Go right ahead, laugh at me! //Kendra//

O: Klamme ulækre mure, og en flok mænd som holder en ung pige i baghold.
T: midnat.
V: Koldt.
P: En hvid kjole.

Cosette havde været lidt naiv, hun havde sagt ja til at blive fulgt hen til hendes lejelighed. Men fyren som havde virket så flink, havde ikke haft andet en grimme bag tanker i set tomme hoved. Cosette stod nu op, ad en af de klamme mure. Imens fyrrene havde omringet hende, deres sjovle kommentare gjorde hende utryg. Hun følte sig langtfra tilpas, Cosette bemærkede en af fyrrene kørte sin hånd op ad hendes ben. Hvilket fik Cosette til at slå ham, som de andre fyre så som en trussel. Og begyndte at slå på hende.

påklædning[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

hun kom gående ned af gaden kun opsat på en ting, nu havde hun alt for længe undertrykt det og var nu i nød efter at få blod, om det så var fra et fyr ville hun tage det. i det hun gik om hjørnet så hun nogle drenge, begynde at slå på en forsvarsløs kvinde, nok var hun vampyr og på mange måder hjerteløs, men hun ville ikke stå og se på, mens en kvinde blev tæsket, og dette var det perfekte tidspunkt og få noget og spise. så hurtigt at selv ikke øjet kunne op fange det, var hun løbet hen og sprunget op på ryggen af manden, hun greb fat i hans hår og borede tænderne i hans hals, lidt efter knækkede hun nakken på ham og gjorde det samme til den andre. da hun var færdig tørrede hun sin mund og vendte sig om mod pigen "er du okay" spurte hun med en melodisk og blød stemme

Cosette fik et chok, da en kvinde sprang op på ryggen ad manden. Og stak sine spidse hugtænder i hans hals, og sugede blodet fra hans krop. Ikke nok med det, brækkede hun hans hals. Og dermed var han død, og kvinden en afsløret vampyr. Ikke den første vampyr Cosette havde mødt, de ander havde også været blodtørstige. Men der var nu også vampyre som var gode nok. Cosette blev for det meste jagtet af vampyre, pga. hendes fantastiske blod. Mest fordi hun var blanding af en lyselver og shapeshifter. Begge racers blod elskede vampyre, og selvfølglige smukke Cosette være så heldig at blive blandet, og dermed havde super fantastisk blod.
"Ja, jeg klare mig.."
Hun rettede blikket i kvindens øjne.
'"Tak,"

hun smilede og lod tænderne glide ind igen "jeg håber ikke de slog dig for hårdt" hun gik hen til hende og så på hende med et undersøgende blik, i mørket var hendes øjne næsten helt skindende og hypnotiserende "det var så lidt, nok er jeg uddød, men ingen kvinde skal udsættes for hvad du lige blev udsat for, de skal bare være glade for at de ikke fik en tur med dem her" hun vidste sin hånd som begyndte at gløde blåt og blive varm, lidt efter blev den dog normal igen "nåh men nu er spørgsmålet bare, hvorfor du lod dem følge dig hjem" hun lagde armene over kors og så på hende

Cosette kigged ened på manden, og følte sig godt dum.
"Det må du nok sige, jeg havde overvejet lidt lysmagi, men.. Ja."
Hun kiggede på kvindens hånd, som fik et blåligt skær.
"Det ved jeg ikke, nogle gange er jeg bare et hjælpeløst fjols. Men ja, kom bare grin af pigen som er for naiv.."
Hun kiggede flovt ned i jorden.

hun smilede blidt og lagde en hånd under hendes hage "åhh tag det ikke så tungt, jeg var også naiv, dengang jeg var menneske" hun smilede og lagde den anden hånd på hendes kind, hvorefter hun blidt strøg hende på den, hun fjernede hånden fra hagen, men hånden på hendes kind blev der "du er en køn pige, så der er sikkert derfor, de troede nok skønhed, kom med dumhed, hvilket jeg i dit tilfælde tvivler på" hun smilede og fjernede hånden fra kinden

Cosette åndede lettet ud, da kvinden fortalte at hun selv havde været naiv. Alle var vel naive engang imellem, selvfølgelig nogen mere end andre. Kvinden strøg sin hånd hen over hendes kind og en anden på hendes hage. Kvinden fjernede hånden.
*Køn pige. Skøndhed og dumhed.*
Cosette smilte da kvinden havde sagt det, og kiggede stadig kvinden i hendes øjne.
"Tak, men ja jeg ikke helt dum. Men du også smuk, og du jo heller ikke dum."
Cosette smilte venligt til kvinden.

un klukkede og lagde hovede på skrå "aha, men mange tak, tænk det vidste jeg slet ikke at jeg ikke var dum" sagde hun med en tydelig drillende undertone, en måde der fik hende til at virke yngre end jo rent faktisk var "så må jeg spørge hvad du hedder unge dame" hun lagde hoved på skrå og hævede det ene øjenbryn, hvilket på en eller anden måde fik hende til at se smukkere ud

Cosette smilte og kørte sin hånd igennem sit blondte hår. Et lille grin undslap, da kvinden svarede tilbage med en drilsk undertone.
"Mit navn er Cosette, og må jeg spørge om dit?"
Cosette lagde armene overkors og smilede. Kvindens hævede bryn, gjorde ikke blot kun hendes ansigt smukt. Det gjorde hende vidunderlig smuk. Men det var vamyre normalt.

hun nikkede "Cosette siger du, smukt navn" roste hun og smilede varmt "mit navn, åhh det er Kendra" hun smilede og kørte selv en hånd igennem håret, hun elskede følelsen af sit hår mellem sine hænder, da det jo ikke voksede mere, var det en smule svært at ændre på det, dog elskede hun det præcis som det var "nåh men har du lyst til at gå en tur" surte hun blidt

Cosette smilte varmt.
"Du har også et meget smukt navn."
Cosette nikkede med et roligt og venligt nik. Cosette var tiltider en meget livlig pige, som elskede livet. Og så elskede hun også selvskab, hun elskede at snakke med andre. Cosette strak sine arme, og slappede af i sine muskler.
"Tjo, det kan vi da godt. Noget sted du synes vi skal gå hen?"
Cosette ville gerne være Kendra at kende, så derfor ville hun gerne med ud og gå