A slave for you //Nancy - Zero//

S: Gyderne i Doomsville
T: Nat
V: Kølligt
O: Huse rundt omkring og en masse skrald der ligger og flyder
Rækkefølge: Rafaela, Nancy og Zero

Rafaela havde bestemt sig for, at tvinge Nancy til, at blive slave for Zero igen. Hun hadet den tøs stadigvæk. Det kunne godt være, at det var hende som Zero havde været hende utro med, men det ændrede ikke på sagen. Hun holdt fuldt og fast på, at det var Nancy som havde lokket Zero i en fælde. Hun begyndte dog, at få et rimeligt venskab med hende derefter, men det ændrede sig hurtigt da hun fandt ud af, at Nancy skulle arbejde for hendes familie. Der blev hadet til Nancy endnu større end før.
Rafaela havde fået forbud mod, at vise sig i Doomsville og på slottet indtil hun kunne styre sin vrede og ikke ville dræbe Darius. Hendes lillebror der blev født kort tid efter Sakref havde dræbt det barn hun fik med Melvin som var hendes storebror. Rafaela havde taget et par tætsiddende sorte bukser på, en sort trøje samt en sort kappe med hætte som dækkede for hendes hår og ansigt så ingen på slottet ville kunne genkende. På hendes hænder havde hun et par sorte hansker så man ikke kunne få fingeraftryk fra hende af fra de steder hvor hun havde rørt.
Hun havde heldigvis kunne snige sig ind og ud af det slot så mange gange til at hun vidste, hvor hun kunne komme ind på slottet uden, at blive opdaget. Alle på slottet sov i deres senge. Rafaelas trang til, at dræbe hendes familie var blevet stor, men hun var nød til, at fuldføre sin opgave først. De eneste der ikke sov på slottet var de vagter som skulle holde vagt.
Rafaela sneg sig ind i Nancys værelse og stod over hende med et ondt smil på sine læber "Så lille prinsesse nu får du hvad du fortjener" hviskede hun lavt for sig selv. Hun fandt en kanyle frem som hun havde taget med fra sit gamle værelse af, hvor der var lidt af Sakrefs blod i. Han havde brugt det til, at sprøjte i Rafaela når hun blev hysterisk og prøvede, at dræbe alle i nærheden af hende. Blodet gjorde, at man blev afslappet og ufattelig liderlig. Ihvertfald hvis man fik de i en vågen tilstand, men hvis man fik det imens man sov så ville man sove tungere. Rafaela stak kanylen ind i låret på Nancy og sprøjtede blodet ind i Nancy og smed kanylen på gulvet.
Rafaela tog Nancy og listede ud af slottet med hende. Heldigvis vejede Nancy ikke noget særligt og Rafaela havde trænet en del siden hun kom hjem til sin onkel, at bo så Nancy var temmelig let for hende. Hun bar Nancy hen til en gyde, hvorhun havde aftalt med Zero, at mødes med Nancy. Da hun var kommet til stedet og havde fundet Zero smed hun Nancy foran Zero og trak sin hætte af så man kunne se hendes ansigt. Hendes hvide hår faldt ned til den ene side i en fletning. "Her Herre. Jeg har fundet dig en ny slavinde som aftalt Herre" hun kiggede på Zero med respekt i øjnene og kiggede ned på jorden temmelig tit for, at vise respekt for ham.

//Hvordan foregår rækkefølgen? Raf Nancy og så Zero ligesom emnets navn eller?

Personligt ville jeg have det bedst med den rækkefølge

//Sorry havde ikke set det Venter på Nancy svare

Påklædning: sort undertøj

Efter en lang dag med sit daglige arbejde på slottet, som hun havde fået, ved og være heldig og alt det, men efter dagen var gået og det blev aften, var nancy godt udkørt og det gjorde jo at hun mere eller mindre bare faldt, i sin seng med et brag.
Hun lå der så fint og sov, og efter hendes egen mening havde hun jo ikke noget og bekymre sig om mere, hun var jo der hvor hun var, og det var hun glad for.
Det var jo sådan at hun havde ikke set sin tidligere herre længe, så hun havde fået alle spor efter alt det væk, men hun ville ikke glemme hvem han var på nogen måder, og man kunne sige hvis hun kunne få chancen vil hun gøre mange ting, som hun ville holde for sig selv.
Men før hun viste af det vågnede hun op ved at hun ramte noget hårdt, og undrede sig lidt over at hun havde ramt noget som det, da hun ikke var den der lå og fægtede med sin arme og ben når hun sov, og hun undrede sig over hvad, det var som forgik med hendes krop, hvorfor den træng som hun havde var der, og den træng lod til at prøve og få kontrol over hendes krop, men som nancy nu var engang prøvede hun på at kæmpe imod den selvom det var svært for hende, men hvad der gjorde det havde hun ikke nogen anelse.
Hun satte sig op og kiggede lidt rundt "hvor fanden er jeg henne"sagde hun for sig selv og lugtede noget velkendt, og hun lavede nogen smalle øjne.
Hun kiggede på personen *Rafaela*tænkte hun bare for sig selv og rørte sig ikke, men blev bare siddende hvor hun sad, og undrede sig bare over hvad der lige skete lige nu, for det kunne hun da godt tænke sig og vide ellers måtte hun på en eller anden måde se om hun kunne få et svar på en eller anden måde, men nu ville hun bare lige vente og se hvad der kom til at ske, men lige nu sad hun lidt urolig, efter som det halløj stadig prøvede og kontrollere hendes lyster, og det kunne jo også ses på hende, selvom nu viste hun jo hvem, det kunne være som havde skylden for at det her for gik inde i hendes krop, og man kunne jo sige at hun havde den indre kamp mod det med hendes stædighed, for at holde det tilbage, dog var det svært.

En skikkelse kom ud af skyggerne. Hvis man kendte den fornemmelse af ham ville det hurtigt få hårene til at rejse sig på ens krop. Det var den kolde fornemmelse af en bestemt person. En person som mange frygtede men også mange respekterede. De blodrøde øjne var det første man bemærkede. De lyste let i den mørke gyde. Hvilket fik det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste. Det kolde smil bredte sig over hans læber i takt med at manden kom helt ud af skyggerne. Og der stod han. Det værste mareridt man kunne støde på. Zeronium Elliot Bang. Også kendt som den jagtede mand med en dusør på 1,1 million guldmønter. Zero.

Zero så roligt på Rafaela. Han nikkede kort. "Godt gjort. Du bragte mig min egen slave tilbage." Sagde den kolde døde stemme. Vreden kunne ses i hans øjne. Men det var tydeligt den ikke var rettet imod Rafaela. Han gik roligt ned på hug ved siden af Nancy. "Godaften Nancy." Sagde han roligt. Og smilede svagt. Før han langsomt drejede hovedet lidt. "Har du taget på?" Spurgte han kort før han rejste sig op igen. "Hvorfor er hun ikke bundet?" Spurgte han Rafaela kort og så afventende på hende.

Zero sukkede kort og lukkede øjnene. Gad vide om han nogensinde slap for inkompetence? Nok ikke. Men det var nok det dummeste at efterlade en fange ubundet. Så han håbede virkelig Rafaela rettede på sin fejl. Og hurtigt. Ellers måtte han jo knække 2 tøser i aften. Selvom han havde planer med dem begge i aften. Han lagde hånden over hans eget ansigt for at vise at han var irriteret. Før han roligt spredte et par fingre og så roligt på Rafaela. "For denne inkompetence får du lov til at være den som skal knække hende når vi kommer hjem." Sagde han roligt og smilede svagt. De kridhvide perfekte tænder kom roligt frem. Før han roligt sænkede hånden. Og rettede sig op igen.

For første gang i lang tid var hun faktisk tilfreds med, at være hans slave for så kunne hun få hævn over Nancy. Hun var glad for, at hun havde gjort sin herre stolt. Hun havde dog alligevel et skjult ondt smil på sine læber hver gang hun kiggede på Nancy. Hun kiggede kort skamfuldt ned da han spurgte hvorfor Nancy ikke var bundet. Da hun kom i tanke om, at hun havde taget en del kanyler med sig som de ville kunne bruge indtil de var kommet hjem "Herre hun er ikke bundet da hun ikke er i stand til, at kunne kæmpe imod dig herre eller slippe væk herre" sagde hun og trak vejret dybt og fortsatte "Den eneste kamp hun vil komme til, at kæmpe er imod sig selv herre da hun har fået en sprøjte der gør hende rolig og skal vi kalde det en sexgal tøs herre" hun fandt nogle flere kanyler frem som var fyldte med Sakrefs blod fra sin lomme "Jo flere hun får jo mere vil hun gøre hvad der skal til for, at få stillet sine lyster herre" sagde hun stille hvor hun derefter fandt et bånd frem som havde haft om livet og bandt Nancys arme og ben sammen så hun ikke kunne stikke af. Man kunne se på Rafaela, at hun på en måde nød, at kunne være ond overfor Nancy som hævn. Hun nikkede stille til hans ordre "Som de ønsker herre" sagde hun blot med respekt i stemmen.

Hun sad bare der og anede ikke hvad pokker hun skulle gøre lige nu og her, og kiggede lidt frem og tilbage og hørte godt hvad der blev sagt til hende, men lige nu havde hun bare mest lyst til at det her ikke skete lige nu.
Hun kiggede over på Rafaela "Jeg fatter ikke hvad fanden du har imod mig troede du havde rykket dig fra fortiden men viser sig du lige så sindssyg som så mange andre"sagde hun bare ud af det blå lige nu var hun godt og grundig ligeglad, for hun var godt og grundig gal over det her for hun havde glemt at om fortiden, for bare og komme vider med sit liv, men det viste sig at Rafaela ikke havde.
Hun kiggede på Zero "dig kalde mig for din slave du forsvandt ud af det blå alle spor fra dengang er væk som om jeg aldrig har været nogens slave"sagde hun bare koldt, hun havde forandret sig meget siden han havde set hende, men taget på var noget hun slet ikke havde på nogen måde, måske prøvede han bare på at håne hende men lige det der rørte hende ikke.
Dog lige nu havde hun bare lyst til og bare skulle væk herfra men det ville hun nok ikke komme ligefrem, selv hvis det lige nu var hendes største ønske, men hun var jo blevet bundet før hun endeligt kunne gøre noget som helst, så hun måtte jo sådan bare se hvad der ville ske, men hun havde i tankerne om at Rafaela måske godt viste at hun viste ting fra slottet af som burde være hemmelige.
Hun sad bare der og prøvede på at styre sig selv selvom hun havde svært ved det, men hun var nok en af de mest stædige personer man kunne møde, især når hun var vred som hun sådan set var, og det havde hun jo også en god grund til og være, for det var jo hele tiden hende der fik skylden for noget som slet ikke var hendes skyld.

Han så roligt på Nancy da hun snakkede til Rafaela. Han smilede kort og grinte. "Den kan jeg svare på. Af alle personer hun kender er du en af dem hun mindst kan lide. Så for at redde hendes mor ofre hun dig til mig. Og jeg snakker ikke til den der falske mor til Sakref's kone. Jeg snakker hendes rigtige biologiske mor." Sagde Zero kort og smilede svagt før han roligt drejede hovedet. Hans blodrøde øjne lyste imod hende. Og så ud til at gennembore hende med et skarpt blik.
Han grinte svagt. "Forsvandt? Det da godt at vide du tror bare fordi jeg ikke er i nærheden så er du ikke min slave. Men hvis du absolut vil vide det så havde jeg forretning i en anden del af denne verden. Og det tager cirka 4 måneder med karavane at komme dertil." Sagde han kort og smilede roligt. Hvilket betød at 8 ud af de 12 måneder han havde været væk var på at rejse frem og tilbage. "Så jeg vil gerne kunne se hvornår jeg skulle ha mulighed for at lige komme forbi og bruge min slave. Men hør nu Nancy. Jeg tager mig ikke af et par ekstra kilo. De forsvinder hurtigt når først jeg begynder at..." Han lod roligt en hånd glide hen af hendes ansigt. "... Smage på dig igen." De sidste 4 ord kom med en lumsk og nærmest drabelig stemme der slet ikke mindede om Zero overhovedet. Men det var den stemme han sagde når han ville gru frygt ind i sine ofre. Og det virkede næsten altid. Specielt til nogen der kendte ham når han snakkede normalt og hvor ondt det lød og hvor ondt det gjorde. Så forestil sig en stemme der lød 10 gange så ondt. Så måtte smerten på hans slave også ende med at blive 10 gange så stærk.
Han så på hende roligt med et svagt smil. "Misforstå mig ikke Nancy jeg bebrejder dig ikke for at prøve og finde noget andet. Men jeg vil ikke lade mig føle som en idiot fordi en kvinde tror hun kan slippe fri fra mit greb. Hvis Rafaela ikke havde taget dig. Så ville jeg selv. Og tro mig. Hun bruger en sprøjte. Jeg spærrer dig inde i dit værste mareridt mens jeg bær dig. Hvad vil du helst ha?" Spurgte han kort og smilede roligt. Med en svag hentydning af overlegenhed.

Der var et skjult lumsk smil på Rafaelas læber. Hun kiggede ned på Nancy da hun snakkede. Hun smilede stort og rystede stille på hovedet af hende. Hun lyttede til det Zero sagde til Nancy "Udover det som vores herre siger så burde du af alle vide, at jeg bære nag. Du siger jeg er sindssyg? Tja måske, men nu skal jeg fortælle dig noget Nancy" sagde hun stille og satte sig på hug og kiggede Nancy i øjnene "Da du kom hos min far Sakref og bad om, at arbejde for ham, hvor han fortalte om de forsvundene tjenestepiger? Det er mig der fjernede dem for mindre end det du gjorde dengang. En hun blev dræbt bare for, at kigge flirtende på Melvin og de fleste af de tøser smagte godt" sagde hun ondt. Man kunne se i hendes øjne, at der var ren ondskab i det hun sagde. Hun rejste sig op og stillede sig bag Zero igen. Hun kiggede ned på sprøjterne hun havde i hånden og på Nancy "Jeg ved hvad jeg havde valgt, men jeg følger roligt med min dejlige herre" sagde hun og kiggede med respekt på Zero. Der havde været en del problemer med, at skulle acceptere, at være slave for Zero, men hun var så småt, at respektere ham igen, men hun holdt sig dog alligevel væk fra ham, hvis hun kunne, men var lydig når hun var tæt på ham.

Nancy kiggede på dem og følte at hun kunne brække sig over hvordan de to behandlede hende lige nu, de stod bare der mens hun bare fik lov til at sidde her og glo på dem.
Hun havde mest lyst til bare og bide og kræse øjne ud på zero, men det kunne hun jo ikke ligefrem få lov til bare sådan lige, via hun var bundet og det pokkers blod gjorde det ved hende, som det nu gjorde hvilket fik hende til at ligne en som havde taget på, men hun håbede mest på at det her ikke var en forblivende effekt, for så ville hun heller hoppe ud af et vindue end og være trængene som man kunne se på hende at hun var.
Hun kiggede roligt på dem "blod frem for det andet"sagde hun bare ud i det blå, og sad bare der uroligt, og prøvede på at komme nærmere dem, men det var ikke ret langt hun kom hver gang hun lavede et lille hop, da hun jo var bundet så hun kunne jo ikke bare gå eller noget som helst, dog var hun ved og falde af det af og til.

Han så roligt på Rafaela og sukkede kort. "Du fedter Rafaela." Sagde han kort og vendte blikket imod Nancy igen. Han vendte sig roligt med ryggen til. Og begyndte langsomt at gå. "Tro mig. Det ville jeg også. Giv hende en sprøjte mere hvis hun prøver på noget og ellers så tag hjem til mig og sæt hende ned i kælderen. Jeg vil være der snart. HUSK! Og bind hende for pokker da." Sagde han og vendte blikket imod dem begge. "Det godt at se dig igen Nancy." Sagde han kort med et ondt og drabeligt blik. Før han fortsatte ligeud.

//Indtil i er i hans hus er Zero midlertidigt ude.

Rafaela kiggede på Nancy og derefter på Zero. Hun så ned i jorden "Ja herre undskyld herre" sagde hun stille og kiggede ned i jorden. Hun kunne godt mærke på Zero, at hun ikke var særligt populær. Hun kiggede op på Zero og lyttede til det han sagde. "Ja herre og skal nok huske, at binde hende denne gang herre" sagde hun stille og bandt Nancys ben op så hun selv kunne gå. Hun tog fat i armene på Nancy og hev hende op og stå. Hun havde bundet Nancys hænder om bag hendes ryg. Hun holdt fast i hendes ene arm. Hun kiggede advarende på Nancy "Prøver du på den mindste får ikke bare en sprøjte men 2 sprøjter i dig!" sagde hun hårdt og trak Nancy med sig. Hun havde taget hætten over hovedet igen så man ikke kunne se, hvem hun egentlig var. Rafaela syntes selv det var en lang tur hun skulle gå med Nancy, men hun ville ikke risikere, at få ballade fra Zero mere end hun allerede havde fået tidligere og det hun allerede stod til for de fejl hun havde lavet denne dag. Rafaela snakkede overhoved ikke til Nancy på turen medmindre Nancy begyndte, at være for påtrængende eller hvis hun prøvede, at stikke af. Under hele turen havde hun en kanyle i hånden som hun hurtigt ville sprøjte ind i Nancy hvis hun strittede imod på hjemturen.

Da de havde gået i noget tid og var kommet lige udenfor muren ind til Zeros Palæ kiggede hun på vagten. Hun åbnede lidt op for sin trøje så det øverste af slavedragten kom til syne. Hun trak Nancy med sig ind i Palæet og hev hende ned i kælderen som var Zeros legerum. Hun hev Nancy hen til væggen og bandt Nancy til væggen med lænkerne som hang på væggen. Hun hadet sådanset, at være nede i kælderen, men hun skulle jo sætte Nancy fast dernede "Så kan du stå det og kukkelure indtil herren kommer og vil snakke med dig!" sagde hun stille og gik ud af kælderen og op på værelset, hvor hun tog sit normale tøj af og kun gik i den dragt hun havde fået da hun kom der første dag.

Mens de to snakkede, sad nancy bare der på jorden og kunne ikke rigtig gøre noget som helst, eftersom hun var bundet på arme og ben lige nu.
Men ikke efter ret lang tid, hvor hun sad der og alt det mærkede hun sine ben blive sat fri så hun vist kunne gå af sig selv, så Rafaela ikke skulle bære på hende og alt det halløj der.
Hun kiggede på Rafaela og mærkede at hun blev trukket op og stå og eller vider der ud af, da de begynde og gå, for hun kunne jo ikke gøre andet end og følge med Rafaela, da hun havde fat i hendes ene arm, så roligt gik hun bare der sammen med hende og lyttede til hvad hun sagde til hende og roligt rystede hun bare på hovedet af Rafaela og gad ikke rigtig og svare hende på det, for hun skulle ikke ligefrem nyde noget af det.
Hun gik roligt med hende ned til Zeros kælder, da de var noget så langt og før hun endeligt viste af det stod hun og var spændt fast til væggen "det kan jeg vel"sagde hun bare som svar på det sidste som Rafaela sagde til hende, for hun kunne jo ikke andet nu end og stå der og glo på dette lokale som man ville kalde for kælderen, så nu kunne hun jo endeligt kun vente og se hvad der vil ske for, hun kunne jo ikke ligefrem gå nogen steder.
Hun stod bare der nede og anede ikke hvor længe hun kom til at stå her, for hvis hun skulle være ærlig så havde hun mest lyst til at gå rundt i rummet end bare og stå her op af væggen, men det måtte hun jo ikke *hvad pokker gør jeg lige*tænkte hun bare for sig selv og anede ikke hvad hun skulle gøre lige nu for hun kunne jo ikke gøre noget, plus hun var stadig under effekten af det Rafaela havde givet hende, og det drev hende også lidt til vanvid, og det vil man også kunne se på hende af det gjorde, men hendes lyster lod sig vente på at der endeligt kom til at ske noget som helst, af den form for ting, så hun sukkede roligt og ventede bare så tålmodigt hun nu kunne og den slags.

Der begyndte at komme råben ude fra gården. Soldater løb rundt på væggene og porten blev åbnet hurtigt mens flere soldater kom løbende og stillede sig ret fra porten og et stykke ind i gården. Og ind af porten kom Zero gående. Han så roligt på soldaterne. Før en næstkommanderende kom løbende hen til ham og begyndte at følge med ham. "Nogen opdateringer?" Spurgte han kort. "En enkelt spion. Men ham fik vi sat i hulet hurtigt." Sagde næstkommandøren roligt. Zero sukkede kort. *Endnu en...* Tænkte han kort for sig selv før han nikkede kort. "Okay. Skærp sikkerheden yderligere. Det er den 6 spion på de sidste par uger. Vi skal ikke se svage ud nu. Og få folk tilbage på deres poster." Sagde han kort mens han gik videre. Næstkommandøren stillede sig ret og honørede for ham. Før han vendte sig og begyndte at sende folk tilbage på deres poster.

Zero nåede op til dørene på hans palæ som han roligt skubbede op i et enkelt skub så begge dørene gik op. Vinden fra døren fortalte slaverne i huset at Zero var hjemme. Han gik roligt et par skridt frem før han tog skoene af. Han tog derefter den lange jakke han havde på af som en slave skyndte sig at gribe. Han åbnede roligt skjortens ærmer og trak dem lidt op mens han fortsatte afsted ligeud for sig. "Jeg vil ikke forstyrres i kælderen." Sagde han kort mens han gik videre. 3 slaver stod i gangen og nikkede før de tog hans sko og jakke og satte på plads. Han fortsatte hen til kælderdøren som han roligt åbnede. Og gik så langsomt ned i kælderen efter at ha lukket døren efter ham.

Efter Rafaela havde taget sit normale tøj af så hun kun var i dragten gik hun ned til kælderen igen, hvor Nancy stod. Inden hun havde gået ud af værelset havde hun taget en kanyle med for, at sikre sig Nancy ikke lavede ballade imens de ventede på, at Zero kom for han var stadig ikke kommet tilbage. Hun kiggede hen på Nancy og smilede lumsk til hende. Hun stillede sig op af væggen på den modsatte side af hvor Nancy stod bundet. "Håber det er hyggeligt for dig, at stå der og vente" sagde hun og grinede ondt.
Rafaela hørte den store dør gå op. Så var Zero hjemme. Hun rykkede sig fra væggen og kiggede fortsat på Nancy med et lumsk smil "Så er Herren hjemme" man kunne godt se på Rafaela, at hun nød, at se Nancy bundet og ikke kunne gøre noget. Hun gik hen til trappen da hun hørte skridt komme ned af dem "Hej herre" sagde hun stille og nejede kort for ham og gik nogle skridt bagud. Hendes hale lovrede til siderne.

Mens Nancy bare hang der på væggen og alt det, kunne hun ligeså godt prøve og slappe af så godt hun kunne, men det var dog svært.
Roligt som hun var der og alt det kiggede hun lidt rundt og så så at Rafaela kom der ned igen og alt det og hun så bare på hende "du føler dig virkeligt så overlegen var"sagde hun bare koldt til hende, for hun var ikke ligefrem bange for Rafaela selvom hun godt viste at Rafaela var stærkere end hende lige nu, men det tog hun sig ikke af på nogen måder.
Hun kiggede op af trappen og så frem og tilbage på dem begge, og havde ikke ligefrem lyst til at sige meget mere, men det var jo bare som det var, og nu var hun her igen, selvom hun ønskede at hun ikke var.
Hun slappede bare af og anede ikke hvad hun ville blive udsat for, men hun kunne ligeså godt forvente det værste, når det var Zero hun havde med og gøre, men Rafaela var der også så man ved jo aldrig om hun fik ordre om at gøre noget som helst.