familen eller er det noget de finder på?? Jade

Tid:: 22:00
Sted:: det vilde svin
Vejr: stjerne klart og lige under fryse punktet
Omgivelser:: nogle få mennesker og tre engle..

Bethany gik langsomt ned byens gader hun vidste hvor hun skulle hen, men vidste ikke hvorfor, hun sukkede svagt, inden rettede sit blik, hun hørte larmen og sank en klump. Hun så alle de mennsker som piplede frem som små myrer hun hadede dem, men af sted måtte hun for hun kunne ikke hængende. Hun forsatte fremad man skulle forsætte fremad. Hun smilede svagt da fik øje på sit mål drog sukkede svagt da så hvor mange mennesker og væsner som stod udenfor og slog på hinanden, hun satte løb skyndte sig in de det vilde svin. Hun ånede lettet op grinede over hendes triumf. Hun lukkede øjnene gik hun åbnende dem hurtigt satte sig over på tomt plads, dog følte hun at nogen holdte øje med uden rigtigt at hvorfor de gjorde.

En kvinde lyst hår og brune øjne kom imod pigen. Kvinden smilte sødt til pigen, selvom pigen ikke kunne se hende.
Jade fik øje på kvinden som kiggede på pigen. Jade kneb øjne samme og kiggede på kvinden, og syntes ansigtet lignede hendes lidt. Det var ikke Jade's mor, men Jade havde da ingen søster. Havde hun?!
Kvinden kiggede stadig på pigen, som om det var hendes guld.
"Kan jeg hjæpe dig med noget?" Spurgte hun pigen forsigtigt.

Bethany fór sammen idet snakket til hende, anede ikkekende nogle, hendes blik søgte starks gulvet, hun trak vejret dybt og anede ikke svare kvinden som stod foran hende var så smuk og smukke piger snakkede ikke med. Hun mumlede svagt og kunne ikke finde stemmen. Hun mumlede stykke tid før der blev stille. Hun lod svagt finger glide imellem hianden for løsne dem gøre det samme. Hun sukkede kort før rystede på hovedet. Der var intet som kvinden kunne hjælpe hende med.

Kvinden lagde hovedet lidt på skrå.
"Jamen, kan du slet ikke genkende mig?" Spurgte hun stille og kiggede på pigen.
Scarlet lagde en blid hånd på pigens skuldre.
Jade kiggede lidt forvirret på dem og rejste sog og bevægede sig stille tættere på dem.
Hun syntes Scarlet forkommede hende bekendt.

Bethany´s blik blev et spørgsmåltegn skulle hun da kende hende, hun bed læberne sammen, rystede endnu gang på hovedet, hun kendte ikke det eneste hun vidste var hun død og vånget igen hun lod forvirret sit blik kiggede op på hende hun lod i split sekund deres øjne mødes før sank blikket ned jorden. Den enste kendte udover sig selv var den ældre kvinde som havde fundet hende " skulle jeg da kende dig?" spurgte lettere forvirret.

Scarlett kiggede fortabt på pigen.
"Søde barn dog, du er min datter." Svarede hun med en varm og blid stemme. Jade smilte af det hun syntes nu at det var en smule sødt at en mor mente at en pige var hendes datter. Engle og deres godhed. Hun kiggede stadigvæk på dem, havde ikke rigtig andet at lave.
"Jeg er Scarlet Henson." Svarede Scarlet med en moderkærlig stemme.

" nej det passe" mumlede hun kneb øjne mere sammen denne imfomation gjorde mere forvirret end gavnede hun rejste sig sæt. Hun jo Henson og det gjorde hun jo også, men det kunne jo bare sammentræf. Hun undgik kigge på hende. Hvorfor nu, hvor var hun da lå den gyde ikke vidste hvem hun var. Hun fór løbende hen imod toiletterne hvorfor havde de ikke ledt efter hende vreden vælede op i hende, hun kæmpede tårene som begyndte at trille hvorfor nu. Hun stødte ind Jade på vejen, men sagde ikke noget forsatte bare. Det eneste hun kunne hør i hende var hvorfor. Hun smækkede døren i efter sig blev toilettet. Hun satte sig en båsende og lukkede døren satte sine fødder op for skjule hvor hun var.

Scarlett og JAde løb efter hende, Jade gjorde det af ren omsorg fordi hun vidste hvordan det var at være alene. Scarlett kom ud til toiletterne.
"Bethany.. Du må ikke være vred, jeg har ledt efter dig så længe.. JEg har været så bekymret.." Sagde Scarlett med en stemme som var fyldt med bekymring. Jade kiggede på Scarlett, og der spærrede Scarlett øjne en smule op da hun så Jade. De lignede jo hinanden som søstre ville gøre. Scarlett havde dog ikke tid, og kiggede rundt.

Bethany kæmpede med at holde hulke lyde tilbage hun ville ikke opdages hun ville bare være fred, dog lykkedes det hende ikke ret længe og begyndte at hulke igen. Hun andede ikke hvorfor hun forsvundet anede ikke hvorfor hun havde været væk kendte ikke til noget om noget det forvirrede hende. Hun bed svagt læben ville snakke med nogen, hendes mor det godt. Hun lyttede til havd sagde og stoppede med at græde hun lænede sig forover åbende døren, hendes øjne var smule hævede hende hævede hurtigt op der skulle ikke meget til.

Scarlett kunne ikke lide hendes datter græd det kunne hun ikke.
"Søde du må ikke græde." Sagde Scarlett og lagde en hånd overpå døren. Hun kastede kort et blik over på Jade, som stod og så på hende med store øjne. De lignede hinanden, pænt meget faktisk. Scarlett bankede hårdt på døren så den gik op. Evnen til at betvinge metal. Smart. Jade kiggede lidt da døren gik op..

Det hele var så forvirrende hvorfor skulle dette familie sammenkomst lige finde sted nu hun kunne ikke huske noget og det gjorde det hele værre hende tanker fløj rundt og hun kunne ikke finde hoved eller hale i noget af dette her. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre, hun kunne ikke acceptere det. Hun troede at hun døde den. Hun kunne ikke komme tanke om noget hun spørge om som kun hendes familie ville kunne huske. Hun kunne ikke huske noget om sig ” hvorfor” mumlede hun. Bethany kunne ikke holde sammen på sig selv det eneste som nu fløj op i hovedet var det eneste hun kunne inden besvimede og var efterladt gyde. Hun troede at den ældre dame som havde fundet hende. Hun følte sig på måde lettet over at hendes familie faktisk levede og hun kunne bare ikke huske dem. Hun betragtede svagt Scarlet idet døren gik op hvordan gjorde vidste hun ik ” Hvorfor kan jeg ikke huske dig?” spurgte hun og lukkede svagt øjnene inden hendes hånd gled hen over de to ar hun havde fra noget som havde boret sig ind i hendes hals. Ganske kort før hun trak sit ned over arene.

Scarlett vidste ikke hvorfor.. Det gjorde hun ikke hun havde troet at Bethany var væk foraltid.. "Søde det ved jeg virkelig ikke.." Hun kunne tydeligt hører Bethanys mumlen. Jade var stadigvæk forvirret.
"Hvem er du?" Spurgte Jade og kiggede på Scarlett, og Scarlett kiggede kort over på Jade.
"Jeg er din storesøster, Scarlett." Svarede hun kort og kiggede igen på Bethany.

I et stykke tid havde glemt den anden, men nu kiggede Bethany over på den fremmede, som åbenbart var søster til hendes mor, familiefesten forsatte hvornår mon bedsteforældrene ville komme og fætter og kusinerne. Hun tørrede hurtigt sine øjne og øjnede en chance for lærer disse mennesker kende, men først måtte hun havde beviser, hun anede ikke hvordan skulle spørge om dem, hun ville ikke virke mistroisk på nogen måde overhovedet. Hun smilede svagt dtil den anden inden igen rettede sin opmærksomhed imod sine fødder ” vil det sige jeg ikke døde, altså er jeg en født engel? ” spurgte hun kiggede tvivlende på sine fødder, hun måtte fortælle dem hvad hun kunne huske, hun pegede på hendes ar ” noget angreb mig” sagde hun flyttede nu håret så arene fra de sår hun havde haft blev synlige, for dem der vidste hvad det handlede ville det svært regne det ud, men fordi hun havde glemt alt efter hendes ulykke kunne ikke huske det.

Scarlett nikkede til det første spørgsmål.
"Det skulle jeg gerne mene ja." Svarede Scarlett med denne stemme som en moder havde for hendes barn. Hun kiggede på Bethany med et smil.
"Det kan jeg se, men vampyrer de dåner over vores blod. Men skytsengele genet ligger i vores blod." Tilføjede hun, men på en måde så hun på had af Jade. Men det var der grund til, Jade var falden engel.. Hvilket betød hendes vinger var sorte.. Men Jade havde intet gjort galt, hun havde ikke fortjent at blive udstødt på den måde. Scarlett så endnu engang på Bethany og strøj en hånd ned af hendes arm med en blid bevægelse.

Hun kunne se at hendes mor ikke så godt kunne lide hendes søster, hvorfor vidste hun ikke, men Bethany havde ingen hårde følelser imod Jade, hvordan kunne hun når hun ikke kendte personen og hvorfor hun skulle hade hende, hun vendte sit blik imod sin mors og hendes øjne blev store der fandtes vampyre, måske det ikke var så mærkeligt når engle fandtes, men for hende gjorde det en verden til forskel. Hun fór en smule sammen idet den blide bevæglese ned over hende ramte hende, det var kærtegn hun ikke havde fået længe.

Jade kunne se pigen Bethany ikke havde regnet med vampyrer.
"Hvis du så er min niece må jeg spørge, hvilke væsner kender du til?" Spurgte hun forsigtigt og kiggede på Bethany med hovedet lidt på skrå og gik et skridt tættere på. Scarlett sendte hende dog et lille advarende blik som Jade ikke tog avorligt.
Men alligevel kunne Scarlett godt se at der var noget om snakken, og kiggede på Bethany for at se et svar.

Bethany rynkede svagt sine bryn, det var en mærkelig samtale at have ude på toilet, men det var ikke lige det hun havde forvantet. Hun havde sikkert på et tidspunkt fået noget vide, men efter angrebet var det forsvundet som dug for solen, hun huske intet, men kunne regne ud at hvis der var engle var der sikkert også dæmoner, men hun huskede intet om dem, hun tænkte så det knagede på den øverst etage lige meget hjalp det endte med bare tie.