Is this love or just a fantasy?//Claire//

S: Gyderne.
T: Aftentid.
O: Et par tændte lygtepæle, men ellers ingen mennesker udover en gruppe drenge der er i fær med noget.
P: Læderjakke, skjorte og cowboybukser.

Brick gik med hænderne i bukselommen pga. kulden der langsomt havde overtaget aftenen. Han åndede ud og blev overrasket da han kunne se sin egen ånde. Der var koldt, men ikke forfærdeligt koldt, så man havde lyst til at krybe indenfor. Det var jo trods alt sommer. Så kulden havde ikke helt fået lov til at overtage.
Han kiggede op på himlen, der langsomt var ved at blive mørk. Det var smukt. Præcis ligesom Claire.
Claire..
Han havde ledt efter hende, tænkt på hende.. Han kunne ikke få hende ud af hovedet, siden den nat han overnattede hos hende. De havde kysset og kælet den nat.. Og det havde betydet noget for dem begge... Men, han havde ikke set hende siden og han savnede hende..
"Smid tøjet skat," lød en stemme inde fra gyden.
Brick lyttede opmærksomt med, imens han forsigtigt gik derhen imod.

Claire rullede øjne af dem, og hævede et irriteret bryn.
"Glem det? Jeg ikke din skat?"
Hendes stemme var kold, og ingen havde hørt den så kold før. Hun savnede Brick, han var den eneste hun tænkte på ligenu. Claire gik et skridt tilbage, og en anden af mand greb fat om hende.

Brick kunne høre en kvindestemme, der lød bekendt. Den smukke klang den havde.. Den måde den fik ham til at føle på.
Forsigtigt forvandlede han sig om til en ulv og listede hen til gyden begyndelse. En gruppe drenge stod omringet om en pige, der tydeligvis ikke ville have det.
En af dem greb fat i hende og tvang hende op ad muren. De andre stod og grinte, imens de kørte hænderne ind under hendes trøje.
Brick knurrede irriteret. Han måtte stoppe det!
Før drengene overhovedet havde opfattet det, var han sprunget på en af dem, hvilket fik dem alle til at vende sig forskrækket om.

Claire reagerede hurtigt på den røde ulv, det var tydligvis Brick. Men smilte glad, men imens han kort var uopmærksom smed en af mændene hende over sin skulder og løb afsted. Han løb ind i et hus, et tomt hus. Der på begyndte han at slå hende, og havde længet hende fast som en lille slave.
Efter lidt tid var Claire så svag at hun ingen modstand kunne gøre, manden grinte hånligt og begynte at klæde hende af.

Brick knurrede efter drengene og bed i deres hænder, med hans skarpe tænder. Til sidst gav de kæmpende drenge op og forsvandt med halene imellem benene. Nogen af dem havde mistet deres hånd. Det var noget Brick var begyndt med, at bide hånden af angriberne.
Han kiggede nysgerrigt efter pigen, da han fik øje på manden der tog hende over skuldren. Og ikke nok med det. Det var ikke bare en pige.. Det var Claire!
Brick knurrede vildt og løb efter manden. Han ankom til et tomt hus, der kunne ligne et spøgelseshus. Med sin glødende pels, sprang han ind ad vinduet til huset og snuste efter Claires duft.
*Kælderen*
Han løb ned i kælderen med faste bevægelser. Hans hjerte bankede vildt, da han vidste at det var Claire han skulle redde.
Med et hyl, fandt han manden der allerede var igang med at trække tøjet af hende.
*Det vil du fortryde!*
Han spang vredt på manden. Hans tanker var ude af kontrol. Han havde lyst til at dræbe ham.

Claire nåede næsten ikke at opfange noget, blod kom stille ud af hendes mund. Hendes krop var dækket ind af røde mærker, og blod mange steder. Lidt væk lagde en jernkæde, som bar hendes blod.
"Brick.."
Hun ville bare væk, men hun kunne ikke rigtigt få et ord sagt. Hun prøvede at rejse sig på. Men det gik ikke, hun faldt sammen igen.
"Bri."
Hun prøvede igen, men uden held.
"Bric.."
Så faldt hun helt sammen, og lukkede sine øjne. Hun var blot besvimmet.

Manden gav op, da hans ene hådn lå på jorden samt med alt blodet. Han skreg og løb op af træppen.
Brick fnyste af ham og rettede straks sin opmærksomhed mod Claire, der lå såret på det kolde gulv.
"Claire!" sagde han nervøst, da han hade forvandlet sig om igen. Forsigtigt tog han hende op i sine arme.
*Bare rolig Claire, jeg får dig i sikkerhed*

Da Claire vågnede, lå hun i en dejlig blød seng, med Brick ved sin side. Han havde lejet et kroværelse.

Claire satte sig op, og tog sig til sit hoved. De dunkede men hun havde det bedre end før. Hun blinkede et par gange, var hun stadig i live? Åbenbart.
Hun kigged ned af sig, hun var bundet ind i bandace.
Hun så over på Brick, og smilte skævt.
"Tak."

Brick var faldet i søvn, imens han havde ventet på at hans forelskelse skulle åbne sine øjne igen.
Hans røde pjusket hår, faldt nuttet ned foran hans ansigt, imens hans vejrtrækninger var stille og rolige.
*Claire... Jeg er vild med dig... Claire*
Han drømte. Drømte om hende.

Claires krop var stadig øm, men hun rystede det af sig.
"Brick?"
Hendes stemme var rolig og stille, hun ville vække ham forsigtigt. Hun smilte og syntes han var så nuttet. Så sød.
Hendes mørke hår bølgede ned i den ende side, og sad smuk til hendes mørke øjne.

Brick åbnede øjnene, da en velkendt stemme kaldte på ham. Han åbnede sine øjne og fik med det samme øje på Claire, der lå med det smukkeste mørke hår og de dejligst mørke øjne.
"Hey" sagde han glad, imens han satte sig hurtigt op.
Han var virkelig glad for at se hende, at han næsten ikke kunne skjule det.
"Hvor er jeg glad for at se dig!" sagde han, imens hans brune øjne lyst af lykke.

Et bredt smil bredte sig på hendes læber. Hendes øjne lyste op som månen selv.
"Jeg kan kun sige i lige måde da."
Det var sandt, hun havde ledt efter ham, nærmest over alt. Men hun havde aldrig troet hun skulle være så glad for at se ham igen. Men sådan var det vel bare at være forelsket, man var ekstra glad når man så personen igen.

Han ville overfalde hende af glæde, hvis ikke hun var såret. Men sårene var slemme, så han trak hende forsigtigt ind i et kram i stedet. Duften af hende var hos ham igen. Hun var hos ham igen. Tomrummet var væk.
Han nød at have hende i sine arme. Sårene på hendes krop, føltes som sår på hans krop. Han var ikke glad for at se hende i den tilstand.

Hun nød den stille smerte som kom da han kramte hende. Men hun nød at være i hans arme, alt smerten var det værd. Hun slappede af, og lod sit hoved falde ned på hans skulder.

Hendes hoved faldt roligt ned på hans skulder.
"Jeg har savnet dig Claire," hviskede han i hendes øre, med en blid og rolig stemme. "Jeg indrømmer at jeg har savnet dig."
Han lod den ene hånd, glide igennem hendes lange mørke hår.

Hun kunne ikke holde op med at smile.
"Jeg har også virkelig savnet dig."
En varme blussede op i hendes krop.
"Jeg har ledt efter dig."

Det varmede i hans krop, da hun sagde at hun havde ledt efter ham.
"Jeg har også ledt efter dig," sagde han og smilede kærligt. "Og nu har jeg endelig fundet dig," Han kiggede hende i øjnene, for at vise at han mente hvad han sagde. Varmen fra værelset havde sneget sig ind på ham. Eller var det varmen for at have fundet den han var forelsket i?

Man kunne se hun også mente det, og det gjorde hendes hjerte også. Når hun var sammen med Brick glemte hun alt om hendes ekskæreste. Brick healede det sår, som havde været der i så mange år.
Hun var forelsket i Brick, i hendes vovse.

Han smilte skævt til hende, da han kunne mærke at det blev varmere og varmere for ham. Hans kinder måtte være samme farve som en tomat.
Han rejste sig roligt fra sengen.
"Skal jeg hente noget til dig?" spurgte han kærligt med en smil. "Er der noget du kunne tænke dig?" tilføjede han.

Hun satte sig helt op og kiggede ham i øjne. De brune øjne de var stadig så vidunderlige, Brick var enestående!
"Ellers tak sk.. Brick"
Hun smilte og bed sig lidt i læben.
*Hold op Claire!*

Han kunne høre ordet skat, var ved at snige sig ind på hendes læber. Det fik ham til at rødme endnu mere. Ikke fordi han havde noget imod det. Han smilte kærligt til hende og satte sig igen. Hendes mørke øjne var meget fortryllende, som var de magiske. Forsigtigt fjernede han en hårtot, der hang ned over hendes ansigt.

Han smil var fortryllende, og Det sætte tænker afsted. Følelser som hun troede at hun havde mistet.
Hun strejfede forsigtigt det bløde tæppe med sin ene hånd, og kiggede op på ham igen.
Han Rødmede hans kinder var rosa farvet, og hans grin lidt nervøst. Og det fik hende blot til at smile endnu mere. Det dunkede i hendes krop, ikke blot af smerter. Men også af at være sammen med ham. At sidde så tæt på ham igen.

Ud fra hans læber undslap der et nervøst grin. Han vidste godt at det lød dumt, men han kunne ikke styre det, da han var så forelsket i hende.
Han kiggede hende i øjnene og fangede også sig selv i at kigge på hendes læber engang imellem. De fristede. Måtte han mon kysse hende igen?

Hendes mave snurrede rundt, hun andede ikek hvad hun skulle sige eller gøre.
Alt hun kunne tænke på var ham, og ja atter ham.
Alt andet var ligegyldigt, han var det vigtigste.

Forsigtigt bed han sig i underlæben, imens hans øjne stadig fokuserede på hendes. varmen fra hans kinder bredte sig nu, i hele hans krop. Han havde det som om at han kunne eksplodere for hvert minut der gik.
Det var ikke nemt for ham at skjule, at han ville kysse hende. Hvad tænkte han på? Hvorfor skjulte han det? bare gør det!
Han placerede forsigtigt sin ene hånd, på hendes der kørte frem og tilbage over tæppen. Den anden placerede han på hendes kind. Sommerfuglene fløj rundt i hans mave. Han måtte kysse hende!
Med en rolig bevægelse, lænede han sig frem og placerede sine varme læber på hendes.
Det kildede over hele hans krop, da han mærkede hendes læber igen. Han kunne ikke få luft, så meget kildede det. Men han ville ikke trække væk. Det ville være værre for ham, end hvis han blev ved.
Dog var han også lidt nervøs over Claires reaktion.
Hvad nu hvis hun ikke ville kysse ham?