Reunion

Tid: 17.53
Sted: Kroen Tangaryen i Sunfury
Vejr: Lunt og med en svalende vind
Omgivelser: Kroen er fyldt med folk. Familier, par og vennepar. Folk nyder det gode vejr.

Emnepartner: @Fenrer



Kroen var ved at være fyldt. Tjenestepiger gik mellem bordene og tog imod ordrer fra gæsterne. Tangaryen var et godt sted at komme. Musik og god mad var der for det meste altid i huset. Ligenu blev der spillet Bully in the Alley. Folk sad og vippede i takt til musikken. Nogle mænd sang med på omkvædet. En skikkelse trådte ud fra køkkenet. En dreng var få skridt bag ham med to tallerkener, mens han selv bar på seks.

Cody gik gennem sin krostue og smilede til folk. Mange begyndte han efterhånden at genkende og de kom tit. Han vidste at de kunne lide hans mad. Cody havde forladt sin far og farfar for at starte et nyt liv for ham og Rollo. De havde rejste i lang tid, indtil Cody slog sig ned i Sunfury og arbejde på kroen, indtil han blev ejer. Rollo kom i skole og hjalp hjemme på kroen. Han nåede lige at stoppe, da et par børn kom løbende mellem hans ben. Han rystede klukkene på hovedet og serverede maden for en familie. ”Håber at det smager.” sagde han og gik ud i køkkenet igen efter Rollo. Han var bekymret for sin søn. Rollo havde spurgt efter Fenrer, men Cody ville aldrig kunne svare ham mere end: ”VI valgte to forskellige veje”. Det var jo ikke helt usandt. Cody fortrød at han rejste, men han elskede sin far og farfar højt, men der ville gå lang tid før han tilgav dem.

Rollo var aldrig i vejen, men han sad for det meste på disken ude i krostuen og så på alle de folk som der kom. Mange kunne efterhånden genkende ham som ulveunge eller Codys knægt. Alle kunne lide ham, men han kunne aldrig rigtig enes med andre på hans alder. Han var en kriger og kom tit i slagsmål. Lærerne og Cody kunne ikke forstå hvorfor, men det kunne være at han var ved at opdage hans evne. Hans ”mor” havde et godt udsyn til fra køkkenet og de andre arbejdere på kroen holdte også øje med ham.

//Påklædning: https://i.imgur.com/cNST0Lx.jpg
//Kronen: https://i.imgur.com/B5lpbSG.jpg?1

Kongen af Sunfury havde i disse dage ikke meget tid tilovers. Dronningen var død for ikke så længe siden, og hvad tid han ikke absolut behøvede at bruge med rådet, styringen af riget og rekonstruktionen af hæren, tilbragte han med sin datter. Selvom han faktisk ofte bragte hende med sig rundt, så måtte han lade ammerne tage hende i ny og næ. Han havde en sådan tid netop nu, en tid hvor han ikke havde sin lille Elizabeth i favnen, og var ladt alene, da han havde fået overstået rådsmødet, og ikke havde møder med hverken Gautham eller eller resten af hæren, på nuværende tidspunkt.

Derfor sad han på soltronen, alene, hverken vagter eller tjenestefolk i rummet. Han havde brug for ro til at tænke. Selvom han prøvede på at holde tankerne ude af hovedet, tankerne om Valerya. Men hver gang det lykkedes for ham, fik han blot drejet tankerne over på Cody og Rollo. Han savnede dem, det havde han også gjort da han havde Valerya, men da betød det ikke så meget, netop fordi han havde Valerya. Nu havde han kun sin datter, Elizabeth, som han elskede over alt andet. Elizabeth fyldte dog meget hos ham. Tankerne om at hun en dag skulle vokse op til at blive dronning, gjorde ham nervøs. Ikke fordi han ikke havde tænkt sig at opdrage hende, så hun blev en god dronning, men stadigvæk. Måske var det ikke det liv hun ønskede, måske hun ønskede et helt andet liv? Gjorde han overhovedet det rigtige?

Fenrer så op da en af hans gardere kom ind i tronsalen. Fenrer rejste sig ikke, men rettede sig op i tronen "What is it?" spurgte han gnavent og gned sin næseryg i irritation. Manden marcherede op til Fenrer og rakte ham en konvolut "I remembered you asked me to keep an eye out for a certain somebody.. and well sir.." manden gav et lille nik mod konvolutten "I think you might want to see this"
Fenrer åbnede konvolutten, som indeholdt skødet til Kroen "Targaryen". Fenrer spærrede øjnene op på vid gab da han så hvem der havde tilegnet sig kroen, hvorpå han sprang op og styrtede afsted, med garderen lige i hælene.

Fenrer havde været sadlet op med det samme, på hans lyse Valen, uden at få skiftet om i tøjet eller lignende. Han havde endnu kronen på hovedet, og hans personlige garde med sig. Mange stoppede op og stirrede på kongen, der ikke så ud til at have tid til at stoppe op for folket. Fenrer havde et mål, og nærmede sig hurtigt, med de tordenene hove under sig. Han standsede op foran kroen og vendte sig mod garderen, som holdte et lille skrin "Sir Rayne, get the patrons out of the inn, and leave guards posted outside"
Fenrer sadlede af hesten og lod hans gardere tømme kroen for dens kunder i ro og mag, hvorpå han trådte op til Gardernes kaptajn, samme mand som han havde tiltalt før "I need to speak alone with them, so keep people out, understood?" spurgte han med en fast røst, hvorpå Rayne blot nikkede.


Fenrer skubbede døren til kroen stilfærdigt op, og betragtede den tomme krostue. Han kunne se at tingene var blevet gjort i ro og mag, hvilket var det bedste han kunne have håbet for. Han lukkede døren bag sig og trådte over til det nærmeste bord. Fenrer rømmede sig højlydt og sig omkring "I'm sorry for the inconvenience.." sagde han i en blød røst, men højlydt nok til at alle burde kunne høre ham "..I've.." Fenrers stemme knækkede og han blev pludselig nervøs. Han havde lige fået rømmet kroen, og skulle til at hive fat i Cody, hvis ellers det virkelig var Cody. Han var nervøs for hvad han ville have at sige til Fenrer, og om han overhovedet ville tale med ham.

"I ..." Fenrer sank en klump og rømmede sig, inden han fortsatte "I'd like to talk.. if you don't mind?"

Cody frøs. Nogen havde fjernet hans gæster. ""Rollo. Go up stairs." mumlede han og tog forklædet af. Skjorten var åben og bukserne hang ned over hofterne. Han stod i døren mens Rollo stirrede på sin faderfigur som sad ved et bord. Cody havde ændret sig lidt. Øjenene skinnede sjældent og hans hænder var rå af hans job. Rollo var også blevet højere og fået flere muskler. Fenrer var dog let at genkende for begge mænd. Rollo rystede. Cody vidste at han havde lyst til at slå armene om sin far, men han lagde en hånd på sin søns skulder. "Rollo. Up." Hans stemme blev fast og hans...HANS søn adlød. Cody gjorde front med Fenrer. "My king. How does your daugther fair? Sorry about the loose of your wife." Cody havde savnet ham, men han vidste også godt at de aldrig ville kunne være sammen. Der var en lov som de skulle holde.

Han begyndte at gå hen, men stadig så de var på afstand. Fen var konge og Cody en undersåt. Hans krop røbede intet og hans øjnene var vagtsomme. Han krydsede armene og så ud af et vindue. Kunne se ryggen af en garder og et fnys kom fra ham. Hvordan fandt Fen ham? Okay et dumt spørgsmål. Sunfury var hans domæne. Endnu et suk kom fra ham.

Fenrer havde set Rollo stå og stirre på ham, men rykkede sig ikke fra sin plads bag stolen, der stod ved det bord han var gået hen til. Han kunne ikke bevæge sig, men stod istedet som forstenet. Men da han så Codys hånd smilede han, dog kun indtil han hørte Cody kommanderende deres søn ovenpå. En vrede skyllede op i Fenrers krop. Hvor vovede han at sende Rollo bort! Fenrer havde ret til at se sin dreng, specielt efter at det var Cody der var taget afsted, uden at efterlade Fenrer. Han så op på Cody da han trådte ud fra køkkenet. Cody var åbenlyst vred, men Fenrer lod det kolde ansigts udtryk hvile over sig. Cody skulle ikke have lov til at se ham berørt af situationen. Ligenu var Fenrer vred på Cody, mere vred end han havde været på nogen længe, dog ikke lige så vred som han var på Misha.

Fenrer svarede ikke Cody. Han fulgte ham end ikke med blikket, som hans tidligere mage gik over til vinduet og fnyste ved synet af en hans gardere. Fenrer rystede af raseri, og overvejede for et kort øjeblik at kyle stolen han hvilede sine hænder på, efter Cody. Men Cody betød stadig for meget for ham.

Fenrer tog et glas med vin fra bordet og satte det til læberne, og fik det hurtigt tømt. Han rømmede sig og så over på Cody med et ligegyldigt og neutralt udtryk i ansigtet, selvom det var en blanding af sorg og vrede der fyldte ham.
"Do you know where I were.. the night you left?" spurgte han, uden at trække en følelse over ansigtet "I was being sold as a slave.. just in case you were wondering.." Fenrer tog et par skridt mod det næste bord og satte vinbægeret ned, inden han tog et nyt fra det næste bord ".. I hoped.. that you'd send somebody to find me.. but you didn't.."
Hans stemme blev grødetog han begyndte at ryste ved minderne om Jonas, lænkerne, ydmygelserne og alt der fulgte med det ".. Gautham did though..He saved me.." Han drak mere af vinen ".. Then I got home.. I wasn't angry.. after all, I thught that perhaps you were out looking for me.. But.." Fenrer rystede voldsomt men fortsatte "You... weren't there.. Instead of you and Rollo.. I found a note.. Going to dad, I'll be back as soon as possible.. signed Cody.."

Fenrer satte sig på kanten af et bord, ganske nær Cody og lagde armene over kors. På trods af hans forsøg på at holde en kølig statur, rystede han, og et par tårer trillede ned ad hans kinder "You left me alone.. But even though you did.. I still thought of you.. when I gathered the Shapeshifters.. and made the world a safer place, for our sons to grow up in" Fenrers krop føltes underlig, nærmest følelsesløs. Han vidste ikke hvad der fik ham til at føle sig sådan, det var der for mange følelser igang til at han kunne holde styr på.
"I got fucked over though... Nearly died out here.. in the sun.. still thinking of you.. That's more or less what led me to become king" endte han ud med at lade vælte ud, som han tørrede et par tårer bort fra sin kind.

Fenrer rejste sig fra bordkanten og lod armene falde "But yeah... My daughter is fine.. besides the fact that she lost her mother" Fenrer tog en dyb indånding og prøvede at få styr på sine nerver. Han var ikke vred mere, men bare forvirret og såret. Hans hjerte var stoppet med at hamre derudad, eller sådan føltes det i al fald. Han så op på Cody, efter et par forsøg med vejrtrækningen "I don't know why you left.. And though I want to know.. I'm afraid to ask"
Fenrer gik et skridt frem mod Cody, efter en lille pause og så op på ham med rødrandede øjne "So.. how are you.. And how are my boys?"På trods af Fenrers forsøg på at holde en fast tone, knækkede hans stemme dog ved sidste ord, som hans sind for om billede af Rollo der blev gennet ovenpå.

Cody så på ham. "Rollo keeps asking for you. And I couldn't look for you beacuse..." Vody så væk. Hvorfor tilhørte hans hjerte stadig Fen? Hvorfor kunne han ikke give slip? Han så sig om efter en flugterute, men fandt ingen. Han følte sig sårbar. "Please. Leave."mumlede han og lukkede øjnene. Hans far og farfar havde holdt dem mod deres vijle. Cody havde endda kæmpet mod dem og bar ar og sår som beviser. Han holdte dem skjult for alle, men Rollo havde aet dem. Appro Rollo.

"Mom?" Cody så op på trappen og så deres søn. Han virkede splittet over hvad han skulle gøre. Cody kiggede hurtigt hen på Fen. Han vidste at deres drenge betød meget for ham. Ragnar var hos nogle venner, men Rollo havde valgt at blive. Den ældre mand så på sin konge. Ventede på hvad han ville gøre.

(Rollos synspunkt)

Rollo stod på trappen og så mellem sine forældre. Han vidste at mor skjulte skader, men vidste ikke hvordan han havde fået dem. Han havde været lykkelig over at se sin faderfigur, men mor ville altid, for det meste, have det sidste ord. Han var overrasket over hams far var blevet konge, men hvor placerede det dem og Ragnar? Han var for første gang bange for sin far. Den magt han havde og hvad han kunne gøre.

Fenrer gik endnu et skridt mod Cody, ikke klar til at lade Cody undslippe at give ham et svar. Fenrer rystede sit hoved og prøvede at fokusere, men alle hans følelser gjorde ham sløv. Det skarpe sind der normalt kunne se igennem så mange sager, som var de et vindue ind i hans modspillers sind, kunne end ikke formå at kaste bare den mindste smule lys over den situation han nu stod i. Han stoppede sin fremrykning, da Cody at Rollo blev ved med at spørge efter ham. Fenrer sank en klump. Hans søn huskede ham. Det var bedre nyt end hvad Fenrer kunne have håbet på. Men hvad var det Cody ikke fortalte? Havde han fundet en anden? Var Fenrer ikke nok? Eller var Fenrer for meget?

Alle de spørgsmål der nu skød igennem Fenrers sind, blev kun gjort værre, da Cody bad ham gå. Fenrer sank en klump, og vidste ikke hvad han skulle gøre. Fenrer havde så mange spørgsmål, så mange ting han ville sige. Han fortrød sit lille udbrød, og følelsen af at have luftet ud, blev erstattet med en følelse af at have sagt alt det forkerte. Han sank en klump "I'm.. I' can't... I.. Cody" Fenrer kunne ikke få ordene udover hans læber, men så blot på Cody. Han var konge og havde magten til at gøre hvad han ville, men hvis Cody ville have ham til at gå, så ville han ikke tvinge Cody til at tale med ham. Han havde dog for meget respekt for Cody til at gøre dette. Desuden elskede han stadig Cody, mere end han faktisk havde regnet med.

Alle de drømme som Fenrer havde haft om at kunne få lov til at tale med Cody igen. Møde hans drenge, og høre om hvordan det var gået. Hjælpe dem på enhver måde de kunne, det hele faldt sammen med et brag. Han vidste ikke om han ville blive, eller få, forlade Cody og give op. Hans hjerte var så knust efter alle de tæsk det havde fået efterhånden, at han kunne mærke blodet skylle ud af sig. Mest af alt fortrød han at være kommet, og vendte sig om for at gå "I can respect that.. that you don't want me here..just know.." Fenrers lave hvisken blev afbrudt af en velkendt og savnet stemme.

Fenrer vendte langsomt hovedet og så om på Rollo, der stod på trappen. Alle følelserne der havde følt at Fenrer var ved at falde sammen, forsvandt, og blev hurtigt erstattet ef en forventende glæde. Det føltes som at tage sit første åndedrag, som om man havde glemt man var død, og blev bragt tilbage til livet.

Fenrer tog kronen af sit hoved og lod den dumpe på gulvet, som landede med en klar klang. Som Fenrer vendte sig helt om mod Rollo, satte han sig per automatik på hug, ligesom han havde gjort det dengang han havde leget med ham hjemme i det store hus, og i skovene. Han smilede som tårerne trillede ned ad hans kinder "Hey there my boy.." sagde han i en grødet stemme, der emmede af hjertevarme "How have you been? An where's your brother? Doesn't he wanna talk?"
Fenrer mærkede lysten til at drøne over til Rollo, og knuge ham ind til sig, men ville på ingen måder skræmme drengen, præcis ligesom han ikke havde lyst til at skræmme Cody. Men selvom Fenrer havde tænkt sig at gå, nu hvor Cody havde gjort det så klart at han ikke ville se ham, så ville han ikke lade Rollo tro at han havde forladt dem.

(Rollos synspunkt)

Rollo så over sin mor og så hen på sin far. Han satte af og fløj hen til sin far. Han slog armene om livet på ham og gemte hovedet i hans skjorte. Rollo sagde ikke noget, men det gjorde han sjældent nu til dags.


Cody:


"Ragnar are with some of my friends. He didn't want to live here just yet. The day he does, he will be welcomed." Cody havde rynket bryn, men sagde ikke noget da hans søn omfavnede hans far. Han vidste godt at han ikke kunne forbyde Fen i at se deres drenge, men han ville ikke kunne være sammen med dem som før. Han var jo konge. Han krydsede armene og så på scenen. "What do you want, Fenrer?" Cody så væk og kørte en hånd gennem håret.

Folk udenfor stod og så på garderne. "Did the King just walk in?" spurgte en ældre kvinde og så på sin mand. Han nikkede. Mange undrede sig over hvorfor han var hernede og ikke oppe på slottet. Han kunne da ikke finde noget specielt hernede. Desuden var Cody Ríns ikke en kvinde, så det kunne hellere ikke være det.

Da Rollo kom styrtende imod ham, virkede det som om at Fenrers verden stod stille. Hans dreng ville alligevel tale med ham, på trods af at han ikke havde set ham så længe som han havde. Da Rollo faldt om ham, lagde Fenrer armene om hans søn, og en grådkvalt stemme sprang over Fenrers læber "My boy.. " tårerne trillede ned ad hans kinder. Tårer af glæde og lettelse, for Fenrer havde ikke regnet med at se Rollo igen, og slet ikke at få lov til at holde ham ind til sig ".. my little boy" afsluttede han og ignorerede ligenu Cody. Hvis Cody ikke kunne affinde sig med at Fenrer gerne ville have lov til at se sine sønner, så var det ikke Fenrers problem, men Codys.

Fenrer tog Rollo ved skuldrene, og smilede bredt med tårer tydelige på hans kinder. Fenrer så op og ned ad hans dreng "My, my.." sagde han stolt, med en endnu lettere grådkvalt stemme ".. look how big you've grown.." sagde han med et smil ".. you'll make a fine man some day"  Følelsen af stolthed var ikke det eneste der ramte Fenrer. For følelsen af at være en far for Rollo, vendte hurtigt tilbage i tifold. Han havde jo savnet sin dreng, mere end hvad Rollo, eller Cody måske havde regnet med. De havde havde jo ikke været i hans sko. Mærket lænkerne bide i deres hud, eller andre der prøvede at frarøve dem deres identitet. Fenrer havde kæmpet til det sidste, dengang han havde følt Nepherite tage over, som Jonas havde presset Fenrer til det yderste. Fenrer havde aldrig givet op. Dette kunne da også ses på Fenrers nærmest ødelagte øjne, som følelsen af at have Rollo ved sig, skyllede ind over ham.


Fenrer så overvejende på Rollo, inden hans blik kort skiftede over på Cody. Selvom Fenrer mest af alt bare havde lyst til at tale med Rollo, så vidste han godt at han var nød til at snakke med Cody, og det var vel bedst at det var nu. Han trakRollo ind til sig i et kram, og rejste sig op, som han så på Cody, en hånd på Rollos skulder. Han trak vejret dybt "I wanted to talk to you.." Hans stemme var ikke helt kold endnu, men køligere end da han havde talt til Rollo.

"I want to talk to you... about us.." han så kort ned på Rollo med et smil "..All of us" Da Fenrer så tilbage op på Cody, var det stadig med et smil "I might be king... But even that wouldn't ever keep me from you" Fenrer så atter ned på Rollo"..Any of you" Han så op på Cody. Han vidste ikke helt om han skulle græde eller grine. Han ønskede sådan at være dammen med Cody, selvom de ikke kunne giftes nu. Fenrer måtte jo se til hans datters velvære, lige så meget som han ville se til sine sønners, og Codys. Fenrer havde ikke lyst til at bede Cody om at være en hemmelighed, men han trængte sådan til at have ham nær sig.

Fenrer gik frem mod Cody og rakte ham hånden, mens han holdte Rollo ved hånden med den anden. Fenrer så op på Cody og lod den hånd han holdte Rollo med, blive slap, så Rollo kunne løbe til hans 'mor', såfremt han ville det "I've come too see you.. like I did back then.." sagde han med et hårdt ramt ansigt ".. like when I was no more than Fenrer.. the man who loved you.. Like I still do.." sagde han med et roligt udtrykt I ansigtet. Han ville lade Cody svare ham, før end han gjorde mere.

Cody rystede sørgmodigt på hovedet. "You can't have us, like back then. And we have both changed, for better or worse." sagde han og gik hen. En hånd kom op og hvilede kort mod Fens kind. Han lægger en arm om Rollo som ser op på sin far med de blå øjne. Cody ser kort ned på sin søn og så op på Fen. "And you have duties." Dog vidste Cody at hvis var brug for ham, ville Cody trække våben og komme ud fra sit skjul. Rollo var også igang med at træne til at blive en kriger. Han havde den solide kropsbygning. Cody kastede igen et blik ud af vinduet. "There could start rumors around you." sagde den ældre og rynkede brynene.


Rollo stod mellem hans forældre og så skiftevis mellem dem. "I want to be a warrior, father." sagde han og krydsede armene over brystet. Han ønskede at kæmpe i krige og beskytte de svage. Han kom tit i problemer i skole, men det var ikke hans skyld. Han stoppede kun dem der mobbede. Det endte sommetider med en blodtud og rifter. Mor var hård, men vidste godt hvad han ville. Han lærte ham at slås, selvom Cody var en healer, var han de sårede sidste forsvar. Rollo ønskede at blive vagt eller livvagt. Han vidste dog også han måtte flytte fra byen hvis han ville blive dette. Der var dog chance for at hans far ikke ville lade ham gå, men det var der hans mor kom ind. De var forskellige og dog lignede de hinanden.

Fenrer bed tænderne sammen, men veg ikke sit blik fra Codys, heller ikke da Cody strøg ham over kinden. Fenrer fik dog en kuldegysning af velbehag, ved Codys berøring. Så mange minder om deres tid sammen, skyllede igennem Fenrer, at han kom til at give et sagte gisp fra sig. Hans savn af Cody, var større end han selv havde husket det som. Da han mærkede Cody lægge en arm om Rollo, som han selv havde det, følte han en ro skylle sig igennem ham. Da han endelig kom til sig selv, havde Cody talt ud. Han stod blot og så på Cody, uden at vide hvad han skulle sige, og da han endelig prøvede at fremstamme et par ligegyldige ord, kom Rollo ham i forkøbet.

Da Fenrer hørte hans drengs ønske om at blive kriger, smilede han stolt. Selvfølgelig ville Rollo være en kriger. Rollo var alligevel den af Fenrers sønner der havde vist mest interesse, dengang Cody havde insisteret på at Fenrer begyndte at træne dem. Dengang havde de dog levet i Ashenwood, og Fenrer havde i mellemtiden fået langt bedre styr på våbenføringen. Fenrer fik sig da en strålende ide, i al fald strålende hvis han selv skulle bedømme den.

Fenrer så fra sin dreng til Cody med et stille smil "I'll take you as a ward then.." sagde han med en stolt glæde til Rollo, inden han så op på Cody "I'll let him attend the phoenix academy, and have him train as my ward of the shapeshifters, under a noble house, such as your fathers is, then I'll let you hire as my personal healer Cody" Fenrer smilede fra øre til øre ved tanken om endnu en gang at kunne have Cody ved sin side. Han så sig kort om mod krostuen, som en lettere snedig plan listede frem i hans hoved. Han så atter på Cody og slog med den ledige hånd, ud mod krostuen "You can hire someone to tend to the inn, whilst you're under my employ, and then we'll have no rumors to worry for"

Fenrer kunne ikke tænke sig til en bedre løsning, og så derfor fromt ned på Rollo "Then you can be the knight you've always wanted to be.." Fenrer satte sig atter på hug, foran sin søn, med en hånd på hver af hans skuldre "..I'll knight you myself! What do you think of that, huh? To train with the best, and fight alongside them?"
Fenrers smil kunne vel knap være bredere. Han kunne få lov at følge hans søns træning og tilgang til at blive en værdig kriger, med de bedste trænere, og bedste hirdmænd man kunne ønske sig. Samtidig kunne han få Cody tilbage til sin side, mens Cody kunne besøge sin kro for fred, når end han så ønskede sig det.

Fenrer rejste sig med en hånd på Rollos skulder, og lagde den anden på Codys "What do you say Fauzzy?" spurgte han en anelse nervøs, da han ikke var klar på om det var hans egne tanker, om hans længsel efter Cody, der fik ham til at tro at dette kunne lykkes, eller om det var fordi han havde ret? Selvfølgelig havde han ret. Desuden var der næppe nogen der turde sige ham imod, når han var så elsket af folket som han var.

"And we both know, that wouldn't work completely." Det var den grumme sandhed. Cody var ikke så god som de kongelige healere og derfor ville der blive hævet øjenbryn. Cody elskede ham stadig, men han var også nødt til at stå på egne ben. "OUR son can train with the men, but he will live with me here in the inn." Han satte hænderne på hofterne og så på den mand som havde hans hjerte. Han så på deres søn, som så mellem dem. Han havde tåre i øjnene. "Årh, little pup." Han gik hen og lagde armene om Rollo. Det ikke var fordi han ikke var fristet til at flytte med Fen.

"I need to work. I want a normal life in the village. Not in a castle. You know I can't stay in on place." mumlede han og nussede sin søns hår.

Fenrer følte sig overmandet, af Cody konstante afvisning, hvilket blot henledte til at hans skuldre sank en anelse. Han havde ingen intentioner om at presse Cody ind i noget han ikke ville lade sig gå med til. Fenrer bed læberne sammen i en lettere tvær mine, men skiftede hurtigt over til et opgivende ansigtsudtryk, med et suk.
Han så op på Cody og nikkede "As you wish.." sagde han lettere kort for hovedet ".. But Rollo will decide for him self where he's gonna live.." Fenrer så skarpt på Cody under det rynkede bryn ".. same goes for Ragnar.. even though I doubt he'd choose to live with me"

Fenrer var godt klar over at Ragnar nok ikke delte hans brors entusiasme, for gensynet med Fenrer, men man kunne jo håbe. Det var ikke fordi Ragnar og Fenrer før hen havde haft splid imellem dem, men Fenrer kendte sin søns personlighed godt nok til at vide, at Ragnar formentlig bebrejdede Fenrer for at have været den der ikke ville have haft noget med den lille familie at gøre. Fenrer ville dog aldrig stoppe med at elske sin søn, på trods af Ragnars modvilje til ham.

Udenfor var Sir Rayne ved at have fået nok af de mange nysgerrige mennesker, der nu var ansamlet udenfor den store kro. Han var også godt klar over at kongen ikke burde lade sådanne ting gå ubemærket, da de kunne resultere i ugunstige rygter. Rayne trådte derfor op til døren og bankede på "My liege.." sagde han med rolig stemmeføring "..Might I suggest we get back to Royal flame? You have matters of importance to attend"

Fenrer der havde vendt hovedet mod døren ved den tunge banken, vendte atter blikket tilbage mod Cody med et suk. Han satte sig på hug og gav Rollo et kram. Da han trak sig let fra sin søn, lod han sine hænder hvile på Rollos skuldre og så ham lige i øjnene "I'm sorry Rollo, but I have to leave now.." sagde han og trak i et fortrøstende smil, selvom sorgen om atter at skulle gå fra sin søn, var klart malet i Fenrers øjne ".. But I will be looking forward to seeing you soon, alright my boy"
Med disse ord gav han Rollo et sidste kram, inden han rejste sig og tog kronen fra bordet, som han atter satte på sit hoved, og gik mod døren. Inden Fenrer skubbede døren op vendte han sig mod Cody "My offer still stand Fuzzball.." sagde han tung om hjertet og skubbede døren op "..farewell for now"

Udenfor blev Fenrer modtaget af Sir Rayne, der ved synet af kongen, vendte sig og gik over til sin hest for at sadle op "THE KING IS MOVING" sagde kaptajnen af Livgarden i et højt og klart toneleje. Fenrer sadlede selv hurtigt op på Maximillian, og vendte den store hest om, som han satte i trav tilbage mod Royal Flame Distriktet.

Som følget travede gennem gaderne, tænkte Fenrer på gensynet med syn gamle familie, og hvordan dette møde både havde bragt ham glæde og sorger.

Cody stod og så efter den mand som betød alt for ham. Lille Rollo stod ved hans side og så efter sin far. Han lagde en hånd på hans skulder. ”Could be good for both of us.” mumlede han. Han havde savnet Fen mere end han først troede. Og med tabet af hans far og farfar. Kroen blev fyldt igen, men Cody var ude af døren og hastede efter Fenrer. Han var stadig hurtigt på fødderne og bevægede sig let mellem de mange folk. Længere fremme fik han øje på Fen. ”Fen!”

”Vi ville elske at komme og bo hos dig på slottet. Mig som din healer og Rollo som garde.” kaldte han. Det bronzefarvede hår glinsede let med sved. Han vidste at det ville tage tid at genopbygge deres gamle forhold, men damn. Cody ville med glæde flytte ind hos Fen, hvis det hjalp deres to hvalpe. Han så på sin konge. En ny fremtid lå forude for dem alle.


(Lukket)