And I who thought you were a total bore! ~ Lori

Misha elskede Kroen "Targaryen". Men det betød nu heller ikke så meget for Misha elskede de fleste kroer. Var der overhovedet nogen kroer, han ikke kunne lide? Han kunne ikke komme i tankerne om nogen i hvert fald. Men han kunne nu også rigtig godt lide Kroen "Targaryen". Han kunne godt lide, at det havde et "hook". Det gjorde det en del mere interessant at komme til. Også fordi det var et kortspil, som var "hooket". Misha var god til kortspil. Altså kortspil der handlede om andet end held. Han var god til at finde ud af når andre bluffede og så var han rigtig god til selv at bluffe. Og det var jo altid sjovt at vinde, så han havde det med altid at hive sin Sunfury City-gruppe herind. De var glade bare der var alkohol og kunne ryge deres pibe. De havde planer om at starte her og så bagefter tage ud og finde et eller andet sted at lave noget andet form for sjov i gaderne. Hvorhenne vidste de ikke endnu, de så blot hvor natten tog dem hen. Så det her var en form for opvarmning for dem. Selvfølgelig handlede deres opvarmning om druklege og meget stærk alkohol. Misha sad selv lige nu med en mixet sød drink, hvor nok en fjerdelen af det høje glas var vodka. Det var ikke hans første af dem. Han havde ikke betalt for en eneste af sine drinks. De havde ikke en gang været her så længe, måske halvanden time, og Misha havde allerede vundet flere kortspil, hvilket betød at flere af personerne skyldte ham drinks. Det virkede til at blive endnu en god aften.

Misha var i strålende humør, men det var også sjældent - næsten umuligt - at han ikke var det. Han lo og smilede fra den ene kind til den anden. Han sad ved siden af sin ved, Jared, som havde armene op på sofaryggen. De sad nemlig i et lille sofaområde med et bord i mellem dem til at lægge kortene på. Misha var midt i gang med at plapre løs om hvordan han både elskede regnvejr og solvej, mens han lagde vinderkortene ned endnu en gang, da Jared pludselig råbte højt: "LORI! Herovre! Kom og vær med!"
Jared vinkede med den ene arm for at få den anden unge dæmons opmærksomhed. Misha skævede kort hen til ham, betragtede ham, men så vendte han sig i mod sin gruppe igen. Lori var bare ikke særlig spændende. Og Misha var midt i gang med at tale!
"Regn og sol er smuk. På hver deres måder. Hm, ja man kan endda kaste sne og blæs derind også. Det der er med vejr er at det får en til at føle sig i live."
Der var ikke rigtigt nogen der lyttede efter. Dette lagde Misha ikke mærke til. Han talte ikke for andre men for sig selv. Han sagde jo bare hvad han tænkte. Det var en måde ikke at have sådan et tåget sind på - at komme ud med alle sine tanker.
Havde Lori nærmet sig, ville gruppen hilse på ham. Misha ville skæve til ham, stadig med et fjernt smil på læberne og drikke mere af sin drik. Hvis han endnu ikke havde nærmet sig ville Jared råbe igen for at få ham til at deltage i samtalen. Han ville virkelig gerne have sin ven over til dem. Måske var det sådan rigtig venskab var. Hm.

Tilbage i Funfurry… puha, han havde faktisk ikke været her siden han havde solgt sine forældres hus. Det var over et år siden, og det havde været det første valg til at lade det blive seriøst mellem ham og Sean. Det var altid mærkeligt at gå gennem gaderne her, de gader han havde gået i som barn og teenager, det var i den her by han havde lært alt, lært at læse og skrive, lært at være et menneske, trods han ikke var det. Det var her han havde lært at slås, her han var blevet forelsket for første gang, hans første kys og tankerne om en fremtid. Men det var også her, i denne by at han havde begået sit livs største forbrydelse, da han ende med at tage sjælen fra sine pleje forældre.
Ingen i byen vidste heldigvis med sikkerhed hvad der var der skete den nat, de vidste ikke hvem eller hvad der havde dræbt parret, kun at de var døde, og Lori var væk. Derfor gættede de fleste på at det var slavehandlere der havde været på spil. Lori havde altid været en meget køn dreng, og mange unde mennesker blev kidnappet og solgt som slaver.
Lori havde ikke i sinde at fjerne den tro fra borgerne, så skulle der være nogle der genkende ham, forklarede han blot at grunden til han var uskadt og fri, var fordi han heldigvis var blevet solgt til en god herre, der ikke bare tog sig godt af Lori, men også satte ham fri efter nogle år.
Ved hans sidste besøg her i byen var han stødt på en gammel ven. Jeard, de var faldet i snak og havde drukket tæt det meste af natten sammen med hans andre venner. Han havde nu inviteret Lori til at komme til Sunfurry igen. Det passede ham nu meget godt, han havde brug for lidt luft, og ro. Trods det gik fint mellem ham og Sean igen, så var de blevet enige om at give hinanden noget rum, lidt luft og plads, og da han vidste at Sean var i fuld gang med arbejdet, og det krævede mere og mere af ham lige i disse dage, så kunne der vel ikke ske noget ved at tage til en fest?

Han trødte ind på kroen, her var velkendt, og han huskede det fra de mange andre besøg han havde haft i denne by. Hans navn blev råbt, og han fik hurtigt øje på Jared! Han nikkede inden han kom ned til dem, lige efter at han havde bestilt et krus øl altså. Han kom ned til bordet og satte sig, lige tids nok til at høre Misha snakke om vind og vejr.
Misha var en af Jareds venner, ikke en Lori som sådan havde talt ret meget med, men han kunne da huske ham fra sidst.

Det var ikke fordi at Misha hadede Lori. Misha hadede ingen! Det var bare fordi han virkede så kedelig. Ordinær. Det var en skam, at hans race var så spændende, for Misha fandt bestemt ikke ham interessant. Misha var draget til det mørke og Lori... han lyste op i natten. Ærligt forstod Misha ikke, hvordan Jared og ham var venner. Jared var en festabe, en person der elskede at skabe ballade og kaos. I hvert fald når han var med Misha. Han havde godt nok fortalt Misha, at det var fordi Lori og ham var barndomsvenner, men dette forstod Misha sig ikke på. Han havde ingen barndomsvenner og han kunne ikke se, hvordan Jared kunne have været meget anderledes den gang end, hvordan han var i dag. Misha havde da altid været den samme. Jared ændrede sig også, når Lori var der. Han blev meget mindre frembrusende og havde ikke lyst til de samme aktiviteter, som gruppen plejede at gøre. Dette forstod Misha heller ikke - hvorfor skulle man ændre sig alt efter hvilke personer, man hang ud med? Misha var altid den samme eller det følte han i hvert fald selv at han var.
Men han kunne godt acceptere at Lori var der. Så skulle han også bare acceptere, at de nok ikke endte med at gå ud og sætte ild til ting denne her aften, som han havde set frem til. Han kunne vel forlade gruppen senere hen og gøre det alene. Det havde han det også fint med.
Han lagde de sidste kort ned og et ærgrende udbrud kom lød fra flokken. Han havde vundet endnu en gang. Hans smil blev en anelse større og han lænede sig tilbage i mens Jared samlede kort for at blande dem.
"Det er det jeg snakker om," fortsatte han, "at føle sig i live. Den følelse får man også af at vinde. Men man kan jo ikke vinde hele tiden. Eller jeg kan, men normalt kan man ikk-"
Mere fik han ikke sagt, før Jared fik ham til at tie ved at flagre med sin ene arm som for at tysse på ham.
"Det er fint, Misha," sagde han med et smil og vendte så sin opmærksomhed i mod Lori, "Men Lori, længe siden! Hvordan går det, hvordan har du det?"
Jareds blik blev mere sympatisk, da han spurgte, hvordan Lori havde det. Misha havde ingen anelse om, at Lori var blevet solgt som slave så derfor forstod han det ikke. Generelt forstod han sig ikke meget for sympati. Så i stedet så stoppede han sig selv i at rulle med øjnene over at blive afbrudt og gav sig til at blande kortene for nu var Jared jo distraheret. Misha hadede når han blev afbrudt. Og ikke fik lov til at snakke. Han var helt sikker på, at der var en rigtig god pointe på vej og nu var alles opmærksomhed på Lori.

Det var ikke fordi han hadet at være her i byen, men han var nød til at holde lidt lav profil. Folk skulle gerne tro at han stadig var søde Lori. Men han var bare så meget mere nu! Hans tid alene efter han og Seans store skænderi, havde ændret en del! Han var blevet meget mere stabil, han havde ladet Lori og Lorikan smelte mere sammen, og var langt mere i balance end han ellers havde været førhen! Han var det han var skabt til. En dæmon, der dog stadig havde hjerte og samvitighed. Han behøvede ikke at dræbe bare for at dræbe, men han behøvede heller ikke at sulte sig selv som før, fordi han ikke havde samvittighed til at dræbe.
Hans blik gled over bordet med fyre der var ude for at more sig, og det stoppede på Jared da han spurgte hvordan det gik Lori.
”Tjo, det går som meget godt, som jeg fortalte har jeg jo bosat mig i Doomsville.. der har jeg boet i nogle år… det er ligesom lidt det der er mit hjem nu” forklarede han inden han blev afbrudt af en krop pige der kom ned og tilbød ham en øl.
Han vende de grå øjne op mod hende, og smilede skævt. ”tak smukke” hans stemme var chremet og charmerende, og fik pigen til ligefrem af rødme, bide sig i læben og på vej der fra smårode ham lidt i håret. Hans blik fulgte hende lidt. AArh… det ville måske være lidt for meget at snuppe en af kropigerne, de ville hurtigt blive savnet.
Han vende atter blikket mod fyrende, hvor der i blandt var nogle der så helt forbavsede ud. Hmm måske nogle der havde kigget på hende hele aften? Måske kunne han også godt forstå dem. De var store og stærke, og så ikke dårligt ud, og så kom en fyr til Lori, der lignede en bogorm med muskler, og fejede benene væk under kvinderne..tja… men det fulgte nu bare med til racen!
Han så på Jared. ”men hvad med dig selv… du er levet noget stårre siden den gang” grinte han lidt, og mærkede kort på Jareds muskler.

//sorry for længden

Nu talte de bare om hverdagsting. Om livet og ikke en gang på den sjove måde, nej, det skulle handle om, hvad de fik tiden til at gå med, og hvor de var henne i deres liv. Det kedede Misha. Han brød sig ikke om sådan noget simpel snak. Han ville filosofere, han ville tale om livet på et abstrakt niveau, muligvis udfordre andres synspunkt. Hvad sjov var der i "så hvordan går det"? Intet, kunne Misha nemt svare. Men det syntes Jared åbenbart, for han lyttede tåbeligt interesseret til Loris svar, selvom der var intet at gribe fat i med det. Jared havde tydeligt intet i mod sådan noget småsnak, i hvert fald ikke, når det var Lori, det handlede om. De andre lyttede faktisk også med. Det var svært at se, at denne gruppe kun for nogle dage siden havde tortureret og manipuleret med et kærestepar bare for sjovs skyld. Nu virkede de som alle andre - farveløse og tamme.
Misha gad ikke lytte med. Han forgabte sig bare i sine egne tanker og var meget fokuseret på at blande kortene. Det var så indtil, at noget egentlig interessant endelig skete.
Jared nåede kun at sige "Doomsville, hva?" da en pige forstyrrede dem. Hun var flot - ikke at Misha selv rigtig forstod sig på, hvad der var pænt og ikke pænt, men han kunne se det på den måde alle mændene stirrede på hende - og hendes opmærksomhed var kun på Lori. Som om han var en gud. En af fra gruppen, vampyren Royce, prøvede endda at få sagt noget, men ingen ord kom ud, for det var så tydeligt, at pigen kun var interesseret i den nytilkomne. Hendes blik var på Lori til det sekund hun vendte ryggen til for at gå. Og Loris blik blev på hende. Mens mændene så måbende efter hende, stirrede Misha på Lori, som om han lige havde fået en åbenbaring. Hvilket man næsten også kunne sige han havde fået sig.
Jared fik vendt sit måbende blik i mod Lori. Det udviklede sig så til et grin, da Lori kommenterede på hans muskler.
"Sådan er det med skovhuggerarbejde," sagde han, "Og så er jeg begyndt lidt kamptræning, du ved, bare for a-"
Mere nåede han ikke at sige, for så havde Misha lænet sig ind over ham, fuldstændig ligeglad med intimsfære, men det var han altid. Dette gjorde han for at komme tættere på Lori. Hans blik havde ikke forladt ham siden pigen havde været forbi og kortene i hans hænder var glemt.
"Det er på grund af din race, ikke?" spurgte han uden at tænke på at spørgsmålet kom ud af det blå, "Du er sikkert rigtigt charmerende men af alle de tiltrækkende personer, der er her, som hun kunne have valgt, valgte hun dig. Fordi det er det du gør, ikke, tiltrækker folk?"
"Misha..." mumlede Jared, som for at bede ham at stoppe. Han var nok pinlig berørt over sin kammerat, men Misha var ligeglad.
Et lille smil kom frem på hans læber. Han havde aldrig set Lori bruge sin evne før, men nu havde de heller aldrig rigtigt snakket sammen. Måske kunne det her gøre ham en smule mere spændende.
"Har du tænkt dig at gå efter hende? Hun virker som et nemt bytte."
Nu kendte Misha til andre dæmonerne med denne evne. Han forstod godt, hvordan de flestes strategier var og hvordan de skaffede sig føde. Han synes det var ufattelig fascinerende - hvordan de udnyttede noget, som folk så som den bedste form for nydelse, til at dræbe. Ondskab gemt i kærlighed, det var jo perfekt.

Lori forsøgte faktisk at lytte til hvad Jared fortalte, men blev dog afbrudt da Misha pludselig lænede sig ind over Jared, og spurgte ind til pigen der lige havde været her. Hans blik kunne ikke undgå at flygte lidt mod pigen der serverede ved de andre borde. Et skævt og næsten tilfreds smil gled over hans læber. Han vende atter blikket mod Misha. ”joh… det er på grund af min race” erkende han, inden hans blik kort gled over Jared, den gang Lori havde levet i byen med sine adoptivforældre, havde alle troet han var et menneske, inklusiv ham selv. Om det var gået op for Jared at lori var noget andet vidste han ikke.

Han grinte lidt da Misha spurgte om Lori ville gå efter pigen. ”desværre ikke…. Det ville være en stor brøler at vælge en ansat da de hurtigere vil blive savnet.. det er mest for min egen sikkerheds skyld… desuden.. kan jeg godt lige en udfordring, hende der ville vær nem.. faktisk.. brugt jeg ikke engang incubus evnen på hende, det var blot min incubus aura hun reagerede på.. det gør de fleste kvinder, og nogle enkelte mænd” sagde han så, inden han så på Misha med et næsten udfordrende blik.
Ikke at han regnede med Misha tænkte i de baner. Han virkede ikke som en fyr der gik ret meget op i de fysiske lyster. Lori tog en tår af sin øl, og så lidt mod Misha igen, "men du har ret Misha.. havde jeg brugt min evne ville jeg kunne få fat på hvem som helst” sagde han blot, med en meget rolig og selvsikker tone. Han vidste hvad han var, og hvad han kunne, og han var endelig noget der til at han ikke var flov over det mere.
Det var sjovt, for mange andre væsner fandt hans race farlig. En bloddæmon levede, ja… af blod, og hvis man vidste ligesom hvornår sådan en havde tænkt sig at dræbe en! Ligesom en vampyr og så meget andet. Men med Loris race, kunne folk være i den bedste tro om at de skulle hjem og knalde med en smuk mand eller kvinde, og i det næste øjeblik lå man død i sengen.

Hvor Mishas øjne derimod glimtede af begejstring, så Jared overrasket på Lori. Han havde åbenbart ikke regnet ud, at Lori var mere end blot et menneske. Hvilket Misha slet ikke kunne forstå, men nu var den faldne også rigtig god til at spotte dæmoner. Nok fordi han hang så meget ud med dem og især incubus-dæmoner var hans yndlingsrace, så han havde det med at holde øje med tegnene.
"Er du Incubus?" spurgte Jared derfor overrasket.
Overraskelsen blev derefter erstattet af en høj latter. Han lød næsten lettet. Nok fordi han nu vidste, at hans barndomsven var mere end blot et sølle menneske, han skulle være forsigtig med. Misha var også lettet – måske betød det, at de rent faktisk kunne få en sjov aften alligevel. Han klapper Lori på skulderen.
"For fanden, Lori!” udbrød Jared og gav sin barndomsven et klap på skulderen, ”Hvorfor sagde du ikke det? Godt spottet Misha!"
Misha svarede ikke Jared. I gennem hele hans reaktion havde den faldne blot stirret på Lori som før dog nu med et interesseret blik og et snu smil.
Jared skulle lige til at købe Lori en drink, hans hånd var allerede hævet i luften. Men han nåede ikke at råbe noget op, før Misha afbrød ham, endnu lænet ind over ham og tættere på Lori.
"Så du kan bruge det på Jared? Få ham til at falde for dig?” spurgte ham som var det en udfordring. En leg. Nu fik aftenen en anden drejning, end Misha havde forventet, men helt klart en mere spændende. Det kunne han ikke bare give slip på for noget broderligt snak. ”Ikke at jeg siger, at du nødvendigvis skal tage hans sjæl, det er mere forførelsen der er spændende i det her tilfælde, men du er mere end velkommen, hvis det er ham du vælger som dit aftensmåltid."
Jared smil var væk og hans hånd nede fra luften igen. Han så en anelse fornærmet ud og tsk’ede til Mishas udfordring.
""Nu er jeg så ikke til mænd,” sagde han en anelse hårdt, nok for hurtigt at få afvist Mishas ønske. Han ønskede vel ikke at blive et aftensmåltid for en incubus. "”Og det er jeg sikker på at Lori heller ikke er."
Det var ikke kun fordi Jared var nervøs for pludselig at skulle falde for en incubus-dæmon. Det var også fordi dæmonen var en mand. Homoseksualitet var ikke velset i denne vennegruppe, faktisk talte man slet ikke om det, og hvis man gjorde var det ikke just med søde ord. Dette forstod Misha ikke. Han kendte til flere mænd, der elskede at tilbringe natten med mænd, ja, hans kammerat Lux lå med alt, der havde en puls. Misha kunne ikke se, hvilken forskel det havde til at en mand lå med en kvinde.
"Sex er vel sex ligemeget hvilket køn man er med,” sagde han henkastet og trak på skuldrene, ”Det er jo alt sammen bare huller, der skal fyldes ud."
Jared var for forfjamsket over Mishas beskrivelse til at sige mere. Men han brød sig tydeligvis ikke om det.
Misha ignorerede ham. I stedet vente han hurtigt sin opmærksomhed på Lori. Hans øjne kneb sig let sammen som for at se udfordrende på Lori.
"Så?” spurgte han spændt, ”Kan du?"

Jareds reaktion på Loris race var vel meget typisk for en mand der troede at hans barndomsven var et menneske. Han trak på skulderen da Jared spurgte hvorfor han aldrig havde sagt det. "Den gang vidste jeg det ikke" sagde han blot lidt tørt. Han havde ikke tænkt sig at sige for meget, folk ville snakke for meget hvis de vidste hvad han var, og måske ville en del af dem lægge 2 og 2 sammen og rene ud at det var Lori selv der havde dræbt sine adoptivforældre den gang.. ikke at det havde været med vilje, men det var sket. Og der var ikke noget at de ved det!

Mishas spørgsmål derimod tiltrak hans opmærksomhed med et skævt smil. Så Misha ville gerne se det i aktion? Og så af alle på Jared. Han nåede dog ikke at svare før Jared begynde at snakke om at han ikke var til mænd, og at han var sikker på Lori Heller ikke var. HA! Han skulle bare vide! Hvor mange mænd havde Lori ikke snart haft mellem sine arme, eller ben! Skulle man vel kalde det?.. Michas forklaring der imod fik Lori til at grine lydløst for sig selv. Han kunne have ret i noget af det. Selvom der for Lori selv var meget mere i det! En nydelse man aldrig ville opleve hvis man som mænd nægtede nogle sinde at tage, eller endnu bedre at BLIVE taget af en anden mand! Der var noget berusende og erobrende over at få lov til at dominere en anden mand! Noget der boostede de mandlige hormoner. At BLIVE domineret af en anden mand, gav en nydelse som man ikke kunne få fra en kvinde! Og det var et helt bestemt faktum, da kvinder ligsom manglede den del der skulle gøre dem i stand til det.

Hans blik ramte atter Micha da han endnu en gang spurgte om Lori ville kunne. Han tog en rolig tår af sin øl. "Uden tvivl" sagde han blot. Han så op mod nogle af de andre fyre der heller ikke så tilfredse ud. "Om man er til mænd eller kvinder gør ingen forskel, man vil stadig blive tiltrukket af en incubus, med mindre man har viljestyrke nok, og undskyld mig men.... Det er ikke tilfældet med dig Jared" sagde han roligt. "Blot det faktum at du bliver fabrilsk over tanken om en mand, vil sikkert kun gøre det hele nemmere" grinte han lidt. Han tog dog dit ølkrus op, og ville skåle med ham. "Desuden vil jeg ikke gerne dig til grin foran alle de andre, ved at du overgiver dig så nemt" sagde han med en tone der lod som om den var rolig, men som havde en skjult udfordring over sig. Nu måtte sende om Jared faldt for det der hed omvendt psykologi!

Ah! Misha elskede den her nye side af Lori! Den var så meget mere spændende end menneskelig, genert, barndomsven. Nu kunne man faktisk mærke på ham, at han var incubus og som nævnt før, var det Mishas absolut yndlingsrace! Det at udnytte noget som mange brugte til at elske. Og det at de kunne få næsten alle til at falde for sig. Hvis ikke alle. Misha havde aldrig oplevet deres evner brugt på ham. Mon det ville virke? Han fandt jo ikke sex interessant. Men så igen, mænd der ikke var tiltrukket af mænd, kunne stadig falde for Lori. Så måske var det ligegyldigt om man egentlig havde lyst eller ej. Måske gav de én en illusion om at man havde lyst. Misha burde egentlig en dag afprøve om at det virkede for ham. Denne dag skulle så ikke være i dag, for nu ville han hellere se Jared falde i fælden.
Han så interesseret på Lori, som han forklarede, hvordan incubus-evnerne fungerede. Misha havde selv en ide om hvordan, men alligevel var han fuldstændig forgabt i hans ord. Det var bare spændende at høre det komme fra dæmonen selv.
Mishas smil strakte sig fra den ene kind til det andet, da Lori småfornærmede Jared. Et enkelt "Ha!" lød fra ham blot af ren fornøjelse over at denne her situation fandt sted. Så vidunderligt.
Jared derimod kom med et fornærmet fnys og lagde armene over kors som reaktion. Der var en spøjs atmosfære i gruppen. Det var en blanding af nervøsitet overfor Jareds reaktioner og om han ville falde for det og så en spænding for om hvad der egentlig ville ske. Misha mærkede ingen nervøsitet. Udelukkende spænding. Han kunne næsten ikke sidde stille i sædet, han var også så lænet indover Jared, at han nærmest sad på ham. Dette gjorde kun Jared mere irriteret og han puffede Misha væk.
"Som om!" sagde han, "Du kan gøre mig til grin."
"Jeg ved det nu ikke," lød det så fra Misha, som han kiggede i gennem kortene igen, "Du er ret god til at gøre det ved dig selv. Hvem siger at det skulle være sværere for andre at gøre det samme?"
Det blev sagt henkastet for Misha mente det ikke som en fornærmelse - selvom det selvfølgelig blev taget på den måde. Han mente det som faktum. Jared var god til at gøre grin med sig selv og det ville ikke komme bag på ham hvis Lori var lige så god til at gøre ham til grin også.
Det var dog den sidste dråbe for Jared og efter at have set meget irriteret på Misha vendte han sig i mod Lori. Han svingede kort ud med den ene arm for igen at lægge dem over kors.
"Fint. Fint så. Prøv det på mig. Så skal jeg vise jer."
Han så kort tilbage på Misha, surt, og så bestemt på Lori. Misha fulgte spændt med. Han kunne slet ikke kvæle sit smil. Hvis der var en ting mere gældende end en mands usikkerhed overfor deres lyst til mænd, så var det deres ego. Og det havde Lori vist, at han skulle lege med. Det var ikke bare hans evner som dæmon, det var erfaring, der var tale om! Interessant...

Lori var blot stille og drak noget mere af sin øl som Jared og Misha mundhugges lidt. Det behøvede han ikke blande sig i. Han kunne dog ikke helt lade vær med at smågrinde over Mishas meget klare måde at sige tingene på. Jared var tydeligvis ikke særlig vild med situation og ned hvor det her var på vej hen.
Det var dog komisk at se hvordan hans venner næsten sad uden på kanten af deres sæde for at følge med i det her, trods nogle af dem også var tydeligt imod det. Mens e kunne nu alligevel ikke lade være med at visse deres nysgerrighed.
Lori så på Jared da han endelig vende sig mod han, og bad han prøve. "Jared.. lad os bare lade den ligge!.. jeg har ikke lyst til at udsætte dig dig for sådan et nederlag" sagde han dog med et smil. Det her var dog med fuld overlæg.
Han kende efterhånden Jared ret godt.
Man skulle bare skubbe lidt til hans ego og stolthed! Det ville forhåbentlig ende med at Jared næsten bad han om at bruge sin evne på ham.
Lori kunne ikke undgå at små smile. Faktisk var han lidt i tvivl om HVOR meget af sin evne han behøvede at bruge! Mænd som Jared var faktisk nogle af de nemmeste at forføre! Da de var så opsat på at kæmpe imod, at de lyttede og opfangede ALT hvad der blev sagt eller gjordt! Det gjorde dem bare SÅ meget nemmere end hvis der var den der bare ikke gad give en den opmærksomhed man krævede som incubus for at folk faldt for det.. selvom han fik de fleste af dem alligevel!

Han vende blikket mod Jared "lad os nu bare drikke og hygge os ikke! Der er ikke nogle grund til at du bukker under her foran alle dine venner" sagde han med et vip med hovedet og er smil

Det her var ren og skær underholdning for Misha. Den bedste form for underholdning. Der var en grund til at incubus-dæmoner var hans yndlingsrace - alle havde deres egen specielle måde at forføre deres ofre på og de fleste ønskede at gøre det på noget, man kunne kalde for en menneskelig måde. Det var jo ikke kun deres evner der gjorde, at de kunne skaffe sig føde. De var også charmerende, fulde af karisma og med en medfødt evne til at manipulere med folk. Dette havde Misha selv nærstuderet ved sin sambo, Lux. Og det var lige noget for ham. Lige nu var Misha faktisk i tvivl om Lori virkelig mente, at de skulle droppe det eller om det var endnu en af hans trick. Hvis det var det førstenævnte der var gældende, ville det være ufatteligt skuffende. Og hvis det var det sidstnævnte, der var gældende, så havde det i hvert fald den ønskede effekt. For netop det at Lori afviste Jared, gjorde ham kun endnu mere besluttet i at han skulle bruge sin evne i mod ham. Det var som om han havde glemt, at han slet ikke havde lyst til det i starten. Det var humoristisk.
"Nej nej nej, nu skal du ikke prøve at slippe væk fra det her,"
sagde han, "Bare fordi du ikke har taget mere på din tallerken end du kan spise."
"Bogstavelig talt," mumlede Misha hvilket betød at han fik et muggent blik fra Jared.
Misha nød det også tydeligt, som han betragtede Jared. Hans øjne glimtede og han valgte at hvile hovedet ned på sofaryggen, halvt vendt i mod den med et ben halvt op i sofaen for at kunne gøre det.
Jared vendte sig tilbage i mod Lori da han blev ved med at insistere på ikke at ville bruge sin evne til ham.
"Nej kom nu, Lori!" sagde han, nu en smule irriteret for han ville jo bevise sit værd,  "Prøv. Se om du kan. Så skal jeg vise dig"
Han sad lidt som om han udfordrede Lori til en slåskamp. Det var det vel på en måde også, en kamp om ære. En kamp Jared helt sikkert ville tabe. Misha sagde ikke noget til det. Det var ellers sjældent han ikke blandede sig, men i den her situation tænkte han at det var bedst at lade Lori tage styringen. Han havde intet i mod at lade Lori manipulere med sin kammerat på den måde, ærligt, ville han nok være ligeglad hvis han faktisk brugte ham som føde. Det var det der med venner... Misha havde ikke nogle personer han ville droppe sine egne ønsker for at redde. Så var man vel ikke venner.

Præcis som Lori havde forventet bed Jared på krogen, og nu ligefrem tiggede Lori om at bruge sine evner på ham. I virkeligheden var Lori ikke engang sikker på at han behøvede at bruge ret mange af sinde evner som incubus til det her. Med mange af hans mål, nåede han slet ikke til at bruge de virkelige evner, men men klarede den med charmen, erfaringen og manipulationen. Men han ville dog nok få brug for at bruge lidt af sine evner her, når nu Jared var sådan en homofob som han var!
Lori sukkede lidt og vende sig mod ham "okay... Men husk det er dig selv der har bedt om det" sagde han så, som han. Satte sin øl fra sig.
I en roligt bevægelse satte han sig en smule nærmere på Jared, ikke meget, og ikke klæbrigt, men derfor var det nu alligevel en del i det hele. De sølvgrå øjne gled op og ramte Jareds. Og det blide og rolige blik, var skiftet ud, med et intenst og forførende blik. Han havde ikke påbegyndt sin evne endnu, men han skulle bare lige tjekke hvor langt han kunne nå uden at slå den til.
Hans ene hånd gled langsomt over og lagde sig mod Jareds knæ, men blev da roligt først længere op.
Det her ville nok ikke blive det sværeste i verden. Jared var allerede så opsat på at være opmærksom på alle Loris bevægelser, fordi han troede at hvis han var opmærksom på det hele, ville intet komme snigende og overraske ham. Men faktisk var det helt omvendt! Jo mere opmærksom man var, også på de små detaljer, jo nemmere var det for Lori at fordreje hovedet på ham.
Og da han endelig valgte at bruge sine incubus evner, ville Jared opleve en langt mere forførende og tiltrækkende aura fra Lori. Det var nok ikke noget de andre ville opleve på samme måde, da evnen ikke blev brugt på dem. Men Jered ville pludselig finde Lori yderst tillokkende. Endnu en gang lænede Lori sig mod Jared. De sølvgrå øjne holde sig på Jared, og med blot et blik lod han Jared vide at Lori fandt ham til at være den lækreste mand i dette lokale. Det var ikke fordi Lori havde det sådan, men han kende efterhånden syn typer af folk! Mænd som Jared kunne lide at vide de så godt ud, og at de var stærke, det var det der tænde dem. Deres lyst og iver for at overgå alle andre.

I en langsom men tydelig indviteret bevægelse længe Lori sig tættere på Jared. Helt tæt, til der kun var få centimeter fra deres ansigter, hånden var gledet helt op og lå mod det øverste af Jareds lår, kun nogle få centimeter og han ramte et langt mere nydelse fyldt sted.
Loris fokus lå på Jared, MEN kan var stadig opmærksom på omgivelserne. Heldigvis var de fleste her inde fulde, og reagerede ikke på at der var 2 mænd der sad så tæt. Men det kunne gå galt hvis de forkerte så dem.

Det sidste skridt blev taget fra Loris side, som blot den ene fingerspids fik lov til at glide kærtegnende over bulen i Jareds bukser. "Det er helt okay at have lyst.. jeg skal nok sørge for du kommer til at nyde det" hviskede han i en lokkende og forførende, ja nærmest hyptoniserende tone, mod Jareds læber.

Så gik showet i gang! Misha kunne næsten ikke sidde stille, så spændt var han. Han var jo helt i tvivl om Lori egentlig gad det men nu skete det altså. Han rykkede derfor også uroligt på sig et par gange før Lori endelig gik i gang. Derefter prøvede han at sidde så stille så muligt og blot se hvad der skete.
Jared var stærk i starten. Eller så stærk som en typisk selvfed mand kunne være. "starten" varede heller ikke specielt længe, det varede cirka ti sekunder, hvor Jared prøvede at være hård og upåvirket af Lori. Også da Lori begyndte at røre ved hans ben, fnøs Jared, som prøvede han at skjule, at det egentlig påvirkede ham. Hvor komisk.
Men så, kun få sekunder efter dette, ændrede Jared sig. Ikke drastisk men hans hårde attitude svandt langsomt hen og hvor han førhen gjorde alt for at undgå Loris blik var det nu som om han ikke kunne se væk fra ham. Misha derimod skiftede hele tiden med at se på Lori og Jared, for han ville ikke misse en ting! Det var blot så fascinerende, hvordan incubus-dæmoner arbejde. Misha havde set det en million gange og alligevel kom det bag på ham hver evige eneste gang. Hvordan de på et splitsekund kunne få alle til at falde for dem. På en og samme tid mestrede de de to ting som alle inderst inde brændte efter - kærlighed og magt. Misha kendte kun til magt og det var i det fysiske aspekt med hans evne til at manipulere med folk. Hvilket var en sjov og brugbar evne men slet ikke lige så spændende som dæmonernes.
Lori lænede sig tættere på og hans hånd gled mere op af Jareds lår. Jo tættere Lori kom på manden, jo mere anspændt blev gruppen. De var både nysgerrige over hvad der skete og på nippet til at ville stoppe det. Dog vidste de bedre end at stoppe noget, som Misha havde sat i gang - det var ikke fordi han blev rasende og han var altid munter, men hvis nogen stod i vejen for hvad han ville have, ville han ikke tøve med at fjerne dem. Som var de bare en sten i hans sko.

Lori var nu helt tæt på. Et sekund troede Misha faktisk at de kyssede, hvilket ikke ville sige ham noget. Men det ville sige alle i baren noget. Ikke at Misha ikke kunne være mere ligeglad. Hvis de så følte sig provokeret, kunne de råbe op og så kunne der komme et sjovt slagsmål. Det havde Misha heller ikke noget i mod.
Jared var fuldstændig fikseret på Lori og hans berøringer. Hans blik gled ned på hans læber. Det var så sjovt at se på. Han var så påvirket af det. Misha var sikker på at hvis han lyttede efter ville han kunne høre mandens hjertebanken.
Til sidst virkede det til at Jared ville tage det endelig skridt. Han skulle lige til at læne sig frem, fjerne de sidste centimetre i mellem dem og kysse Lori. Men lige før han gjorde det, maste Misha sig endnu en gang sig over ham og derfor afbrød hele affæren. Han klappede højt og begejstret.
"Vidunderligt!" udbrød han med et kæmpe smil, "Bravo! Sikke en evne at have og hvor bruger du den godt."
Jared havde i mellem tiden fattet sig. Eller nogenlunde da. Han blinkede et par gange som var han kommet ud af en trance og så trak han sig hurtigt væk fra Lori. Hans kinder var røde og han så væk. Hænderne havde han foldet over sit skridt som for at dække det. Dette tænkte Misha ikke over. I det mindste blev han ikke dræbt.
"Hvor er du et spændende væsen," sagde han. Om han mente at Lori i sig selv var spændende eller om det blot var hans evner, uddybede han ikke, "Kom kom, lad mig købe dig en drink. Og ikke sådan en kedelig bryg som du har købt dig der."
Han kravlede over Jared - som stadig så forfjamsket ned i jorden mens hans gruppe mumlede til hinanden -  for at kunne komme op at stå. Han var allerede halvt på vej op mod baren og på vejen hev han i Loris ærme som for at sige at han skulle med. Ellers ville Misha jo ikke vide hvilken drink han skulle købe ham.
"I mellemtiden kan jeg fortælle dig om planen for i aften," sagde han også, "Eller planen og planen, jeg bryder mig ikke om at gå efter en plan. Lad os kalde det ønskerne for i aften. Som jeg har tanker om at du skal detlage i, nu hvor du er så spændende, som du er."
Misha havde helt taget fejl af Lori! Måske var han ikke så kedelig igen.

Lori mærkede tydeligt hvordan Jared var lige ved at læne sig ind i kysset. Han havde nu haft til hensigt at stoppe ham inden det skete, også bare for at han ikke skulle sidde der og kysse med sin barndomsven midt på kroen. Hvad ville folk ikke tænke? Selvom Lori var ligeglad med hvad folk tænkte om ham, så ville han nu alligevel ikke udsætte Jared for det! Han nåede dog ikke selv at trække sig, før de blev afbrud af en jublende Misha. Lori kunne ikke helt lade vær med at grine af Misha's reaktion på det. Han rykkede sig selv lidt fra Jared, også for at give manden noget luft. Det kunne være temmelig overvældende når man pludselig fandt ud af at selv en mand kunne tænde en.. *
Lori vende i stedet opmærksomheden mod Misha der virkede mere end almindlig begejstret over det show han lige havde set. 

Han nikkede til ar Misha ville have ham med i baren og han rejse sig, efter Misha havde fået møvet sig ud. Han stoppede dog kort, og lagde en beroligende hånd mod Jareds skulder. "jeg skal nok sørge for en tøs til dig i aften, det er det mindste jeg kan gøre" sagde han med denne sædvanlige høflige og varme stemme han altid havde, inden han rejste sig, og gik op til Misha. Han kom op til Misha, og kunne ikke undgå at grine lidt over ham, som han talte om aftens planer. Han lagde armene roligt over kors, og lænede ryggen op af baren. "Nåh.. hvad er så dine STORE planer for i aften?" spurgte han så. Det var jo ikke fordi Lori var så ret meget anderledes end førhen. Andet end at folk nu havde fundet ud af hvad han var. Men han havde jo stadig sine principper og idealer.


//sorry for længden >.<