Losing you - Zerafine

Tid - 15:00
Sted - Gågaderne
Vejr - En smule koldt
Omgivelser - Ikke særlig mange mennesker
Påklædning - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Kulden bed ik som den havde gjort de andre dage på ugen, det var lidt mærkeligt som temperaturen bare kunne skifte fra dag til dag, man skulle tro at det tog en evighed, da verden var så stor. Man kunne jo ik bare ændre temperaturen efter et par timer, når det var en hel jordklode som skulle ændres i grader.
Men hvad vidste han om det, hans tanker var så blandet altid, han var så forvirret hele tiden. Deroppe kørte alt, stemmer, stemmer fra ham selv, stemmer fra dem han kendte, Sky... Ja havde han sagt til at giftes med ham. Men som om han ik havde set det komme. Det var Sky selv som havde bragt det på banen. Ikke fordi Benji ikke ville giftes med Sky, tværtimod, han var ellevild for at blive gift med ham. Han elskede ham jo og der var ingen andre han ville tilbringe sit liv med.
Men der var dog oss andre der var på hans tanker. Som hans søster, som han egentlig burde havde glemt, det var så lang tid siden at de havde taget hende væk fra ham. Han tænkte lidt om hun nok var død, og var et bedre sted lige nu, end det sted de slæbte hende af sted til.
Han hade sine forældre for det, især sin mor, hvordan kunne hun bare sende sin datter væk. Penge var ingen undskyldning, så hellere leve på gaden end at give en af sine børn væk. Han rystede på hovedet og fik tanken væk. Hvordan kunne man være så kold og ligeglad som hun var da hun sende hende væk.
Nu bed kulden først og der gik en kuldegysning gennem Benji. Han havde dog en stor jakke på.
Han var på vej til købmanden for at købe ind, selvfølgelig, hvad ellers. Sky var blevet hjemme, det var oss helt okay, det var temmelig koldt udenfor, så det havde nok gjort klogt i, men der skulle jo købes ind, så det havde Benji bestemt sig for denne gang.
Så kunne han ogs trække noget frisk luft og tænke lidt. Selvom han nok hellere ville være i selvskab med Sky, han elskede ham og ville tilbringe alt sin tid med ham, hele sit lange liv, han ville ikke miste et sekund med ham. Dog blev det nød til at være nødvendigt af og til, for på et tidspunkt blev det for meget med alt den kærlighed og så ville det gå i stykker og det ville Benji helst ikke have, han ville helst gerne holde på Sky så længe som muligt. Indtil de døde samme dag, samme tidspunkt, samme år, så ingen af dem skulle leve uden hinanden og være fuldstændig ødelagt.
Han gik roligt med hænderne i lommerne og tænkte videre på Sky og ham, og brylluppet, var det overhovedet tilladt at blive gift, mand og mand. Det håbede han. Han sukkede tungt.

Hun gik rundt på gaderne i sine hullede sorte jeans, en sort trøje der var gennemsigte ved maven og på armene, nogle sorte støvler der gik til knæene. Hun havde intet og lave. Hun havde ledt efter sin bror det meste af dagen uden held. Hun vidste overhovedet ikke, hvor hun skulle lede efter ham. Han kunne være hvor som helst. Hun var tæt på og opgive, at lede efter sin bror, men alligevel var der noget som fik hende til og fortsætte med og lede efter ham. Hun måtte finde ham. Koste, hvad det koste vil. Hun kiggede rundt på gågaden for og se om hun kunne genkende nogle af de få folk der gik rundt på gaden, men det kunne hun overhovedet ikke. Hun sukkede lidt og holdt sine arme omkring sig for og få lidt varme i kroppen. Hvad mon folk tænkte over en 17 årig der gik sådan her klædt på. Imens hun gik der og ledte efter sin bror holdt hun samtidig øje om den fyr som ville have købt hende fra den rigemand som hun havde slået ihjel var der. Hvis han var der ville hun flygte for livet. Hun ville ikke tilbage til det slave agtige liv hun havde levet indtil for noget tid siden.
Hun så en fyr gå ikke så langt væk fra hende. Hun kunne ikke se, hvem han egentlig var, men hun kunne vel spørge ham om han vidste hvor man skulle henvende sig for og lede efter nogen. Hun ville finde sine forældre og sin storebror. Hun løb hen til fyren og prikkede ham blidt på skulderen "Undskyld, men må jeg spørge dem om noget?" spurgte hun lidt genert og lidt usikkert.

Det gav et sæt i Benji da han mærkede nogen prikke ham på skulderen, først havde han troet at det kunne være Sky... Men hvorfor skulle han være gået her ud.
Han vente sig om og hans blik mødte en ung pige, let klædt... Men ik dårligt klædt. Ik at det tiltræk ham på nogen måde, han var bøsse, og han havde allerede en kæreste. Men... Hun lignede en der var i alderen af.. Han vidste ikke helt... 17 - 18 år måske. 17. Han gættede bare.
Han smilede blidt da hun talte til ham, om hun måtte spørger ham om noget. Han kløede sig lidt i nakken og trak på skulderne. "Det må du vel godt..." sagde han en anelse tøvende. Han kiggede undrende på hende, men ogs undersøgende, som om han prøvede at gennemskue hende. Han ventede tålmodigt på hendes spørgsmål.

Hun vidste ikke helt hvordan denne fyr ville reagere over, at hun havde spurgt ham om hun måtte spørge ham om noget. Hun kiggede usikkert på ham, men havde alligevel nogle døde øjne som om der ikke var nogle følelser i dem. Hun bed sig lidt usikkert i læben "Jeg ville bare gerne vide om de vidste hvor jeg skulle henvende mig, hvis det var, at jeg skulle vide, hvor nogle var henne som jeg havde ledt efter længe" man kunne tydeligt høre på hendes stemme, at hun ikke helt var van til og snakke med nogle folk overhovedet. Usikkerheden var ihvertfald stor hos hende. Hun kiggede sig flere gange over skuldrene som om der var nogen eller noget der holdt øje med hende, men alligevel kunne hun ikke se nogen der lignede en der var efter hende overhovedet. Hun kiggede op på fyren foran sig.

Han kiggede lidt på hende, betragtede hende med et roligt og ventende blik. Han kiggede lidt undrende da hun spurgte hvor man skulle henvende sig til hvis man lede efter nogen. Det vidste han nu ikke noget om, hvis han vidste det, havde han nok allerede gået der til. Han lede jo efter sin søster. Så... "Undskyld, men det ved jeg desværre ikke..." han kiggede lidt på hende, han kunne godt mærke på hende at hun ik var van til at tale med folk. Han kiggede lidt forvirret på hende da hun begyndte at kigge bag sig. Som om der var nogle der holdte øje med hende. Han lagde hovedet på skrå. Han sukkede uroligt og tungt. Skulle han hjælpe hende... Måske. "Hvem leder du efter, det kan være jeg kan hjælpe dig" sagde han og kiggede spørgende på hende.

Hun kiggede ventende på hans svar. Hun ville ønske hun snart fik et svar på, hvor hun kunne finde stedet og samtidig at denne fyr vidste det så det ville blive meget nemmere for hende og finde sin storebror og sine forældre. Hun sukkede opgivende da han sagde, at han ikke vidste hvor det var hende. Hun var lige ved og vende ryggen til ham igen og gå videre da han pludselig spurgte hende omkring hvem det var hun ledte efter. Hun spekulerede længe over om hun skulle fortælle ham det eller lade være. Hun bed sig usikkert i læben og trak vejret dybt "Jeg leder efter min storebror og mine forældre. Jeg har ikke set dem siden jeg var 5 år gammel og håbede lidt på og finde dem snarest muligt" hun vidste ikke om hun skulle fortælle ham navnet på sine forældre og sin storebror eller lade være, men hun valgte og lade være.

Han kiggede lidt på hende, hendes storebror og hendes forældre... Væk siden hun var 5, det lød som en han kende, nemlig hans lillesøster. Han sukkede, han kunne ligesom ikke... Hjælpe hende hvis hun ikke gav ham nogle navne på dem. Han lagde hovedet på skrå. "Hvad hedder dine forældre og storebror så?" spurgte han forsigtigt, lidt varsomt, han vidste ikke om han spurgte for meget indtil hende, han ville jo egentlig bare hjælpe hende.

//Kreasvigt sorry//

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige. Hun grinte lidt genert da han spurgte omkring sine forældres og storebrors navne. Selvfølgelig ville han ikke kunne hjælpe hende, hvis han ikke vidste hvem det var hun ledte efter. Det hjalp ham ikke rigtigt noget og sige, at hun ledte efter sine forældre og storebror. Det kunne være hvem som helst som hun ledte efter. Hun bed sig usikkert i læben "Mine forældre hedder Bobo og Bibi og min storebror hedder Benji. Kender du dem?" der var kommet et håbefuldt glimt i hendes øjne da hun kiggede op på ham. Hun havde svært ved og bedømme hans alder, men hun gættede på, at han var omkring de 19-20 år, men hun var ikke helt sikker.

Han betragtede lidt hendes generte grin og lagde hovedet endnu engang hovedet på skrå.
Han spærrede øjne op da hun fortalte hendes forældres og storebrors navn, Bibi, Bobo og Benji... Jamen.. Det var jo ham, og hans forældre hed jo præcist det samme. Men hvordan... Var det virkelig... Nej... Jov.. Han kiggede på hende. Prøvede at huske hans søsters navn, men selvfølgelig kunne han huske det, han havde aldrig glemt det, det lå hele tiden der, lige på tungen. "Zerafine?" lød det svagt, usikkert og forsigtigt. Var det virkelig hende.

Hun kunne godt se på ham, at han var blevet meget overrasket over, at hun havde fortalt ham hvad hendes forældre og storebror hed. Kende han noget til dem? Håbet det havde vokset sig inde i hendes krop var blevet større. Hun kiggede usikkert på ham. Hun nikkede stille da han sagde hendes navn "Ja, jeg er Zerafine. Er du....Benji?" man kunne tydeligt høre overraskelsen i hendes stemme og se den i hendes øjne. Hun håbede inderligt, at det var hendes storebror hun havde fundet. Hendes længe savnende storebror.

Han lyste op da hun sagde ja, og hun spurgte om han var Benji... Han nikkede langsomt og forsigtigt. "Ja... Jeg er Benji" Han lagde mærke til hendes overraskelse i hendes stemme. Det kunne ses i hendes øjne. Var det virkelig rigtigt, var det Zerafine, der stod der foran ham, som var blevet taget fra ham da han var lille, da han var 7 og hun var 5. Han kunne næsten ikke tro det, det var som en drøm der gik i opfyldelse, at finde sin lille søster.