Win or lose - Lucian

Påklædning: Stram sort tynd trøje, et par hullede mørke jeans, slidte, gamle sorte convers og en sort stok også nogle virkelig mørke solbriller

Med et blev der helt stille på den ellers så snakkesalig kro, for få sekunder siden havde folk side, kastet alkohol indbyrdes, snakket og grinet, men lige så snart døren gik op og en høj ung mand, med både stok og virkelig mørke solbriller stod i døråbningen, stoppede deres snak med et. Han hørte hverken til her eller lignede en som gjorde, grundende var der mange af, et det virkede mærkeligt med de mørke solbriller, der gjorde folk ude af stand til at se hans øjne og da det var nat og mørkt uden for, virkede dette blot endnu mere mærkeligt, samtidig fjernede det også lidt af hans ansigt, dette gjorde at folk ikke rigtig kunne fuldende hans ansigt. Men det andre grunde til at han ikke hørte til her, var at han bare virkede malplaceret, men man skulle jo prøve noget nyt engang i mellem og denne blinde mand, skulle i nat da så sandelig prøve noget nyt og fremmed.
Han gik dog som var han i behold af sit syn, med elegance og en rank holdning, han gik som var han vant til at gå blandt andre og efter at havde lukket døren, gav folks sig til at snakke videre, dog var der få der skævede til ham, sagde et par ting eller to om at han sikkert troede han var bedre end dem, selvom han da på ingen måder gjorde det, kom det til sandheden, troede han de var bedre end ham. Selvhad var en ting han havde meget af, han vidste det bare ikke...hvorfor skulle han, det var det samme med hans ellers så smukke smaragdgrønne øjne, et par øjne der bar skønhed, som han aldrig så meget som engang havde ladet set lyset, siden han var 6.
Lyden af stokket, gav genlyd som han stille gik op mod baren og det sekund han satte sig, lagde han stokken op af disken og lod sine fingre glide hen over disken, før han smilede og lod ansigtet kører rundt, lyttede og lugtede. Hvad han kunne lugte sig frem til, sad han ved siden af en kvindelig dæmon, sikkert meget smuk...dog kunne han ikke med sikkerhed vide det, men han var nu også ligeglad

//det var helt perfekt ^^

Alle stirrede over mod døren, mod en ung fyr, med mørke solbriller, og en stok. Hun betragtede ham, han var ganske nydelig, men det var ærgerligt hun ikke kunne se hans øjne, for hun kunne ikke helt bedømme om han bare var nydelig, eller lækker. Der var en akavet stilhed over hele kroen, og det fik hende til at se ned i det glad hvor hun havde cola i, hun ville nemlig ikke være uhøflig og bare stirre på ham. Det undrede hende lidt hvorfor han havde valgt at begive sig ind på kroen, det lignede nemlig ikke han var til steder som dette, hun vendte endnu engang ansigt over imod den ny ankommende, og smilede oprigtigt, det så ud til at han var på vej over imod det bord hvor hun sad. Hun rettede sig diskret op, og satte sin kjole lidt bedre, og tog håret væk fra ansigtet. Alle var stadig tavse, undtagen nogle enkle hviskende stemmer, der gav genlyd i lokalet. Hun kiggede væk, og så ned i sin cola, der var stadig stille, men man kunne nu høre nogle enkle begynde at snakke, da han lagde sin stok på barbordet, og satte sig ned på en stol. Eowyn vendte fronten mod ham, og sendte ham et smil. "Hej. Mit navn er Eowyn Lowndes, mig en glæde at møde dig." præsenterede hun sig som, hun prøvede at se hans øjne igennem det mørke glas. Hun rakte en hånd frem som en hilsen, og kunne mærke den kulde der kom fra ham. Vampyr.

//Synes jeg undskylder meget nu, men undskyld det ikke blev længere - mit svar. :-)

Han tog sine solbriller af, hvilket han normalt aldrig gjorde, men en gang skulle være den første. Under solbrillerne, havde hans øjne været klarer, smukke og smaragdgrønne, de var omringet af et tykt lag øjenvipper, men pupillen var lille og synes ikke at fokusere på noget, eller forandre sig. Selv da hans øjne landte på noget, gjorde de ingen udslags for at synes at se det. En kvinde stemme fik ham til at hæve øjenbrynet, men han smilede blidt "mig en fornøjelse, mit navn er Lucian" sagde han blidt og ignorerede hendes hånd, ikke for at være uhøflig eller ond, han havde faktisk bare ikke set den.
Han så ligefrem, vidste ikke om han så på hende eller ej, så hurtigt tog han sine solbriller på igen, han brød sig virkelig ikke om at lade andere se dem, men mest fordi han aldrig skabte sig øjenkontakt med andre og derved ikke vidste hvad der var foran hans øjne

//haha gør intet, mit er også kort