Raining - Jack White

Sted. Terrorville District Gågade
Omkring. Ingen
Vejr. Det står ned i lårtykke stråler
Tid. 01.32
Påklædning. Sort knælang kjole, hvide strømpebukser og sorte laksko

Vandet plaskede hårdt imod fortorvet, og efterlod våde plamager hvorend den ramte og gjorde verdenen omkring en helt våd og klam at se på. Der var ikke noget tørt sted i miles omkreds.
Grundet af det dårlige vejr og tid, var der ingen der kunne ses, undtagen en ung pige, som sad i en af skyggerne som blev lavet af en af de høje bygninger. Hun prøvede at gøre sig selv tør, men man kunne godt gætte sig frem til at det var en umulig opgave.

Elizabeth mumlede bandeord til sig selv, da hun prøvede at holde sig selv tør. Hun havde søgt tilflugt op ad en af murene af en bygning, da hun havde været ude at gå, og det bare pludseligt begyndte at regne. Det havde været for meget til at hun kunne flyve væk, og hun kunne ikke engang forsvare sig selv, da hun skulle være tør før hun kunne bruge sine kræfter. Man burde tro at hun ville fryse, da hun ikke havde særlig meget tøj på, men hun rystede ikke og så ikke ud til at fryse det mindste. Hun så sig omkring hvert øjeblik det skulle være, og brød sig ikke om den situation hun stod i....

regn, det mest irriterende vejr i verdens historien. Jack hadede det her vejr der var intet godt ved det. han så en pige lidt der fra og rettede på håret lidt. eller mere bare kørte det værste vand ud af det grønne hår. han gik helt hen til hende "goddag min søde hvad laver du i dette forfærdelige vejr" han lagde en hånd på hendes skulder og så ned af hende. han måtte indrømme hun så ikke dårligt ud. han var selv muskuløs selv om han boede normalt på den lukkede på Angerforge hospitalet men det var ikke noget han snakkede om. hans tøj var vådt som bare pokker og da det var en hvid t T-shirt kunne man se lige gennem den og se hans muskuløse overkrop.

Elizabeth havde ikke set eller hørt nogen komme i nærheden af hende, og hun havde haft troet at hun var helt alene i den dunkle og våde gade, men pludselig hørte hun en stemme og følte en hånd på hendes skulder. Hun så hurtigt op på en mands ansigt, og rejste sig hurtigt ordentligt op.

Hun sank en nervøs klump som havde sat sig fast i halsen, og kørte en hånd igennem hendes våde hår, og man kunne nu se hendes pæne ansigt ordentligt. Store grønne øjne så nu op på ham, og hendes blege fine hud glimtede blidt af regndråberne.

"Ingenting" sagde hun hurtigt, og havde et ret skyldigt udtryk printet i ansigtet. Hun tog et lille skridt væk fra ham, i nervøsitet, og selvom at han måske ikke ville gøre noget, var der et eller andet over ham som hun ikke kunne lide. Og hun kunne jo heller ikke fortælle ham alt for meget, da hun ikke vidste om han var et væsen eller et almindeligt menneske.

han så på hende og en hvislen kørte gennem hans hoved "hun er da sød. kom nu" han gik hen til hende. han så på hende med et blik ventede et sekund før han kyssede og lagde en hånd på hendes røv. han flyttede sig lidt fra hende og modtog en syngende lussing. han så bare på hende "den tror jeg, at jeg fortjente" han så på hende med et lille smil. da en anden hånd kom flyvende greb han den i luften "ja nok ikke så meget" han snurrede hende rundt mens han havde fast i hånden. da hun så på ham igen kørte han en hånd gennem hendes hår.

Elizabeth så på ham og gispede da han pludselig kyssede hende, og hun sendte derefter en lussing efter ham, og ramte ham hvilket overraskede hende lidt. "Du skal ikke komme i nærheden af mig dit svin!" snerrede hun vredt og sendte endnu en lussing afsted.
Denne gang fik han fat i hendes hånd, og snurrede rundt og fandt sig selv svimmel og disorienteret og mærkede så hans hånd gå igennem hendes hår "Slip mig!" snerrede hun og så koncentreret på ham. Hendes hånd begyndte derefter at dampe voldsomt, og en lille flamme stod pludselig frem. Hun var ligeglad med om han var et menneske eller ej. Hun ville ikke finde sig i dette, og han skulle nok fortryde hvad han havde gjort.

han så på hende nu med et andet blik. den knap så flinke del af hans personlighed trådte frem i ham. den del han havde fundet i tomrummet mellem verdenerne "tal pænt til mig" han slog hende med håndryggen så hårdt hun faldt ned på jorden hvorefter han lagde hende i håndjern som han altid havde på sig. han slæbte hende ind i et tomt hus. han tog hendes håndjern og hang dem omkring en lofts bjælke og tog sin springkniv frem og skar hendes bukser op "oh her er noget jeg kan lide" han gik helt tæt på hende og snusede til hende. han tog et par fodlænker og hamrede dem fast mellem gulv plankerne med et beslag til tog skinder "nu skal vi have det lidt sjovt

Elizabeth stønnede af smerte og faldt hurtigt til jorden, og kunne mærke hvordan hendes hoved bare snurrede rundt. Hun prøvede at slippe løs af de håndjern han gav hende på, men kunne ikke, da hun stadig var omtåget fra slaget, og mærkede så jorden forsvinde under sig. Tørvejr kom bagefter, og mærkede sig så pludselig hængt op i noget. Hun åbnede øjnene og så på ham med et vredt blik og så så op og så hvordan hun bare hang der, og så derefer tilbage på ham "Slip mig fri! Jeg advare dig!" snerrede hun arrigt og truende, og gispede så da han begyndte at skære hendes bukser op og hamrede fodlænker fast i gulvet.