im sorry for your lose.. ( Alex og Oliver )

Hun nikkede svagt og kyssede ham på kinden inden hun rullede ned på siden af ham og puttede sig ind til ham inden hun langsomt faldt i søvn indtil ham og nussede sig op af ham. Hun sov i rimlig lang tid, hun sov med armene om ham og holde ham fast mens hun pev i søvne, hun drømte om Oli som gik fra hende. Det var forfærdeligt.

//Vil du skrive til ham?//

Han smilede venligt til hende, kyssede hende blidt godnat på munden, han lagde trøstene armen om hende, han kunne fornemme hun faldt i søvn, og han så trist på hende, mest over den sorg hun bar på, han puttede hende helt tæt ind til sig, imens han blidt nussede hende trøstene på lårene, maven og armene, han kunne høre hende pive, han sukkede trist og holdt hende tæt ind til sig imens han langsomt fald i søvn, stadig med Alex tæt ind til sig.

//kan jeg godt, men tænkte vi alle 3 snakkede sammen om det :3 //

Hun lå trygt ind til ham, hun sov trygt hos ham, selvom små spjæt kom fra hende, imens hun gennem levede sin væreste dag i hele hendes liv, i hendes drøm. Hun pev af og til 'Oli' i søvne som hun lå der og spjættede. Hun bad ham om at komme tilbage til hende. Om han ikke ville tilgive hende, selvom hun intet havde gjort, men hun savnede ham bare så ufatteligt meget.

//Super :3 Men har vi ik allerede snakket om det?//

Han holdt hende tæt ind til sig, imens han så på hende sove, han nussede hende's mave blidt imens han kunne mærke de små spjæt, han så roligt på hende imens han puttede hende helt ind til sig, han hørte hende pive Oli engang imellem, og han sukkede stille for sig selv og holdt hende bare kærligt ind til sin varme krop, så hun kunne fornemme han's nærvær, håbet han da, han vidste ikke hvad der forgik i hende's drøm, han håbet bare han kunne hjælpe hende, på en eller anden måde.

//yea, vi kan bare gøre som før, at Oli svare efter mig? og så svare du, jeg, og så Oli? hmm? :3? //

//Ja lad os sige det, gider du at sige det til ham, så venter vi på han svare? :3//

// helt iorden, skal jeg nok //

Vinden var stille tidligmorgen og en ung mand ved navn Oliver kom gåend ned i gennem skoven, han havde næsten brugt en hele uge på at finde sin elskede Alex igen, han havde været ved hendes side hele tiden men ikke rigtig taget sig sammen og råbe efter hende, han havde set hendes trår trille ned af sin kind da han forfaldt hende for en uge siden, han hvde set hvor meget han havde knust hende han var ikke beder selv, han hvde knust hendes hjerte fordi hn var blevet sur over noget som han muligvis havde misforstået.
Han gik vidrr i gennem skoven i håb om at findr noget som mindede ham om hvor hun var taget hen med den anden mand som han slet ike kender og nok heller ikke vil kende, Oliver var ihørt i det samme tøj som han havde på for en unge siden, han havde ikke skiftet tøj siden, han havde bare gået rundt i skoven og i byen for at søge efter sin prinsesse.
Da han synes han var kommet langt nok ind i skoven satte han sin ned for at vilde sig lidt enden han ville gå vider, han kiggede op i den grp himmel og fin en sølv trårer til at krille ned af kinden, han tog hånden op foran sine lyseblå øjne og sagde til sig selv, "Hvorfor prøver jeg på at finde hende? Huner væk indse det nu Oliver, du har gået i en hel uge unden tfinde spor af hende, hvorfor har jeg ikke opgivet?" Han tog hånde væk og raste sig op igen, han var stadig træt så det var ikke derfor han hvde stillet sig op, nej det var fordi han havde hørt hendes stemme inde i hans hovedet sine en kældenavn han hvade fået af hende, 'Oli' han tog sig selv i ikke at græde, han måtte finde hende hun måtte være her i skoven, han se rundt og fik hendes duft ind i sin næse, han smilede skævt nu vise han var hun var henne, han gik imod duften og kom op foran en kæmpe hule, han trækt vejret ind i gennem næsen igen, jo han havderet hun var her i hulen, men manden var der stadig, han viste hvad hn måtte gøre og det skulle være nu.
Oliver tog et skrit ind i hulen og var klar til at kæmpe for sin pige hvis det var det som der skulle til for at få hende tilbage.

Det var tidligt om morgen og hun vågnede med et sæt efter en dyb nats søvn. Hun kiggede til sin side, og så Kuuma ligge der og sove. Hun smilede svagt og lod ham bare sove videre i det hun rejste sig op. Han havde nok ikke fået meget søvn efter alle de dage hun havde grædt efter sin Oli, som hun ikke helt var sikker på var hendes mere overhovedet. Men man havde vel lov til at fantasere nogen gange. Hun rejste sig fra sengen og gik roligt væk fra den. I det hun opfangede en ny lugt, en bekendt dejlig lugt. Et skævt smil formede sig på hendes læber. Det kunne da ikke være ham... kunne det? Hun vende sig om og idet hun gjorde det, lyste hendes øjne op. Der stod han, Oli, lige ved indgangen til hulen. Et usikkert smil formede sig på hendes skælvende læber og tåre begyndte at trille ned af hendes ellers røde kinder efter hun havde grædt ret meget de sidste par dage. "Oli" sagde hun lavt og forsigtigt. Roligt gik hun hen til ham, var bange for at det var en drøm, at han slet ikke var der. Hun rakte hånden frem mod hans ansigt og i det hendes hånd mødte hans kind smilede hun stort. Han var virkelig, han var ikke bare en drøm. han stod der virkelig. Åh... Hvor havde hun altså savnet ham... Men hvad lavede han dog her? Kom han efter hende, eller ville han bare lave mere smerte.

Han sov roligt og stille, stadig med armen om Alex i søvne, imens han ikke lod sig mærke med at hun vågnede, han sov bare roligt videre da hun rejste sig op, dog lagde han intet mærke til før han duftede den samme duft som Alex gjorde, dog i søvne, han vågnede med et sæt, havde allerede hånden på sin Strike One 280. caliber silver bullet, og rejste sig op i sin fulde højde, han stirrede direkte på Oli, imens han skævede til Alex, usikker på om han skulle skyde Oli, eller om Oli var kommet efter Alex, eller for og skade Alex, han var fuld kommen usikker, men han ville skyde Oli hvis han ville såre Alex, dog gik han over og tog underbukser på, stadig med sin Strike One i hånden, imens han så roligt gik over, stod fem meter fra dem begge to, han havde dog et tomt ansigt på, mest for og skjule sin sorg, da han vidste han ville miste Alex, hvis Oli tog hende tilbage, han var dog ikke parat til og opgive hende.

Oliver så min elsede pige ligge ved siden af manden, han sagde ikke noget han var klar til at gå igen for han voste at han havde mistede hende, han lukkede øjne og hørte nogen stillede sig op og gå hen til ham, han hørte den dejlige stemme so hanhavde savnet i flere uger, han oppede øjne og så sin dejlige pige snakke til hende, "Alex" han mærkede hendes hånd imod hendes kind han kunne ikke lade være han gik helt ind til hendes krop og tog sine arme omhende i et varmt kram, 'Man jeg har savnet dig, undskyld Alex" han kyssede hende svagt på panden imens han holdte om hende, han så bag hendes ryg manden stille sig om helt nøgen og der viste han hvad du havde lavet, han så hvad han tog frem det så ud til at han ville skyde ham, Oliver skubbede Alex om bag sin ryg og tog en halv lang kniv frem klar til kamp, "Alex blev bag mig"

Hun brød ud i gråd da hans arme var om hende, hun holde sig ind til ham, lagde sine arme rundt om hans hals, "Oli, du må aldrig gå fra mig igen, aldrig, lov mig det" sagde hun mod hans skulder med en stemme af gråd. Hun havde savnet ham så meget, åh hvis han bare vidste hvad hun havde været igennem, at hun hele tiden havde grædt for ham. Hvor mange gange hun havde tigget og bedt ham om at komme tilbage. Hun lukkede blidt øjne da hun mærkede hans læber mod hendes pande. Hun sukkede svagt og trykkede sig mere ind mod ham. Men idet hun gjorde det blev hun skubbet om bag Olis ryg. Hun kiggede forvirret på ham og så lige ud hvor Kuuma stod med en pistol peget mod Oli. Hun kiggede op på Oli igen, da han bad hende blive bag ham.
Nej hun ville ikke dette mere, hun ville ikke have de skulle kæmpe mere. Sidste gang ende det mega ulykkeligt. og hvis de virkelig ikke ville såre hende gjorde de klogt i at lade vær med at begynde og slås. Hun stilte sig foran Oli igen og rystede på hovedet. "Hold op... Kuuma få den pistol væk, og det samme gælder dig Oli, væk med den kniv. I skal ikke slås nu!" råbte hun til dem. Panikken var skrevet i hendes ansigt som hun kiggede på Oli. Tiggede ham om ikke at slås, hun ville ikke have de sloges.

Han stod stille og så på, usikker på hvad han skulle gøre, han var sjældent usikker, han stod bare med sit tomme ansigt, hvis han havde vist følelser, så ville der kun være sorg og se, han stod stadig helt stille, med pistolen sænket, dog ville han lyn hurtigt kunne hæve og skyde hvis Oli angreb, han stirrede bare på dem begge to.
Han kunne osse se panikken i Alex, men han stod bare stille og ventede på hvad der skulle se, selv om han kunne se hende's sorg så vel som panik, men han rørte sig ikke, mest for ikke og tirre Oli til angreb, han lyttede dog stille til Alex, imens han skævede fra Oli til Alex, han vidste at hun ville tage tilbage til Oli, en enkel tåre løb ned af han's kind, han nikkede til hende, vendte sig om, og gik over for og tage tøj på, sine kamp bukser i skov camoflage, sine kamp støvler, en grøn camoflage tshirt, han klikkede sit hylster fast om brystkassen, satte sin Strike One, han tog sin grønne camoflage grønne på, han gik over og pakkede nogle ting forude at kaste Alex's tøj hen til hende, han pakkede sin R700 snigskytte riffel i tasken, sammen med tøj, krudt, meget andet som mad, penge, og en del andre ting, han tog den enorme ryksæk på ryggen og klikkede den fast, han gik så over og tog sin Enfield EM-2 military kamp riffel op, og klikkede et 280. caliber silver bullet i, og trak slæden tilbage så den var skarp ladt, han skævede over imod Alex, imens da kom endnu en tåre ned af den ene kind, han sagde så, uden følelser i stemmen.
''jeg følger med dig Alex, om Oli vil have det eller ej''
han lød som en da ikke ville diskutere det.

Oliver kiggede ned på sin elskee i øjne uden at ruge sin evne imod hende, han vil ikke gøre hende ondt han vil ikke give hende ere smerte end han alleredde havde givet hende, han mærkede hendes dejlige hænder imod sin nkke og nikkede svagt til hendes ord, han kyssede hende vagt på læberne og sagde med nogen rolige ord "Det lover jeg Alex, jeg vil ldrig efterlde dig igen" han havde savnet hendes kys men dette kys var noget andet en anden smad skar ham i munden, han viste at dehavde været i seng sammen, men hvordan kunne hun finde på det, hun viste godt at han ville lede efter hne ti det sidste, hun viste også godt at han kunne mærke hvad hun lavede hvis hun tænkte på ham.

Da han have skubbede hende om bg rykken kunne han mærke vreden i henes krop hun ville havde dem til at stoppe med at kæmpe, Oliver kastede kniven ud af hulen og vente sig om imod Alex og sagde med en lidt vred stemme "Hvis han skal med kommer han ikke ind i mit hus" han så hen imod manden som han ikke vil lukke ham ind i huset selv om Alex bad ham om det, han holdte stadig om hende imens han så på manden.

At mærke hans læber mod hendes, måtte hun indrømme, var det mest fantastiske. Hun havde savnet ham så meget og at mærke hans læber mod hendes var det hun kun havde brug for lige nu. At mærke hans krop mod hendes, at han bare holde hende ind til ham, lovede hende aldrig at slippe hende. Hun undrede sig godt nok over hvorfor kysset var så svagt, hvorfor kyssede han hende ikke ordentligt. Men hun tænkte sig om og fandt til det med at Kuuma og hende havde haft sex, og det måtte han havde vidst. Sagen var bare, at hun havde været så ensom, hun havde grædt en uge efter Oli, hun var ved at miste modet, håbet på at han kom tilbage til hende. Og så da Kuuma havde kysset hende den morgen, så havde hun bare ikke kunne holde det ud længere, hun havde savnet så meget Oli, savnet at blive holdt om, og så var han der... Ligesom. Hun kiggede trist ned, vidste godt det var noget værre noget, men hun kunne bare ikke gøre for det.

Hun kiggede hen på Kuuma som slap sin pistol og Oli som kastede sin kniv væk, hun ånede tungt. Kiggede hen på Kuuma som hun kunne havde et par tåre trillende ned af hans kinder, hun kunne ikke bære at se ham ked af det, og hun vidste jo det var hendes skyld i sidste ende. Hun blev selv rørt af det og tåre begyndte at trille.
Hun kiggede på Oli da han vende sig mod hende. Hun syntes ikke om hans tonelege, hans vrede stemme, det fik hende bare til at ryste og tårende trillede bare ned af hendes ømme kinder. "Oli please, jeg elsker dig så meget. Vil du ikke bare lade ham bo i huset?" Hun havde intet hus så hun kunne ikke engang placere Kuuma hos hende, for hun boede jo sammen med Oli, eller det regnede hun da stadig med hun gjorde da... Hun blev lidt usikker på det punkt. Hun kiggede på tøjet der var blevet smidt hen til hende af Kuuma. Hun kiggede op på Oli og krammede sig ind til ham. Hun håbede på at kunne bløde ham lidt op, så han ikke var så sur, det gjorde hende ked når han var sur. Det brød hun sig ikke om. Han ville tydeligt kunne mærke at hun rystede over hele kroppen.

Han så Alex kigge hen på sig, imens han roligt stod klar med sine ting, han stirrede på Oli med et tomt blik, hos en da føler han har mistet det eneste håb i sit liv, et blik da ville dræbe uden så meget som at blinke, imens små tåre faldt ned af han's kinder, han hadet Oli, men elskede Alex, og det gjorde det svært for ham, han stod dog bare og stirrede på Oli, gad ikke engang svare ham, som burde være svar nok at han fulgte med Alex, om Oli så slog ham ihjel, han ville følge dem, han lyttede til Alex snakke til Oli og tørte et par tåre væk, og prøvede og se hård ud, selv om alle instinter bad ham sætte sig ned og tud brøle i femten timer for så at skyde sig selv i hovedet, men han stod bare ret, som en soldat, med sin Enfield Em-2, i sine hænder, og stirrede på Alex og Oli, uden skam over sine tåre, han var ikke sur, han følte sig bare meget, meget, alene.

Oliver så ned på Alex da hun begynde at snakke til ham om denne mand som vist hed Kuuma måtte sove i hans hus, han så hen på manden og smilede skævt og så så på Alex, "Alex hvis han skal være i mit hus så skal du ikke sove i nærheden af ham, det er den første rigl, nummer to er at han ikke skal kysse eller tage på dig ellers slår jeg ham ihjel, og Alex jeg mener det jeg SLÅR han ihjel, den sidste rigl er at han skal hører efter huset herre!" man kunne godt se på ham at han virkelig mente det, han så på Kuuma som stadig stod og græd og prøvede at ligne en mand, Oliver smilede ondt til ham og sagde med en kold stemme, "Hør her øhm Kuuma, stop heller med at græde vil helt ikke havde mit gulv bliver vådt" Oliver tog Alex'es hånd og tog den anden om hende så han kunne holde hende tæt ind til sig, han kyssede hende svagt på panden og lade mærke til at hun rystede over hele kroppen, Oliver stillede med at smile og slap hende for at gå hen til seng og tag det tæppe som de nok havde brugt, han gik forbi Kuuma måske var Oliver ikke lige så høj som Kuuma men Oliver var langt kogler og ældre.
Han tog tæppet og gik igen hen til Alex og lade det godt om hende og smilede igen til hende, før han luftede hende op så hendes fødder ikke længer rørte ved den kolde jord, Oliver holdte hende godt ind til hans varme krop og begynde så svagt at gå ud af hulen, han så ikke tilbage for at se om manden gik med, for Oliver ville helt være fri for manden, han ville bare havde Alex for sig selv, men han viste godt at han aldrig ville få hende for sig selv, ikke så længe denne mand var i hendes liv, Oliver hviskede i Alexs ører så Kuuma ikke kunne hører det, "Alex jeg elsker dig, husk det" han kyssede hende på kinden og rykkede hende længer ind til sin varme krop.

Hun kiggede bedende op på Alex, tårende rende ned af hendes kinder, der var så ømme og helt røde eftersom hun havde efter mange dage gået og tørret dem væk med sit ærme. Hun kiggede med store øjne og lige så store øre og lyttede godt efter hvad han sagde der var regler. Hun nikkede og kiggede tilbage på Kuuma, som forhåbentlig var indforstået og havde hørt reglerne Oli havde remset op med. Men hun fik så ondt af ham som han bare stod der og græd. Det var så synd for ham, hun ville bare ikke have at han stod der og græd. Hun stivnede af det Oli sagde og vende sig mod ham med et spydende blik. Hvorfor var han så ond. "Hold op med at være så ond, jeg kan ikke klare det Oli" hviskede hun til ham så Kuuma ikke rigtig hørte det, hun ville helst ikke have han skulle høre alt hvad de sagde. Hun sukkede da han tog hendes hånd og trak hende indtil sig, hun kiggede op på ham og lukkede svagt øjne da han kyssede hendes pande. Hun kiggede efter ham da han lige pludselig gik. Hun vende blikket mod Kuuma og kiggede undskyldne på ham, hun var så ked af det, hun ville ikke havde udsat ham for dette, havde hun bare ikke eksisterede så var intet af dette sket.
Hun kiggede op på Oli der kom med et tæppe og lagde om hende, hun blev pakket godt ind og hun sukkede nydende af varmen, hun gispede svagt og smilede så til Oli i det han løftede hende fra jorden. Hun holde om ham som han bar hende ud af hulen, hun kiggede bag sig for at kigge efter Kuuma.
Hun kiggede dog lige op på Oli idet han hviskede hende i øret. Hun smilede bredt til ham og holder sig tættere ind mod ham og kyssede hans hals blidt og hviskede mod den, "jeg elsker ogs dig Oli" hun slikkede pirrende hans hals og kiggede så fortsat efter Kuuma

Han fulgte stille med dem, fuld af sorg, dog med et tomt sten ansigt, han tørrede sine øjne og tog en sort maske frem og trak den over hovedet så man kun kunne se han's øjne, som havde mistet al følelser, og bare var et par tomme døde ligeglad kugler i han's nu tildækket ansigt, han havde hørt Oli sige reglerne og han svarede, med en stemme, ikke ond, vred, eller noget, men en stemme da var så alvorlig, at selv Oli burde tænke sig om en gang eller to.
''jeg gør som det passer mig, så du skal ikke give mig ordre, jeg sover hvor det passer mig, og hvis jeg krammer Alex eller giver hende et kys på panden, fordi du har knust hende's hjerte for anden gang måske, med den opførelse vil jeg gætte på sker, og hvis du vil slå mig ihjel, så værsgo, men jeg siger dig, jeg tager dig med ned i helvede's flammer hvor jeg vil lade dig føle evig smerte sammen med mig, og tro mig Oli, jeg er et helvede hvis du først vækker bæstet i mig, uanset hvor gammel eller klog du mener du er, fordi hvis du var klog, så havde du ikke såret Alex som du gjorde, eller gjort som du gjorde nu, og hvis du såre Alex igen, så brækker jeg dine ben, og brænder dit hus ned om ørene på dig, og med dit følelses løse hjerte tror jeg det sker, hvis jeg ikke flår det ud af dit, og tørre dit kolde hjerte op, og æder det som en fucking godnat mad''
Han lød fuld kommen ligeglad, som om det han sagde var det rene leg, selv om han's øjne sagde at det var dødsen's alvor, som om at dræbe Oli, bare var endnu et tal i en samling, som en lille dreng da samler på kort, han fulgte dog roligt med dem, med hver en muskel spændt, imens han så Alex i øjnene og så kiggede i jorden, han hørte dem ikke, han hørte dog en hvisken, men sagde intet, han gik bare i sin egen sammenbraset verden, han ville ønske han kunne skyde sig selv i hovedet, det ville være en trøst.
Han havde osse hørt hende før sukke nydende af varmen, imens han gik i sin egen verden, han vidste hun havde kigget på ham, han havde bare ikke kigget tilbage, han gik bare i sin egen sorg.
Han havde ikke hørt dem hviske, så hende dog smile bredt og være tættere på ham, og kysse han's hals, han hørte hende hviske, hørte dog ikke hvad, han så hende osse slikke Oli's hals pirrende, og han knurrede for sig selv og slog sin enorme næve direkte ind i en sten, som da kom revner i, på grund af han's evige træning med sine næver som er blevet hårde af træning, og han's enorme muskelmasse, som gjorde at stenen revnede og næsten flækkede, han så på sin hånd som var begyndt og bløde, han så osse Alex kigge på sig, men lod som om han ikke havde set det, han stirrede bare i jorden med sit tomme døde blik, med sin Enfield EM-2 i hånden.

Oliver vente hovedet om på manden som hed Kuuma, og smilede ondt uden at blikke med sine lyseblå øjne, "Min kære Kuuma, alt det du lige har sagt sårer nok Alex mere end mig, og nej det er ikke første gang jeg sråer hende, jeg har aldrig såret hende, ALDRIG, hvis nogen har såret her i denne hule er det sku mig, jeg har været ved hendes side lige siden hun var lille, har set hende havde sex med sin galme kæreste, for grædt og lidt da jeg så hende ude i skoven tæt på at død og jeg kunne intet gøre, for hun lukkede mig ikke ind, da jeg blev sådan her kunne jeg tale med hende uden at være inde i hendes hovede, jeg kunne rørrer hende, jeg kunne mærke alt hvad der skete går i hans sex, hun har været mig utro, men alligevel tager jeg hende som den eneste ene og ikke lader hende være alene, måske har jeg srået hende men hun viste at jeg altid ville komme efter hende, jeg ville komme og hente hende lige meget hvad" Oliver såp stadig med onde øjne imod Kuuma unden at kigge på Alex, han viste at hun var i sikkerhed nu og at hun nok skulle klare sig, "Jo Kuuma tænk lige over hvem skal sårer Alex mest nu og her" Oliver viste godt at alt det Kuuma havde sagt ville sårer Alex, Oliver havde givet Kuuma og Alex nogen relger som de kunne gå efter, og hvis Kuuma ikke forstod dem ville havde være en død mand.

Oliver så hen på Alex som begynde at snakke, hans øjne blev glad og hans stemme blev kærlig, "Alt for dig min elskede, og Alex undskyld jeg siger det, men din ven sårer dig selv om du nok ikke vil se det i øjne" han så væk og var gået ud af hulen med Alex i arme, Alex så lige hurtig på Kuuma med de samme øjne som han havde lige før da han så på ham, "Sikke en dejlig godnat mad du kan få dig, med mit hjerte med en ggrædende Alex ved din side som nok aldrig vil tilgive dig" han så væk igen da han hørte en sten gå mindt over, han så ned på sin pige i arme og smilede kærligt igen og sagde med en hvisken, "Alex jeg mener alt det jeg sagde før" han så på igen og smilede for sig selv, Oliver havde helt glemt at sige at man skal havde lov til at komme ind i hans hus, og ind til ivder havde værken Alex eller Kuuma fået lov til at komme ind.

Alex kunne ikke klare alt det skænderi som Kuuma og Oli var igang med. Hun kunne virkelig ik lig det. Hun hade når folk skændes. Det måtte de begge to efterhånden vide så meget som der var blevet skændes og kæmpet. Hun begravede sit hoved indtil Oli og trak i hans trøje. Kiggede op på ham med tåre som pressede på. Og sagde til dem begge to, højt nok så Kuuma oss kunne høre det. "Stop så med et skændes hele tiden!" Bad hun. Hun kiggede op på Oli med tiggende øjne og begravede sig ind til ham.
Hun håbede de ville lytte efter hende og lade vær med at skændes som hun bad dem pænt om.

Hun kiggede op på Oli og sukkede. "Oli... At i skændes såre mig.." Hviskede hun og kiggede ked af det op på ham og puttede sig ind til ham. Hun lod blikket gå på Kuuma men han kiggede ikke på hende. Hun sukkede tungt og rettede øjne lige ud.
Hun hev hårdt i Olis trøje og kiggede op på ham idet han talte til Kuuma igen. "Lad nu vær.." Hulkede hun ind til Olis bryst. Begravede sit ansigt dybt.
Hun hørte det Oli sagde til hende og det fik hende bare til putte sig mere indtil ham. Hun elskede ham jo.

Kuuma havde været alvor ved sin trussel, han ville jage Oliver, sammen med alle sine våben brødre, dem havde han mange af, han kunne dog fornemme på Alex at hun ikke brød sig om det, men han sagde dog intet, han kom med en dyb truende knurren af Oli, da han så Alex begrave sit hoved imod Oli, da han trodet hun holdt med ham, men han trak på skulderne, blev dog forvirrede da han hørte hende, han svarede ikke, traskede bare videre, imens han så ned, gik han bare videre, mest fordi han vidste at Oli havde Alex's hjerte.

Han havde set og hørt det imellem dem, han sukkede stille, og gik bare fortsat videre, stille for sig selv, imens han holdt stramt om sin Enfield Em-2, som stadig var klar til sud, han hørte dog Alex sukke og kigge lige ud.
Han knurrede truende af Oli, en knurren fra en da havde magt til og tage en anden's liv, en magt en som havde en hær bag sig, kunne mønstre, en trussel som Oli for alvor burde tænke over hvad han sagde for fremtiden, mest fordi han var alene, imod alle Kuuma's folk og våben brødre, dog sagde Kuuma intet, udover at trussel var der, og Oli burde for alvor tænke sig om, men han bemærkede dog hvad Oli sagde, og han så osse Alex putte sig mere ind til Oli, Kuuma rystede på hovedet, og overvejede og kalde nogle af sine brødre til sig, mest for og have selskab.

Oliver bid sig i under læben, han viste godt at Alex ville blive mere såret, men han kunne næsten ikke holde sin mund, Kuuma og Alex havde jo været i seng sammen, selv om at Alex godt viste at han ville være hos hende, lige meget hvad der ville ske imellem dem, han havde jo været der for hende lige siden hun var blevet født, troede hun virkelig at han vare ville smide det hele væk fordi hun havde troet at han aldrig ville komme tilbage til hende igen, havde hun virkelig glemt at han aldrig ville forlade hende, havde han glemt at sige det til hende sidste gang de var sammen, det kunne godt være, hvor dum var han lige blevet, hvordan kunne han glemme at fortælle hende det?

Oliver nikkede og sagde med en rolig og kærlig stemme, "Jeg ved godt det sårer dig Alex, men nogen gange skal sandheden ud" han så væk imens hun prøvede at få øjnkontakt med Kuuma som stadig gik bag dem, han mørkede også at han blev truket i sin bluse han så ned og så det var Alex som havde puttet sig ind i hans bluse, han smilede og grinede svagt, "Har du virkelig savnet mit tøj så meget?" han så op igen men et smil på sine løber, han viste at ALex kunne se at det ikke var falsk men et rigtig smil, men glæde.

Kuuma rystede stille på hovedet og brummede lavt for sig selv, han så stille og kort på Oliver og Alex, han skævede så op på himlen, og lydløst, som en død vind, forsvandt han i skoven, han's domæne, uden at Oliver og Alex burde vide han forsvandt, uden et smil, uden et farvel, han valgte bare og gå, forsvinde, som et spøgevelse, som om han aldrig havde været der, og han gik roligt, hjem imod sin hule, imod sin egen ensomhed, han skævede dog tilbage, ville ikke have de fulgte efter ham, og han afsikrede sin Enfield Em-2, hvis de så meget som vovede og følge efter ham, og han så op på himlen, de ville ikke længere være velkommene på han's territorium, og han's våben brødre skulle nok sørge for det blev overholdt.

//out