Rosie// hey there

S: Doomsville Rotten Root District, gågaden
T: Aften
V: Varmt i forhold til årstiden, tørvejr
O: Nogle få væsner som går rundt, butikker

Det var ved at være et lille stykke hen af aftenen, men det var lunt i forhold til årstiden. Hvis man skulle ha regnet med årstiden skulle det være omkring frysepunktet nu, men det var det ikke. Det var oppe omkring de 16-17 grader utroligt nok, og det forvirrede naturen at vejret var så mildt. Træerne havde allerede begyndt at få knopper, og enkelte blomster var ved at spire i skoven, men de ville dø hvis de pludselig blev koldt igen. Shar håbede ikke at det blev koldt, for hun var ikke så glad for kulde da hun boede i en grotte i skoven, og der var intet varme i den grotte, så for hende måtte det godt blive sommer nu.

Hun gik stille gennem skoven på vej ind til byens gågade, men havde faktisk ingen ide om hvad hun vil der ind for. Hun havde valgt at tage der ind uden sin bror i dag, selvom nogle folk nok sagtens kunne se ham som en hund, selvom han faktisk var en ulv. Hun var træt af de blikke folk sendte hende hvis de vidste hvad hun var, som om hun ikke hørte til her i verdenen, men hvad med dem selv? De var jo heller ikke alle sammen normale selv, så de skulle ikke dømme andre.
Hun var nu kommet ind til byen, og begyndte langsomt at slentrer gennem gaderne, uden noget mål for hvor hun var på vej hen af, men hun var også ligeglad med hvor hun kom hen, bare hun kom frem af.

Kharjo løb hurtig rundt inde i skoven, Rosie kunne ikke stoppe ham for som han altid har gjort styret sig selv mere og mere.
''KHARJO STOP!?'' Råbte Rosie inde i sig selv.
Kharjo løb faktiske så meget han løb helt inde til byen, det gik op for Kharjo at hun havde løbet for langt.
Heldigvis kom der en hest vogn som Kharjo kunne gemme sig bag ved så ingen kunne se Rosie forvandlede sig tilbage igen.
Vognen rullede lige så stille og man kunne se katte spor i sandet men ingen tid gik så var der menneske fødder.
Mange mennesker havde set de her spor men de kunne aldrig forklare hvad det var men det var godt Rosie var i gang med at lærer hvor Kharjo skal stoppe når han kommer for tæt på byen.
For det der skete da hun var lille skulle aldrig ske igen sådan havde Rosie i tænkerne og sådan skal det forsætte med for altid.
Rosie lod bare som ingenting og gik imod flokken af mennesker der var på vej hjem.
Rosie tog jakken af for det var begyndt at være lidt varmt men stadig var det heller ikke for koldt eller for varmt for hende.
Hun så en lille pige foran hende som lignede virkelig hun havde et mål.

Shar blev ved med at gå gennem gågaden, men hendes skridt blev langsommere og langsommere, og til sidst stod hun næsten helt stille, og så sig rundt. En kvinde kom gående modsat vej af hvad Shar gjorde, men det var der også mange andre som gjorde, men alligevel fangede lige netop denne kvinde Shars opmærksomhed. Hvem var hun mon, og hvorfor fangede lige netop hende Shars opmærksomhed? Shar havde ingen ide overhoved. Hun sukkede. Skulle hun mon snakke med hende eller ikke? Shar var nu standset helt op, men kunne ikke helt bestemme sig til noget. Hun så måske lidt forvirret ud, sådan som hun bare stod der, helt ubeslutsom.  


//Sorry, kunne ikke lige rigtig finde på noget -.-//

Rosie så på pigen der gik i stå foran hende, det var sjovt hun bare gik i stå, måske var hun dårlig eller noget.
Da hun gik nærmere på hende ligesom som i en film at man gik slowmotion imod hinanden ligesom man havde en forbindelse til en.
Men sjovt nok følte Rosie der var en forbindelse i mellem, hun kunne sige hvorfor hun følte det.
Men nogen ting i livet kan man bare ikke forklare, nogen ting bliver ufoklart og nogen får man forklart.
Rosie gik hen til pigen '' er du ok, da du bare gik i stå'' Spurgte Rosie og smilede til hende.

Shar betragtede kvinden, som kom over til Shar, og spurgte om hun var okay. ”Øh, jo jeg har det fint.” sagde hun, og betragtede bare denne fremmede kvinde. Hvem mon hun var, og hvorfor havde Shar det som om at hun havde et eller andet slags bånd eller noget med denne person? ”Hvem er du?” spurgte Shar så bare, og så stadig på kvinden, betragtede hende, og prøvede at finde ud af hvad pokker det her betød, den her forbindelse hun følte til denne her person.