A angel and a fallen- bethany

Sted: parken

Tid: 18.30

Vejr: skyet og en smulle mørt.

Omgivelser: der folk der kommer gående stille og roligt. og små egern og fulde rundt omkring.

Cam sad på en bænk, iført sort t-hirt, og sorte bukser. han kigget rundt og så par rundt omkring, og følte sig lidt ensom. hans mørke hår blæste lidt, og han døssede lidt hen. han lændede sig tilbage på bænken og med et var han faldet stort set i søvn, eller mere halvsøvn, han kunne stadig høre folkenes snakken og grinen.

Beth kom gående gemmen parken, folk var stadig ude selvom det var ved at være den tid dagen hvor man skulle have sin aftensmad, hun lod svagt en glide i gennem det mørke hår, hun turdet ikke kigge op. Beth var nervøs anlagt og det kun blevet værre efter hun blevet engel, drog kendte hun ikke til fortid, men hun havde aldrig haft en helt normal opvækst. Hun rynkede svagt sine bryn idet hun hørte en lille dreng, noget havde gjort ham bange hans tanker paniske og ikke særlige rare, Beth havde Even til at læse tanker og ændre deres følelser, men der aldrig lige meget hvor hun befandt sig. Hun sukkede svagt og hvis kiggede på folk kunne se det hun kunne se når læste folks tanker, der en som havde kaldt for tanke spejle uden rigtigt vide at det var det de på måde var.

han lod stille det ene øje åbne stille og roligt, og kiggede stille op i den sorte himmel, gabte stort, og havde nærmest glemt hvor han var, så han kigget lidt forvirrende rundt, og så der var ikke så mange tilbage som før, hvilket hvilket var klart, efter det var sent. han fik øje på en pige, med en særlig glød, som han ville havde kaldt det, uanset hvad så kendte han den straks, og det fik ham til at spnde i hele kropen, af had men det var mere anbragt mod bare hendes væsen og ikke hende. han ville helst undgå hende hvis mulig, men han ville ikke flytte sig fra bænken. han stirrede på hende, og ventede bare på at se hvad hun mon ville gøre.

Bethany fik øje på drengen skulle lige til gå over til ham, men stoppede i bevægelse idet hun så hvordan så ud, hun virkede til uvelkommen og det var en følelse hun kendte godt hun sank en klump inden. hun skulle lige til at gå hun smilede vendte sig om hvis ikke ville skulle være der.