Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

af Gæst Søn 17 Nov 2013 - 19:36

Tid: 21:30
Omgivelser: en masse mennesker og væsner. Alle bærer masker og kvinderne er i store kjoler og mændene i de dyreste habitter og kjole og Hvidt.
Sted: en af de rigeste vampyrer i Terrorville Districts, palads.
Vejr: skyfrit, måne og stjerner, ikke det bedste vejr at kidnappe nogen da jorden er let fugtig efter en våd eftermiddag med regn.
På: Kjole: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] maske: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun var allerede irreteret og tvær, hvorfor havde hun sagt ja til at hjælpe med denne opgave?? Hun overvejede nogle gange at slå ham ihjel, det ville være bedre, men hun havde aldrig slået en beskytter ihjel det var jo ikke deres skyld! Men på den anden side, hendes evne var netop til for at beskytte hende og med lige ham var det jo en super god ting at hin havde den ellers havde han prøvet at dræbe hende. Hun sukkede og rullede med øjnene, træt af ham og hans ulv der var over det hele. Hun burde virkelig have sagt nej til denne opgave, men hun havde ikke tænkt over den kropskontakten når de skulle danse, ej heller at de skulle virke som et par også det at han så ned på en fordi hun var en kvinde som om hun ikke kunne klare sig selv, aldrig havde hun haft en mand i sit liv, men hun var da nået langt uden! Længere end de fleste kvinder der havde en mand!
Madelaine sad irreteret på en af de mange sofaer i pejsestuen der lå op til bal rummet, hendes tanker var tvære og irreteret og et kort øjeblik havde hun glemt de andre mennesker omkring sig så nu så de en kvinde der så yderst utilfreds og gnaven ud. Roligt nippede hun til sit glas, håbede at Damon snart ville give tegn til at de skulle starte kidnapningen så hun kunne komme videre med sit liv. Men det lod åbenbart til at målet endnu ikke var dukket op.
Madelaine kiggede direkte på en mand der stod i den anden ende af rummet og prøvede at charmere hende. Hun vidste da godt selv at hun var smuk, men lige nu var hun ikke i humør til at blive charmeret.. Og dog, han kunne måske give hende sin sjæl?? En anden ting var at hun havde lært at styre sin evne en smule folk blev ikke længere ramt af hendes evne med mindre de fik øjnkontakt med hende og hun selv ville have de blev ramt, dog uheldigt for dem der allerede var ramt, ville dette være ubetydelig information. Men det var en ting hun frydede sig over, for hun vidste hvor meget Damon hadede hendes evne og det gav hende et stil af tilfredshed.

af Gæst Søn 17 Nov 2013 - 20:32

Jakkesæt: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Maske: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hvis det havde været mulighed for det, så havde Damon da også valgt en anden kvinde til det job. Det var bare sådan at han ikke kendte særlig mange lejermorder som var kvinder, og det ville bestemt ikke være en god til at tage en med som slet ikke var indenfor sådan noget. Så ville han heller hive Madelaine med sig, også selv om de irriterede hinanden så utroligt meget som de gjorde. Hun havde jo selv sagt ja til det, så han kunne heller ikke se hvorfor hun skulle være sur over noget som helst. Det var ikke fordi han tvang hende til det, men hvem kunne dog ikke bruge nogle flere penge?
Han havde valgt et af sine mere fine jakkesæt til denne aften, og fundet en af sine gamle masker frem. Det var ikke ligefrem fordi han gik særlig ofte til bal, det var ikke ligefrem ham at skjule sig. Sådan havde han aldrig været, og ville nok heller aldrig komme til det. Han havde ikke noget imod at folk viste hvem han var, og hvad han var i stand til.
Det var dog noget helt anden denne aften, hvor offeret ikke skulle vide noget før det var forsent. Det var derfor også bedst at klæde sig ud som alle andre, og lade som om man var en af dem. Han havde kammet sit hår tilbage, se de fleste bølger i hans hår blev lagt ned. Han havde taget fornøjelsen i at stå og snakke med nogen, som åbenbart kendte offeret ret så godt og havde ikke noget imod at fortælle det ene og det andet. Hans blik gled til sidst over på Madelaine, og et svagt suk kom ud mellem hans læber "undskyld mig" sagde han og bukkede svagt, og gik hen til det ene bord hvor der stod glas efter glas med vin i. Han tog hurtigt to af dem, før han bevægede sig over til hende og rakte hende den ene "hvad laver du?" spurgte han og hævede sit ene øjebryn under masken. Han viste godt at hun ikke havde lyst til at være der, og slet ikke sammen med ham. Hun havde dog selv valgt at tage med ham, også handlede det vel bare at få det bedste ud af det.

af Gæst Søn 17 Nov 2013 - 22:54

Hun kiggede irreteret op på ham men smilede så sødt og blinkede al irritationen væk så folk ikke ville ligge mærke til noget " jeg sidder og leger fin på den imens jeg holder øje" hun var ret god til skuespil så lige nu var hun blid og kærlig at se på, sen facade hun havde sat op skulle man tro ikke var en facade. Hun tog i mod glasset og havde mest af alt lyst til at hælde det ned men nippede elegant et par slurke i sig som en gudinde kun kunne gøre det. Selvom hun var irreteret over at være her var spændingen der også, hun elskede at lave et helt skuespil ud af sine opgaver, så meget planlægning, hvilken rolle man skulle påtage sig så man ikke blev opdaget. Hvilke våben man skulle have med og hvor man skulle gemme dem.
Hun havde fået lidt farve, den kridhvide hud var ikke så hvid mere, på den der nærmest syge måde, hun havde fået en glød, men ikke den brune underdanige glød, hun lignede bare noget der var levende igen. Hendes kinder let røde pga. Det varme indeklima, og korsettet gjorde det ikke bedre. Roligt rejste hun sig og gik ud mod den store terrasse. Kulden ramte hende som tusinde nåle og hun gøs kort, på en måde var det rart. Hun holdte roligt blikket væk fra folks øjne, hun havde ikke lært at styre den nye side helt endnu så nogle gange blev de ramt af den ved kun at have øjnkontakt med hende uden at hun ønskede at de skulle underlægges hendes evne.
Et kort suk forlod hendes læber, selv når de engang var færdige med dette her blev hun nødt til at gå ud og finde en sjæl før hun kunne tage hjem til sin datter, det irreterede hende grueligt, og små rynker formede sig i hendes pande som hun viftede en eller anden ung charmør væk der ville danse, hun end ikke kiggede på ham da hendes blik havde limet sig til et træ der stod længere væk i den store baghave.

af Gæst Tirs 19 Nov 2013 - 23:01

Han havde nok aldrig oplevet en mere irriterende kvinde, en som virkelig viste hvilke man skulle trykke på for at gå ham på nerverne. De fleste mænd ville nok knække under for hendes magt, miste styrken i deres krop og bare lade hende træde på dem som var de blot et tæppe under hendes kolde fødder. Han var bare ikke sådan, han ville bare så gerne give hende igen. Få hende til at knække under, også selv om han tvivlede på at det ville ske. De var jo begge to stærke personer, som ikke lod hvem som helst træde på dem. Det fik ham dog ikke til at fortryde mindre at han havde spurgt hende, da han alligevel blev irriteret på hende når hun snakkede sødt til ham. Han viste jo udmærket godt at det var så falsk som nogle af hendes ord kunne blive, som fik en iskold fornemmelse til at glide ned af nakken på ham. Fik de små nakkehår til at rejse sig op, som blev de levede i det af hendes ord. Han blev bare stående og kiggede kort efter hende, før hans blik kort gled på manden som stadig stod og prøvede på at få hendes opmærksomhed. Han sende ham ligefrem et iskoldt blik, før han drak alt i en slurk. Han forstod virkelig ikke mænd, hvorfor ville de så gerne have hendes opmærksomhed. Som små forelskede hundehvalpe, som bare ikke kunne forstå hvordan hun virkelig var. De ville jo bare ende som hendes kæledyr eller død et eller andet, som en iskold dronning som udnyttede sin magt fuldt ud. Han kastede blidt sit glas over i sofa'en, før han gik efter hende ud. Han stoppede kort op, mens den unge mand forsvandt med et trist blik i sine øjne. Endnu et ungt hjerte som blev knust, som om hun slet ikke lag mærke til hvordan den unge mand havde kigget på hende siden de kom. Damon gik bare roligt det sidste stykke hen til hende, og kiggede på det samme træ som stod helt alene der ude i havet "hvorfor tog du med.. hvis du hader det så meget?" spurgte han om også selv om han godt viste at hun stort set var han sidste udvej, for at finde en ordenlig kvinde at tage med til festen. Han viste dog bare at hun hadet at være der, sammen med ham ved sin side. Han vende langsomt sit blik ned mod hende, med et blik som ikke havde en eneste følelse i sig "han burde komme snart" sagde han kort, før han vende blikket mod træet igen. Han var sikker på at hun bare ville have aftenen overstået, som han også gerne ville have den. Eller han havde bare mest af alt lyst til at der ville ske noget, til det øjeblik hvor de skulle kidnappe og mishandle ham. Hvis der var noget som Damon elskede, så var det jo bestemt blod som de fleste andre vampyr nok kunne. Som lejermorder, så elskede han det vel bare ekstra meget.

af Gæst Tirs 19 Nov 2013 - 23:29

Hun smilede lidt, hun nærmest mærkede hans tanker."slå mig Damon..hvis du tør"hendes hvisken var drillende og provokerende, der var kun en mand der havde slået hende, og det var fordi hun havde overbevist ham om at det ikke ville skade hende og hun ville love at sige til hvis det gjorde for ondt, men det tog for lang tid at overbevise beskytterne om den slags, og den mand havde faktisk elsket Madelaine. Hun havde desværre bare dræbt ham inden hun opdagede hun var gravid med hans barn. Det ville heller ikke være fair over for nogen mand at hun indgik et forhold med dem, hun var en Succubus, hun levede af sex, folk indgik en kontrakt med hende når de gik i seng med hende, en kontrakt hvori de gav deres sjæl til hende. Enhver mand ville blive sygeligt jaloux over den slags.
Hun betragtede træet lidt endnu inden hun valgte at svare ham"jeg lever af at dræbe..det har jeg gjort hele mit liv, jeg nyder det, jeg elsker det. skrigene, smerten, det blik de har i øjnene lige inden man dræber dem når de indser at man ikke lade dem overleve, at de nu skal dø..Det er en del af mig, det var for stor en fristelse at sige nej til, selvom du skulle med."Hendes svar var roligt og kom fra den mere rolige side af Madelaine, irritationen var ved at drive bort."det er jo lige før jeg kan nå efter den fyr jeg lige afviste og få en sjæl til samlingen"hun mumlede det lavt, mest til sig selv og glemte kort at de skulle forstille sig at være et par.
"det kan være jeg kan snuppe hans sjæl når han jo alligevel skal dø"hendes stemme var tør men langt nede en smule drillende. hun blandede aldrig sin sjælejagt og arbejde sammen, ligemeget hvad, det distraherede hende og det kunne kun gå grueligt galt!
"er det den lange omgang han skal have eller den korte? jeg regner med du har en eller anden underdanig hustru derhjemme som ligger på knæ ved døren og venter på du kommer hjem" Hendes stemme slog let som en pisk inden hun vendte sig om så hun lænede ryggen let ud over rækværket og kunne se indenfor og holde øje med om aftenens mål var ankommet.

af Gæst Ons 20 Nov 2013 - 23:11

Selv om at han ikke havde lyst til at høre efter på hvad hun sagde, så gjorde han det alligevel. Det var som om hendes ord fik stjålet hans opmærksomhed, som ingen anden havde gjort før. Det var jo som at høre hans egne tanker, hans egne lyster til at slå en ihjel. Han lukkede kort sine øjne i, mens hendes ord gled ind i hans øre som en bølge af smukke ord. Han åbnede hurtigt sine øjne, da han hørte hendes næste ord og som fik ham til at gribe fat i hendes hånd "du går ingen steder" sagde han og vende langsomt blikket mod hende "skal ikke have nogen opdager dig i seng med en anden" hviskede han, så han var sikker på at ingen hørte dem. Han gav roligt slip på hendes hånd igen, før han vende blikket mod træet igen. Han blottede svagt sine tænder, da han vel bare blev irriteret over at hun drillede ham. Som om skulle han blive jaloux, men jaloux over hvad? At hun er sammen med en anden, det var jo ikke fordi de var et rigtigt par og derfor havde han da heller ingen grund til at være jaloux. Hun var jo en voksen kvinde som bestemte selv, og sådan nogle ting gad han bestemt ikke blande sig i. Han kunne dog ikke lade være med at smile, og vende blikket mod hende "en hustru?" sagde han og rystede kort på hovedet, mens et lille grin kom ud mellem hans læber "hvorfor skulle der være nogen?" spurgte han om, og viste ikke lige at han lignede en som havde en hustru.
Hendes ord fik det næsten til at slå det klik i hans hoved, som om glemte han helt hvor han var. Bare lysten som havde været der siden han mødte hende, flød igennem ham som prøvede den at tvinge ham til at gøre det. Ikke en eneste tanke røg igennem hans hoved, i det han greb fat omkring halsen på hende og havde gået helt tæt på hende. Han kiggede hende dybt ind i øjnene, før hans blik hurtigt gled hen på en ældre dame som gik forbi dem. Han træk hurtigt sin hånd til sig, og rykkede sine læber hen til hendes øre "du ved ikke hvor stor den lyst er i mig.. hvor meget jeg har ønsket at slå dig, siden jeg så dig første gang... men ville være dumt at slå dig her, slå dig overhovedet i nærheden af mænd som hungre efter din opmærksomhed" hviskede han ind i hendes øre, og sende den gamle dame et svagt smil. Han lod et par fingre glide blidt ned af hendes arm, mens han holde blikke med den gamle dame som blot smilede tilbage til ham. Han ventede ligefrem til den gamle dame forsvandt igen, før han langsomt træk sig tilbage fra hende og vende blikket mod hende.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 0:12

Hun smilede drillende til ham da han greb fat i hans arm"så Damon, nu ikke blive jaloux, du kan bare give mig fem minutter alene med ham når vi har fanget ham, der er alligevel ingen der ser det."hun sagde det med den søde stemme der var let legesyg og drillende. Hun smilede drillende som hun lagde sine øjne på menneske mængden indenfor. Hun grinede let over hans ord"Nej det er klart, hvorfor skulle du have det? der kan da ikke være mange kvinder der falder for en irreterende magtgal mand som dig, hun ville sikkert ikke engang få lov til at gå på toilettet uden din tilladelse"Hendes stemme var drillende og hun havde lagt hovedet på skrå mod ham imens et lille smil var om hendes læber.
Hun gengældte roligt øjnkontakten, han skræmte hende ikke, tværtimod. han fornøjede hende, hun syntes det var sjovt at tirre ham, se hvor langt hun kunne gå før han virkelig gjorde noget, selv hendes evne måtte have en begrænsning.. hun havde bare ikke før udforsket det.
"Det der er ikke at slå Damon.."hendes stemme var yderst provokerende og et lille smil gled over hendes læber."Der er sikkert mange steder her hvor du kan slå mig i fred..Men faktisk tror jeg bare det vil ende med at du står og ser rasende på mig imens jeg smiler frydefuldt over at du ikke kan."hendes stemme var stadig provokerende, hun vidste ikke hvorfor men hun kunne godt lide at drille og provokere ham, måske fordi han reagerede på det som han nu gjorde.
Hun kiggede på ham da han trådte væk"Det må så også være nok berøring for denne aften"hun hentydede til hans fingre på hendes arm, hun havde i forvejen været lidt mindre henrykt over at de skulle danse, men nu hvor han havde gjort dette, håbede hun på at de ikke behøvede at danse.
Hun gik rundt om ham og sendte ham et blink med øjet inden hun gik ind for at deltage i festen, og måske møde nogle hun kunne fange senere på aftenen og tage sjælen fra. Mænd var så nemme, så villige og et enkelt flirtende blik fra hende var nok, hendes evne gjorde det også nemmere, folk ville jo oftest beskytte dem de holdt af og elskede, og pga hendes evne, var det at mange af mændene blev forelsket i hende, kvinder plejede at blive meget moderlige.
Hun smilede venligt til en mand der nærmest havde kastet sig over hende og brugt den undskyldning af hun lignede en der havde brug for en forfriskning, hun grinede en let perlende latter, der dog var falsk men intet man ville opdage, da han fortalte en joke. Roligt drak hun af glasset og diskret spejdede hun efter målet en gang i mellem og lyttede halvt til hvad manden sagde til hende.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 0:40

Han rystede kort på hovedet af hende, som hun blev ved med at drille ham uden en eneste grund til det. Han var jo bedøvende ligeglad med hende og hvad hun gjorde, så længe det ikke gik udover hans tid "hvad du gør i din fritid, og hvor billig du er.. er jeg bedøvende ligeglad med, men når det handler om mine ofre og min tid.. så skal du ikke være billig" sagde han helt stille, så han var sikker på at det kun var hende som hørte det. Hun gik ham virkelig på nerverne, gjorde at han fortrød mere og mere at han havde taget hende med. Slå hende, slå hende. Var de eneste tanker som han havde i sit hoved, også selv om han prøvede at skubbe dem væk. Han kunne ikke gøre det der, før de blev opdaget og ende nok med at blive overfaldet af en flok vagter. Han rystede kort på hovedet af hende "Madelaine, du kender mig ikke.. lige så lidt som jeg kender til dig og hvorfor faren til dit barn ikke er i hendes liv" sagde han stille og rystede kort på hovedet imens, han havde nok aldrig oplevet en mere irriterende kvinde før. Han begynde at blive mere og mere overbevisende om at hun blot havde taget med, for at irritere ham så meget hun nu kunne. Han viste bare at han ikke ville kunne hende ud i længden, at hun ville irritere ham til at det ville gå galt. Hvis det så hende med at hendes barn vil forældreløs, var det eneste der bekymrede ham en lille smugle. Han stod bare og gloet på hende, mens han rystede kort på hovedet "bare gå" mumlede han da hun havde vent sig om, og gået indenfor igen. Han blev bare stående et stykke tid, før han selv bevægede sig indenfor. Han gik bare forbi hende og hen og tog et glas med whisky, som han bare hælde ned i halsen på sig selv. Det fik ligefrem sat hans nerver på plads igen, fik blodet til at slappe af i ham igen.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 1:09

Hun rullede let med øjnene af ham"så kedelig og tør"hun rystede let på hovedet men smilede stadig."om du kan lide det eller ej, hvis ikke han snart kommer, så ordner jeg en ude på toilettet eller i et andet rum. Vi vil jo alle gerne prøve at overleve.. Og det er på den måde jeg overlever, billig eller ej, bare vær glad for at du er under min standard" hendes stemme viste hvor meget han pludselig kedede hende. Hun vendte sig om mod ham kiggede på ham med et advarende og truende blik."bland dig fuldkommen udenom mit privatliv! du skal ikke snakke om Rosa, du skal ikke nævne hendes far, du skal ikke nævne noget som helst! det kommer ikke dig ved og det vil det aldrig komme til. Døm aldrig ydersiden når du ikke kender indersiden" hendes stemme var lav og hård og det var kun ham der ville kunne høre det. hun stod stolt og rank. Hendes ansigt var iskoldt og frygtindgydende og hun lignede ikke den kvinde hun havde udgivet sig for at være hele aftenen"Jeg burde ikke være her"hun var ikke typen hvor man skulle sige noget om hendes familie, og slet ikke hendes datter. Det havde han ingen ret til at sige! Rosas far var kun død fordi Madelaine ikke vidste hun var gravid. havde hun vidst det havde han stadig været i live. Hun vendte rundt og begav sig mod døren, de fleste så kun en enkel gang mod hendes maskerede ansigt før de trådte til side for ikke at være i vejen for hende. Hun var rasende på ham.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 1:25

Han tog blot et til glas som han drak lidt mere roligt, også selv om hun jo næsten ligefrem stod og skælde ham ud. Hans blik gled alligevel mod hende, som hun vende sig om og gik. Han fulgte dog bare efter hende og nikkede til flere "undskyld mig" sagde han også selv om han var rasende, over hvordan hun opførte sig overfor ham. Han smækkede bare døren i efter dem, før han smed glasset ned mod gulvet og greb fat i hende. Han skubbede hende hårdt op af en væg, og så helt koldt ind i hendes øjne "hvad bilder du dig ind.. dømmer mig, når du ikke engang kender mig.. også kan du ikke selv tåle det, ynkeligt" snerrede han ind i hovedet på hende, han var fuldstædig ligeglad med jobbet. Han var alt for sur til at tænke på det, og fortrød ligefrem at han havde taget hende med der hen "giver mig skylden pågrund af din evne.. dømmer mig, når du slet ikke kender mig.. og ikke selv kan tåle det" snerrede han og viste ikke hvorfor han gad bruge sin tid på hende, også selv om han var sikker på at det måtte være pågrund af hendes evne. Han gad jo ikke engang være i nærheden af hende, hun irriterede ham jo alt for meget til at han ville have hende der hos sig. På den anden side så kunne han ikke klare at ikke vide hvor hun var, den smerte som kom frem i ham som var han bange for at der ville ske hende noget. Han lag ikke engang mærke til en lille gruppe mænd gik lige forbi dem, vagter og i centrum deres offer som ikke engang kiggede på dem en eneste gang.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 1:52

hendes øjne lynede da hun mærkede den kolde mur bag sin ryg og så direkte ind i hans øjne."Damon du vover på så meget som at tænke på min datter, bare fordi jeg har nogen jeg elsker og der elsker mig, skal det ikke gå ud over mig at du ikke har" hun nærmest spyttede ordene ud."min evne er ikke skyld i alt det der er fuck'd up inde i dit hoved Damon"Hendes stemme sydede af raseri og hvis et blik kunne dræbe havde hendes dræbt ham mange gange."du kalder mig ynkelig!? du kan ikke engang få dig selv til at slå mig nu, kan du vel? du kan ikke engang tillade dig at kalde dig selv for en mand. hvis nogen her er ynkelig så er det dig"hun sagde det på en så modbydelig måde at det kunne få en hver til at krympe sig, men lige med ham vidste man jo aldrig, han var sgu ikke som flertallet kunne man roligt sige, hvilket hun ønskede han var. Så ville han være så meget nemmere at komme af med. hun skubbede ham uden problemer ned mod jorden med sådan en kraft hun ikke burde besidde hun fnøs over ham og trådte væk fra ham. Hun så godt målet men havde ingen intentioner om at fuldbyrde denne opgave, det måtte han sgu selv klare. blodet nærmest kogede i hende lige nu som hun gik hen mod staldene, hun skulle bare hjem, lige på stedet og hvis han så meget som prøvede at sætte sine ben på hendes jord ville hun personligt dræbe ham.
"du vover på at opsøge mig igen"hendes stemme var bidende kold og væmmelsen over ham strålede ud af hende, hun hadede ham virkelig lige nu.
Roligt sadlede hun en hest op, hun gjorde alt for at styre sin indre vrede, det nyttede ikke at skræmme hesten, så ville hun blive smidt af og komme til skade sikkert, også ville han komme rendende og det var det sidste hun ville have skulle ske, så næsten da lige før hun hellere ville dø!

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 2:09

Han havde nok aldrig fortrudt noget så meget i sit liv, som han havde det med at have lært hende at kende så meget som han nu kende hende. Hun prikkede til ham som ingen havde gjort før, som nød hun det som en eller lille leg. Troet hun virkelig at det med kærlighed ville slå ham ud, han havde opgivet det langtid tilbage. Det at holde af blev han bestemt, hans slaver og ansatte blev der jo hos ham. Han rystede bare kort på hovedet "nej ikke din evne.. men dig" sagde han og havde bestemt aldrig haft så store problemer med at omgås nogen, som han gjorde det med hende. Hun var jo bare ikke til at omgås, som hun opførte sig overfor ham. Det gik vel alle mænd på at ikke blive kaldt for en rigtig mand, det fleste ville nok mene at en rigtig mand ikke slog på kvinder. Hun havde åbenbart andre tanker om en rigtig mand, måske nød hun ligefrem at blive slået? hvorfor ville hun så have at han slog på hende. Han kiggede bare rasende op på hende, når hun skubbede ham ned på jorden. Han rejste sig bare lige så hurtigt, og det var som om alt blev sort foran hans øjne. Det var som om hans krop blev overtaget af en helt anden person, som bestemt ikke tænkt på noget som helst. Han gik hen og greb fat i hendes arm og vende hende om, mens han løftede den anden hånd op og knyttede den. Han holde ikke engang tilbage da han svingede sin håndryg mod hendes kind, ikke en eneste følelse var til at finde i hans øjne. Som stirrede han ud i intet, han blottede tænderne som knurrede han af hende.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 2:32

Hun rullede tydeligt med øjnene over ham"Så nu er det min skyld at du er fuck'd?"hendes tunge piskede rasende ordene ud."du er så ynkelig Damon"hun snerrede det koldt af ham. aldrig havde nogen været så irreterende og tarvelig over for hende før, normalt passede folk på hende både fysisk og psykisk, men ikke Damon, han gik vidst bare op i hendes fysiske helbred og hvor hun var. hun var så træt af ham, hun ville ønske han var gået forkert eller at hun ikke havde været der på det tidspunkt, eller dagen før, eller samme dag, havde besluttet sig for at tage hjem igen, men de havde mødt hinanden, og hun hadede sig selv for at have sagt ja til denne opgave. næste gang..der ville ikke være nogen næste gang. opsøgte han hende, ja så kunne hun vel bare tage ham som fange og gemme ham væk nede i kælderen..så skulle hun aldrig bekymre sig om ham igen.
de efterfølgende sekunder opfattede hun intet af før hun mærkede en ukendt smerte. et smertens gisp forlod hendes læber som vendte mod jorden. en enkel gang vaklede hun. Havde han virkelig lige slået hende!? Hun trak hårdt armen til sig, den arm han havde fat i og lagde den forsigtigt på den hurtigt hævende kind. de blødte lidt, ikke meget, hun havde fået en lille rift."Av..."hendes hvisken var lav, forbløffet men en smule grådet. hendes kinder blev pludselig varme og hun mærkede hvordan hendes øjne gik fra let fugtige til våde. Hendes ansigt sank længere ned mod jorden, han skulle ikke se hende sådan. Hun vendte sig væk fra ham men var for overvældet til at gå, pludselig greb rædslen hende, hvad nu hvis hendes evne ikke virkede på ham mere, ville han slå hende ihjel? hvad med Rosa? Med et livede hun op og hun nærmest løb ud til staldene, som var hun bange for ham.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 2:44

Han havde aldrig prøvet at blive presset så meget til det yderste af en kvinde, at han faktisk tog det i handling. Han havde da haft lyst til at slå flere kvinder igennem tiden, men aldrig faktisk gjort det. De fleste viste da også hvornår de skulle stoppe med ham, men det gjorde hun åbenbart ikke. Hesten havde ligefrem fået en chok, og sat i løb ned af vejen. Det var som om han kom langsomt til sig selv, mens han så det sidste af hesten før mørket overtog den. Han vende hurtigt blikket mod hende, når hun ligefrem løb væk fra ham. Han viste udmærket godt hvad der var sket, men han havde ikke kunne styre sig selv til at stoppe sig "Madelaine?" mumlede han mens hun forsvandt ind i stalden, og et forvirret udtryk var til at finde i hans øjne. Hvad var det for en leg? hun havde jo selv bedt ham om at slå hende, også løb hun ligefrem hen for at gemme sig fra hende. Han havde mest af alt bare lyst til at gå sin vej, men han kunne heller ikke få sig selv til at efterlade hende der i mørket. Han fulgte bare efter hende mod stalden "Madelaine?" sagde han lidt højere og kiggede sig omkring i den mørke stald, han behøvede ikke engang tage en særlig dyb indånding for at vide at hun var der. Duften af hendes hud og hendes blod, lå tungt i luften.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 2:57

der gik ikke mange sekunder før hun havde smidt kjolen og stod i stramme bukser og corset. Hun trak den første hest hun kunne finde ud af sin boks men stoppede brat da hun hørte ham sig hendes navn"hvorfor ved du aldrig hvornår du skal skride af helveds til?"hendes stemme var fjern og han kunne nok høre den larm hun forårsagede da hun ledte efter en ny sadel. Hendes vejrtrækning var svag hektisk men hun havde fået styr på sig selv igen, det var bare overraskelsen der havde overvældet hende først. Hun håbede lidt at han ville gå og aldrig komme tilbage, men hun vidste det ikke ville ske. hurtigt tørrede hun det øje der var på den side hvor han havde ramt, det løb lidt i vand. Hun lod forsigtigt tre fingre glide ned over kinden og undersøge riften. Hun opdagede den var dybere end hun troede og en flænge ville nok nærmere være ordet for den. Hvad skulle hun sige til rosa?
Hun fandt en sadel og begyndte at spænde den fast til hesten. Det tog hende ikke mange øjeblikke og lidt efter begyndte hun at trække den med sig udenfor.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 3:11

Han kiggede bare på hende som hun gik frem og tilbage, gjorde sig ligefrem klar til at forlade stedet og ham. Hendes ord påvirkede ham slet ikke, han prøvede ikke ligefrem at høre på det. Lod det komme ind af det ene øre, og lige så hurtigt ud af det andet. Han gik bare hen foran hende når hun prøvede at komme ud, lag sine fingre forsigt på hendes kinder for at tjekke hendes sår "hvorfor skal du være sådan? så forvandet irriterende?" spurgte han om og forstod det bare ikke, han havde jo ikke gjort hende noget end at prøve på at beskytte hende. Han havde ikke sat et finger på hende før der, og stadig opførte hun sig sådan. Det var jo ikke ligefrem hans skyld at hun havde den evne som hun havde, og hvordan den påvirkede ham "du skal have renset det" sagde han og vende sit blik mod hendes øjne i stedet for, med et lidt undskyldende blik i sine øjne som man bestemt ikke ofte så i hans øjne. Han var jo ikke ligefrem en af dem som undskylde for noget, da der jo altid var en grund til at han gjorde som han gjorde.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 12:00

Hun kiggede irreteret på ham og da han rørte ved ham slog hun hans hånd væk"du skal ikke røre ved mig Damon, den tilladelse havde du kun fordi jeg var med til den her opgave og det er jeg ikke mere. Held og lykke målet er ankommet" hendes stemme var vrissende, hun var stadig overrasket over at han faktisk havde slået hende uden hun nærmest havde tryglet om det, sagt at det var i orden 1000 gange. Kunne han ikke bare gå? han irreterede hende lige nu, og hun kunne ikke overskue det. Hvad skulle hun sige til Rosa når hun kom hjem? Hun sukkede lettere irreteret"måske fordi du fortjener at nogen går dig i mod hele tiden at nogen irreterer dig til det yderste. Det kan godt være du ikke vil slå mig ihjel nu, men for ikke så længe siden ville du gerne, den slags glemmer jeg altså ikke bare, også vil jeg skide på om jeg var en opgave eller ej." hendes stemme var tør og irreteret, en smule bebrejdende også.
Hun gengældte hans blik med et dominerende blik."hvis jeg vil rense det, renser jeg det, hvis jeg ikke vil, så gør jeg det ikke. Nok sagde jeg du måtte slå mig, men jeg sagde aldrig noget om at jeg ville have du slog mig i hovedet så det tydeligt kunne ses flere dage, hvis ikke uger efter!"endnu en gang var hendes stemme bebrejdende, som skældte hun sit barn ud. Hun skubbede ham væk så hun kunne få hesten med sig ud."jeg tror det er bedst vi ikke arbejder sammen igen, eller snakker sammen igen, og hvis du vil vide hvordan jeg har det, kan du jo altid spørge min portner. Du er ikke den eneste i denne verden der vil beskytte mig."Det kunne godt være hun var lidt hård ved ham lige nu, men hun var vant til at være den "dominerende" og han havde lige sat hende ned fra det ved at slå hende på den måde, så nu prøvede hun at komme op igen.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 13:14

Han prøvede ligefrem at lade hendes ord lige ind af det ene øre og ud af det andet, også selv om det var svære end man sådan lige kunne tro. Han rystede bare kort på hovedet, og var faktisk bedøvende ligeglad med opgaven den kunne han altid gøre en anden aften. Det irritere ham mere med hendes opførsel, hvordan hun kunne presse ham så meget at han faktisk slog hende "sikker på at nogle af dine kæledrenge også er blevet ansat til at dræbe dig'' sagde han og forstod jo udmærket godt hvorfor folk ønskede hende død, det havde han gjort siden han mødte hende. Han gik bare et lille skridt tilbage da han blev skubbet væk "hold nu bare kæft..." snerrede han og greb fat i hendes arm "du ved virkelig ikke hvornår du skal stoppe" sagde han og gav alligevel slip på hendes arm, og vende blikket ned mod jorden mens han rystede på hovedet "så bare gå med dig... jeg gider ikke bruge min tid på dig længere" sagde han og vende langsomt blikket op mod hende igen, mens han langsomt tog sin maske af. På et tidspunkt var det jo nok for alle, når de blev presset så meget til det yderste. Han gad faktisk ikke engang kigge på hende længere, da han jo udmærket godt viste at hun alligevel ville opføre sig som hun nu gjorde.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 13:45

Hun kiggede vredt på ham."hvis de var det ville de have fortalt mig det, ligesom du fortalte mig om Jack"hendes stemme var blevet en smule mere rolig."du er den første der nogensinde har prøvet at dræbe mig på den måde."hun tog masken af og kastede den væk, bandt sit hår op i en hestehale. Hun kiggede vredt på ham da han tog fat i hende men sagde så intet før han havde snakket ud."Stoppe med hvad? med at give modstand og begynde at gøre som du beder mig om? Jeg er ikke din slave Damon, jeg er en fri kvinde der ikke er bundet til nogen, virkelig så forstår jeg ikke hvorfor jeg irreterer dig så meget! måske du skulle åbne øjnene i stedet for at have dem lukket og se tingene hvordan de virkelig er i stedet for at gå rundt og drømme, for jeg er sikker på at du gør mig meget værre end jeg faktisk er" hun hvæsede vredt af ham. Hun rullede med øjnene af ham"du lyder som om vi virkelig er et par lige nu" bed hun af ham inden hun trak hesten helt udenfor og satte sig op. Hun tog en dyb indånding for at hendes vrede ikke skulle påvirke hesten. Hun satte den afsted i rask galop men nåede ikke langt. En skikkelse havde skræmt hesten så den havde kastet Madelaine af. Madelaine nåede ikke at registrere meget, det sidste hun så var træerne omkring hende, fra den vej hun havde redet på væk fra festen, hun var nået et godt stykke væk alligevel, der var ingen her. Hun nåede at rulle sig selv om på siden så hvis hun nu skulle kaste op i sin bevidstløshed at hun ikke ville blive kvalt i det. Hendes øjne mørknede som hun mistede sin bevidsthed.
Hesten var løbet tilbage mod slottet, det var det eneste sted den kendte hvor den havde haft tryghed. den stod midt på gårdspladsen, trippende og larmende, folk kiggede undrende på den, den virkede som en hest med en depression, men den var blevet bange, den havde tabt sin fører og vidste nu ikke hvad den skulle gøre af sig selv. Ventede på at blive beroliget. Frygten stod klart i dens blanke sorte øjne.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 14:03

Han orkede bare ikke længere, at kæmpe med hende og prøve at blive i hendes liv. Hendes evne som gjorde at han ikke havde lyst til at forlade hendes liv, men resten af ham som bare ikke havde lyst længere. Han kunne ikke gøre andet end at ryste på hovedet af hende, som hun snakkede til ham. Han var bestemt ikke ude på at gøre hende til sin slave, det var der ikke nogen grund til. Han var vel bare træt af at hun var så forvandet irriterende, og hun viste det sikkert også selv. Han kunne bare ikke holde til det længere, og ville heller have at hun forsvandt ud af hans liv. Han lukkede bare øjnene i, mens lyden af hesten forsvandt ud i det fjerne. Først når han ikke kunne høre den længere, åbnede han sine øjne og gik hen og samlede hendes maske op "sikke en skam" mumlede han for sig selv, før det ikke gik længe før han kunne høre lyden af hesten igen "nå.. hvad vil du nu?" snerrede han og vende sig om, hans blik gled ud af porten hvor hesten stod og trippede panisk i det. Hans øjne blev ligefrem store, da hun ikke var i nærheden af den. Han gik bare roligt ud af porten, og kiggede sig lidt omkring imens "Madelaine?" sagde han spørgende, før hans blik gled over på hesten igen som havde mere panik i sine øjne end han nogensinde havde set før. Han var bedøvende ligeglad med hesten, i det han løb forbi den i hurtigt fart. Han måtte bare finde hende så hurtigt som muligt, hans hjerte som hamrede inde i ham og smerten der begynde at komme frem "hun er død" mumlede han for sig selv, og kunne bestemt ikke tænke på andet end det var det som havde sket. Han havde ikke været i nærheden af hende, beskyttet hende... også kunne hun ikke være andet end død. Det tog ikke langtid før han fat hende, og satte sig ned på hug ved siden af hende "Madelaine?" gentog han flere gange højt, mens han klappede hende blidt på kinden. Han lag et par fingre mod hendes hals, og lukkede sine øjne i. Den svage bankende lyd, fik næsten hans tænder til at løbe i vand. Han pustede roligt ud, før han løftede hende op i sine arme "undskyld" hviskede han kort, og var overbevist om at det var hans skyld at hun var kommet til skade. Han skynde sig næsten ligefrem hjem med hende "du skal nok blive okay" gentog han flere gange, nok mest for at berolig sig selv end hende.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 14:18

det hele var sort, sort for hendes øjne, hendes hørelse var væk, alle sanser. trak hun overhovedet vejret? hun vidste det ikke. gad vide om hun faktisk bare var død lige nu? hendes hjerne arbejdede langsomt, alle hendes tanker var i slowmotion, eller de få tanker hun nu kunne få samlet. Rosa..hvad med Rosa? næsten panisk prøvede hun at komme tilbage til virkeligheden, hun ville ikke være død, ikke nu, ikke når Rosa var så lille. Hun hørte ikke Damon, det var som om hun havde fået stoppet noget i ørene.Rosa Rosa Rosa. Panikken blev større, gav hende hjertebanken, hun vidste det bare ikke selv, skrækslagen for at efterlade sin datter alene i denne onde verden.
Hun hev pludseligt efter vejret, som om hun havde holdt det."Rosa" navnet kom åndende ud af hendes mund og forsvandt som dug for en sommerklar sol. Hendes blonde hår var blevet blodrødt på den ene side af hovedet, den side hvor hun havde ramt ned i skovbunden, hun måtte have ramt en sten for hun havde fået et sår. Aldrig havde hun været ude for dette før. Endnu engang fik hun kæmpet sig tilbage til virkeligheden, hun fik endda åbnet øjnene, men hendes øjne kørte rundt og øjenlågene hang lavt"Pas på Rosa Damon" ordene kom ud på en tåget underlig måde, hviskende, hun kunne ikke kontrollere sig selv lige nu, hun vidste ikke hvad der skete omkring hende, hun vidste ikke engang om det var Damon der bar hende, eller om hun overhovedet blev båret, men hun så træerne bevæge sig, så hun regnede lidt med det, men på den anden side. måske hun bare var svimmel? endnu engang faldt hun ind i den sorte bevidstløshed.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 14:33

Han kunne ikke efterlade hende nogensinde, så kom hun jo bare til skade som hun havde gjort. Han havde jo næsten lige sagt at han ikke ville se hende længere, men så havde hun kommet til skade og det var hans skyld. Hun var ikke i sikkerhed uden ham i sit liv, det var han bestemt sikker på. Nok var hun så irriterende som en kvinde kunne være, så kunne han ikke forlade hende nogensinde. Han ville ikke være skyld i at døde, bare fordi han ikke var der til at beskytte hende. Han så hurtigt ned mod hende, når han hørte hendes stemme "rolig.. hun er i sikkerhed" sagde han helt rolig også selv om han ikke var sikker, han viste bare at han blev nød til at få hende til at slappe af i det. Han skynde sig bare så hurtigt han kunne, mens han blev indsmurt af duften af hendes blod. Det var bestemt ikke en god ting at være ude i natten, omringet af vampyr som hungrede efter blod. Han fik ligefrem sparket døren op til sit hjem "James" råbte han højt som fik en ældre herre til at komme løbende hen til ham "ja he.." han fik ikke sagt mere før han fik øje på kvinden i Damon's arme, som fik ham til at rette kort på sine briller for at være sikker på at han så rigtigt. Han fulgte derefter bare efter Damon ned af en trappe til kælderen og ind til et værelse, hvor Damon lag hende på sengen "hjælp hende" sagde han og vende kort blikket ned af sig selv "je.. jeg må skifte" sagde han og lag maskerne på natbordet, før han forsvandt ud af en dør. Han kendte sig selv til at han viste hvornår det var nok for ham, han ville bare risikere at slå hende ihjel hvis han forblev hos hende med duften af blod hængende i dem begge.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 15:05

Hun flakkede hele tiden rundt mellem bevidstløsheden og virkeligheden. Hun hørte svagt hans ord"tak"mumlede hun snøvlende inden hun faldt ned i det sorte dyb igen. Hun måtte virkelig have slået hovedet hårdt, hun kunne intet gøre for at komme ud af mørket, nogle gange kom hun kort frem i lyset og kunne nå at sige noget, eller orientere sig. Men mørket trak hende længere og længere ned. hendes vejrtrækning kom i små stød. Hun mærkede den bløde seng under sig og prøvede at få en hånd ind under ryggen, løsne korsettet, det sad så stramt, hun kunne ikke få vejret. men hun havde ingen styrke. hendes øjne var lukkede, hun havde ikke nok energi til at åbne dem igen. Hun gav op."løsn korsettet"hun gispede det en smule desperat. hun ville kun have det blev løsnet ikke taget af, nok var hun vant til at mænd så hende nøgen, men hun ville selv være i stand til at smide tøjet for dem, og hun ville heller ikke have at Damon så hende nøgen, hvorfor vidste hun ikke, måske fordi han havde kaldt hende en masse grimme ting i løbet af den tid de havde kendt hinanden. hun frøs men hendes krop brændte. igen ned i mørket, denne gang blev hun fanget dernede, og hun gav op, begyndte at slappe af. drømmene kom og gik, nogle gange var det bare helt sort.

Hun vågnede brat så sig omkring, hun var lidt tung i hovedet. Det gjorde ondt. hun kunne ikke huske noget, hvor fanden var hun!? Roligt satte hun sig forsigtigt op i sengen og kiggede sig omkring, hendes blik landede på to masker og hun kunne pludselig huske det hele. Hendes hånd søgte op mod hendes hoved og hun fandt såret, det havde heldigvis bare været en stor hudafskrabning der blødte meget. hun sukkede lettet. Hendes hår var der stadig, endnu en lettelse. hendes fingre søgte ned over kinden, den var blevet syet med tre sting. Roligt gennemgik hun sin krops skader, sår og rifter forskellige steder fra faldet. et stort blåt mærke på låret, hesten måtte have kommet til at sparke hende? Hun kiggede på maskerne igen, hun huskede ellers hun havde kastet sin af helveds til. Hvorfor havde han taget den? Og hvad var klokken og hvor langt tid havde hun ligget her?

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 15:17

Det havde ligefrem gået flere timer mens hun havde ligget der bevistløst, og man ikke andet end kunne håbe på at hun ville komme til sig selv. Lyset havde kommet frem på himlen, og fået de fleste mørke væsner til at søge indenfor i deres skjul fra solen. Det havde Damon gjort med de vampyre som arbejde for ham, mens alle andre var igang med at gøre rent og passe den smukke have som Damon var så stolt over. Han havde det altid med at få folk til arbejde hurtigere, når han var stresset eller nervøs som han var i det øjeblik. Selv om han havde fået at vide at hun var stabil, så var der stadig en stemme som fortalte ham noget andet. Han havde fået skiftet til noget mere afslappet i hans hoved, et par bukser og en sort skjorte. Han havde jo aldrig været en af dem som bare gik i bukser og en eller anden trøje, han havde jo penge og skulle derfor også se ordenlig ud. Han så ligefrem hvordan folk løb frem og tilbage, og at få ham til ikke at blive rasende på dem. Han træk sig langsomt tilbage og åbnede døren til værelset hvor hun lå, hans blik røg hurtigt over på hende som hun sad der på sengen. Det gav ligefrem en lettelse i hans krop "du er vågen" sagde han og lukkede langsomt døren bag sig "nogle af mine mænd har været henne og kigge efter Rosa og hun har det godt" sagde han og nikkede en enkel gang "hvordan har du det?" spurgte han om kort tid efter, også selv om han sagde det så afslappet som han overhovedet kunne. Han havde jo været bekymret for hende, også selv om han ikke havde stor lyst til at indrømme det.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 15:43

Hun kiggede mod døren da den åbnede betragtede roligt Damon. Hun nikkede en enkel gang"der skal mere til at dræbe mig"hun mumlede det let. hun var helt tør i munden."har du noget vand?" hendes stemme var hæs og hun så stadig en smule desorienteret ud. Hun nikkede til det med Rosa."de beskytter hende med deres liv"hun mumlede stadig med en hæs stemme. Hun nikkede lidt og rynkede let på panden"det tror jeg...hvordan fandt du mig?"hun lød nysgerrig og hun havde lagt hovedet let på skrå som hun nu sad og kiggede direkte på ham. Der var intet af det sædvanelige over hende, ikke hendes ansigtsudtryk eller i hendes stemme.hun snerpede læberne sammen kort, hun var aldrig før blevet hjulpet på denne måde, og hun vidste ikke helt hvordan man takkede folk i sådan en situation."..Tak"Hendes blik gled ned af hende selv, korsettet hang løst på hende men viste intet, hun begyndte at stramme det ind så hun ikke behøvede at kigge på ham, hun var ikke så god til at takke folk, faktisk havde hun aldrig gjort det før på den her måde, men der var heller aldrig nogen hun havde været oppe og toppes med lige inden de kom og fandt hende lidt efter halv død. Hun vidste faktisk ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv eller sige. *så fik han lukket munden på mig, nu må han vel være glad*tænkte hun let for sig selv imens hun strammede korsettet, hun skar små grimasser da hun var øm i hele kroppen.

af Sponsoreret inhold

Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes

Sv: Masquerade! Hide your face so the World Will never find you ~ Damon Barnes