Well, you look good - Zankuji.

Tid: Midt om formiddagen.
Omgivelser: Stort set ingen, ellers bare dyr og andre naturlige omgivelser.
Vejr: Køligt men klart.
Sted: Soul River.
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Adriana havde måske brugt lidt for meget tid i byen den nat, hun vågnede i hvert fald på en bænk et helt andet sted end planlagt. Hun frøs en smule, men var egentlig ligeglad, hun havde ikke lyst til at gå hjem, hun ville bare gerne sidde kort og nyde dagen. Det var rart at sidde i naturen og se på alle dyrene, men det blev nu kedeligt i længden. Hun rettede lidt på sit hår og tøj der var blevet krøllet i nattens løb, nu ville noget selskab bare være rart.

Zankujii kom stille og roligt gående hen langs den lange flod som han havde set men hvor mon den endte, men det var nok noget han ikke sådan rigtig ville komme til at finde ud af da han ikke orkede at gå længere, da han havde gået det meste af morgen til der hvor han var noget nu.
Han stoppede kort op og kiggede rundt og fik øje på en kvinde længere henne *hvad mon hun laver her*tænkte han og gik længere hen til hende "hej"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber og kiggede på hende, og slappede bare roligt af "fryser du ikke"spurgte han roligt og var bare venligt og sød på samme tid for han havde jo ikke nogen grund til andet.

Adriana hørte fodtrin nærme sig, hvis hun havde haft sin bue på sig ville hun have taget fat i den, men da den ikke var der, lavede hun bare grebet i luften, ja egentlig lignede det hun holdte fast i noget usynligt. Hun så over mod ham der kom nærmere. Selskab. Da han kom nærmere fløj der en hurtig og impulsiv tanke *Han ser godt ud.* Hun blev ved med at se på ham, så hun fik ikke rigtig hørt hvad han sagde, men hun gik ud fra det var en hilsen. "Hej, øhhm, jo. Men jeg klarer mig nok." Hun havde lidt svært ved at komme væk fra tanken om at han så godt ud. "Sæt dig endelig." Sagde hun og gjorde en indbydende bevægelse med den ene arm.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt og satte sig roligt ned og kiggede på hende "okay men ellers må du sige til har en jakke du godt må låne hvis du har lyst til det"sagde han roligt og smilte til hende og slappede bare af, og roligt kiggede han hende an uden sådan rigtig og rykke på hovedet da han havde gjort det mange gange snart.
Han så rundt også på hende igen og smilte roligt til hende "jeg hedder Zankuji"sagde han og kiggede på hende og håbede da på at hun ville fortælle ham hendes navn for efter hans mening så hun godt ud og sådan, men for det meste gik han efter det folk havde inde i sig nemlig deres personlighed og den slags.

Adriana mente ikke at udseendet gjorde meget, men kemien sagde meget. Det var svært at finde ud af om der var kemi mellem dem allerede der, men godt så han da ud, der kunne hun vel altid starte. "Tak." Sagde hun med et halvt smil, ja, smil var ikke lige hende. Hun smilede sommetider men ofte viste hun ikke sin glæde som sådan. "Lækkert navn, det passer godt til dig fordi du er.. ja lækker." Lød det fra hende, hun havde masser af selvtillid, så at fortælle andre de så godt ud var ikke et problem for hende. "Jeg hedder Adriana."

Han kiggede på hende og havde ikke ligefrem regnet med at et ord om lækker ville komme fra hendes side af allerrede da de lige havde mødt hinanden og sådan noget "jamen tak og i lige måde"sagde han roligt og kiggede på hende og havde det godt med at hun syntes det og alt det.
Han kiggede på hende "men det da hyggeligt at møde dig Adrian"sagde han roligt og kiggede på hende "og det også en lækkert navn"sagde han roligt og kiggede på hende og kunne på en måde ikke rigtig tage øjne fra hende men ville det nu også være klogt at blive ved med at kigge på hende og sådan.

Adriana sagde det altid ligeud, hun så ingen grund til at ligge låg på ting. Men mange gange skræmte det folk at hun var så ligeud, det virkede dog ikke til at skræmme ham helt endnu. "Mange tak, og hyggeligt at møde dig også Zankuji." Adriana lod kort blikket løbe hen over træerne og vandet, hun vidste ikke helt hvor hun var henne af. Måske skulle hun bare gå og se hvor hun ender henne. Hendes blik vendte tilbage til Zankuji, det var ikke helt let at lade vær, han var som en gave fra oven, lige da Adriana sad og manglede selskab kom der selskab, lækkert selskab endda. "Så hvad laver du her?"

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "altså jeg gik mig en tur og ja så endte jeg her ude ved smukke dig som var det skæbnen"sagde han med et smil på sine læber og satte sig roligt lidt mere mod hende men ikke ret meget.
Han så på hende "du er da noget man ikke kan få øjne fra"sagde han roligt og det var jo sandt for hun var ikke en han kunne tage øjne fra hende og sådan noget, men det gjorde ham heller ikke noget for hun var dejlig og smuk og sådan noget.
Han kiggede på hende "hvad skal vi snakke om"spurgte han roligt og kiggede på hende og slappede roligt af og håbede på at hun havde en ide til noget de kunne snakke om for han var blank lige nu og her.

Adriana kunne ikke lade være med at smile, han komplimenterede hende jo rigtig meget. "Søde du, dit smil blænder mig. Måske skulle du bruge din mund til noget andet?" Sagde hun nærmest spørgende, men mere opfordrende. Adriana gik efter det hun ville have og lige der var Zankuji det hun ville have. "Skal vi snakke? Jeg har ellers en bedre idé,." Adriana satte sig tættere på ham, nu havde han jo også gjort det, men han virkede stadig lidt genert, eller måske ville han bare ikke gå hurtigt frem. Det var Adriana ligeglad med, hun tog chancen og lod hendes læber røre hans.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede roligt af da hun nu var tættere på ham og ja deres læber rørte hinanden, og roligt så han hende ind i øjne og slap deres kys "når så det sådan noget du vil men er det nu også klogt her"sagde han ville på en måde se om hun turde for de skulle jo lige tænke på at de var ude i det vilde.
Han så på hende og slappede bare af og de kunne vist godt begge to lide hvad de så på hinanden og det var jo kun en god ting syns han, roligt tog han sin jakke af og lagde den ved siden af sig og havde en t-shirt under som var hvid og sådan udover det havde han cowboy bukser på og sko.

Adriana trak på skulderne, der var ikke andre så det skadede vel ikke at de kyssede lidt på hinanden. Men hvis han heller ville et andet sted kunne de godt finde ud af det. "Jeg bor ikke så langt her fra, vi kan gå derhen, hvis du vil?" Adriana var selvfølgelig tiltrukket af ham, ellers ville det være dårligt, hun ville ikke kysse en hvis ikke hun var tiltrukket af ham, medmindre hun var rigtig fuld, så var det somme tider svært at styre hvad man gjorde.

Han kiggede på hende og smilte roligt til hende "jeg ligeglad bare jeg er sammen med dig smukke"sagde han roligt og lod roligt sine læber røre hendes og lagde en hånd på hendes hofte.
Han så på hende og nussede hendes side lidt mens han holde det kys han selv havde sat i gang men lidt efter slap han det og kiggede på hende før han roligt nussede hende ned af benet "hvor har du mest lyst til at være henne her eller ved dig for jeg er sådan lidt ligeglad med hvor vi er"sagde han roligt og kiggede på hende lige ind i øjne og slappede af.

Adriana havde heller ikke noget imod at være lige der hvor de var, men det var lidt mere privat at være alene i et hus. "Så lad os gå." Hviskede hun i hans øre efter han havde brudt kysset. Hun var lidt afholdende overfor ham, mest fordi hun ikke ville skræmme ham væk. Det havde hun gjort før. Adriana tog fat i hans hånd og rejste fra bænken, han var rigtig meget hvad der tiltrak hende, han gik op i sit udseende, men ikke for meget.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og nikkede stille og roligt og gik med hende og havde sin jakke i hånden og viste bare at hun var en meget tiltrækkende kvinde og det viste hun sikkert også.
Han gik der med hende og smilte stille og roligt for sig selv "men hvor langt skal vi søde"spurgte han og gik der ved siden af hende og kunne godt lide at hun holde ham i hånden og omvendt.
Han så på hende og kyssede hende på kinden og smilte til hende før han gik vider og sådan og håbede på at de snart var fremme og det hele.

Adriana lagde ikke skjul på hun gerne ville noget med Zankuji, det var heller ikke svært at se. "Ikke voldsomt langt, 10 minutter måske." Hun havde ikke helt styr på hvor langt væk det var, Adriana lod hendes tommelfinger glide hen over hans håndryg for at nusse ham, det skulle nok blive hyggeligt sammen med ham, hun så op på ham med et smil. Det var svært for hende at holde øjnene væk fra ham og fokuset oppe.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og nikkede stille "Okay søde"sagde han roligt og gik bare vider med hende og havde det godt med hende og det hele der var ikke noget det kunne gå galt efter hans mening og alt det.
Han så rundt også på hende igen og smilte til hende og gik bare roligt med for det var jo hende der kendt vejen allerbedst håbede han da på at hun gjorde for ellers var der jo noget helt galt i verden og sådan.

Adriana førte vejen, det blev hun nød til ellers ville de bare ende i et underligt hus som ikke var hendes, altså hvis Zankuji førte vejen, han kendte den jo ikke. "Vi skal lige rundt om hjørnet og så et par meter længere hen." Adriana pegede for at vise vejen lidt bedre, det var lettere ved at pege. Hun stoppede op og stilte sig på tæer for at kysse hans kind blidt, han var nu meget sød og utrolig lækker, men det vidste han godt, eller det håbede Adriana, hvis ingen havde fortalt ham at han var lækker stod verden ikke længere.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare stille og roligt af og gik med hende "Okay så der jo ikke så langt"sagde han roligt og mærkede at hun kyssede ham på kinden og smilte roligt til hende.
Han gik roligt den vej hun sagde de skulle og det tog ikke langt tid før de var noget frem til der hvor hun vist boede håbede han på for han gik efter som hun havde sagt de skulle så hvordan kunne det være forkert så. Han så på hende og ventede på at se om hun sagde noget til der hvor de var om det var det rigtige sted og sådan noget der.

Adriana nikkede til ham da han stoppede op, det var et rimelig stort hus, taget i betratning hun boede der alene. Men det var endnu et arvestykke fra hendes farfar, han havde ikke andre end hende og nu var hun alene. Adriana slap hans hånd og gik op for at låse døren op, alkoholens virkning lå stadig en smule over hende, så hun havde lidt problemer med at få nøglen til at virke. Hun vendte sig med siden til og så på ham med et uskyldigt smil. "Nøglen virker ikke lige nu, men den kommer nok på andre tanker om lidt." Adriana frøs fast med nøglen i hånden da et syn spillede for det indre af hendes hoved, for nogle ville det være meget underligt at se hende helt fastfrosset, også fordi hun virkede så langt væk. Synet gav dog ingen mening, folk hun ikke kendte der stod i en rundkreds om et bål. Synet varede ikke ret længe, men det var seks syv dage fremme i tiden, så hun blev drænet for energi alligevel, hun faldt bevidstløs ned på trappen.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt og gik op til hende da han så at hun stod stille og så på hende "søde er du okay"sagde han roligt og tog roligt hendes hånd med nøglen og førte den frem til nøglehullet og fik låst op sammen med hende og så på hende "skal vi gå ind søde"spurgte han roligt og kørte en hånd ned på hendes røv for at se hvad der ville ske nu.
Han så på hende og ventede bare på at hun gik ind og sådan noget og viste jo ikke hvad der forgik i hendes hovede og sådan, men det kunne han sikkert få at vide hvis han spurgte og det gjorde han ikke lige nu og her.
Han så rundt også på hende og havde god tid til at stå der ude foran hendes hus og sådan noget der.

Adriana som ofte besvimede når hun fik et syn, lå som altid helt stille på jorden og bevægede sig ikke den mindste smule, hun lå bare som forstenet og så ind i muren med et endnu fjernere blik end før. Hun hadede virkelig at hun ikke kunne styre hvornår hun fik et syn, men det var der ikke noget at gøre ved, hun kunne bare få så meget ud af det som hun nu kunne. Men det var svært at finde noget positivt ved de efterfølgende følger af synet. Hun trak vejret men havde svært ved at finde tilbage til bevidstheden, den eneste der kunne hjælpe hende var Zankuji.

Han kiggede på hende og havde fået lås op og roligt tog han hende op i sine arme og så på hende med et smil og fik dem begge to ind og fandt en sofa og lagde hende på den og satte sig ved hendes side og kiggede roligt på hende, og roligt lænede han sig ned til hendes kønne ansigt og kyssede hende roligt på munden og håbede på at hun ville komme til sig selv og sådan.
Han så på hende "søde kom nu til dig selv"sagde han roligt og nussede hende på kinden og slappede roligt af og sådan og ventede bare på at der skulle ske noget for nu var de hjemme ved hende, men hun lå bare der og sådan noget og det var da lidt træls syns han og alt det.

Adriana begyndte at bevæge hendes fingre lidt da hans læber blev plantet på hendes, det hjalp hende lidt. Måske fordi hun ikke var helt vant til den omsorg, det havde hun jo brug for. Adriana åbnede langsomt sine øjne og så sig forvirret omkring, hun var altid småt forvirret efter sådan et 'anfald', hun var meget omtåget og kunne ikke helt finde ud af om hun var alene eller om Zankuji var der. Hun vendte sig om og så på ham, han måtte nok undre sig over hvorfor hun besvimede sådan lige pludselig. "Undskyld, det sker når jeg ikke får alt den drikkelse jeg skal." Adriana satte sig op og klappede på puden ved siden af hende for at vise han gerne måtte sætte sig, eller faktisk at han skulle. Hvis han havde lyst naturligvis, hun ville gerne hygge sig sammen med ham selvom hun lige havde haft det dårligt.

Han så på hende og smilte roligt da hun vågnede op og sådan noget for så var han jo helt lettet over at hun var vågen og alt det, roligt satte han sig ned ved siden af hende og kiggede på hende "Okay søde"sagde han roligt og ville ikke sådan spørge mere ind til det lige nu.
Han var nu bare glad for at hun havde det godt og det hele, for ellers ville han blive der til hun havde det godt og sådan, for sådan var han bare og det kunne der ikke laves om på.
Han kiggede på hende og lagde sin hånd på hendes lår og nussede det stille og roligt "når hvad skal vi lave søde"spurgte han roligt og kiggede på hende og slappede bare roligt af.

Adriana vidste godt hvad hun ville lave, hun ville forsætte hvor de slap på bænken. Så måtte de vel se hvad der skete, det var ikke helt til at vide, måske blev det ikke til mere. Hun ville ikke udelukke det. Adriana lagde sig tættere ind på ham. "Fortsætte hvor vi slap?" Hun kyssede blidt hans hals og aede hans veltrænede mave, der var intet bedre. Adriana ville ikke vente med at vise hvad hun gerne ville. Men hvis han hellere ville lave noget andet kunne de sagtens det.