Dag Og Nat ∞ Mikayla

Aaron gik roligt, noget forsigtigt ned af gaderne i Doomsville City. Med et sort stykke stof rundt omkring sit hoved så det dækkede hans tågede øjne. Han blinde, meget stirrende og uhyggelige øjne. Det var sådan de var, ikke at han selv vidste det, han kunne jo ik se det, men hvis han en dag kom til at se et billed af sig selv hvor han var blind... Tror jeg ik han ville betragte dem som de pæneste øjne. Men det sker nok heller aldrig at han får sit syn tilbage, så skal han da i hvert fald have en snak med den øvre herre, og ham vil han slet ikke have noget at gøre med mere, han kan ik klare ham. Han hade ham. Han hade troen i det hele taget. Det var det værste han kunne tænke sig. Folk var tilfredse med ikke at forstå verden.. Hvordan kan man være tilfreds med det.
Han kunne mærke der ik var mange folk til stede, der var ik ret mange nær ham i hvert fald. Det kunne være der var nogle længere væk. Men det kunne han ikke ligefrem mærke.
Han rettede lidt på stoffet om hans øjne og gik så med hænderne i lommerne.