giving a damn? ~ Sean

''jeg skal have skiftet syningerne senere... men den har det ok...'' sagde hun med et lille smil.
hun så igen ud i sneen.
''fejltagelser?'' spurgte hun roligt

åh, skulle han nu fortælle om de ting, hun alligveel havde set ham gøre, den aften? Han sukkede svagt og rystede på hovedet.
"mit mangel på kontrol, kunne man også kalde det." svarede han lavt og signalerede dermed at han ikke ville snakke om det. Det var nok en ting der ville spøge i hans bevidsthed det næste stykke tid. Han lagde hænderne om teen, som var blevet lunken. Han lænede sig ind over kruset og lod dens dampe ramme ham. han følte sig meget bedre tilpas nu...Men han kunne ikke lade være med at tænke på om Neph mon også gjorde eller om hun lavede skuespil, bare for at holde ham rolig.

hun nikkede roligt, inden hun så på ham igen.
''jeg tror jeg vil gå på jagt.'' sagde hun inden hun rejste sig og gik over til kroejeren med sin kop.
Hun så tilbage på Sean kort, og så op mod sit værelse

Han smilte lidt og nikkede.
"God jagt" hvad hun så end skulle jage.

//Slutter emnet her?//

//medmindre han vil med?//

''tak'' smilede hun og gik ind på værelset for at få et par jeans på.
Hun smilede roligt mens hun satte håret i en stram fletning

//Ahh...det havde jeg ikke overvejet...Det kunne faktisk godt være^^//

Sean sad og så lidt ud af vinduet, men tog så en hurtigt beslutning. Han drak resten af sin te, gav krofatter kruset tilbage og skyndte sig op af trappen, så hurtigt benet tillod. Han gik ind på sit værelse og overvejede at tage jakke på, det var jo koldt...men han bevægede sig ikke lige så godt med jakke...
Det endte med han tog den på. Han sørgede for han havde sin kniv med sig. Så gik han ned og bankede på Nephs dør...

Hun åbnede døren mens hun var igang med at spænde et bælte om sine hofter.
I bæltet sad der en kniv, med elegant sølvskaft.
''hey?'' sagde hun med et lille smil inden hun bakkede væk fra døren inden hun lagde et sæt rent tøj frem på sengen.

Hun tog en sort læderjakke på, og så på ham.
''hvad så?'' spurte hun inden hun tog støvler på

han studerede kort hendes mundering, men tog sig ikke af den.
"Jeg vil med" smilte han kort.
"på jagt"

//sorry, lav krea//

hun så undret på ham.
''er du sikker...? Det er ikke ret... humant.'' hun gik helt hen til ham.
Hun smilede lidt.
''jeg ved ikke. Kan du følte med så er du velkommen.'' sagde hun roligt

anså hun ham for en gammel mand? Han var hurtigere og mere smidig end folk ofte troede. Det irriterede ham faktisk at hun undervurderede ham på den måde.
Han lænede sig op af dørkarmen, blokerede den fuldkommen, han lagde armene over kors og smilte svagt.
"Hvorfor skulle jeg ikke det? Forresten...har du glemt hvem jeg er? Jeg er van til drab. Til tortur. jeg gør hvad der kræves for at fuldføre en opgave. Jeg har levet i over 700 år...tror du det genere mig?" han regnede med hun havde en god grund til at jage dem hun jagede...var det måske ikke hende der var sur over han angreb uskyldige? Hvilket han enlig gjorde ret ofte.

''lad vær med at stille dig i vejen for en der er sulten. Du beviste selv i nat hvor galt det kunne gå, ikke?'' hun smilede roligt til ham.
''og da jeg mente om du kunne følge med, tænkte jeg på din fod. Ikke den evner generelt. Du er en langt mere erfaren jæger end mig - og det ved du.'' smilede hun roligt. Hun orkede ikke skændes når hendes mave buldrede som et tordenvejr.

Han grinte svagt og rystede på hovedet. Men fjernede sig så og gjorde tegn til om de skulle komme videre.
Han viste ikke hvorfor, man han havde næsten fået ideen om de skulle jage nogle mennesker, som kun Neph viste hvorfor skulle dø. Det havde hun gjort før, og kaldt det en jagt. Mente hun virkelig et dyr denne gang?
"Hvorfor ikke købe mad, i stedet for at jage?" spurgte han.

''friskt kød er nu engang bedre.'' grinte hun.
''du foretrækker vel også en ung sjæl, i stedet for en gammel kone?'' hun smilede roligt til ham.

Hun forlod værelset, og gik ned af gangen, roligt.

han lukkede døren og gik efter hende med et lille smil.
"Det betyder intet. Det er mine egne lyster der vælger. Ældre kvinders sjæle er bare lidt mere slidte, men indeholder meget mere. Unge kvinder er...modne, nogle en smule umodne. de indeholder ikke det samme, men er fuld af mere energi...ah, jeg kan ikke forklare det..." han rystede p hovedet. Det måtte være svært for Neph at sætte sig ind i hvordan sjælene måtte være og det var svært for Sean rigtig at forklare det.

Hun nikkede roligt.
''det er det samme princip med mig og kød. Helst frisk.'' smilede hun og gik videre.
Hun elskede at jage, specielt når hun bare kunne lade sanserne få frit løb.

Han trak på skuldrene og fulgte bare efter hende.
Gennem byen og ud mod de mere åbne arealer, så det ud til.

//undskyld igen...ved bare ikke helt hvad jeg skal svare^^//

da de var nået ud til den nærmeste skov smed hun jakken og støvlerne.
Hun smilede lidt til ham inden hun begyndte at gå i bare fødder gennem skovbunden.
Hun elskede det virkelig. At virke så fri.

koldt. det var hans første tanke, at inden de blev færdige ville hende fødder fryse af.
Han smed dog også selv jakken, for den ikke skulle irritere ham. Han smilte svagt til hende. Han strakte sig, så det kunne høres i forskellige led. Nogle gode knæk. Han kørte lidt rundt med skuldrene og lod blikket glide over omgivelserne, mens han lod sin krop vænne sig lidt til det kolde vejr.
"Nå, jamen så lad os komme i gang...Det er årtier siden jeg har prøvet at jage små dyr" smilte han. og han elskede udfordringer.

hun smilede over hans måde at formulerer det.
Hun nikkede og bukkede sig lidt forover, og smilede ved duften af rådyr.
Hendes hud blev dækket af små grålige hår, mens hendes knoglestruktur skiftede til en ulvs.
Hun gik ham næsten til hoften, som hun stod der.
Så satte hun i spring og benyttede hvert træ til at sætte af igen.
Hun så ikke tilbage da hun først havde fået færten af en kanin som sprang rundt.

Han smilte bare og rystede på hovedet, mens han lod hende løbe. Han ville lade hende jage som hun ville, han kunne ikke følge en ulv alligevel. i stedet gik han den modsatte vej og sneg sig af sted...
til han så en hare der sad og spiste nogle blade der endnu var tilbage, inden vinteren tog næsten alt.
dens øre drejede rundt. Sean tog lydløst sin kniv frem. Det var længe siden han havde prøvet dette og viste ikke om han stadig kunne ramme rigtigt, med at kaste en kniv...

hun ramte kaninen bagfra, da hun lukkede sine kæber om den bløde halse.
Hun slog den hurtigt ihjel, inden hun begyndte at flå pelsen af den for at kunne komme til kødet.
Hun flåede den, mens hun sukkede nydende. Det var skønt t spise rigtigt igen.
Kød, blod, varmt. Den var skøn! Så skøn...
Hun så op da der ikke var mere at spise på kaninen.
Hvor var Sean?

Hun satte snuden op og begyndte at gå efter duften af ham.
Gad vide hvad han lavede?

Han ventede et øjeblik, velvidende at haren kunne være om et øjeblik. At den mindste lyd kunne få den til at løbe...Så kastede han kniven. Han ramte ikke helt så præcist som han ville. Han ramte haren i bagbenene og ikke ved brystregionen, som han ville. Han skyndte sig frem, greb fat i haren som peb og ikke kunne flygte, hev kniven ud af den og dræbte den hurtigt. Han viste ikke hvorfor, men det gjorde næsten mere ondt på ham når dyr led, end når folk gjorde.
Han tørrede kniven af i græsset og sneen og bemærkede først nu hvor koldt han havde det om sig. Han satte kniven på plads, samlede haren op og begyndte at gå tilbage...

Hun lå ved hans jakke og så på ham da han kom tilbage.
Hun satte sig op, og logrede livligt mens hun lagde hovedet på skrå.
Hun var stadig i sin ulve-tilstand, og havde blod om hele gabet.

Hendes gullige øjne stirrede bare på ham

Han smilte svagt til hende og smed haren et sted ved siden af hende, tog sig jakke og tog den på igen, før han satte sig op af det nærmeste træ.
"Jeg gætter på du havde held med jagten" smilte han bare, da han så blodet om hendes mund.

hun bjæffede til ham som svar, og rejste sig.
Hun luntede hen og lagde sig ved siden af ham, med hovedet på sine store poter