What are you doing out here? This can not end well.. //Matic//

S:Havene, De mørke og farlige.
O:Hav? En lille jolle, et næsten sunket skib.
T: Nok ved middags tid.
V: Vindstille,

Avalon svømmede rundt lidt væk fra sin flok. De havde lige sunket et skib længere væk. Og ådt alle væsner ombord, Avalon var svømmet væk derfra af væmmelse. Hun svømmede igennem det mørke hav, hun kendte det godt i forhold til landvæsnerne.
Hun var sulten, men ikke sulten nok til at dræbe uskyldige landvæsner. Hun svømmede til hun kom til en fin lille træ jolle. Hun svømmede op til den, og kiggede ned i den. Der lagde en mand, hvorfor var han dog herude på dette farlige hav?

Matic var bare blevet ført ud til havs, efter han havde valgt at gemme sig i en jolle. Han havde ikke lige tænkt videre over det, han vågnede først da der var nogen der fik jollen til at vugge. Han kiggede på et smukt kvinde ansigt, og hans første tanke var at han var blevet taget tilbage i himlen... Hun lignede virkelig en engel, og det overraskede ham en del...
''Er du en engel? Er jeg blevet taget tilbage?''
Han fik sig stille sat op, og kunne så med det samme regne ud at de ikke var i himlen, men hun kunne nok stadig godt være en engel...
''Hej... Matic.''
Han smilede

Hun kiggede overraskende på ham og kom til at slippe jollen. Hun svømmede forsigtigt hen til jollen igen. Hun rystede på hovedet, nej hun var ikke en engel.
På den måde han sprugte hende, så måtte han være en falden engel. Dem så hun ikke så tit herude. Hun smilte lidt forsigtigt og lagde så sine arme overkors på jollens kant. Hun kiggede uskyldigt op på ham.
Hvis hendes søstre kom og så ham ville de se ham som deserrten. Hun kiggede hurtigt tilbage, de var stadig i fuldgang med at få skibet til at synke. De var meget langt væk. Men man kunne fornemme små skygger som sprang op over skibet og ned i havet igen. Skibet var ved at synke, det var ikke meget ved mere.

Han kiggede over imod skibet. Han tænkte ikke over det, hvis folkene der havde problemer var det noget de selv måtte klare hvis han skulle sige sin egen mening omkring det. Han kunne ihvertfald ikke se hvordan det skulle kunne være hans problem at deres skib var ved at synke...

''Hvorfor svømmer du rundt herude?''

Han kiggede på hende og derefter over på skibet. Hun måtte vel egentligt komme derfra, og hun havde måske brug for hjælp? En enkelt svømmende smuk kvinde kunne han vel godt hjælpe...

''Er du ovre fra skibet? Har du brug for jollen?''

Hun kiggede blot på ham, og rystede blidt på hovedet. Så pegede hun på de væsner som sprang op over skibet. Hun dykkede ned under jollen, og over på den anden side af den. Igen lagde hun sine arme overkors på kanten. hun kiggede på ham, ventede på han skulle opdage hende.
Hun kunne hører råb fra de mænd og andre væsner der blev overfaldt, drukndede og ædt..
Hun havde ikke selv det speielt godt, med helle siturationen.
Hendes våde hår sad ned over hendes bryst, det sad som vådt hår nu en gang gør. Klistret ind til huden.

Som altid når han var sammen med en smuk ung kvinde kunne han ikke lade være med at tænke som så mange mænd nu engang tænkte når de så den slags, og når hun så var iklædt vådt tøj som virkelig gjorde at hendes krop var aftegnet var det bare mere dragende og tiltrækkende sådan som hun var...

''Hvad er det der foregår derovre?''

Han kiggede på hende... Hun bevægede sig perfekt igennem vandet, da han opdagede hun var på den anden side af vandet... Hun måtte være med de andre væsner ved skibet som gjorde hvad derovre?

''Skal du holde mig hen til de andre?''

Hun rystede på hovedet, og rynkede på næsen.

"Nej.. Jeg slår ikke ihjel hvis jeg kan slippe." De ord kom udover hendes læber meget stille. Hun sprang baglans under vandet igen, så man fik et kort blik af hendes lange elegante hale. Hendes ryg var bar hvilket betød sirener ingen top havde. Hun dykkede under jollen igen og kom op på modsatte side.

"Jeg hader at se på når de dræber andre.."
Hun kiggede på ham, vandet havde stile bølger ved dem. Hendes søstre var fuldt optaget af det som forgik på skibet.

"De dræber dig hvis de ser dig.." Sagde hun stille.

Han lagde mærke til at hun ikke havde noget tøj på når det faktisk kom til stykket, men istedet havde hun en hale? Okay det var så også bare en seriøs turnoff lige der... Han grinede af sig selv, men måske hun kunne fjerne den? Han smilede igen...

''Hvis de kommer tættere på lover jeg dig at jeg flyver.''

Han smilede bare venligt til hende, og kiggede på hendes ansigt. Han vidste intet om hvad hun var for et væsent eller noget andet om hende overhovedet. Han var dog glad for at hun ikke dræbte...

''Men godt du ikke dræber mig... Det ville være synd at blive dræbt af det smukkeste jeg har set.''

Hun smilte til ham.
"Godt," Svarede hun roligt. "Kan du flyve?" Hendes øjne lyste op af nysgerrighed.

Hun huskede endag hun havde hjulpet en pige, en fallen engel. Hun havde fløjet dem i sikkerhed, hun kunne godt lide at færdes på landjorden. Men lige pt havde hun lyst til at redde ham.
Hun tog fat i jollen, og kørte den længere væk. Hun brugte sine kræfter på at redde ham, at skubbe jollen imod den hårde strøm. Hun var allerede meget drænet, nu da hun ikke havde spist i nogle dage.

''Ja jeg kan flyve.''

HAn smilede bare og lagde sig ned igen da hun begyndte at skubbe båden længere væk. Han kiggede stille på hende, fordi hun virkede meget kvæstet og udmattet. Han kunne regne ud at det nok var fordi hun manglede noget...

''Mangler du noget? Mad? blod?''

Han kiggede stille på hende, hvis det var blod hun manglede ville han bare lade hende tage alt det hun ville fra ham, men han vidste jo ikke helt præcist hvad hun manglede...

"Jeg har ikke spist i nogle dage.."

Hun pustede ud, og det tog energi for hende at snakke. Men hun gjorde det blot alligevel. Hun kiggede stille ham i øjne, de var fulde af udmattelse..

"Du kan ikke flyve uden de opdager dig.. Og desuden er vindene herude ustyrige.."

Hun trak vejret tungt, men prøvede at forklare sig. Hun kæmpede for at hjælpe ham, hun skubbede jollen ag sted imod strømmen.

''Hvad lever du af om jeg må spørge?''

Han så stille på hende, og lyttede lidt til hvad hun sagde om at de ville opdage ham hvis han fløj... Han kunne ikke helt se problemet, fordi der ville han jo være ude af deres rækkevidde, og han var vant til besværgelige forhold...

''Jeg er vant til at flyve steder ingen kan, fordi jeg er nød til ofte at flygte fra andre engle...''

Han kiggede på hende. HAn kunne ikke lide hun var så udmattet...

''Du skal ikke udmatte dig selv for min skyld...''

"Små havpattedyr.."

Hun pustede tungt ud igen. Og skubbede ekstra hårdt til, fordi strømmen blev stærkere. Hun vidste der var et sikkert sted, bare noge så kilometer væk.. Hun skulle dog bare holde ud..

"Ja men den sidste engel der fløj her.. Lad os sige han var på cirka denne afstand. Men de er i top form, og jager ekstra hurtigt. De fanger altid deres bytte.."

Denne sætning tog meget hårdt på hende, hun bed tænderne sammen af smerte. Hun var alt for træt til at bruge hendes evner, så det ville blot dræne hende helt for energi..

"Jeg klarer det.."

''Så vil jeg gerne høre en ting... Hvordan pokker kan de få fat i noget der flere kilometer oppe i luften?''

Han kunne ikke se det kunne give mening. Han vidste at han kunne nå op flere kilometer på en meget kort tid. Han var vant til at gøre det, fordi han havde en tendens til at rode sig ud i problemer, men aldrig sådan helt vildt voldsomt...

''Du skal virkelig ikke gøre det for mig... Jeg skal nok klare mig...''

Han havde det lidt skidt med at hun hjaælp ham sådan... Så når de var nået langt nok væk til at han kunne flyve, ville han gerne hjælpe hende ind på land...

"De har evner, som er større end din fantasi.."

Hun tog en dyb indånding og skubbede jollen hårdt. Vandet ramte hårdt ind på hende, og fik hende til at klemme øjne sammen. Hun igonorede det vand som kom ind i hendes øjne, hun slog ekstra med sin hale.

"Jeg vil bare gerne hjælpe.."

Hun svarede hurtigt, præcist og direkte. Hun kunne så småt se kysten, den var tom. Strømmen blev et kort sekundt stærkere, og hun brugte sine sidste kræfter på at komme igennem den.

''NU kender du ikke min fantasi, og den kan forestille sig rigtigt mange ting... Så hvad med at komme med et eksempel på hvad de kan?''

Han kiggede bare stille på hende, og han kunne ikke lade være med at tænke at hvis hun havde ben istedet for den hale, så ville hun godt nok se ekstremt godt ud... Hvis hun kunne det måtte hun nok også være vant til tilnærmelser?

Han smilede lidt for sig selv, som han stille sad der i båden og lyttede til hvad der skete omkring dem, og hvor de bevægede sig hen...

''Jamen hvad kan jeg så gøre for at gengælde din venlighed?''

Hun kom ud af strømmen og der var helt stille. Hun skubbed jollen fra sig og slappede helt af. Hun skulle lige have pusten. Hun dykkede kort under vandet, og prøvede at skylle udmattelsen væk. Hun kom op med hovedet og svømmede hen til ham, med lidt mere energi.

"Hvad vil du da gøre til gengæld?"

Hun smilte til ham og gav jollen et hårdt slag med sin hale. Så den kom op på land, slaget havde taget hårdt på de sidste og genvundende kræfter. Hun svømmede op imod kysten, men var næsten ved at give op da hun kom hen til den.
Hun kom halvvejs op og fik benneske ben, og hendes krop var klædt på. //Påklædning 1, se eventuelt profil.//
Hun besvimede og faldt ned på sandet.

''Det ved jeg ikke, da jeg ikke ved hvad jeg kan tilbyde dig...''

Han blev en smule overasket da hun pludseligt fik ben og derefter var hun endda også klædt på... Det var ikke lige det han havde regnet med men som han havde sagt til sig selv, så så hun virkelig godt ud...

''Hey...''

Han ruskede lidt i hende da hun var besvimet, og derefter hev han hende bare længere op på land... Han vidste ikke hvad han skulle gøre... Hun manglede mad... men hvordan skulle han kunne fange hende noget mad?

Hun lagde blot der, havde brug for hvile. Hun havde været på land mange gange før. Hun kunne sagtens spise frugter eller bær. Blot det ikke var kød fra andre væsner. Hun var enlig alt ædende.
Hun havde brugt alle sine kræfter, men var nød til at blive væggen indenfor de næste fem timer. Ellers ville hun dø helt.

Hun reagerede ikke på han ruskede i hende, hun var næsten ligeså slap som en kludedukke. Hendes krop var helt afslappet, men hendes hjerte bankede dog stadigvæk.

Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, men da han kunne forstå hun var et væsen fra havet, måtte hun nok have det bedst med vand? HAn løftede hende ihvertfald op, og gik ud i vandet hvor han lagde hende i vandkanten, men sådan at hendes hoved ikke blev ramt af vandet...

Han sad bare sådan og ruskede mere i hende, i håbet om at han kunne vægge hende da han ikke havde lyst til at skulle gøre noget der gjorde ondt for at vægge hende, men nu håbede han bare at hun var i live, men hun havde puls og vejrtrækning så ingen farer endnu.

Hun vågnede hurtigt op igen, efter et lille hvil. Hun satte sig hurtigt op og tog en dyb indåndling. Hun pustede ligeså stille ud, og fik øje på ham. Avalon smilte forsigtigt til ham og falt ned i hans arme, hun havde ikke meget energi til at sidde op. Men hun var dog vågen, og kiggede op på ham.

Avalon lagde fint, men ville heller ikke være til besvær. Hun sank og hendes mave rumlede, hun rullede øjne af det. Og smilte blot til ham.

Han lagde forsigtigt armene om hendes mave da hun faldt ind imod ham. HAn kunne godt lide at sidde med hende der, bare fordi han var tæt på en smuk kvinde det var jo altid en fantstisk dejlig ting at han kunne være så tæt på en smuk kvinde, og endda en der var så speciel...

''Skal jeg se om jeg kan finde dig noget mad?''

Han smilede stille ned til hende... Hun virkede til at kunne bruge det ret så meget, så han havde ihvertfald ikke noget imod at skulle sakffe hende noget efter hun hjalp ham så meget...

Hun kunne godt lide at han holdte om hende, det var trygt og rart. Hun nikkede stille og smilte forsigtigt.

"Ja tak."

Hun havde brug for noget at spise, hvad som helts. Kræsen var hun ikke, hun kunne spise alt ligenu. Hun var ligeglad om det så bare var nogle bær. Det ville styrke hende lidt intil de fandt noget andet.

"Bare lidt er fint, så kan jeg altid spise noget igen senere."

Svarede hun svagt, men smilte varmt og blidt.

'' NU kan jeg jo regne ud at du nok kommer her noget oftere end mig, så kan du ikke give mig nogle råd om hvordan jeg nemmest finder noget mad til dig?''

Han kiggede stille ned på hende, mens han bare holdt hende en smule tæt indtil sig. Han smilede frem for sig og vidste ikke helt hvad ahn skulle sige eller gøre, men så snart hun havde givet ham nogle råd til hvor han kunne finde noget mad, rejst han sig forsigtigt op og gik stille ud for at finde der hvor hun snakkede om...

Han kom tilbage lidt efter med nogle bær, da det var alt han kunne finde til hende, men han havde hænderne fulde med bær... Det var ihvertfald lidt ifølge ham, når det nu kun var bær...

''Er det okay?''

"Ja det er helt fint."

Hun bed sig lidt i underlæben, hun så på bærene og mærkede hvordan det vendte sig i hendes mave. Hun ville til at rejse sig op, men havde ikke kræfter nok. Dette irriterede hende groft, at hun ikke havde kræfter til at stå på hendes ben. Dette skete meget sjældent, idag var det kun fordi hun ikke havde spist, men hun havde også skubbet en jolle med en engel i. Helle vejen igennem den hårde strøm. Hun var stolt af sig selv, stolt over hun var sluppet med livet i behold.