Where's the FUN in MURDER? Ughh. -Aria

Det var længe siden at hun havde været her. Hun kunne godt huske stykker af hvad der var sket. Det betød alligevel ikke noget for hende. Den Moon der plejede at være her, var sød. Hun var alt det hun ikke længere var. Og alligevel savnede hun det ikke. Men det var alligevel den gamle Moon. Den nye Moon havde fundet noget andet. Noget der altid fik hende til at føle sig glad. Selvom den indre Moon altid græd og græd. Hun mærkede den indre sorg, men den blev skubbet væk, ind bag tanker der skreg højere end sorgen kunne gøre ondt.
En god ting ved at hun havde boet der, var at hun kendte alle smutveje. Borgen var hendes hjem. Hun kunne snige sig ud og komme ind lige så tosset som hun havde lyst til. Men det var mere om ikke at blive set. Hun skulle jo forestille at være væk. Langt væk, herfra. Gad vide om han savnede hende? Savnede hun ham? Det gjorde hun vel. Ikke at hun selv ville. Det var gamle Moon, den Moon der gik op i følelser og glæde. Den Moon der skubbede sit indre monster væk for at beskytte dem hun elskede. Men den Moon var væk.

”Moon, Moon, Moon. How I’d wiiiish~ That you’d shut the hell up and stop crying!” sang hun stille mens hun muntert mens hun gik raskt afsted. En gang imellem drejede hun rundt i piruetter, nærmest i en elegant manér man kun så hos øvede. Med et var hun nået til sin destination. Et smil gled over de silkebløde pinke læber idet hun greb dørhåndtaget og åbnede døren. Hun trådte ind og så sig først kort om inden hun rettede på sit hår. ”Thats one bad habit, Moon Moon. But hey. It could be worse. You could be killin…. Oh wait.” Sagde hun, efterfulgt af en lettere ond fnisen.
Hun betragtede pigen og lagde hovedet let på skrå. En finger blev hævet og hun måtte vride sin hjerne mens hun fiskede efter det rigtige navn:” Are you the one….. that…. Assorian… uhm… brought back? I did hear the guards talking about you, but I wasnt too sure that you were actually like… a living being.” Sagde hun så mens hun overvejende gnubbede hagen. “Is it.. Arya? Or Aurora? Hm. Nooo. It was Aria.” sagde hun så, mens hendes egen lille triumpf fik et stort smil over hendes læber.
Dog forsvandt smilet som det var kommet og pludselig trak hun en smørkniv frem som hun havde hapset fra køkkenet. Med et stod hun foran pigen og pressede kniven mod hendes hals:” If anyone asks you, especially the big man himself. I have not been here. I have not spoken to you. And I’m gone.” Sagde hun advarende og pressede kniven svagt mod hendes hals for at markere hvor meget hun egentlig mente det. Hvis Aria gav hende det svar hun ville have, ville hun fjerne kniven igen. Hun lagde hovedet på skrå og stirrede ind i de blå øjne. Sin frie hånd lagde hun mod Arias hår og lod tommelfingeren nusse langs hendes pande.
”You know… The look down on us. Our lack of soul, our lack of happiness, love. Us not having a mother or a father.” Sagde hun I en stille tone. Hendes hånd kørte ned til Arias kind mens hun stadig så hende I øjnene:” Though I think we’re beautiful. More beautiful than other creatures. We were made by magicians. Formed by magic.” Med et smil trådte hun væk fra hende. Kniven lagde hun fra sig og vendte sig mod et vindue inden hun så ud.

Hun stirrede ind i Arias øjne med kniven plantet truende mod hendes hals. Hun lyttede til hvad hun sige inden et bredt smil kom frem på de pinke læber. Hun lagde hovedet på skrå og lod kniven sænke, da det svar ikke blot var det hun ville have, men præcist hvad hun faktisk ville høre:” Let’s keep it at not knowing who the fuck I am.” sagde hun inden et lystigt grin undslap hendes læber. Aria havde lige den attitude som Moon havde brug for at tale med. Alt for længe havde hun hængt ud med nogle der enten var enige eller på vej til at være døde. Men hende her havde hun ikke lyst til at slå ihjel.
Hendes hånd kærtegnede det smukke hår og hendes blik var fyldt med en skjult lidenskab. Hun så al det potentiale, en partner in crime. Hun havde godt nok også Astrid, men det kunne aldrig skade at lave ballade med flere af gangen. Astrid fokuserede alligevel også på sin on-off romance med Kay. Som hun slet ikke forstod sig på. Men Aria var anderledes, de var af det samme. De var begge skyggevæsener, en race er ernærede sig på andres ulykke. Et stort smil var over hendes læber.
”Oh Aria. I will show you the beautiful side. I shall take your hand and guide you through a world of fun…. Passion… and murder…” det sidste sagde hun først efter hun havde lænt sig frem mod Arias øre og hvisket det som en dans af tyssede ord. Hun rettede sig op og så ind i hendes øjne inden hun greb fat om hendes hånd. Hun kendte slottet ud og ind, alle smutveje var noteret i hendes hukommelse. Vagternes planer var der også, men hun regnede ikke med at der ville være vagter lige nu. Hvis hun ikke tog fejl, ville de alle være ude og ordne andre sager. Hun gik over til døren og pludselig hørte hun tumult udenfor.

”Get ahold af Mr.Fáblo, right this instance! Tell him, she has been found. Moon has been found!” blev der råbt, og Moon mærkede den overvældende overraskelse, men også nervøse kriblen der kravlede ned langs hendes rygsølje:” Seems like we have overstayed our welcome.” sagde hun lavt inden hun begyndte at bakke op, hendes hoved havde allerede udspillet scenen i hendes hoved. Hun var blevet fundet. Al sjov var væk. Hun skulle tilbage til sit kedelige liv. Alt der manglede var at døren skulle gå op.
Men det gjorde den ikke. Hun var sunket lidt ind i sig selv mens hun ventede, indtil det gik op for hende at de ikke havde nogen idé om at hun var der. Hun blinkede kort og kom så med en munter latter:” Oh oh... They had me for a second there. I actually thought they were yelling about me. But turns out… I have an imposter.” Sagde hun så til Aria som nok havde undret sig over hendes pludselig opførsel.
”Anyway, the way out is this way. Shall we go and spread havoc in the city, my dear Aria?” spurgte hun så inden hun rakte hånden ud. Alt hvad Aria skulle gøre var at tage den, og så ville de være på vej. Moon lagde hovedet afventende på skrå mens et blidt smil var over hendes læber.