Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 16:08

Han troet bestemt ikke på at der skulle mere til, hun så meget død ud i hans øjne når han fandt hende. Han nikkede dog bare kort, da han bestemt ikke gad skændes længere. Han var udmattet af det, også var det heller ikke godt for hende at skændes når hun lige havde været udsat for sådan noget "selvfølgelig" sagde han og åbnede kort døren "James.. glas vand" sagde han og lod døren stå lidt på klem, han vende dog alligevel sit blik mod hende igen og træk kort på skulderne "du stoler åbenbart ikke nok på dem.. siden du bad mig om at beskytte hende" sagde han inden døren blev åbnet lidt mere og den ældre mand kom til syne med et glas vand "åh hun har det bedre" sagde han og rakte Damon glasset, mens han smilte venligt til hende "dette er James.. han lappede dig sammen" sagde han og gik over og rakte hende glasset, mens James lige så hurtigt forsvandt ud af døren igen. Han satte sig roligt ned ved siden af hende og træk lidt på skulderne "hesten kom tilbage.. også viste jeg bare at der var noget galt" sagde han og viste ikke hvordan han skulle uddybe det mere, det var jo ikke ligefrem fordi hun var let at finde ude i mørket. Han så hurtigt på hende, når han hørte et ord som han ikke ligefrem havde regnet med "det var så lidt" sagde han og nikkede en enkel gang, mens der kom et svagt smil frem på hans læber. Han greb roligt fat i hendes ene hånd "hej.. tror ikke det der er en god idé.. lukke for din luftvej igen" sagde han og havde bestemt ikke lyst til at hun skulle falde sammen igen.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 16:52

hun kiggede på ham med let sammenknebne øjne og et lille smil"du tror ikke på mig"hendes stemme gengav lyden af hendes stille smil. hun kiggede på ham. "bare rolig, jeg dør ikke bare fordi du kigger væk fra mig i få sekunder"hun sagde det let drillende, men ikke på samme irreterende måde som hun plejede.
Hun rynkede let på brynene, hun kunne ikke huske at have sagt det. men jeg stoler stadig nok på at lade hende være alene hjemme med dem som hendes beskyttere i en uge." hun sagde det roligt og hendes blik landede på den gamle mand. Hun smilede bare til ham "tak, det var meget venligt gjort af dem"sagde hun til James inden han gik. Hun tog i mod glasset og tømte det på ingen tid. Hun kiggede på ham" klog hest, jeg må nok også hellere sige tak til den" sagde hun roligt. Hun kunne ikke huske meget fra aftenen igår, kun små bidder.
Hun kiggede på hans hånd da han greb fat i hende og hun rynkede let på brynene inden hun kiggede op på ham og lagde hovedet let på skrå"så må du jo finde noget andet til mig, jeg har ikke lyst til at vise mig selv frem som jeg gør lige nu" hun hentydede til at hvis man bare sænkede blikket en smule fra hendes ansigt ville man kunne se nok af hende. Hun lagde hovedet let på skrå og betragtede ham igen."Du slog mig igår?"hun havde kort glemt det og var lige kommet i tanke om det.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 17:18

Han rystede kort på hovedet af hende, da hun jo havde ret til at han ikke troet på hende. Han hævede sit ene øjebryn en lille smugle "så da ellers sådan ud.. når jeg besluttede mig for at jeg ikke ville have noget med dig at gøre, så kommer du til skade" sagde han og troet bestemt ikke på at hun ville kunne holde sig i live uden ham, hun kom jo til skade lige efter og det bekymrede ham bestemt. Han træk roligt sin hånd til sig, før han langsomt rejste sig op "ja" sagde han bare da han ikke gad skændes med hende, også selv om der jo måtte være en grund til at hun ville have at han skulle beskytte Rosa. Ingen af dem viste åbenbart grunden til det, også kunne de lige så godt lægge det bag dem. Der havde jo ligefrem sænket sig en stilhed mellem dem, og det var bestemt rart end at råbe af hinanden. Han åbnede sit store klædeskab, før han stoppet helt op af hendes ord. Han kiggede kort over på hende "ja det gjorde jeg" sagde han og vende blikket mod sit klædeskab igen som han begynde at rode lidt igennem "jeg har det med at få en slags black out når mit temperament bliver presset til det yderste" forklarede han før han træk sig væk fra sit klædeskab med en stor æske i sine hænder, som han gik hen og satte på sengen "den var en gave til min forlovede.. men den skulle nogenlunde passe dig også" sagde han og sende hende et svagt smil, det var jo ligefrem svært at smile til en som man næsten ligefrem havde haft et had til. I æsken lå der en kridhvid kjole, som mindede meget om lang sommerkjole. Han gik et par skridt tilbage og pegede mod døren "jeg går ud mens du klæder dig om.. du kalder bare, hvis der er noget" sagde han og vende sig om og gik ud af døren, så hun kunne klæde om i fred.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 17:48

Hun kiggede roligt på ham"det var et uheld, og hvis det virkelig var sådan at jeg ikke ville overleve uden dig..hvordan kan det så være jeg allerede har overlevet 305 år?" hendes blik gled over på maskerne og hun pegede på dem"jeg husker at jeg kastede min af helveds til..hvorfor har du taget den med?" hun kiggede nysgerrigt på ham. hun betragtede ham roligt som han ledte efter noget til hende. nogle sagde at det var uhøfligt at kigge på folk hele tiden, men det var hun ligeglad med, hun var ikke som andre, hun lavede sine egne regler og spillede efter dem, og hvem skulle stoppe hende idet?
Hun kiggede overrasket på ham. så det ville sige hendes evne ikke var alt overskyggende hos folk."så det vil sige hvis du mister besindelsen så kan du sagtens gøre mig ondt?" hun lød nysgerrig og tænkende, det var ikke til at sige hvad hendes tanker gik på. Hun kiggede på æsken og der efter kjolen. den var meget flot."Hvorfor er du ikke blevet gift med din forlovede?hendes nysgerrighed havde taget over og hun kiggede ham direkte ind i øjnene.
Hendes blik var limet til ham indtil døren var helt lukket. roligt rejste hun sig op og bandede lavt for sig selv imens hun tog sit tøj af og kjolen på. hendes krop gjorde ondt for hver en bevægelse hun foretog sig. Da hun havde fået kjolen på satte hun sig i sengen. hun havde brug for en sjæl. ikke at "underskrive en kontrakt" men selve sjælen. Hun havde lukket øjnene og hendes ansigtsudtryk var dybt koncentreret som hun ledte efter en hun havde været i seng med og som var tæt på og i live. Hun fandt til sidst en og hendes hjerte hoppede et slag eller to over. Hun ledte videre og fandt endnu en. en nede i den fattige del af Doomsville."Damon?" hendes kald var roligt og højt nok til at han burde høre det hvis han stadig stod udenfor døren.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 18:57

Han tog en dyb indånding når han kom ud fra døren, lukker sine øjne kort i. Hun forvirrede ham så utroligt meget, som havde hun blevet en helt anden kvinde efter sin ulykke. Måske var hun bare i chok? hvad skulle han dog vide det fra, han kendte jo kun en side af hende og den brød han sig ikke særlig meget om. Han åbnede langsomt døren da han hørte sit navn, han kiggede over på hende og smilte svagt "den er flot på dig" sagde han og lukkede langsomt døren bag sig igen "hmm.." mumlede han kort mens han holde smilet på sine læber "et par dage før vi skulle giftes.. blev jeg forvandlet, hun ville hade hvad jeg var blevet til.. hende og de andre elver" sagde han og havde overbevist sig selv om det, de havde altid snakket dårligt om vampyr og derfor troet han heller ikke han var velkommen efter sin forvanding. Så han valgte vel at flygte fra det istedet, uden at sige et ord til nogen af dem. Han kiggede over på maskerne og træk lidt på skulderne "man smider ikke minder væk" sagde han og vende blikket mod hende igen "gode eller dårlige" sagde han og var vel en af dem som altid har holdt fast på fortiden, da han ikke mente man ville kunne rykke frem i verden på andre måder "også var det bare en skam at smide sådan en køn maske væk" sagde han og træk kort tid efter på skulderne, før han nikkede lige så svagt i det "det ser sådan ud.. kan gøre alle fortræd når det sker for mig.. derfor holder de fleste sig væk, når de ved at jeg begynde at blive alt for rasende" sagde han og blev bare stående over ved døren.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 20:18

Hun kiggede ned af sig selv da han sagde det. Hun var ikke ligefrem vant til at høre søde ord fra ham"øhm Tak" hun lød helt forlegen, og lidt forvirret, det nærmest mærkeligt at høre den slags komme ud af hans mund, når man var vant til at blive kaldt billig og den slags. Hun rynkede lidt på brynene det forstod hun ikke"det forstår jeg ikke..hvis hun nu virkelig elskede dig, burde hun så ikke bare have accepteret det? Du burde i det mindste have givet hende den mulighed..tror jeg..eller jeg ved det ikke, jeg kender ikke til kærlighed eller forhold, og jeg er født dæmon, så det der med at forvandle mig ind til et slemt væsen kender jeg heller ikke noget til.." hun lød nok lidt forvirret, det var ikke en af hendes stærkeste punkter. den smerte kærlighed kunne forårsage havde hun aldrig været under, følelsen af svigt eller svigte. ulykkelig kærlighed var heller ikke noget hun kendte til. Pga. hendes evne havde hun aldrig følt at nogen mand var "ægte", at de var 100% dem selv sammen med hende. Det var de nok heller ikke, og det havde nok også gjort at hun ikke faldt for dem.
Hendes blik lå selv på maskerne da han svarede på hendes spørgsmål ang. dem."hmm den var også forholdsvis dyr når man tænker på det er en maske..men det var vel også åndssvagt af mig at få sat diamanter på den" hun sagde det med et skuldertræk. Hun elskede diamanter, deres elegance og perfektion. De var smukke og ikke til at ødelægge. De mindede hende om stjerner, stjerner på en mørk frostklar nattehimmel.
"Jeg ved vidst hvilke knapper jeg skal trykke på, men det mest pudsige er at jeg ikke engang ved jeg trykker på dem" hendes stemme var stadig rolig. Hun kiggede på ham, betragtede ham. Hun lagde stille hovedet let på skrå og kiggede indgående på ham"Kan jeg få dig til at gøre mig en tjeneste?"det var ikke nogen stor tjeneste syntes hun selv, og hun gjorde det gerne hvis hun kunne bevæge sig uden at det gjorde så ondt at hun var ved at knække sammen.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 20:32

Han holde smilet på sine læber også selv om det var svært, når man snakkede om hans fremtid eller den han kunne have haft. Han træk lidt på skulderne "du forstår ikke.. jeg kommer fra en meget fin familie af elver, blev forelsket i Allisa.. vi skulle være de to som samlede vores familie.. men jeg blev forvandlet, jeg vil overhovedet ikke blive godkendt af hende, hendes familie.. eller min egen" sagde han og fortrød bestemt ikke at han gjorde som han gjorde, også selv om det var en stor beslutning. Så havde han endelig ikke haft noget valg, og at bare forsvinde var bare den bedste mulighed på det tidspunkt uden at slå sin familie ihjel eller blive slået ihjel. Han kiggede kort over på maskerne og nikkede kort "det var nok ikke den bedste idé at smide den væk så.. også selv om du kunne have gjort mange fattige glade" sagde han og vende lige så hurtigt blikket mod hende igen, da han blev ret så overrasket over hendes ord. Hun ville have at han gjorde hende en tjeneste, hvornår var det blevet muligt at de kunne skylde hinanden tjenester? "kommer helt an på hvad det er" sagde han dog kort tid efter, mens smilet forsvandt langsomt fra hans læber. Han var jo ikke ligefrem den type som gjorde ting for folk, så ville han heller have folk til at gøre ting for ham. Han var dog alligevel nysgerrig over hvad det var hun ønskede, han var vel bare blevet nysgerrig over at hun var blevet så venlig i det.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 21:12

Hun rystede på hovedet, nej hun forstod det ikke, men da han forklarede det kunne hun bedre se det.Hun åbnede munden for at sige noget men valgte at lade være. det kom ikke hende ved.
Hun smilede skævt og trak på skuldrene"jeg har ingen ide om hvor mange 1000 gange jeg har råd til at smide den maske væk!" hun sagde det med et skuldertræk. den ville nok aldrig blive brugt igen alligevel.
Hun betragtede ham med et lille smil da han sagde at det helt kom an på hvad det var"bring Frederick Garnisson hen til mig i live, han bor i firehill st. 21A anden etage til højre, nede i Rottenroot. Han har en gæld han skal indbetale, og det er ikke andet end at jeg skal slå ham ihjel. Jeg skal bare have styrken fra hans sjæl." hun betragtede ham roligt håbede han sagde ja for hun havde ikke kræfter til selv at gå derned og en sjæl ville gavne hende meget lige nu. men det nyttede ikke hvis han blev slået ihjel på vejen, for det sted hvor dem hun lavede kontrakter med døde, ville være det sted hvor deres sjæle ventede på at hun samlede dem op.

af Gæst Fre 22 Nov 2013 - 16:53

Hendes ord overraskede ham helt, som fik hans øjne til at blive kort store i det. Hvad var det med at bringe en fremmede mand ind i hans hjem, og hvad havde hun tænkt sig at gøre med ham? han skulle lige til at skælde hende ud, før han hørte hendes sidste ord og kunne ikke gøre andet end at nikke "så længe det kun handler om at slå ihjel" sagde han og skulle bestemt ikke have at der var nogen der lå og hyggede i hans hjem, og slet ikke i hans seng "skal nok få nogen til at hente ham" sagde han og kunne ikke selv gøre det, da solen var stået op på himlen og han bare ville risikere at blive slået ihjel af solen. Han gik kort ud af døren, men kom lige så hurtigt tilbage ind til hende "han vil være her om lidt" sagde han og pegede kort hen på hendes glas "ønsker du noget mere at drikke?" spurgte han om og viste ikke hvad han ellers skulle sige, det var ikke fordi de havde været særlige gode venner inden han havde taget hende hjem. Han viste derfor heller ikke hvad han skulle snakke med hende om, når hun havde forandret sig til en mere venlig udgave.

af Gæst Fre 22 Nov 2013 - 17:21

hun betragtede ham roligt" hvis du kan binde hans hænder og fødder når han kommer vil det være fint, jeg tænker jeg bare kvæler ham, derfor hurtigst uden at svine og jeg har lige kræfter til det" hun havde aldrig bedt om hjælp før, det var helt mærkeligt og hun følte sig hjælpeløs hvilket hun slet ikke brød sig om.
Hun kiggede på ham og smilede kort" han har allerede underskrevet kontrakten, og hvorfor skulle jeg lave andet med ham? Han var en fuser ligesom de andre" hun sagde det stille. Sex betød faktisk ikke noget for hende og det var nærmest kedeligt. Altid det samme. Blid sex, stille og roligt hun måtte helst ikke komme til skade jo, derfor hun altid tog føringen, så gik det nemlig hurtigt. Hun betragtede ham stille" tak Damon, igen. Jeg laver ikke noget med ham, stol på det, jeg holder altid ord" hendes stemme var en smule svag, hendes krop drænet for energi. Hun nikkede roligt til det han sagde og satte sig til rette og slappede af, samlede kræfter til st dræbe denne mand. Hun kunne ikke engang huske hans udseende.

af Gæst Fre 22 Nov 2013 - 22:52

Han havde det ret så svært med at tro på hvad hun sagde, det var jo ikke fordi han stolede på eller havde nogen grund til det. Hun havde jo heller ikke den store grund til at stole på ham, efter hvad han havde gjort mod hende. Selv om han et eller andet sted var glad for at hun havde den evne som hun havde, så han ikke havde gjort hendes datter forældreløs. Det var nok den eneste grund til at han kunne lide hendes evne, ellers var den bare mega irriterende. Han nikkede dog bare kort "det skal nok blive gjort" sagde han også selv om han ikke var særlig glad for det, men hun havde åbenbart brug for ellers havde hun nok ikke bedt ham om at skaffe en eller anden mand der hen. Han nikkede atter en gang "okay, jeg vælger at stole på dig" sagde han også selv om man kunne høre på hans stemme, at han var lidt i tvivl om han faktisk skulle stole på hende. Det var vel bare en ting som han havde, at han ikke var tryg ved at lade andre mænd ind i sit hjem.

af Gæst Lør 23 Nov 2013 - 16:49

Hun kiggede roligt på ham inden hun lænede sig tilbage og lukkede øjnene, trætheden overvældede hende. Aldrig havde hendes krop været så svag før det var så mærkeligt det her."jeg tror godt jeg kan tage hjem når jeg har dræbt manden, så skal du heller ikke hænge på mig mere."hun sagde det med et lille smil. Hun vidste godt han ikke brød sig om hende, eller rettere ikke kunne lide hende over hovedet. Hun forstod stadig ikke helt hvorfor han var så irreteret over hende på den fjendske måde, men nogle gange mødte man vel bare personer i livet man ikke kunne lide, og sådan var det vel for ham. Hun gik dog ikke så meget op i det, eller jo lidt gjorde hun. Hun var vant til folk godt kunne lide hende.
Hun kiggede på ham med et lille smil"jeg skal nok lade være med at skuffe dig"hendes stemme var en smule drillende, men det var ikke meget, nærmest som om hun ikke havde energi nok til at drille ham. Hun lukkede øjnene igen og ventede bare på at hendes sjæle beskytter snart ville ankomme.Små rynker passerede kort hendes pande hendes tanker var på alt lige nu.

af Gæst Fre 29 Nov 2013 - 15:59

Han stod bare og kiggede hen på hende, tvivlede lidt på hendes ord og dog skulle hun måske bare have noget at spise "hvis du er stærk nok,.. slipper jeg dig fri" sagde han og havde bestemt ikke tænkt sig at lade hende gå, og risikere at hun faldt lige udenfor døren og hvor han faktisk ikke ville kunne hjælpe hende uden at dræbe sig selv. Han kunne heller ikke gøre andet end at stå og kigge hende på hende, og bare vente på at hans mænd kom tilbage med den mand som hun ønskede. Det var jo næsten som om det gik flere timer inde i hans hoved, som stod han bare der og gloet på hende som en eller anden statue "det håber jeg heller ikke" svarede han og var jo ikke ligefrem en af dem som stolede på hende, det havde han aldrig haft nogen grund til siden hun opføre sig som hun nu gjorde.
Der blev kort bankede på døren, før den blev åbnet op "her er han" sagde en høj mand og skubbede Frederick indenfor, så han fald ned på knæ. Han stirrede over på Madelaine med store øjne "nej nej nej" gentog han flere gange, mens Damon gik et par skridt tilbage "gør hvad du har tænkt dig" sagde han før han vende sig om og gik ud af døren.

af Gæst Lør 30 Nov 2013 - 22:49

Hun lukkede øjnene. Træt og nærmest udmatter følte hun sig, hun så nok også temmelig bleg ud da hun alligevel havde mistet en del blod i nat. Hun grinede lidt over hans ord men svarede ikke, energien var der ikke lige nu. Hun vidste ikke hvor lang tid der var gået før Frederick blev kastet ind til hende. Som var hun en løve i et bur der blev fodret. Hun åbnede træt øjnene da hun hørte Fredericks nej'er. Et ondt og sultent smil gled over hendes trætte ansigt. Hun rejste sig langsomt op fra sengen. Vaklende og nærmest usikker på benene. Hver skridt var med stor forsigtighed for hendes ben føltes som noget der ville gå i stykker under hende snart. Hun kiggede roligt på Damon og nikkede let" det tager ikke så lang tid forhåbentligt" hendes stemme var roligt som hun stillede sig ved siden af manden. Hans hænder og en var bundet som hun havde bedt om, hvilket var godt for ellers ville hun ikke kunne klare dette. Roligt satte hun sig hen over ham og lukkede de tynde hvide fingre om hans hals" Frederick, dette er din eneste måde at beskytte mig på..." hun hviskede det kærligt i hans øre og det fik ham til at slappe en smule af. Godt nok var den kærlige stemme falsk men hvordan skulle et sølle menneske som ham opdage det?
Langsomt klemte hun livet ud af ham imens hun facineret betragtede livet forsvinde i hans øjne og mærkede hans sjæl slutte sig til hende. Hun tog en dyb indånding da han var død og gav slip på hans strube, nærmest trak hun hans sjæl ind i sig i denne vejrtrækning. Hun rejste sig op fra ham og lagde sig hen i sengen. Hun kaldte ikke på Damon, hun vidste jo godt han ikke kunne fordrage hende og derfor ville hun ikke belemre ham med mere.

af Sponsoreret inhold