if you wish to be a leader then you must make sacreficeses //Jacob//

S: the forrest of mother nature
T: aften lige før solnedgang
O: træer og masser af dem
V: lettere overskyet
P: en sort kåbe med en rød kappe der er blevet flænset i bunden af den

en enkelt mand stod i en lysning med hans stav og hans bog. hans ånde var kold og udstødte små skyer af dis blev formet. han griflede en masse ned i sin notes bog mest notater om de urene mennesker der for giftede denne verden. han lod bogen svæve i tomrummet lidt tid mens han læste gamle notater da han kom til et sted med en anden skrift.

han genkendte en af hans gamle klan brødres skrift. den forklarede omkrig hvordan at John ville være i eksil indtil han rundede de 3 6'er hvor han ville vågne og hjælpe en anden til magt og velfærde. dette pinede hans hjerte at læse efter som han vidste at han var den sidste af deres klan. han lavede et kort suk og der efter svævede han selv i en mediterende position.

Der var overskyet.. Koldt og overskyet, selvom han ikke kunne mærke kulden kunne han se at der var koldt.. Når han åndede ud, dannede sig der en lille støv sky som bare langsomt forsvandt igen..
Han kom glidende igennem skoven, betvingede sin is foran sine fødder så han kunne glide og ikke løbe.. Det var en hurtig måde at komme frem på, som han fandt ud af et par dage siden.. Det var som at stå på skøjter, her var der dog ikke en bane foran dig hele tiden, her var du nød til at fremtvinge den selv..
Han stoppede op, da han bemærkede en mand i skyggen.. En som mán ikke så hver dag.. Mon det var denne mand han havde en fornemmelse på at han skulle møde? Ham der ville lærer ham nogen ting?
Forsigtigt gik han hen til ham.
"Er du John?" Spurgte han.

"jeg er Johnathan clancy det er korrekt" han åbnede ikke øjnene før han landede på sine fødder "du må være den dæmon der hedder Jacob" hans øjne låstes fast på hans udseende "du er meget ung endnu. godt" han tog sin stav op fra jorden hvor dan var plantet "tror du du har det der skal til" hans stav var ud smykket med en masser af tegn op langs med skaftet og mundede ud i en klo der holdt et menneske kranie der var oplyst af en grøn flamme. han så på denne dreng han selv så gammel ud hans krop så 30 år gammel men han vidste at der måtte have gået mindst 200 år siden han sidst vågnede.

han så på en dæmon der ikke så ældre ud end 100 år "hvad er dit mål i denne verden og hvordan har du tænkt dig at opnå det selv" han tog en slurk af hvad der lignede mjød fra et ulve skind "tror du at du bare kan opbygge en klan på to dage. tror du at folk bare slutter sig til dig bare fordi du bare beder dem pænt" han så på ham og på det spor af is drengen havde lavet "jeg ser dine evner i det mindste er på et acceptabelt niveau" han mente det som et kompliment men han var ikke sikker på om det var sådan det blev opfattet.

Jacob spærrede øjnene op.. Endnu engang stod der en ældre dæmon for øjnene af ham, så det fik ham til at føle sig som en tumling.. Jacob var en ung dæmon ja, men det betød ikke at han ikke kunne handle som en der var ældre.
Jacob rettede ryggen og viste ingen tegn på frygt overfor ham.. Jacob var sikker på at han havde det der skulle til for at være en leder.. Han ville kunne handle som en, tænke som en og opføre sig som en..
"Ja, jeg har hvad der skal til," svarede han bestemt..
Han bemærkede staven og spærrede kort øjnene op, inden han rettede blikket mod den ældre dæmon igen.. Lige nu stod han og så på en dæmon der måtte være dobbelt så gammel som ham selv.. Jacob havde respekt for de ældre dæmon, så for ham var det bare en ære at møde ham.
"Jeg har intet mål endnu, intet udover at jeg vil se mine forældre i øjnene igen, få dem til at fortryde deres opførelse," Han kiggede på ham med et bestemt blik, for at vise han mente hvert et ord. "Nej herre, en klan bliver ikke bygget så hurtigt og folk går ikke med i den selvom man spørg pænt, de kommer med i den hvis de minder at den er dem værdi,"

han grinede lidt "du forstår at respektere dine ældre det er det første trin" så på ham med det der lignede et smil men hans ar gjorde det svært "andet trin er at indse at dit eget liv skal være i orden" han så på ham "hævn, had og kærlighed kan alle sammen skygge over din dømme kraft" han så på ham med et sigende blik "er der noget du har på hjerte mit barn. jeg sladre ikke" han lænede sig op af sin stav mens han lod sig lytte "prøv ikke at lyve over for mig jeg ved når folk lyver for mig" han så på den lille dreng "med din alder vil det være en synd ikke at hjælpe dig" han gik en gang rundt rundt om ham "du er ung i dit livs forår du ville nok ikke være mit første valg men jeg støtter dig" han så på ham vendte rundt "kom med mig vi går" han så på ham mens han gik "jeg har sovet i 200 år, alle mine venner er væk tid til at starte på ny" han så på Jacob med et smil "men jeg klare mig som jeg altid gør.

Det første trin...
Det var som om at han var til en slags eksamen.. Han skulle besvare spørgsmålene, klarer prøverne og hvis han svarede forkert ville han ende med at dumpe og så skulle han starte forfra.. Han måtte tænke spørgsmålene godt igennem inden han svarede på dem. Hvem ved? Måske kunne denne John Clancy lærer ham at blive en dygtig klanleder..
Han kiggede stadig op på ham med et skævt smil, men han så dog stadig alvrolig ud.
"Mit liv er i orden," sagde han. "Jeg tænker ikke på hævn overfor mine forældre, jeg tænker at jeg vil vise dem hvilken dæmon jeg er blevet, så de vil fortryde alt det de gjorde mod mig," Han lod armene være stift placeret langs ned af hans krop. "Det kommer an på hvad du mener hvad jeg har på hjertet," Jacob var ikke sikker på hvad han mente, om han mente om han havde noget at sige eller om der var en han elskede..
Da han begyndte at gå, fulgte han trop ved siden af ham med ret ryg og spændte muskler.. Jacob var ikke hans første valg, men nu kendte han ham jo heller ikke så godt endnu..
"Det er altid godt at starte på en ny herre," sagde han og kiggede på ham med et venligt smil, hvor han derefter rettede blikket foran sig.

han grinte lidt "ja det har du ret i" han så på Jacob. han gik langs en lille sti, den snoede sig gennem skoven indtil den ramte midten af en anden lysning "men til at starte med skal du rekruttere flere medlemmer. jeg hjælper dig hvis du har brug for det og ellers er jeg ikke langt derfra"

han så på drengen "min dreng hvis folk kan lide dine ideer slutter de sig til os og vi kan endnu engang sørge for retfærdighed fra skyggerne" han havde et glimt af håb eller var det stolthed i blikket. hans gamle klan var også beskyttere af balancen dog vidste ingen hvem de var ud over dem de jagtede "vi mangler også et navn til vore klan" han mente personligt at det er en af de ting der skal være i orden med en klan. et smil bredte sig på hans ansigt "du har meget at lære men det ville være en ære at hjælpe dig med din sag" han gav et diskret buk "du har talent og jeg vil lære dig det du har brug for"

Jacob fulgte trop med ham, betragtede kort lysningen inden han rettede blikket frem Mod sig endnu engang.. Det ville være en ære for Jacob at have en ældre dæmon som John clancy til at hjælpe ham med sin klan.. Jacob havde aldrig skabt en klan før og han vidste udmærket godt at det ikke ville blive det nemmeste i verden, men Jacob var udholden og nægtede at give op, specielt ikke når han havde så stor en mulighed for det foran sig.
"Det glæder mig at du vil hjælpe mig herre," sagde han og nikkede høfligt til ham. "Det ville være en stor hjælp for mig at have en som dig med i min klan," han smilte til ham, et stolt og respekteret smil. "At skabe retfærdighed lyder som noget vi ville kunne klare," han smilte en smule lumsk, men fjernede det hurtigt igen. "Et navn.. Jeg indrømmer gerne herre at jeg ikke har tænkt på et navn, men mon ikke vi kan finde på et?" Han slappede mere af i sin krop. John var ikke en trussel.. "Mange tak herre," sagde han til hans kompliment om at han havde potentiale..

han så på ham "vi er bekendte nu du behøves ikke at kalde mig herre. bare kald mig Clancy eller hvis det passer dig bedre broder Clancy" han lagde en hånd på Jacobs skulder "for det er hvad en klan er. en familie der kæmper sammen, brødre og søstre der står forenet under et fælles mål" han gav slip igen "jeg tror jeg har et navn hvad med The Brotherhood" hans smil var lidt forvrænget af et ar på hans ene kind men man kunne se han smilede. det var det perfekte navn men det var ikke hans beslutning det var Jacobs. han så på ham " om du så er i kamp eller i problemer under en tale så husk jeg er ikke mere end en tanke væk" han så på ham igen med en sans af lederskab "du kender jo utvivlsomt til mine evner men lad mig se dine" han satte sig på en træstub nær kanten "jeg vil kaste grene efter dig vis mig dine kamp evner og dine teknikker for undvigelse" han var knapt færdig da han sendte den første af sted. den ramte Jacob lige i bryst kassen "hold øje med dine omgivelser fokuser på flere ting af gangen" han sendte fire fem grene efter den stakkels dreng.

Det lettede en smule over at han ikke skulle kalde ham herre mere, han hadede at bruge det ord, eftersom han skulle kalde sin egen far for herre.. Egentlig brugte han kun det ord for at være høflig.. Godt nok var Jacob drilsk, men han kunne regne ud hvem han skulle være høflig overfor..
"Jeg kalder dig Clancy," sagde han og kiggede op på ham, med et lusket smil der udviste at han var klar til hvad som helst.. jacob var sikker på at han kunne lede en klan..
En familie... Det var lige det Jacob håbede på at det var.. en klan var som en familie.. Han smilte.. Han kunne ikke lade være, og han kunne fornemme at John også smilte, selvom det ikke var til at se...
"Brotherhood," sagde han og tykkede lidt på det. "Det lyder perfekt!" Han kiggede op på ham med et lysende blik.. Det navn kunne Jacob godt leve med..
Jacob gik et skridt væk fra ham, da han kastede en pind efter ham. Desværre nåede han ikke at undvege, så pinden ramte hans bryst.. Det gjorde ikke ondt, men Jacob fortrak nu at undvige.. Han rettede hurtigt blikket imod de andre pinde han kastede hen mod ham.. De kom susende som partronen fra en skyder..
Jacob sprang hurtigt til siden, ved at hoppe højt og lande perfekt på benene bagefter.. Han rettede blikket hen mod John.. Han skulle også se hans angribsteknik.. Derfor spændte han i alle sine muskler og kastede en stråle af is efter ham..

John gabede lidt og lod en stamme blokere hans angreb "tænk uforudsigeligt dreng find din modstanders svagheder" han smilede til ham lidt hånligt. forhåbenligt forstod Jacob snart at John enlig bare testede hans tålmodighed og vrede. og som svar på det angreb han lavedekom en anden gren flyvende og ramte ham i hovedet med et ordenligt 'wack' og han dejsede om "vrede er din fjende i kamp hold dig fokuseret og rolig uanset om han så lige kaldte alle du kende og elsker for bastarder og hestetyve. han gav ham et lille klap på skulderen "men der er ingen diskussion om at dine evner i kamp er gode. du kan klare tre nu men når jeg er færdig med dig kan du klare tre hundrede" han smilede for at opmuntre ham lidt "nå hvad laver i af sjove ting i det her århundrede andet end at slås med gamle mænd."

Vent hvad?
Gabte han lige? Skulle Jacob tage det som en fornærmelse.. Jacob fnyste kort, men havde stadig spændt alle sin muskler i kroppen for at gøre klar til et næste angreb.. Hans fjenderss svagheder.. Det var lettere sagt end gjort, men han vidste at John havde ret med hensyn til det.. Hvis man kendte sin fjendes svaghed, kunne man have nemmere ved at besejre dem.
"Jeg lader mig ikke fornærme Clancy," sagde han, for at kommentere på hans hånende blik. Der skulle mere end det til at gøre Jacob vred, han havde en lille evne til at bevare roen.. Dog var han ikke forberedt på Johns næste trick, da der pludselig kom en gren flyvende og ramte hans hoved, så han væltede.. Jacob mumlede noget, men var hurtigt på benene igen.
"Jeg bliver ikke så nemt vred Clancy," sagde han og tog sig lidt til hovedet, men fjernede hurtigt hånden og smilte til ham. "Så det skal du ikke bekymre dig om!" Han stod ret og kiggede på ham. "Åh, vi laver en masse i denne tid," Fortalte han og hoppede op på en træstub. "Der er nogen som tager på diskotek for at danse, imens andre nyder en øl på kroen,"

han grinede til ham "tja den gang jeg var på din alder var der andre midler for underholdning" han gik gennem skoven sammen med ham "vi opfandt et spil altså os med telekinese der galt om at slå hinanden ned fra pæle og dem der tabte skulle skrælle kartofler" han gik lidt videre "som du kan høre brugte jeg hele mit liv med den klan da de var min eneste familie" hans øjne var lidt tomme men så sprang de til live igen " nå kan du vise mig en af de her bare eller noget jeg trænger til at slappe af" han smilede til ham som et tegn på venskab.

Han hoppede ned fra træstubben med en let og hurtig bevægelse, så han kunne lunte op på siden af John.. Han lyttede til hvert et ord hvad han fortalte og fandt det på sin egen måde.. ret så interessant..
"Virkelig?" sagde han for at vise ham at han var interesseret. "Det lyder som en sjov måde at slippe for at skralde kartofler på, altså hvis man vandt," Han grinte kort af sig selv, men stoppede hurtigt igen.. Hans blik blev en smule trist da John fortalte om at de var som en familie.. Det gjorde en smule ondt på ham på Johns vejne.. Det måtte være hårdt at de alle var væk, men Jacob ville gøre et forsøg og starte en ny klan for ham som kunne blive en ny familie.
"Selvfølgelig," sagde han med et venskabeligt smil og viste vej hen til en kro.. "Derinde kan man altid slappe af," Han nikkede hen mod kroen og kiggede op på ham.

han grinede "åh det var et hærligt spil og resten af templet lavede endda en hel tonering i det for os med telekinese" han sukkede dybt af lettelse da de nåede kroen "charmerende kom med jeg giver denne omgang" han gik inden for og stanken af alkohol ramte hans næsebor "dette sted har en charme garanteret kom med" han gik op til bartenderen "et krus mjød" bartenderen så bare på ham som om han var skør "prøv at smutte tilbage i tiden der er ingen der drikker mjød mere " John så bare lidt himmel falden "javel ja så må jeg helere bare få det samme som min ven her" han tænkte lidt for sig selv at det var lidt underligt at ingen drak det mere da det smagte himmelsk.

En hel turnering!
Wow, det lød som om at de havde det en hel del sjovt dengang.. Tænk at have turneringer.. Det måtte have været skæg, bare det at han havde haft det så rart med sin klan fik det til at varme Jacob indvendigt.. Hvor ville han bare gerne have det lige sådan, men mon ikke de engang kom til det..
Jacob fulgte med ham ind i kroen.. Jah, den havde vel sin egen charmere.. jacob brugte den til at slappe af og sidde i sit hjørne for sig selv.. Han fulgte med ham op til baren og kunne ikke skjule et grin på de smalle læber, da han så bartenderens ansigt..
"Bare to øl," sagde Jacob smilende.
Bartenderen nikkede og gik for at lave deres øl.
Jacob kiggede op på John. "Beklager, men de laver desværre ikke mjød mere,"