blades and frost VS fang and claw >Jacop<

Tid: solen er ved at gå ned
vejer: det er koldt, men der er ingen sne og ingen vind, og kulden fjærner næsten alt fugt fra luften.
omgivelser: et bål ved siden af en lille sti som hoved sagligt bliver brugt af smuglere, og en lille gryde med kaninstuning hænger over ilden
påklædning: Baroona er klædt som på billedet

han vidste at det kan være farligt at tænne et bål, det kan tiltrække varulve og andre udyr som lever i denne skov, men ikke at tænde bål vil være den sikre død og så kunne han få sig et varmt måltid mad

Jacob vidste at han måtte finde et sted at sove, før solen ville gå helt ned. Om natten ville mørkets væsner herske, især en fuldmåne aften som denne, hvor varulvene inden længe ville komme luskende, på jagt efter et bytte de kunne slå ihjel. Han vidste godt at en varulv ikke kunne styre sig selv når de blev forvandlet, det samme med en sjæledæmon der var sulten efter en sjæl.
Han sukkede kort, da et bål fangede hans opmærksomhed.
"Hmm, hvad har vi her?" Sagde han for sig selv og gik hen mod bålet.

Baroona sad med ryggen mod presonen som kom gående, men han kunde tydeligt høre kviste knase og visne blade rasle under et par støvler.
han trak sine knive og svingede den ene rundt i luften og sagde ''hvem er du og hvad vil du, hvis du er en dusørjæger kan du lige så godt lægge dig ned og dø, det vil spare mig for et rense mine knive for blod'' han lytede efter hvor fodtrinene kom fra, og kastede kniven lige forand foden, med en bevægelse som gjorde det tydelig at det var en advarsel, stadig med ryggen til.

Jacob hoppede et par meter tilbage, undgik den skarpe kniv der kom susende imod hans fødder.
Denne dreng så ud til at være på vagt, hvilket var en god ting i en skov som denne.. Han havde tit oplevet varulve angreb, tyve og andre former for fare, men det var intet problem så længe man havde styr over sin egen kraft og magt!
En dusør jægere? Noget tydet på at denne dreng var eftersøgt, ligesom ham selv..
"Jeg er ikke en dusør jægere," sagde han og løb op foran drengen. "Jeg er blot en nysgerrig dæmon," Han kiggede ned på ham med et smil der var lumsk og venligt på samme tid. "Navnet er Jacob;"

Baroona vendte sig med et koldt smil og et arrogant glimt i øjet, som kun kommer når det at dræbe er lige så naturligt, som at forår kommer kommer efter vinter.
''du må forstå at jeg ikke ønsker at give dig mit navn, da det højest sansyneligt vil få dig til at gå efter dusøren på mit hoved, hvilket vil tvinge mig til at dræbe dig, hvilket jeg helst vil undgå, men du kan sætte dig og få varmen ved mit bål hvis du ønsker det''

Jacob løftede bare på et øjebryn af ham.
"Hør, jeg er ikke ude efter nogen dusør," sagde han med et overbevisende blik. "Jeg er bare en dæmon som er ude at gå og så tilfældigvis dig på min gå tur," Han kiggede ned på bålet.. Hvis bare han kunne få varmen.. Det var desværre ikke muligt.. Men, det behøvede drengen vel ikke at vide, så i stedet satte han sig bare nær bålet, kiggede kort ind i flammerne, inden han rettede blikket mod drengen igen. "Hvad alver du herude?"

Baroona begyndte at finde en lille gryde frem, samt noget tøret kød og grønsager og satte det over ilden
mens han grinede koldt og sagde ''hvad plejer at være grunden til at en eftersøgt mand vandre på en affolket skovsti, plåkke blomster måske, jeg prøver at undgå at folk dør fordig de prøver at indkasere dusøren på mit hoved, hvad med dig''

Han løftede på skuldrene.. Hvordan skulle han vide hvad en eftersøgt lavede? ja, de løb nok deres vej og sørgede for ikke at blive opdaget, men der kunne jo også være andre grunde til at han var gået ud i skoven på dette tidspunkt..
"Jeg vandre rundt," fortalte han og kiggede på gryden, som han placerede over de ildrøde flammer.. "Jeg har intet hjem, så jeg bruger min tid på at gå på opdagelse,"

Baroona smilede pludeselig veleligt (bare skuespil selvfølgelig)
''af personelig erfaring er der to slags dæmoner, dem som gør brug af overlegen fysisk styrke og dem som gør brug af magiske krafter, og efter din kropsbykning vil jeg gætte på at du høre til den sidste muglighed, har jeg ret''
han tog sin stugning af bålet og begyndte at spise

Det venlige smil kunne han godt droppe.. Jacob var ikke dum, han kunne se når et smil var ægte og falsk, og det denne dreng sendte ham var helt tydeligt falsk.. Denne menneskedreng virkede ikke som en der sendte venlige smil rundt, kastede korn ud til alle de duer han så på sin vej..
Jacob blev ikke fornærmet over hans lille komentar, han tog det nok snarer som en kompliment. Nej, han var ikke den største dæmon, den som kunne brase alt på sin vej og flække alle lemer af en krop.. Men, som drengen sagde var han dygtig med sin is evne.. Han var svær at besejre når han brugte den..
"Du har ret," sagde han og smiskede. "Jeg bruger for det meste min evne i stedet for min styrke,"

fyren så igennem skuespillet, godt så var der ingen grund til at fortsætte, han tog en skefuld suppe, den var stadig skoldene hed.
''lad mig spørge dig, hvis du skal gætte, hvorfor tror du at jeg er eftersøgt, jeg giver dig tre mugligheder 1, at jeg myrtede en adelsmands arving, 2. er en bortløben slave eller 3. at jeg er en seriemorder, husk på hvad jeg tidligere har sagt'' sagde han med et koldt smil

Hvis han skulle gætte? Var det nu pludselig en gætte konkurrence? Jacob havde da ikke den fjerneste anelse om hvorfor denne dreng var eftersøgt, det var vel det samme hvis han spurgte ham: Hvorfor tror du at politiet er efter mig? A, B eller C? jacob havde det som om at han var til en slags prøve, men denne gang vidste man ikke hvad der ville ske hvis man svarede forkert.
"Hmm," sagde Jacob tæktsom og kiggede på ham, med et tænksom blik. "Jeg gætter på at du er en bortløbende slave,"