giving a damn? ~ Sean

han sov tungt, udmattet af dagen og af de sidste nye hændelser.
timerne gik, hans søvn var en smule uroligt, men for meste rolig nok. Og endelig, da solen begyndte at stå op igen, vågnede han. Han sov sjældent så længe, men havde været så træt...OG nu var han bare sulten, virkelig virkelig sulten.

Hun sad og skiftede forbindingen på hans fod, tavs. Den var blødt igennem i løbet af den tid han havde sovet, og havde plettet sengen.
''Du sover tungt. Det var rart'' smilede hun inden hun lagde en ren forbinding.

''jeg har hentet noget tørt rent tøj til dig. Det ligger på kommoden.'' sagde hun inden hun pakkede sine ting sammen inden hun gjorde rent efter sig og fik hen til døren.
''god jagt.'' smilede hun inden hun åbnede døren

Han satte sig halvt op og lod hånden glide gennem sit hår et øjeblik, før han så direkte på hende med et lille smil. Han forstod ikke hvorfor hun var så sød ved ham, efter alt det han havde gjort hende...Han fik sat sig op og nikkede let.
"Tak..." svarede han og så efter hende med et lille smil.Han ville skam jage...og det helst med det samme.

Hun gik udpå gangen og ned til sit eget værelse.
Hun sukkede kort og satte sig foran sin dør og krøb sammen.
Hun var træt, men orkede ikke at sove. Tænk hvis hun vågnede omringet af en eller anden gruppe vrede mænd.

Hun havde flere gange drømt om den gruppe mænd, specielt om den mand der havde truet Sean med pentagrammet. Specielt hvordan hun flåede hans luftrør.
Hun så ned, og gabte stille.
Hun håbede at han fik spist, for han så ud til at lide når han var så sulten.
Men det vedkom vel ikke hende.

Han var hurtigt i tøjet og begav sig ud af værelset, ned af trappen og udenfor. Der gik ikke lang tid, før han fandt et passende offer, som han flirtede med. Lidt efter var det sket og han mærkede mætheden og energien strømme igennem sin krop igen. han brugte lidt på at sidde ved siden af liget af kvinden, før han fik rejst sig og gået tilbage til kroen. så godt som foden tillod. Et rigtigt bad nu kunne gøre godt vist...
Han tænkte også på Neph og hvordan hun mon havde det.

Hun var gledet halvt ind i en søvn og sad op af sin dør med munden halvt åben.
Hun mumlede halvsovende at hun ikke orkede at rejse sig.

Hun bevægede sig lidt engang imellem men ellers ingen aktivitet fra hende.
Hun drømte. Langt langt langt væk fra hendes daglige liv.

Han bevægede sig ned af gangen, til han fandt hende sovende op af døren. Han rystede smilende på hovedet, at hun var så udmattet selv...
Han bukkede sig ned og lagde en arm om hendes liv og en arm om hendes ben, da han løftede hende op. Han åbnede døren med en albue og førte hende ind i rummet. han lagde hende i sengen og lagde dynen om hende. Han bukkede sig frem og kyssede hende venskabeligt på panden, af pludselig ømhed.
Hun var sød, som hun lå og sov, virkede så bekymringsløs, så langt fra den vågne neph...
Han sad og så lidt på hende, før han rejste sig op igen og forlod rummet, lukkede døren efter sig og gik ned mod sit eget værelse...et smil lå hans læber. Et glad et, denne gang.

''Sephthys!'' lyden af den kliniske stemme rungede i det uhyggeligt sterile rum.
Følelsen af at være spændt fast kom tilbage, da hun ikke kunne løfte armene. Benene var spændt fast lige så.
Knipsen. Høj knipsen. 1 gang, 2 gange, 3 gange.
''hvorfor reagerer hun ikke!?'' lyden af en velkendt stemme - Kain - lød i rummet.
''roligt nu Sir. Hun har måske ikke sovet bedøvelsen ud endnu.'' sagde den kliniske stemme.
''hvad mener du!? Væk hende!'' kommanderede Kain.
Følelsen at blive rusket i. Forsat spændt fast.
klasken i ansigtet.
Skarpt lys, blændende.
Først Kains ansigt, bekymret, vredt, sultent.
En nål i armen. Et klynk. En lussing.
Hun prøvede at hive sig væk, men uden held.
En gammel mand med briller, skaldet. En lang nål i hånden.
En nål i hver arm. Slanger, ned til poser med blod der langsomt blev mere og mere fyldt.
''bare tre dage mere Sephthys. Så kan vi afslutte det her!'' Kains blottede hugtænder var det sidste hun så inden hun fór op fra sengen, med et forskræmt hyl.
Hun stirrede rundt i rummet, rystende.
Hun krøb sammen i hjørnet af værelset og rystede mens hendes øjne fyldtes med tårer.

Han hørte hende ikke, da han selv var på sig værelse nu. han lukkede døren efter sig og satte sig i sengen. Han så lidt på armbåndet han havde i sin hånd, rystede svagt på hvoedet og tog sine sko af. Han studerede kort sin fod. bandagen var en smule plettet af hans tur, men intet alvorligt.

hun krøb bare mere sammen. Han var død, var han ikke?
Hendes muskler spændtes, slappede lidt af og spændtes derefter igen.
Hun rejste sig rystende og gik ud og tændte for det varme vand på badeværelset mens hun prøvede at undgå at hulke.

Han trak tøjet af og gik i bad. Bagefter skiftede han sine bandager.
Da han havde tøj på igen og redt sit hår igennem, gik han ned i krostuen, hvor han bestilt en kop varm te. Han satte sig ved et vindue og nippede til teen, mens han så snefnuggene der nu væltede ned udenfor, som små skyer der var spredt for alle vinde.

hun stod længe i badet, og stirrede tomt ud for sig. De små ar på hendes arme var stadig bleghvide.
Hun tog et håndklæde om sig og gik ned til kroejeren, som stirrede meget på hende.
''te?'' spurgte hun roligt

Han var ikke den eneste, mange, især mandlige gæster, drejede hovedet og kiggede på hende, som hun stod der kun i håndklæde. Sean sad med ryggen til, da han gerne ville være alene med sine tanker. Men da han hørte hendes stemme, drejede han hovedet og så smilende hen mod hende.

Hun fik en kop te i hånden, og trods de mange blikke nikkede hun roligt til Sean, løftede koppen som hilsen, og gik tilbage op mod sit værelse.
Hun havde ikke lyst til at se mænd savle over hende, ikke nu. Hun ville hellere bare gemme sig fra andres øjne

Han sukkede. han havde håbet hun ville slutte sig til ham, men så heldig var han åbenbart ikke. Selv blev han siddende, drak lidt mere af sin te og så igen ud på snevejret.

Hun trak en sort skjorte over sig, og et par trusser, og så gik hun ned og satte sig på hans armlæn.
''hvordan gik jagten?'' spurgte hun, med en stemme der var rystende endnu.
Kains øjne, hans tænder... hun var stadig rædselsslagen for ham

Han så overrasket op på hende, da han ikke havde forventet hun kom tilbage og da slet ikke kun i trusser! Han rystede lidt på hovedet af hende og fandt det en smule ubehageligt når folk kiggede hen mod dem...
"Fint" svarede han og sendte hende alligevel et lille smil. Han lagde en hånd om hende, da han havde bemærket hendes rystende stemme.
"Hvad er der galt?"

//eeerm, det er gået op for dig at hun også har en sort skjorte på, ikk? XD //

''bare en drøm..'' hun smilede undskyldende til ham, inden hun drak lidt at sin te.
Den var bitter, og kroejeren havde i et håbløst forsøg på at redde den, druknet den i sukker.

Hun havde som altid ladet skjorteærmerne dække de små ar efter nålene.
Hun så undskyldende på ham.

//Jo, men den kan umuligt skjule det hele^^//

Der var stadig dele af sin historie hun ikke havde fortalt Sean og da han intet viste om dem, spurgte han heller ikke ind til det. han tog endnu en tår af sin te og så lidt op på hende. Så gjorde han en gestus mod stolen på den anden side af det lille bord.
"Fortæl mig om den"

Hun så lidt på ham, og satte sig derefter overfor ham.
Hun trak vejret dybt og så ned i bordet.
''Før jeg mødte dig var jeg hos Kain... Kain var jo vampyr, så han krævede noget for at tage sig af mig. Jeg havde aldrig troet at han ville have gjort den slags... Han bedøvede mig... Jeg vågnede spændt fast til en seng, med nål i begge arme...'' hun så ned og bed sammen.
''han lod mig ligge fastspændt i tre dage, uden mad eller vand..'' hun så på ham.
''efter det voldtog ham mig hvornår det passede ham.. Satte jeg mig imod gav han mig et nyt mærke for at minde mig om hvem jeg tilhørte..'' hun så ned i bordet igen.
Hun krøb lidt sammen, rystende

Endnu flere detaljer om den tortur Kain havde udsat hende for. Selv om manden var død, kunne minderne stadig godt hjemsøge hende og det kendte han desværre ingen kur mod.
"hvorfor skulle han dog sætte nåle i dig?" han fik spurgt det, inden han nåede at tænke sig om. sådan var det med ham, når man havde levet så længe og oplevet så mange ting, endda selv gjort nogle af dem, glemte man nogen gange hvor rædselsfuldt det måtte være for andre. han sukkede svagt.
"undskyld, jeg ville spørge så ligegyldigt. Det gør mig ondt, de de stadig hjemsøger dig i dine drømme" svarede han

hun trak på skuldrene.
''han ville vel bare gerne have blod hurtigt uden at slagte sit lille luder?'' mumlede hun og sippede til sin te.
Hun så på ham, kort.
Hun så ned, tavs.
Egentlig så hjemsøgte det ikke hende... Det var bare minder fra en tid som havde smadret hendes 'jeg' fuldkommen.
Hun så ud i sneen lidt.

Derfor måtte det jo stadig hjemsøge hende. komme tilbage til hende når hun sov eller andet. uanset hvem hun var dengang og nu. Han nikkede lidt og tog endnu en tår af sin te, lænede sig tilbage i stolen og så også ud af vinduet...

''hvordan går det med foden'' spurgte hun, og så lidt på ham, inden hun stille ridsede et snefnug i bordets overflade.

Hun var stadig træt, søvn med drømme udmattede hende meget.
Hun så lidt på ham igen

Han så smilende på hende.
"Den minder mig om mine fejltagelser" svarede han let.
"Hvordan går det generelt med dig? Din skulder?" spurgte han og lod blikket glide over hende. Hun var ret stærk, på mange måder, når man tænkte over det.