Murder on the dancefloor. -Amber-

S: Et rigmands hus i doomsville. http://24.media.tumblr.com/tumblr_me5jpmTtvq1rlonnxo1_500.jpg (noget lignende dette)
O: Indenfor er der en fornem fest, hvor tjenere med bakker af farverige vine, skøjter rundt, for at tilfredsstille de forskellige rige væsner der er samlet. Kvinder i smukke, lange kjoler og håret sat perfekt, samt mænd i jakkesæt og smillet klistret på læberne.
V: Indenfor er der varmt, udenfor er der vandkoldt og vejret kan ikke beslutte sig for om det vil lade det regne eller ej.
P: Profilbillede. Et sort jakkesæt med en hvid skjorte indenunder.

Så var det igen blevet tid til en fornem fest. Det var hans pligt som de gode engles leder at deltage. Hvis ikke han kom, kunne han ende med at skuffe rådgiveren, som var den der havde inviteret ham. Og var der noget han ikke orkede at gå igennem, så var det at se på hendes skuffede ansigt, når hun mødte på arbejde og skulle rådgive ham.
Hestevognen han sad i stoppede udenfor hovedporten. Kusken trådte hurtigt ned fra sin plads, åbnede døren for ham og bukkede med det samme, han lod det ene ben træde ud. Josh smilte svagt ved synet, inden han bukkede igen og fortsatte med at gå. Det sorte jakkesæt fik ham til at føle sig utilpas. Han havde det som om at det ikke var ham der var på vej til festen, men en helt anden person som han slet ikke kendte. I alt sin levetid havde han været van til at gå frit rundt i skovene, men nu måtte han vende sig til at en del af det med at være leder, indebar at han måtte tage med til sådanne begivenheder som disse. Rådgiveren fødselsdag.
Porten åbnede sig for ham. Vagterne gjorde som kusken og bukkede for ham. Denne gang sendte han dem dog bare et nik, i stedet for at skulle til at stoppe op og bukke sig. De tunge fødder fortsatte hen ad grustenene. Under hans sko trillede de løse sten rundt, det var som at gå på levende insekter. Ved siden af ham luntede Ghost, en kæmpeulv på størrelse med en pony. Hans hvide pels var hvid som sne. Øjnene var som smeltet guld. Takket være Ghost tilstede værelse, følte Josh sig mere sikker i det han var i færd med. Vagterne havde insisteret på at det massive dyr ikke skulle med, men i denne sag havde Josh været stædig, han ønskede dyret ved sin side og desuden, bed Ghost ikke nogen medmindre de var farlige eller selv bad om det. Med et svagt smil på læben, strøg han Ghost henover den hvide pels, inden døren ind til palæet blev åbnet og et skarp lys fra de gule lamper nær havde blændet ham. Han måtte knibe øjnene en smule sammen. En skikkelse så slank og yndefuld kom hen imod ham. Der gik ikke langtid før han kunne genkende rådgiverens velkendte ansigt.
"Josh," sagde hun med et stort smil fra sine blodrøde læber. Hun placerede et kys på hans kind og efterlod en stærk duft af parfume efter sig. "Godt at du kunne komme, vi har skam ventet dig,"
Det lykkedes for Josh at tvinge et stort smil frem. "Jeg er glad for at jeg måtte komme,".
De ord så ud til at passe hende fint. Hun smilte henrykt og gjorde tegn til at han skulle følge med hende. Han nikkede blot og fulgte trop ved siden af hende, mens Ghost fulgte trop ved siden af ham, så alle til festen rykkede sig til side eller kiggede noget så beundrende på den store ulv. Alle de blikke fik Josh til at føle sig nøgen. De klistrede sig til ham på den mest ubehagelige måde. Ghost så dog ikke ud til at blive generet over de blikke der var rettet imod ham. Han fortsatte bare med at lunte ved siden af Josh, med ørene strittende højt op i loftet.
Rådgiveren, med navnet Yoanna, førte ham hen til en gruppe af rige væsner. De bestod mest af ældre mænd, med unge og yndige kvinder ved deres side. En dyb og rungende latter undslap en af mændene. For det ene øje bar han et brilleglas, med en lang guldkæde hængende ned til sin ene brystlomme i jakkesættet. Da de alle så hen på Josh, havde han det som blommen i et æg. Han måtte have mere plads og luft.
Pludselig gik lyset og et sort mørke spredte sig i hver en krog. Alle personerne i rummet hvinede højlydt eller gav sig til at råbe skældsord. Nogen forsøgte endda at finde frem til døren. Desværre herskede mørket og ingen var i stand til at se noget i det. Josh havde det som om at mørket kildede ham, hånede ham for at få ham til at gå i panik, samt føle at der var noget grueligt galt. Det kradsede ham ned af ryggen. Ghost knurrede i mørket, et tegn på at hans følelse ikke bare var noget han bildte sig ind..
Lyset blev pludselig tændt igen, fik alles hjerter til at stoppe et enkelt sekund. Det varede dog ikke længe før folk åndede lettet ud, nogen begyndte endda langsomt at grine over deres egen forskrækkelse over lidt mørke. Freden blev dog hurtigt ændret endnu engang. Midt i det hele, på det glatte og kolde gulv, lå en død kvinde med øjnene åbne og blodet dryppende ud af munden. En anden kvinde nær den døde, skreg op og far hen i armene på sin mand, hulkende og rystende. Yoanna var den første til at nærme sig liget. Forarget tog hun en hånd op foran munden og kiggede væk. Ghost knurrede højlydt, løftede nakkehårene. Morderen måtte stadig være inde i salen. Ingen vidste hvem det var eller hvad det var. Josh kiggede rundt i mængden. Alle så ud til at være forskrækket over liget, det fik ham dog ikke til at falde til ro. En morder vidste hvordan han eller hun skulle skjule sit drab.. Vagterne begyndte at danne en cirkel om ham, de frygtede at morderen skulle gå efter deres leder. Det irriterede Josh en smule. Han kunne ikke rigtig se for de store brød af engle..
Det lykkedes ham dog at få øje på en kvinde. Hendes duft afslørede at hun var en dæmon. Det lå dog ikke til at der var andre end ham der havde bemærket det.. Han forsøgte at starte en øjenkontakt med hende. Var det muligt at det var denne dæmon som var morderen?