Halo there //Toshiba//

S: Doomsville Angerforge District, Parken
T: Aften
O: et par væsner hist og her
V: Køligt. solen er ved at gå ned og der er lange skygger som man kan gemme sig i.



Det var en lidt kølig aften, og solen er lige ved at gå ned. Det helt perfekte tidspunkt til en lille gåtur.
Akeyla havde brug for at røre sig lidt, så hun var taget en tur i parken i sin ulveform, men gemte sig i skyggerne så ingen så hende, for hun havde vinger, og det var ikk normalt for en varulv, men nu var hun jo heller ikk helt varulv, men en blaning.
Der var heldigvis ingen som så hende, elller det var der måske, men de gav ikk udtryk for det.

Toshiba kiggede op på himmelen, der var ved at udtonde sig til at blive mørk. Lige nu var den mørkeblå, med lilla farve for neden.
"Skøn aften," sagde han for sig selv og åndede lettet ud.
Ved siden af ham, lå hans følgesven Shetan. Hans snude var i vejret, da han nød når en rolig vind blæste forbi.
Toshiba smilte af ham og strøg hans hoved. Lod sine finger blive begravet i den mørke sorte pels. Shetan nød at blive nusset, da han pludselig kiggede ind i skyggerne. Der var noget. Men hvad?

Efter lidt tid så hun en ung fyr med en sort ulv. *Gangtrisse en satuiner* Tænkte hun lidt for sig selv.
Pludselig kiggede ulven over mod hende, men det så ikk ud som om den kunne få øje på hende i skyggerne. Akeyla skiftede tilbage til sin menneskeform, for det vil blive lettere at tale med dem, hvis hun ikk var i ulveform, for de kunne ikk fårstå hende, hvis hun var i ulveskikelse, vidste hun. Det var der ingen som kunne. Hun smilede stille for sig selv.

Shetan knurrede og blottede sine skarpe ulvetænder, der glitrede i solnedgangens lys som hvide krystaller.
Toshiba regarede hurtigt på hans knurren, da det var sjælendt at Shetan knurrede, medmindre der altså var noget helt galt.
"Hvad er der dreng?" spurgte han og fulgte hans blik ind i det mørke buske.
Shetan tog ikke blikket fra busken, mens hans hvide ulve tænder stadig var blottede. Der var noget usædvanligt inde i den busk, noget der ikke helt var som det skulle være.
*Der er noget inde i busken,* fortalte han.
De brune ulve øjne udviste at han var parat til at forsvare ham og sin tvilling, hvis det var nødvendígt.
Toshiba løftede på et øjenbryn og kneb øjnene sammen, da han intet kunne få øje på inde i busken.

Akeyla så på dem i et lille stykke tid, og så tråte hun ud af skyggerne og gik hen til dem. "Undskyld hvi jeg gjorde jer bange, var ikk min hensigt." Hun smilede undskyllende til dem. "Men mit navn er Akeylaog hvad er jeres?" Hun smilede.

Shetan stoppede med at knurre, så snart en pige med et roligt blik kom ud af busken.
Toshiba åndede lettet ud.
"Jeg hedder Toshiba og det her er Shetan," han pegede ned på Shetan, der kiggede på hende med sine brune ulve øjne. "Tag dig ikke af ham, han er bare meget på vagt," han grinte og kiggede venligt på akeyla.

Akeyla smilede til ham. "Det tror jeg også at jeg vil ha været i hans situation. Man ved aldrig om der pludselig er en farlig person et sted." Hun smilede stadig, men en smulle mere lusket, men ikk nok til at man ville kunne læge mærke til det. Hvis de vidste hvad hun kunne blive til vil de nok være en smule mere på vagt over for hende, men selvfølgelig vidste de det ikk. Nu afhang det af om de var søde, for så vil hun, hvis de var heldige, vise dem hvad hun var, og ikk skade dem, men hvis de der i mod ikk var søde vil de finde ud af hvad hun var og komme alvorligt til skade, men så skulle de også virkelig meget pisse hede af, og det ønskede hun næsten ikk for dem. De så ud til at være for søde til at komme til skade. Hvis de fik hende til at se rødt, og det gjorde men ved at gøre hende sur, vil hun ikk kunne styre sit indra dyr, og hun vil helst ikk tenke på hvad der vil ske hvis det skete.