havde højhælede sko på og et stort vådt skørt om hendes hofter. Da de endelig kom ind, stod hun blot lidt og mærkede vandet dryppe fra sig. Hun frøs ikke, takket være hendes døde krop..

”Tak..” Sagde hun lavmælt og trak hendes kappe af, hængte den på en stol og steg ud af hendes sko også, som hun satte ved siden af. Hun hev hendes handsker af og sukkede.. Det eneste minus ved kulden, og døde fingre? Hun mistede lidt følelsen i den.. Ikke at hun frøs, men-.. Det stoppede bare lidt med at virke.

Hun gnubbede hendes hænder lidt og gik over til ilden, hvor hun satte sig på gulvet og prøvede at få lidt varme i dem. Skørtet lå omkring hende og hendes hår var endelig ved at blot falde ud af den måde, det havde sat.

Harry kom tilbage lidt efter, med et håndklæde, og en af hans skjorter.
"ja beklager, men jeg har ikke rigtig andet" sagde han med et træk på skulderen. Han havde selv smidt skjorten også, og havde hevet et par tørre bukser på efter han havde smidt de andre.
Han så på hende. "jeg regner ikke med at de fryser, men det er nok en god ide at komme ud af det våde tøj alligevel" sagde han og rekte hende også et tæppe.
Han gik ud i køkkenet for at sætte noget vand over. "jeg har ikke ud fra at de drikker the?" spurgte han lidt henkastet.

Hun tog gladelig imod skjorten og rejste sig op, imens han gik ud i køkkenet.

”Tak, den her helt fin.. Og ja, jeg fryser ikke.. Men hvis jeg bliver for kold, lukker min krop ned alligevel.” Hun begyndte at trække i nogle snore i hendes kjole og snart faldt den omkring hende og hun steg ud af den. Hun havde selv et par fine trusser på, med hofteholdere og strømper under.. Ingen bh, siden kjolen selv havde noget i, så hun ikke havde haft behov for det.

Hendes undertøj var lidt vådt, ikke meget, så hun tog blot den alt for store skjorte på, som var en mindre kjole for hende og lod den våde kjole hænge over nogle stole også, for at tørre. Derefter satte hun sig tilbage ned foran ilden og trak tæppet omkring hende selv, imens hun begyndte kampen imod hårnåle i hendes lange røde hår..

Lori lod hende forlade rummet, og selvom han da bestemt ikke ville have noget imod at se på en smuk kvinde krop, så var han ikke en af de der typer der kunne finde på at gå efter og smugkigge. I stedet fandet han nogle tæpper og puder frem, og havde lagt dem foran pejsen. Så der var noget blødt at sidde på. Selvom havde han smidt sig med en pude under hovedet, og armene bag den.
Det var rart at mærke varmen mod sin hud. Han så på hende med et roligt smil da hun kom tilbage.

Han så kort ud af vinduet. "gad vide hvad der sker med de der pludselige uvejr" sagde han og hentydet til at det ikke var første gang det var sket her på det sidste at der pludselig var kommet voldsomt vejr. Og det var ikke kun her han havde oplevet det.
Han rejste sig op på sine underarme. "jeg har lagt et håndklæde til dit hår der" sagde han og smilede lidt som hun forsøgte at fiske alle hårnålene ud af håret. Han satte sig op "her... lad mig hjælpe dig" sagde han roligt. Og hjalp hende med at få nogle af dem ud.

Hun havde sat sig godt tilrette på en af puderne og med tæppet omkring hendes hofter, imens hun lyttede til ham og også selv så ud af vinduet.

”Ja.. Jeg har selv tænkt over det.. Og det kommer virkelig heller ikke bag på mig, at det skete her til aften. Dumme mennesker, at risikere en udendørs fest, med så ustabilt vejr..” Knurrede hun lavt.

Hun så over på Lori og grinte lidt, da hun flyttede sig over, så hun sad med ryggen til ham og lod ham hjælpe. Der var mange hårnåle som gemte sig i hendes store manke af krøller. Da de alle var ude. Trak hun det lange hår over hendes ene skulder.. Og Lori ville nemt kunne se noget på hendes hals..

To meget store og meget brutalt udseende bidemærker var på hendes hals, på den ene side. Gamle ar.. Sikkert de bid som engang havde endt hendes liv. Hun begyndte at tørre hendes hår og snart fik det ordnet rimeligt. Det var langt og nåede nemt ned til starten af hendes bagdel. Selv med alle de krøller.

Han hjalp til med at få alle hendes hår nåle ud. Han kunne ikke helt lade vær med at grine undervejs, dette havde han godt nok aldrig prøvet, og desuden var det ikke dem alle der var lige nemme at få ud.

Han fik set ned på hendes skulder som hun frigjorde den for hår. Han så ned på de store ar. Han lod langsomt et par fingre glide over det.
"jeg troede vampyre healede fra alt" sagde han roligt.
Han vidste en del om vampyre faktisk. Men kun gennem det han læste. Og det gjorde han meget! Det ville man også nemt kunne se hvis man så sig om i huset. der var bøger på alle hylder, reoler der fylde hele vægge kun med bøger. Endda stabler af dem på gulvet, når der ikke var mere hylde plads nogle steder. Ja han var en rigtig læse hest.. Men igen! Han ejede også en bog handler.. så det var vel ikke så underligt.

Hun gyste svagt fra hans fingre og så over hendes skulder på ham, sukkede svagt lidt og bed sig selv i underlæben, før hun forklarede ham om det.

”Det gør vi også.. Men disse blev lavet da jeg ja.. Blev forvandlet. Jeg ved ikke hvorfor de ikke healede om, men ja.. Det er de bid, som min helvedes skaber lavede på mig, dengang.” Hun vendte sig lidt op på puden, så hun sagde med siden til ham og fronten imod ilden igen.

”De eneste ar, som jeg endelig har. Og selv med mine egne evner, kan jeg ikke fjerne dem. Men det er også, minder mig blot om at jeg en dag skal finde skiderikken igen, og give ham en lille straf.” Smilte hun lidt djævelsk til Lori.

Han så ned på arret da hun forklarede.
"det giver egentlig god mening" mumlede han. Han så på hende "jeg mener.. jeg har læst at når en vampyr bider for at forvandle, så her de en bestemt gift, og det er nok den kroppen ikke kan heale, selv efter forvandlingen" sagde han med et roligt smil.

Han så lidt mod ilden selv. "det er altid godt at have et mål... og dit kan jeg forstå på nær....." han var stille lidt.
"hvad var du før du blev bidt?" spurte han roligt og så på hende.
"jeg mener... med mindre du var et andet stærkt væsen, hvilket er usansynligt, da de ofte kan klare en vampyr.. så har det kun givet dig mange flere kræfter" sagde han roligt.

Harry havde altid ment at mennesker var lige med alle andre, at dødelige væsner var lige så meget vær som de udødelige... men hans tid sammen med Sean havde noget ferdrejet det syn. Han havde stadig den mening at de havde lige så mege ret til at leve som hans egen race. men at de var lige så meget værd... ikke rigtig.

Hun så over på ham, da han spurgte lidt mere ind til hende og hun grinte svagt.. Hun snakkede ikke meget om hendes tidligere liv, faktisk ikke til ret mange.

”Jeg var menneske..” Sagde hun blot og trak tæppet mere omkring hende selv og gnubbede hendes hænder mere. Følelsen var heldigvis ved at komme tilbage igen til hendes fingre. Hun så over på ham.

”Åh ja.. Vores lille konkurrence. Ja, jeg nåede ikke engang at få et bid i nogen, var lige ved, da stormen brød ind og ødelagde det.. Hvad med dig?” Spurgte hun lidt.. Og håbede inderligt at det var det samme for ham. Please! Hun måtte ikke tabe.

Han nikkede da hun forklarede at hun havde været et menneske. Det var nok der han tænkte. De fleste skabte vampyre havde været mennesker før! Måske var det bare ikke besværet værd for vampyre at forvandle andre væsner.. måske de gjorde for meget modstand?

Han så lidt overrasket ud da hun tale om deres vædemål. Og da han høre hvordan det var gået hende, voksende der sig et lummert smil frem hos ham.
"hmmm.. det ser ud til at jeg har mig en slave i en hel uge" sagde han så drilsk.
Han lænede sig lidt tilbage, nærmest lidt hånligt.
"ååhh hvad skal jeg dog finde på" grinte han lidt.

Hun blinkede lidt og sukkede tungt. Selvfølgelig ville hun have tabt! Manden han sikkert fundet en i mellem tiden og snart så hun over på ham, lidt med et mindre surt udtryk.

”Du har bare at være sød! Mmh? Ellers skal jeg nok gøre dit liv træls i en uge!” Grinte hun til ham og daskede lidt til hans mave med hendes hånd, imens hun så tilbage i ilden. Hun kørte hendes fingre igennem hendes hår og flettede det snart, så det blot sad i en løs fletning over hendes skulder imens hun nød dette lidt. Var faktisk en rar nok måde at afslutte en aften på!