Party time!

Tid: Aften
Sted: Doomsville Angerforge District - Firestep dansekro
Vejr: Lidt vind og regn
Omgivelser: Bliver beskrevet i indlægget
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emnepartner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Der var godt gang i den inde på dansekroen, der var mange væsner og enkle mennesker. Alle så ud til at hygge sig, og danse. Nogle få sad ved baren og nød deres drinks, det var vel altid godt at der ikke var en bartender men flere, så de var nok til at hælde drinks op til alle der sad ved baren. Henne i krogene kunne man godt ane nogle var igang med at nyde en tår eller to blod, de havde sikkert hypnotiseret offeret så det ikke ville kunne skrige, eller løbe væk. Siddende ovenpå bardisken med et glas vin i hånden sad Cimberlie. Det ene ben over det andet, den sorte korte kjole, samt det lange blonde hår. Tydeligt for andre at få øje på hende, hun skilte sig ud fra mængden, og tiltrak masser af opmærksomhed. Ikke fordi hun havde noget imod det, for det havde hun ikke.

Et bredt smil bredte sig over hendes læber imens øjnene gled rundt på omgivelserne. I aften var hun i humør til lidt af det hele, fest, ballade, kaos, mord ja der var næsten ikke de tanker og lyster hun havde i aftenen. Dog kunne hun godt holde sig tilbage, hvis det endte med at blive en aften fuld af skuffelse eller mindre gode overraskelser. Det var ikke til at vide, men hun var lidt sikker på at denne aften her nok skulle blive interessant og sjov. Hun førte glasset op til munden, tog en stor slurk imens øjnene skimmede personerne der var herinde. Musikken var ikke slem, så måske hun skulle gå ud på dansegulvet, men så igen hun sad godt på disken med beundrende øjne på sig, og nød hends glas rødvin. Det kunne være bedre, hvis det havde været blod. Kort efter den tanke fik hun en idé, hun tømte glasset, og drejede hovedet til siden, da hun kunne se en mand kom gående. Hun trak ham hen til sig, og sendte ham et smil. så gav hun ham tegn til at han ikke skulle sige noget, hvorefter han nærmest blev hypnotiseret, sikkert også over hendes skønhed men det var ikke det vigtigste ligenu"Thanks for the drink"sagde hun og blinkede til manden, som hun lige havde givet et hul på håndledet, så hun kunne få blodet ned i glasset hun sad med. Manden sagde ikke noget, og efter at blodet fra mandens håndled havde fyldt glasset op lagde hun hovedet på skrå, og gav tegn til at han skulle gå.

Manden gik væk, og hun tog en står af glasset der nu var fyldt med blod. Det smagte fantastisk, og fik hende til at læne hovedet en smule bagover. Lod tungen glide hen over læberne, hvilken dejlig smag, det smagte af menneske, hvilket var tilfredsstilende for hende. Menneske blod havde altid en særlig smag, og var bedre end at hun skulle drikke fra en vampyr som hende selv"Mhmm"lød det kort fra hende, som tungen fortsat gled hen over læberne for at slikke resten af blodet væk. Så kunne hun høre noget ved døren til kroen, og lod blikket falde derhen. Ankom der mon flere personer, eller hvad skete der lige.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Man skulle være både blind og døv, hvis man ikke fornemmede, hvordan stemningen voksede stødt på kroen den aften. Lys, musik og latter talte for sig selv, og ikke mindst det faktum, at man kunne fornemme det hele igennem det frygtelige vejr, som hærgede Doomsville. Vind var én ting, men regn var bestemt ikke noget, som tiltalte Valentine. Alligevel var han en skikkelse, man kunne fornemme vandrende igennem byens mørke gader. Han havde tilsyneladende ikke travlt, men virkede alligevel målrettet. Nok mest ved tanken om, at hans hår blev temmelig vådt, på trods af en tykke, mørke kappe, som han bar over sig, hvis hætte var trukket godt op. Alligevel standsede han endelig, da han nåede indgangen til Firestep dansekro.

Valentine kunne godt blive lidt af et vanedyr, når han endelig havde fundet noget, som fungerede godt for ham. Sunfury var en af de ting, som fungerede for ham. Byens klima i sig selv, hvis man så bort fra den voksende temperatur, men folk lod generelt til at have en kende mere smag på livet og dets nydelser. Kvinder, mænd, vin, god mad og lange nætter. Alligevel kunne han mærke, at det var tid til en smule luftforandring, og da et par ting som skulle ordnes alligevel, havde lokket mod Doomsville, så havde han besluttet at gøre en tur ud af det. Det havde bragt ham her. Med resten af natten fri, så ville han have mest mulig ud af den – og det startede selvfølgelig med en drink.

Han trak ned i håndtaget, og trådte indenfor. Døren gled hurtigt i bag ved ham, som han gav sig til at søge rundt i lokalet. Jo, der var ganske vist fyldt. Hans sanser vågnede øjeblikkeligt ved ’smagen’ af al de lyster og begær, som vibrerede i luften. Det var lige før, at han blev sulten. Hans blik standsede kortvarig ved en smuk blondine placeret på bardisken, hvis attitude næsten indikerede, at hun ejede stedet. Valentine mærkede et lille smil vokse ved synet, men gjorde ikke yderligere ud af det andet end, at han trak den våde kappe bort. Dette afslørede selvfølgelig hans lange, lyse hår, som han kastede over den ene skulder, men lige præcis således, at den ikke blokerede for hans blottede brystkasse. Kappen hang han på en knag nær døren før, at han ganske afslappet slentrede over mod bardisken. Et øjeblik lignede det, at han gik direkte mod blondinen, men i sidste øjeblik skiftede han kurs, og satte sig i stedet en enkelt stol fra hende. Han bestilte et enkelt glas vin, og sad pænt afventende. Hvis hun kastede et blik eller smil i hans retning, ville han sende hende et yderst charmerende smil tilbage, men medmindre, at hun sagde noget til ham, ville han ikke åbne munden før, at han havde taget sin første slurk af glasset med vin, som bartenderen bragte ham.

” So… are you some sort of special entertainment for the evening? Or is it all looks and no fun? “

//Sorry med tiden!//

Hendes blik faldt hurtig hen på den nyankomne person der var trådt herind. Hans duft fangede hende ret hurtigt og det var nok også umuligt ikke at kunne dufte ham. I lidt tid næsten alt for lang tid havde hun siddet ovenpå bardisken besluttede hun sig for at hoppe ned. Kastede kort med det blonde hår og trådte tættere på den nyankomne person. Personen med det lyse hår, som lige i øjeblikket virkede som den perfekte underholdning, så hun satte kursen hen imod ham. Da hun nærede sig ham hørte hun det han sagde, og satte sig på stolen ved siden af ham. Lagde det ene ben over det andet og lod hendes fingre stryge hen over kanten på hendes glas hun sad med. Drinken der var så utrolig lækker, hvordan kunne den også være andet når der var blod i. Cimberlie lagde hovedet en smule på skrå,og betragtede denne person ved siden af sig.

Kort skævede hun hen til bartenderen og sendte ham et smil, og kort efter løftede hun glasset op til hendes mund, tog en stor slurk. Så blev glasset sat ned på bordet foran hende, og hun lod hendes øjne glide lidt rundt på de forskellige folk herinde. Hurtigt vendte hun hendes opmærksomhed hen på ham igen, for det virkede hvist til at det var ham der trak lidt i hendes nysgerrighed og opmærksomhed. Desuden var der heller ikke nogle spændende personer at snakke med - eller det var der nok men hun gad ikke tage chancen. Lige nu havde hun det ganske fint med at skulle starte en samtale med denne person her"What does your impression tell you"svarede hun imens hun blinkede til ham, og lod så en hånd hvile sig ovenpå hendes kind.

Hun valgte med vilje ikke at kigge væk fra ham, både fordi hun følte det ville være uhøfligt, men også fordi hun gerne ville se hans reaktion på hendes svar til ham"I could ask you the same thing"sagde hun så og lod fingeren stryge lidt videre hen over kanten på glasset.

//Det er okay, selv sorry med tiden XD //

Valentine kunne mærke, hvordan et lille smil tog form, da hans plan lod til at have virket. Ganske som forventet, forlod kvinden sin plads, og fulgte efter ham som et møl fulgte lyset. Indholdet i hendes glas afslørede muligvis grunden. Da først hendes slanke skikkelse var landet på et sæde ved siden af ham, kunne han roligt få lov at studerer glassets indhold imens, at hun gjorde sig gode venner med bartenderen. Valentine var efterhånden ganske familiær med mange forskellige typer af vin, men det der befandt sig i kvindens glas, var bestemt ikke vin. Selvom farverne mindede om hinanden, så var blod alligevel noget tykkere. Måden det trak sig henover glassets sider virkede desuden yderligere bekræftende om hans teori.

Blod var ikke en ting, som skræmte ham. Eller hendes race for den sags skyld. Som dødssynden havde han haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med den slags i en ganske ung alder – hvad enten han ønskede det eller ej. Desuden havde han med alderen erfaret, at vampyrer ofte fandt duften af hans blod fascinerende. Hvad enten det var fordi det var unikt eller fordi effekten af det virkede tiltrækkende, det havde han endnu ikke kunne beslutte. Som regel havde han et værre hyr med den slags kunder. Bid var én ting, men han nægtede at lade sig bruge som blodbank. Revet ud af tankemylderet gik det op for Valentine, at skønheden foran havde svaret ham. Smilet voksede en tand mere inden, at han svarede.

” Both. I think you decide for yourself who gets to have fun… and who gets to enjoy it.”

Han nippede igen til sit glas med vin, imens han lod svaret synke ind, og bekræftede blot hans første tanker omkring glasset han var blevet skænket. Billigt. Frastødt af tanken, skubbede han glasset bort, og vendte i stedet sin fulde opmærksomhed imod kvinden ved siden af sig. Dette gjorde han bl.a. ved at dreje sin overkrop således, at han sad vendt mod hende, og kunne møde hendes blik med hans egne lyse øjne.

” I do… entertain… occasionally… but it all depends.”

Bartenderen bemærkede det forladte glas, og Valentine fik hurtigt bestilt et nyt. Han lod en hånd glide igennem det blonde hår imens, at hans blik fortsat hvilede på kvinden. Hun var smuk, ingen tvivl om det. Og hun vidste det. At være uddød havde tydeligvis sine fordele.

” So, what do they call you?”

Hendes blik hvilede sig på ham, og hun lod nogle fingre stryge hen over kanten af glasset hun sad med. Duften af blod var bare altid fristende og fantastisk, og dog kunne hun selvfølgelig godt have valgt et glas vin eller andet, men det var blevet til blod. Det kunne sagtens snyde synet, og ligne vin. Men der var måske ikke mange herinde der kunne regne det ud. Eller måske var der, for denne kønne mand ved siden af hende virkede til at være sikker på, hvad der var i hendes glas.

"I'm not saying no to having fun with you"sagde hun som hun sendte ham et bredt smil. Hun løftede glasset op til hendes mund, og lod hendes læber røre kanten før hun drak en stor tår. Hendes blik var rettet på denne mand, og hun havde lagt det ene ben over det andet bare for at sidde bedre. Hun løftede glasset  lidt ned, så hun sad med det ovenpå hendes ene lår, og hun kastede kort med det blonde hår som hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber.

Så drejede hun overkroppen en smule, så hun sad med fronten lidt mere hen imod ham. Så lænede hun sig lidt ind imod ham, og lod nogle fingre strejfe hans hår"Cimberlie, what about you"svarede hun som hun undrende og nysgerrig lod hendes blik glide ned over hans ansigt. Han var ganske køn, men var de fleste vampyrer ikke det? Hun holdte hendes opmærksomhed på ham, og ventede på hans svar. Hun lod fortsat hendes fingre strejfe hans lange hår, men hun trak sig lidt tilbage også. Dog ikke alt for meget, for hun havde ikke lyst til at skade alt for meget afstand imellem dem.

//Sorry længden :c//

Valentine hævede et mørkt øjenbryn ved kvindens næste kommentar. Hendes attitude var kælen og imødekommende, og det lovede egentlig godt i forhold til en underholdende aften. Alligevel valgte han at trække tiden lidt imens, at han betragtede, hvordan hendes fyldige læber lod blodet glide indenbords, som han normalvis ville tage for sig af vin. Det fascinerede ham, at nogen kunne finde smagen så tiltalende. Mon hun stadigvæk drak alkohol? Valentines blå øjne fulgte glasset ned til hendes lår inden, at han vendte opmærksomheden tilbage mod hendes ansigt.

"Oh? What kind of fun?"

Et par fingre strøg igennem hans lange platinblonde hår, og sendte en behagelig rislende fornemmelse igennem kroppen. Normalvis lod han ikke blot halvfremmede mennesker pille ved hans velplejede lokker, men kvinden emmede i forvejen af skønhed og holdt sig tydeligvis velpejet. Desuden var dette trods alt ikke hans arbejdsplads, hvor folk havde det med at være smurt ind i diverse... væsker... så det gjalt om at holde håret frit.

"Cimberlie, what a beautiful name..."

Han var knapt sikker på, hvad han egentlig havde forventet af dette møde. Kvinden var smuk og tildeles interessant, men hvad hun forventede af ham, det kunne han endnu ikke tyde.

"They call me Valentine."

Valentine tog en slurk af sit nye glas med vin, og nød fornemmelsen af de dyre - og ikke mindst velsmagende - dråber som gled ned. Derefter lod han hovedet glide på skrå, imens øjnene fik et glimt i sig. Et øjeblik var han fristet til at lade fingrene glide igennem hendes hår, som hun havde gjort hos ham. For at mærke, hvorvidt hele facaden virkelig var så sund og smuk, som det så ud til. Om blod virkelig var roden til evig skønhed, som kunne holde sig i hundredevis af år. Men han undlod. Først ville han se hendes reaktion på det næste spørgsmål.

"Tell me, Cimberlie. Does eternal life come with a price as they say?"

// Det er helt i orden. Mit var heller ikke så langt >.<

Enlig vidste hun heller ikke endnu, hvad hun forventede med denne mand, eller af ham. Det var ikke lige noget hun tænkte på lige nu, men det var nok også mest fordi hun nød aftenen utrolig meget. Der var hyggeligt herinde på dansekroen, god stemning også. Et bredt smil bredte sig på hendes ansigt, og hun lod hendes blik hvile sig på Valentine's ansigt. Han var bestemt en flot mand, og hun lod hans navn blive printet ind i hendes hoved"Valentine, It is also a beautiful name"Sagde hun som hun blinkede lidt til ham. Det var sande ord, for hvorfor skulle hun lyve overfor ham. Ærlighed var altid vejen frem, for det meste. For hende var det vejen frem, hun så ingen grund til at lyve, og holdte blikket på ham som hun strøg nogle fingre hen over glassets kant. Hun sad ganske tilpas, og havde skam intet imod at sidde tæt på denne charmerende mand ved hendes side.

Hans spørgsmål om hvad slags sjov, hun havde tænkt på fik hende til at smile lidt mere. Hun løftede glasset op til hendes mund, og tog en stor tår, før hun drejede hovedet ud på de mange folk der både dansede og gik lidt rundt imellem hinanden. Dog blev hendes opmærksomhed afbrudt som hun kunne mærke som hun hørte hans ord om livet som udødelig, havde sin pris. Det fik hende til at lægge hovedet på skrå, som hun lod hendes blik glide ned over ham, før øjnene igen faldt på hans ansigt"Something fun you probably want to join"svarede hun som hun lænede sig lidt ind imod ham. Livet som udødelig kunne hun godt lide, og nød det rigtig meget. Dog selvom det var et fantastisk liv, var der selvfølgelig måder på at dræbe hende på. Ikke at det var så meget det hun tænkte på, og hun lod da også hendes tanker vandre hen på denne mand ved hendes side.

"I'm not sure, but I'm sure the price is good"svarede hun som hun blinkede til ham, og tog en stor af tår af vinen hun sad med i hånden. Efter at have nydt smagen, vendte hun blikket ud på de dansende folk igen, og skulede kort hen til Valentine. Måske hun skulle lære ham bedre at kende ved at byde ham op til dans, eller noget andet måske. Der var masser af mulighed, lige nu kunne hun godt kunne lide at sidde tæt ved siden af ham. Efter lidt få minutter vendte hun blikket tilbage på ham, og blinkede til ham som hun løftede den frie hånd hen imod hans brystkasse, hvor hun prikkede ham på brystet"Should the woman invite the man to a dance, or something else maybe"lød det kækt og lokkende fra hendes læber. Hendes øjne hvilede sig på hans ansigt, som hun havde hovedet lidt på skrå.

Valentine kunne ikke undgå at smile, da hun komplimenterede hans navn. Hun var nu ganske kær. Måden hvorpå, at mikset mellem flirt samt overdreven høflighed blevet skubbet frem og tilbage mellem dem var en smule kedsommeligt, men på den anden side, så var hun køn, og tilsyneladende det eneste værdige selskab på kroen den aften.

” I know. That’s why I picked it.”

Det virkede måske en kende mærkeligt, hvis ikke blot en smule egocentrisk, at han talte stolt om sit eget navn på den måde. Det var dog sandheden. Valentine havde igennem hans relativt korte levetid haft et par navneskift. Det havde virket mest fornuftigt ud fra, hvad de var blevet lært som børn, at de ikke brugte deres egne navne med det samme uden at være sikker på, hvem de egentlig sad overfor. Navnet Valentine var det sidste i rækken af favoritter, og det var efterhånden blevet så stor en del af hans identitet, at han mere eller mindre havde besluttet, at navnet skulle følge ham fremover. Hans sande navn ville dog altid ligge lige under overfladen, men han kunne tvivle på, om det nogensinde ville blive brugt igen. Selvom mange efterhånden havde set mærket på hans krop – hele hans identitet faktisk – så forstod de fleste ikke, hvilken information det indebar.

” Probably… I’ll tell you later”

Hendes svar fortalte ham ikke meget. Hverken om hendes eget liv, eller de planer hun potentielt havde lagt for dem denne aften. Han havde faktisk ikke den store idé om, hvor han havde hende. Derfor nøjedes han med at sende hende endnu et charmerende smil, hvorefter han selv tog endnu en stor slurk af sin vin. Dog vågnede lidt af hans opmærksomhed igen, da hun pludselig begyndte at snakke om dans. Tydeligt understreget med en kølig finger presset imod hans varme hud. Ud fra hendes toneleje lød det i hvert fald som om, at hun gerne ville, men samtidig havde en idé om, at han skulle være gentlemanden her. Han valgte derfor at efterkomme hendes ønske – bare fordi. Bunden blev vendt i vejret på glasset, og det sidste af vinen gled ned. Derefter rejste han sig i en glidende bevægelse før, at han med et let buk vendte sig imod Cimberlie, og rakte en hånd frem. En invitation.

” Then I ask you, Miss Cimberlie; would you like to dance?”