Let me eat, or do you wanna get eaten?(Michael)

T: 20:45
V: Køligt, trækker op til storm
S: En mørk gyde
O: En død dreng på jorden
P: En sort kjole (profil) og et par højhælede sko

Aften var kølig og man kunne mærke det hårde vindstød, det lagde oppe til storm en voldsom en af slagsen endda, Aramantha havde fået sit 6 måltid her i aften hun havde haft en god jagt, de fleste havde været piger men dette blev altså en ung fyr, han lå på den kolde jord og hev efter vejret han var så småt ved at forsvinde ind, da han var helt død rev Aramantha hoved af ham og holdte hovedet i den ene hånd og liget i det andet hvor hun kastede kroppen langt væk fra den gyde hun stod i og smed hovedet i en stor sort skraldespand hun stod lige ved siden af, det gav et bump da hovedet ramte bunden af skraldespanden og det gav genlyd i gyden.

Aramantha gik væk fra skraldespanden, næsten helt ud af gyden men stoppede lige ved det sidste og stod op af en mur hvor hun langsomt gled ned mod den kolde jord og sad og kiggede ud i den mørke, kolde og triste aften det igen var i dag, hun elskede det et smil bredte sig på hendes røde læber.

Aramanthas kjole sad perfekt som altid på hende og hendes hår sad ned langs skulderne så noget af hendes marmor hud plottede sig og lyste smukt op i måneskinnet skær, hun var smuk i et menneskes øjne men nok meget normal hos andre væsner der kendte til vampyrer, hendes øjne var flotte røde og månen skærmede sig i dem det var tydeligt at se men inde i hendes øjne blev månen rød.
Månen var fuld og meget smuk, men fuld betød også irriterende varulve som kom meget her ved gyderne og aften og skulle lave noget ballede og det gad hun bare ikke så de skulle nok passe på med at komme forbi her i aften.

Påklædning: (som profil billede) + sort læder jakke & militær boots

Michael lod blikket rundt i gyderne, han hadet at være her, altid for mange folk, og for mange forskellige racer, det perfekte sted for de forskellige fraktioner eller tyve claner at fange ham, men så igen så kunne han more sig.

han lod hånden i sin ene jakke lomme for at tjekke at hans spring kniv stadig var der, så han havde mulighed for at forsvare sig i tilfælde af at en idiot skulle springe på ham, han lod øje på en pige som hvis kjole så ikke værst ud, men hvorfor var hun mon her ud alene, alt for risikable for en tøz som hende at være her ude alene, hvor efter den første dråbe regn fald på hans regn jakke, hvor efter han lod sig nærme hende og tog jakken af og lagde over hendes hovde ''jeg forslår du kommer inden for inden du bliver gennem blødt'' sagde han kort og lod blikket op mens regnen fortsatte ned over ham.

Aramantha kiggede op da hun hørte en mand og så så en jakke over hendes hoved, hun smilte venligt til ham og nikkede, hun kunne se nogle enkelte dråber ramme jorden og om lidt ville det blive til millioner, "god ide" hun rejste sig op og rettede på hendes sorte kjole og kiggede så på manden og smilte til ham "Aramantha" hun rakte hånden frem og var lidt forbavset over hun bare gav sit navn, hun var blevet så åben det var ikke godt at være så åben på et eller andet tidspunkt havde man brug for ikke at være kendt hos alle, hun måtte prøve at lade vær med at være så åben over for alle og en hver.

Regnen begyndte at tage til og der var ikke rigtig noget sted hun lige vidste man bare lige kunne gå hen til og søge i ly, så meget kom hun ikke ud, hun holdte sig til hendes gyder "men jeg kender ikke et sted hvor der er ly" hun smilte svagt til ham, det var lidt pinligt at fortælle hvor ensom man egentlig var vis man ikke kendte andet en gyder og skove men sådan var det med hende.

Michael smilede lidt og lod blikket på en kro som skulle være noget stykke væk, men ellers var der også et gammelt for ladt hus som lå i nærheden, som Michael plejede at bruge som ophold sted når han blev træt af Ventor's besøg på et bodel for at sælge skind, hans blik lod på det forladte hus som lå et par gyder væk og tegnet kort en retning, ''denne vej'' sagde han kort og lod hånden om hendes ryg og lod hende ind imellem en anden gyde som en kort genvej og et par hundret meter fra huset lod michael blikket på hendes ansigt ''Michael, underholdene at støde på en som dem'' sagde han kort og åbnede døren for at de kunne komme ind i tør vejre.

Aramantha fulgte blot med selvom hun ikke vidste hvor han førte hende hen, men hun kunne forsvare sig selv så mon ikke hun nok skulle klare sig, han førte hende gennem en anden gyde, hun kendte den godt der var nogle gode minder ved den gyde, det fortalte bare endnu mere hvor ensom og forladt hun var, at hun kunne huske en gyde var bare grænsen hun blev nød til at opleve noget nyt inden hun begyndte at genkende hvert træ i skoven.
Hun smilte til ham da han præsenterede sig selv "jamen det er også underholdene at møde dig Michael" hun kiggede på det forladte hus han havde ført hende hen til og gik ind da han åbnede døren til huset, det var først da de kom helt ind i huset at regnen tog rigtig meget tid og millioner af dråber ramte jorden.

efter hun havde trådt ind af døren gik Michael ind selv, '' tja, jeg har det med at dukke op på gode tidspunkter'' sagde han kort og tog en cigerat frem og tændte den, hvor efter han gik over til det sted han plejede at overnatte ''så hvad er du? varulv kan du ikke være da du havde blevet til en af de store monstre hvis du var sådan, så jeg ville hellere ikke skyde på menneske da dine øjne afsløre dig for at være noget andet'' sagde han kort og fortsatte op at trapperne ''bare rolig, jeg har ingen onde intentioner, men kom endelig ind og få varmen, der er en sofa, og en madras, du vælger selv dit sted'' sagde han kort da han puttede sin lighter i lommen og gik hen til køleskabet for at tag noget at æde, hans blik lod rundt, det var for langt tid siden han var her, men måske kunne han opvarme noget dåse, det var bedre end ingen ting, tænkte han kort og tog en dåse ud af køleskabet med en ret inden i, hvor efter han gik over til pejsen og lod hånden ramme midten så der kom en inder bule i dåsen's side, mens blikket lod rundt for at se om hun havde gået med eller ej, mens røgen fra smøgen kom ud fra hans læber.

Hun smilte, hun vidste ikke om han var kommet på det helt gode tidspunkt da hun faktisk stadig sulten men hun måtte prøve at vente til næste aften får at få noget mere.
Hun gik efter ham men kiggede også selv rundt i huset, hun kiggede på ham da han spurgte om hvad hun var hun smilte da han ikke helt vidste men øjne måtte sige alt "Vampyr"
Hun nikkede roligt da han sagde hun selv valgte hvor hun ville være .
Hun kiggede rundt i mens han var i køkkenet og så på de forskellige ting der var, men kiggede overrasket da han tændte pejsen med hans hænder, *manipulation af ild selvfølgeligt* hun smilte til ham "hvad er du så"

han lod blikket på hende med et let smil, ''tja, der er mange kategorier inde for min race, men prøv at lav et gæt, jeg er hverken elver, ork, menneske, sortelver, minutaur, dværg og jeg har vinger'' sagde han kort med et let smil, om hun så ville bedømme ham som en demon tror han ikke men hvem ved, måske ville hun pga hans udsende, men man dømmer vel aldrig en bog pga dens omslag, går man?, hans blik lod på dåsen og der efter tog han en lille gryde og lod noget gammelt vand ned i gryden og satte den over pejsen og puttede dåsen ned i gryden hvor efter han satte sig på hug og ventede på at dåsen's side skulle poppe op, og der efter skulle han være lidt hurtig, men det havde de fleste vel lært, havde de ik?

Hun så undrende på ham, vinger enten dæmon eller engel, hans udseende skreg dæmon men der var noget andet over ham, hun gik tættere på ham og snuste så duften ind og kunne lugte en snert af engel, hun smilte venligt "engel" hun satte sig helt ned på gulvet ikke på hug ikke på knæ nej helt ned op numsen foran pejsen over for ham.
hun kiggede på at han lavede mad, men kiggede også på ham ind imellem og hans smøg det var altså ikke godt at ryge, hun tog den og smed den ind i ilden "det er ikke godt at ryge det har du ikke hørt det?" hun smilte venligt, hun hade at folk røg det syntes hun ikke helt om.

hans blik lod på hende og han grinede lidt kort over det ''tja, det er min metode for at holde mig parrat til uvelkommende gæster'' sagde han kort og tog smøgen fra pejsen og pustede kort på den, mens flammerne nærmest ignorerede hans hånd, som var det den ikke turde røre ham, han lod smøgen igen i munden og lod blikket på hende ''om jeg ryger er mit eget valg, det er min metode for at sætte mine nerver på dvale, og ligge dem under kontrol når en jeg kender sættes for fare'' sagde han kort med et let smil på læben og tog et sug af smøgen.

Hun rystede på hovedet da han tog sin smøg ud af ilden og pustede på den hvor efter han puttede den i munden igen, hun kiggede på ham lidt spørgende "og er der nogen du kender som er i fare nu" hun kiggede ind i ilden, den spejlede sig i hendes øjne, hun kunne ikke føle varmen men hun ønskede bare nogle gange at kunne møde den varme følelse i stedet for at være kold og lukke alt varme ud, hun hade det men det var endnu en ulempe ved at være vampyr, hun havde mange gange overvejet at finde en kur men hun vidste det ville være spild af tid.
"Manipulation af ild?" hun kiggede spørgende på ham, hun var meget facisneret af ild.

et let smil blev lagt på hans læber ''ja, jeg har haft evnen ligesom en ven jeg kender, men hvorfor er de så facinerede, det er ikke det mest'' hans samtale blev stoppede det et lyd kom fra dåsen og han tog gryden over og tog dåsen op og satte den på bordet, hvor efter han fandt en dåse åbner frem, og åbnede dåsen, hans blik lod på retten som duftede klar, og et let smil blev lagt, hvor efter han tog hånden ind i køleskabet, og en pose med blod typen A ud og tænkte at hun lige så godt også kunne spise med sagde han kort og lukkede køle skabet, og tog 2 stk. dybe tarlerkner samt 2 stks skeer, og gik over til et bord som var i rummet og satte tingene ''jeg tænker at eftersom du er vampyr har du vel ikke noget imod blod typen A?'' sagde han kort og lod blikket på hende, hvor efter han lod sig over mod dåsen og slukkede smøgen i et aske bære, og tog dåsen med over på bordet, og satte sig

Hun kiggede undrende på ham da han ikke sluttede sætningen men kiggede så på ham da han satte dåsen på bordet og åbnede den, hun rejste sig op og gik hen ved bordet og smilte da hun så en pose med blod, hun rystede kort på hovedet og smilte, hun havde intet i mod blod type A, "nej slet ikke" hun satte sig ves bordet over for ham og smilte da hun først nu havde lagt mærke til at han havde slukket sin smøg

Michael lod en af de dybe talerkner samt en ske, over til hende og tog den anden talerken & ske til sig, og lod blikket på suppen han havde fået opvarmet '' sig til hvis der er noget du fortrækker at spise blodet med til, eller fortrækker du måske jagten? for der må jeg desværre melde at jeg ikke kan tilbyde noget der'' sagde han kort med et let smil på læben, og tog dåsen og hældte en smugle af suppen på talerknen og lod blikket forblive på hende.

Hun tog i mod den dybe tallerken og skeen og tog posen med blod, hun åbnede den meget forsigtigt henover den dybe tallerken, det blev hældt perfekt ned i den dybe tallerken, og intet kom ud på bordet, hun kunne tydeligt lugte blodet det duftede himmelsk, hun smilte til ham og nikkede, der var ikke andet man kunne spise til blod men hun fortrak jagten.
Hun tog skeen ned i den dybe tallerken og rørte stille rundt hvorefter hun tog noget blod med op på skeen og drak det, det smagte præcist som fra en krop selvom det ikke var varmt som da det kom fra en krop.
Hun kiggede på ham mens hun spiste og smilte venligt til ham.

Michael kom først i tanke om nu at det var koldt blod, og at vampyre sikkert fortrak vamt ''hvis det er kan jeg godt op varme det'' sagde han kort og smilede venligt og tog en mundfuld af suppen, hvor efter han blik lod på pejsen og tankerne spredte sig om hvordan verden ville være hvis mennesket var den domminerende, men så igen, han havde jo kendt Ventor's far, og det var jo ham som ordret Michael til at vogte over hans søn og ikke ham selv, hvilket han havde det okay med, men hvorfor at Lodur vælger at ligge beskyttelsen fra sig og videre på sin søn, men michael gættede på at det var en fader ting den gang, men nu når han endelig ligger mærke til det begynder ventor også selv at lære at bruge ild, ligesom hans fader, men måske var dette en del af deres blod linje, Michael havde jo altid været en del af Familien Forossie for mere end 300 år og ellers havde han brugt det meste af den anden tid på at trænne for at beskytte sit offer.

Hun smilte venligt til ham, det behøvede han altså ikke "nej det behøver du ikke" hun tog en skefuld igen og drak det, det gjorde hun nogle gange.
Hun kiggede lidt rundt i huset mens hun sad der og spiste, det tog hende ikke langtid før at da hun skulle til at tage en skefuld mere mødte bunder af tallerkenen.
Hun kiggede på skålen og lagde skeen ned i skålen og kiggede så op på ham smilende.
Hun så ned i bordet og tænkte på dagen der var gået, men der var ikke noget at tænke over, der var jo ikke sket noget hele dagen, det gjorde der aldrig.

hans blik lod på pigen ''så hvad laver du så til dagligt?'' sagde Michael kort og lod blikket rundt i det halv gamle forladte hus, ingen gad helt at bo der da michael havde brugt 300 år på at skabe et rygte om at huset her var hjem søgt, også igen hver gang folk gik ind kom de aldrig ud, så måske var der noget om snakken, men uanset fik Michael altid et godt grin hver gang folk sagde dette hus var forbandet, hans blik lod på ild pejsen og lod en flamme komme tættere og tætter på ham ''foresten gør det noget hvis jeg ryger mens vi spiser, jeg ved godt det er yderst uhøfligt, men hvis man ikke spørg får man vel intet svar'' sagde han kort og lod med den anden hånd tag det sidste af suppen han havde guffet i sig.

Hun smilede og grinte lavt "øhm.. hvad jeg lavet til dagligt jo ser du om dagen søger jeg ly for dagslyset og om aften spiser jeg som en gris" hun smilede sødt til ham.
Hun kiggede på ham med et skævt smil "du ville alligevel ikke lytte vis jeg sagde nej ville du" hun kiggede spørgende på ham, der var ingen grund til at spørge da han nok alligevel ville gøre det.
"hvad laver du så til dagligt?" hun smilede og kiggede venligt på ham.

han smilede lidt ''tja, ved maden kan man vel ligeså godt være høflig, men jo jeg ville nok tag en smøg sådan her'' sagde han kort og puttede den første smøg i munden og tændte den ''og tænde den'' sagde han kort med et let smil og lod blikket på hende kort ''jeg arbejder som body guard, og det har jeg gjort i godt og vel gjort i. . .'' det tog noget tid for Michael at komme i tanke om hvor gammel Ventor nu var blevet ''19 tror jeg, eller 20 men det har været for en bestemt person som jeg er bodyguard for, så det er vel fint nok, lønnen er fint nok så jeg brokker mig ikke'' sagde Michael kort og lod blikket rundt.

Hun smilede til ham, hun tænkte det nok selvfølgelig ville han det "selvfølgelig" hun kiggede ned på sin tallerken som var tom men kiggede så hurtigt op igen da han fortalte hende hvad han lavede, hun hørte godt efter og tænkte *skytsengel* hun smilede til ham og nikkede da han var færdig med at fortælle hvad han lavede.
"så du er skytsengel" hun kiggede spørgende på ham, " men så vidt jeg ved for skytsengle da ikke løn gør de"

et let smil blev lagt på hans læbe '' jo dem som bliver overdraget fra generation til generation'' sagde han kort og lod blikket på hende ''jeg har været hos den persons familie og har beskyttede dem i mere end.. 300 år så jeg er lidt vant til at være rundt omkring mennesket, men hvad med dem? '' sagde han kort og smilede lidt for sig selv over at hun blev så nysgerrig over at havde støt på sådan som ham . . .

Hun kiggede overraksende på ham, 300 hundred år det er som at holde på slik og sige til sig selv man ikke må spise noget som helst af det aldrig, det ville hun aldrig kunne klare.
Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare til hvad med dem, nok fordi hun ikke helt vidste hvad han mente, hun lignede et stort spørgsmåltegn med et skævt smil på læben.

Michael begyndte at smile ''jeg er 2.000 år, og har studeret i at være skytsengle i mere end 1.700 år, da ham jeg arbejder for ses oldefar fandt mig hyred han mig som at være vogter, og derved at beskytte hans kommende børne børn, altså drenge børn, så hans barn blev jeg beskytter for, og hans barne barn, også videre hvis det giver mening'' sagde Michael kort og smilede. ''man kan vel kalde mig en generations engle'' sagde han kort og grinede lidt over det.

hun smilede til ham og meget imponeret, at beskytte nogen så mange år måtte på en måde være meget dejligt, at vide man altid var sammen med nogen at man aldrig rigtig skulle være alene som en familie.
Hun mærkede en rumlen i hendes mave, hun var stadig sulten, hun kiggede op på ham og smilede "har du mere blod" de kunne ikke have hun skulle til at bide ham det ville han nok ikke bryde sig om så hun håbede at han havde mere.